DTU-forskere går open source med kunstig bugspytkirtel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-forskere går open source med kunstig bugspytkirtel

Forskere fra DTU har taget beslutningen om at offentliggøre alle detaljerne fra deres forskningsprojekt med at udvikle en kunstig bygspytkirtel til type 1-diabetespatienter.

Forskergruppens arbejde er baseret på såkaldt modelprædiktiv regulering, der kan få en insulinpumpe og en sensor til blodsukkermåling til at kommunikere og automatisk dosere den rette mængde insulin til type 1-diabetespatienter.

»Punkt nummer ét er, at vi gerne vil hjælpe diabetespatienterne. Punkt nummer to er, at vi selvfølgelig også gerne vil skabe vækst og udvikling i Danmark,« siger John Bagterp Jørgensen, der er lektor ved DTU Compute og leder af forskergruppen.

Han forklarer, at der er flere andre forskergrupper rundt om i verden, der arbejder med den samme problemstilling som forskerne fra DTU, og som også er nået omtrent lige så langt i udviklingsprocessen. Derfor er det et kapløb om at komme først med den kunstige bugspytkirtel – et kapløb, som Danmark har mulighed for at vinde.

Læs også: Halvandet kilo tarmbakterier kan rumme nøglen til din sundhed

»Københavnsområdet er unikt. Du finder ikke noget sted i verden, hvor de samme kompetencer inden for diabetesområdet er samlet – inden for insulin, pumper, sensorer, hospitaler og universiteter, hvor der foregår diabetesforskning. I princippet har vi alle de komponenter, der skal til for virkelig at tage et kvantespring og få den kunstige bugspytkirtel ud som et kommercielt produkt,« siger John Bagterp Jørgensen.

Ikke hvile på laurbærrene
Men hvis vi i Danmark sidder og venter og ikke tør løbe en risiko, er løbet kørt, for så er der nogle andre, der kommer først, forklarer John Bagterp Jørgensen.

Derfor vil DTU-forskerne gøre deres til, at de kompetencer, der ligger rundt omkring i de forskellige danske virksomheder, kan udnyttes ved at gå sammen om at få udviklingen af den kunstige bugspytkirtel i mål.

Ideen bag at gøre alle gruppens data, modeller og algoritmer open source er, at forskningen på den måde vil kunne komme ud til ingeniører i forskellige virksomheder, som på flere punkter vil kunne føre forskningen videre på en bedre måde, end DTU’s forskergruppe alene kan.

Læs også: Novo tilbagekalder tre millioner insulinpenne efter produktionsfejl

På nuværende tidspunkt har virksomhederne ikke adgang til det videnskabelige grundlag fra forskerne, og hvis de skulle have det, ville de skulle lægge en bunke penge up front. Det udelukker en hel del, men ved at gå open source kan man få flere med. På den måde vil det give nogle klare fordele i forhold til at gå videre med udviklingen.

»Vi tror, vi kan accelerere udviklingen meget ved at gøre det her. Og det ville være rigtig dejligt, hvis der også kunne komme nye danske virksomheder ud af det,« siger John Bagterp Jørgensen.

Forskerne håber desuden, at andre forskergrupper efterfølgende vil kunne se fordelen ved og værdien i også at gøre detaljerne i deres forskning tilgængelig for alle. På den måde vil man kunne sammenligne de forskellige gruppers resultater og finde ud af, hvilken metode der er bedst, og hvad man som videnskabeligt samfund med fordel kan gå videre med, fortæller John Bagterp Jørgensen.

Forskergruppen har på nuværende tidspunkt taget principbeslutningen om at publicere deres data, men der er stadig nogle juridiske forhold, der skal på plads, så forskningen ligger ikke open source endnu.

Næste skridt
Med algoritmerne og den modelprædiktive regulering af diabetespatienternes blodsukker kan DTU-forskerne på nuværende tidspunkt holde blodsukkeret stabilt og inden for normalområdet natten over meget bedre og med meget mindre udsving, end patienterne selv kan.

Læs også: Novo udvider dansk fabrik med ny diabetesmedicin

I kliniske forsøg har forskerne vist, at algoritmerne kan forudsige, hvor meget insulin den enkelte patient skal have, ved at fodre controlleren med tre variable: patienternes gennemsnitlige insulinbehov hen over døgnet, hvor sensitive patienterne er over for insulin, og hvor længe insulinen er virkningsfuld.

Næste skridt for udviklingen af den fulde kunstige bugspytkirtel er at finde nøglen til, hvordan man kan regulere diabetikernes blodsukker om dagen, hvor faktorer som motion og i særdeleshed måltider gør øvelsen svær.

Her arbejder forskergruppen med at få inkorporeret hormonet glukagon. Mens insulin kan bruges til at sænke blodsukkeret, kan glukagon hæve det. På den måde kan blodsukkerniveauet styres med begge hormoner, så hvis bugspytkirtlen kommer til at overdosere insulin i forbindelse med måltider, kan den kompensere med glukagon.

Desuden skal sensorteknologien til måling af blodsukkeret udvikles og sikres mod fejlmålinger ved i første omgang at benytte flere forskellige sensorteknologier, der eksempelvis bruger hjernebølger til at vurdere blodsukkerværdien.

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er rigtigt forstået Jan, dog er insulinpumper i dag "kun" til insulin (der sænker blodglukose), men det er ikke problemet at lave en med 2 kamre, så der også er glukagon (som hæver blodglukose)

Med "CGM" som er kontinuerlig blodglukosemåler, beregner man sine måltider, tager højde for om der er fysisk aktivitet osv. Insulinpumpen giver så den mængde insulin man behøver ud fra ens individuelle behov.

Det helt fantastiske ville være hvis man ikke skulle beregne alle sine måltider og ikke skulle tage højde for kommende fysisk aktivitet osv.
Hvis pumpen afgav insulin automatisk, når CGM´en måler en blodglukose der er højere end målet og afgav glukagon når blodglukose er under målet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten