DTU-forskere: Mogensens lyn-videoer fra ISS er guld for os

Det lyder ellers rimelig simpelt, hvis du forsker i lyn og vil have taget video af lyn fra rummet: Du sender en astronaut til ISS, stikker ham et kamera i hånden og beder ham trykke på tænd, når han ser skyerne blinke.

Men for forskerne på DTU Space var den opgave alt andet end nem.

Forskerne skulle gennem et hav af procedurer, og lister med dokumentation. De skulle udregne tidspunkter og steder for mulige lyn. De skulle presse opgaverne ind i den danske astronaut Andreas Mogensens i forvejen umulige tidsplan, og så fik de kun adgang til et lillebitte rundt vindue i et fjernt russiske rummodul, Pirs.

På forhånd var chefkonsulent Torsten Neubert fra DTU Space meget i tvivl, om der overhovedet kom noget i kassen, men midt i Andreas Mogensens Iriss-mission modtog han en mail, der slog benene væk under ham.

»Vi så en voldsom stråle skyde op fra skyen. Den kom igen og igen, og skød 12 kilometer op. Det var guld for os, og noget af det smukkeste jeg nogensinde har set…..altså inden for videnskab,« lød det fra Torsten Neubert, da han for nylig fortalte om resultaterne af THOR-eksperimentet på ISS på DTU.

Videoen optaget af Andreas Mogensen på ISS

Læs også: Kæmpelyn skal fotograferes fra rumstation og hjælpe klimaforskere

400 kilometer over Jorden sad Andreas Mogensen med en lignende følelse. Han havde siddet i det store vinduesparti, Cupola, på ISS og set ned på Jorden, da et voldsomt uvejr pludselig brød løs over Indien og Det Indiske Ocean. Straks svævede han ned til sit arbejdssted i Columbusmodulet og hentede sit Nikon D4 kamera med 50 mm natlinse.

»Det var et enormt uvejr, og jeg anede ikke, hvor jeg skulle pege kameraet hen. Uvejret fyldt flere af vinduerne i Cupola, og jeg filmede bare løs. Jeg vidste, at jeg måtte have fanget noget, men jeg anede ikke hvad,« siger Andreas Mogensen.

Straks efter downloadede Andreas filmen og på et af still billederne så han pludselig et blåt lyn skyde højt op.

»Det var virkelig en overraskelse, og et stort øjeblik, for i årevis har jeg været med til foredrag, hvor jeg har vist fine akademiske tegninger af, hvad lynfænomener som blue jets er. Nu så jeg det selv, det her blå lyn, der skød op tre gange. De andre astronauter ombord havde heller aldrig set noget lignende før,« siger Andreas Mogensen.

Se hele arrangementet på DTU med Andreas Mogensen

DTU-forsker: Stort Andreas bare greb kameraet

At optagelsen overhovedet kom i hus var en kombination af held og initiativ fra Andreas side.

Faktisk var Andreas slet ikke orienteret om uvejret, selvom han hele tiden modtog beskeder fra DMI med anvisninger om, hvor et uvejr ville opstå. Det var også svært at få tid til at tage billeder på de tidspunkter forskerne ønskede, så Andreas valgte i stedet at være klar til at hente kameraet, når han alligevel slappede af i Cupola.

Brugen af Cupola til at tage billeder var heller ikke en del af planen. Faktisk oplyste DTU Space, at ESA havde gjort opmærksom på, at Cupola ikke kunne bruges, fordi det var forbeholdt astronauter til at slappe af. Derfor var det danske THOR-projekt henvist til det russiske PIRS-modul, hvor Andreas ikke havde plads til at se ind i kameraet, mens han filmede, så det var meget svært at pege på lynområderne om natten.

Andreas spurgte derfor ESA, hvorfor han ikke kunne tage billeder i Cupola, hvor vinduerne var meget større, men her lød beskeden, at DTU Space havde oplyst at vindueskvaliteten var for dårlig.

Enden blev, at Andreas selv tog billeder i sin sparsomme fritid på ISS, og det er der en flok forskere, som er glade for:

»Det var så stort, at Andreas bare tog kameraet og fløj ned i Cupola,« siger Torsten Neubert.

Næste fem år er fyldt med lyn-forskning

Andreas billeder viser præcis, hvad forskerne håbede, nemlig, at at lyn fra tordenskyerne, som ligger lige under kanten af stratosfæren, kan bringe vanddamp mange kilometer op – og altså ind i stratosfæren. Når det først kommer derop, så bliver det der i lang tid. Og fordi vanddamp er en drivhusgas, så har det indflydelse på klimaet.

Mængden af vanddamp i stratosfæren er steget de seneste år, og det kan have betydning for de klimamodeller, som blandt andet ligger til grund for FN´s klimatopmøder.

Næste skridt er nu at koble Andreas Mogensens billeder med lyndata og skymålinger fra almindelige vejrsatellitter, så det bliver muligt at vurdere, hvilken højde skyerne har, og dermed hvor tæt på stratosfæren de er.

Andreas billeder er en del af THOR-projektet, der er DTU-forskernes spæde forsøg på at teste arbejdsgange og procedurer ved at tage billeder. I 2017 skal ASIM-instrumentet - udviklet af et konsortium med Terma i spidsen - nemlig op til ISS opg begynde at tage billeder automatisk.

ASIM kommer til at tage billeder pegende direkte ned mod Jorden, og i kombination med billeder fra en astronaut i Cupola kan DTU-forskerne øge deres viden om tordenskyers betydning for klimaet.

Forskningen i lyn kommer til at tage yderligere fart de næste fem år og i 2018 kommer en fransk mikrosatellit i rummet, der også skal studere lyn. Senere sender den europæiske organisation for vejrsatellitter EUMETSAT en ny slags satellit i rummet med måleudstyr, der bliver det hidtil mest avancerede til lyn- og skymålinger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De lyn AM siger han har optaget, han havde heldigvis taget kamera med har jeg hørt ham sige på en DR udsendelse, (får det til at lyde lidt tilfældigt) hvor han forklarer at han panorerer fra side til side for at få disse lyn som han optager af et uvejr over Indien. På den film som ligger her og på DTU hjemmeside er der ingen panorering. Hvorfor ikke? Desuden er der kommet der et mindre stålstativ til syne i venstre hjørne til slut på optagelsen. Hvad er det? Nogen som kan forklare det? Er det en optagelse fra ISS som vises her? Så vil jeg gerne vide hvor i Indien dette stativ står…

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten