DTU-forskere finder tomatgener i menneskeblod

Under sekventering af dna fra kræftpatienter har danske og ungarske forskere fundet stykker af dna, der slet ikke stammede fra det humane genom. Hvad de først troede var forurening af blodprøven, viste sig i stedet at være en opdagelse, der gik direkte imod den etablerede viden.

Forsker Thomas Sicheritz-Pontén fra Center for Biologisk Sekvensanalyse ved DTU Systembiologi er ekspert i at analysere genomdata, og han opdagede, at de uforklarlige stykker dna stammede fra chloroplast i tomater. Sammen med kollegaen Zoltan Szallasi undersøgte han sagen nærmere.

»Vores allerførste tanke var, at der måtte være sket en fejl, for det gængse paradigme er, at makromolekyler som proteiner og dna fra fødevarer ikke kan trænge ind i blodbanen. Men da vi efterprøvede resultaterne med blodprøver fra andre studier, fik vi samme resultat. Længere stykker af dna fra den føde, vi indtager, kan simpelthen findes i en blodprøve efterfølgende,« siger Zoltan Szallasi i en pressemeddelelse.

Vi bliver, hvad vi spiser

Nye hurtige metoder til at sekventere dna gør, at lignende opdagelser sker hele tiden i forskerverdenen.

»Først og fremmest har vi fået computerkraft til rådighed, som gør, at det, som før ville tage år at udregne, nu kan klares på dage. Derudover kan vi med nye teknologier som next generation sequencing få pålidelige sekvensdata ud af selv meget små mængder dna og til en lavere og lavere pris. Resultatet er en eksplosion i data, som bliver stillet til rådighed via offentlige databaser. Så nu er vores store udfordring at forstå, hvad disse data betyder,« fortæller Thomas Sicheritz-Pontén.

Konsekvenserne af, at der er tomat-dna i menneskeblod er, står endnu uklart for DTU-forskerne, ud over, at det altså viser, at dna fra fødevarer altså ikke blot bliver ført ud af kroppen igen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.. og her hvor jeg bor spises der rigtig mange tomater, så det er vel ikke så sært ;-) Dette sætter dog "GMO-myten" i endnu et perspektiv ?!?

  • 12
  • 2

Hvorfor skulle det ikke kunne trænge ind i blodbanen via alle mulige små sår, man kan have i mave tarmkanalen. De fleste har som minimum lidt tandkødsbetændelse. Det bløder bare man prikker til tandkødet. Der kan der sikkert godt trænge diverse molekyler ind den vej.

  • 5
  • 0

Når man tænker på, hvilke underlige ingredienser der benyttes i nogle færdigretter og halvfabrikata, kan man vel med rette spørge:

Hvis man er hvad man spiser, men ikke ved hvad man spiser. Ved man så hvem man er?

  • 6
  • 1

Desværre nej, for så skulle man ha' været en liggekartoffel, - og det er der ikke noget der hedder.

Hmm? Jeg plejer da ellers, at lægge mig på sofaen. - Det er først når jeg har lagt mig, at jeg ligger.

  • 1
  • 1

Det kommer nok til at give nyt liv til tilhængere af blodtype-diæten.

  • 0
  • 0

Overskriften er stærkt misvisende og indikerer at der nu er tomat-DNA i det humane. Det ses også tydeligt af "lægfolkenes" kommentarer i sporet herover (GMO etc.)

Når så en eller anden håbefuld sundhedspolitisk ordfører læser overskriften, samt måske fire-fem linjer i artiklen, med at halvt øje og efterfølgende lagrer denne i repltil-hjernen, så er der allerede "sået" (s'cuse the pun) en fejlopfattelse som kan påvirke lovgivning inden for området.

  • 2
  • 1

Der er beskrevet en årsagssammenhæng imellem overdreven vækst af en i tarmsystemet hyppigt forekommende fungus: Candida Albicans og forekomsten af kræft. Dens måde at op-formere sig på kan muligvis forklare hvordan DNA fra tomater og andre uønskede fremmedlegemer kan findes hos kræftpatienter. Årsagssammenhængen hævdes at være som følger: Penicillin dræber/hæmmer tarmfloraen, og Candidaen er blandt de fungus der hurtigst genetablerer sig. For at optage mest mulig næring danner den Spongier (en art løbere, i princippet som jordbær) Disse spongier der etablerer sig i tarmen og derved perforerer de tarmvæggen. Når fungus'en dør, er hullerne der stadig. D.v.s tarmen har mistet/forringet sin semipermeabilitet (dens evne til at tilbageholde affaldsstoffer, og lade findelte fødeemner passere over i blodbanen. Derved trænger affaldsstoffer fra tarmen ind i blodbanen, og på sigt vil udskillelses organerne blive over belastede. Og derefter vil immunforsvaret. De uvægerligt opstående kræftceller får frit spil til at opformere sig, og så har vi den onde cirkel.

Så - stillesidende arbejde og ristet brød . så er du sikkert ingeniør - man er hvad man fylder i hovedet...

  • 1
  • 0

Integrationen af af epitelbeklædning i mave-tarm kanalen er muligvis kompromitteret (muligvis fordi det er fra kræftpatienter). Man kan ikke ikke drage konklusioner pt

  • 0
  • 0

Og en lang række andre "kulørte" grønsager, bær og frugter- flavonoider, der er sunde og modvirker hjertekar-sygdomme (bla for højt blodtryk), så det er vel ikke det værste at finde... ;-)

Det næste bliver vel mørk chokolade og rødvin! (De indeholder også disse stoffer).

Plantehormoner (planteøstrogener) fra fx kål, kan måske også have en sundhedsfremmende funktion (i mod cancer), men der forskes stadig i området.

(Når du er en bønnestage med blomkålsøren og fæskehage Kan du roligt læne dig tilbage- og med radisemaden flage Med din smukke jordbærtud kan du sagtens flippe ud Stik blot gåsebrystet frem og tag et ekstra stykke kage Har du gåsehud på dine arme og tomater i dine tarme Ret kun stikkelsbærbenene ud, appelsinhuden er fra gud!

hovsa... Undskyld)

Mvh Tine (lejlighedsdigterske...)

  • 2
  • 0

Hej.

På TV var der et interview med en fagperson, hvor de diskuterede opdagelsen. Hvis jeg husker rigtigt, var det en af forskerne bag undersøgelsen.

Jeg har for mange år siden taget den 3½ årige uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom. På denne lærte vi, at kulhydrater, fibre, vitaminer m.m. kan påvirke kroppen. ( Det samme ved jo alle mennesker ).

Men vi lærte nul og nix om, om generne / DNA kan påvirke kroppen. Det har jeg vist heller aldrig skænket en tanke.

Næste skridt må jo så være at undersøge, om DNA fra grøntsager, kød og andet mad kan komme ind i kroppens celler og påvirke kroppen på den ene eller anden måde. Hvis DNA fra mad kan gøre dette, kan der jo muligvis være problemer med gensplejsede produkter. Det bliver spændende at vente på, hvad forskerne finder ud af.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul ( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 1

Resultaterne er ikke helt så overraskende som artiklen giver indtryk af. Det er 20 år siden man demonstrerede det samme i mus. I det forsøg blev musene fodret med et kendt DNA fragment, som man senere kunne spore i blodet.

Så vidt jeg ved har man ikke påvist at sådan noget fremmed DNA optages i genomet eller på anden måde bliver transkriptionelt aktivt.

Jeg kan ikke se nogen relevans for GMO debatten. Det skulle da lige være at DNA altid har bevæget sig meget mere frit omkring end folk bryder sig om at vide.

  • 2
  • 2

Hej Claus.

Sådan som jeg har forstået fagfolkene, er de endnu ikke klar over, om generne / DNA fra mad kan komme ind i nogle celler og påvirke kroppen. Sådan forstod jeg bl.a. en fagmand, der blev interviewet til TV fornylig.

Så derfor mener jeg, at det kan være relevant m.h.t. gensplejsning. Men det kan sagtens være, at det viser sig, at gensplejset mad ikke er farlig af denne grund.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 1
  • 1

Hej Jan

Det humane genom er jo sekventeret. Det samme er genomerne for stadig flere mad råvarer (dyr og planter). Trods det har man ikke fundet "mad DNA" i det humane genom. Vi må derfor gå ud fra at risikoen for at DNA fra maden integreres i genomet er så godt som nul.

Noget andet er om det fremmede DNA kan finde vej helt ind i cellekernen og være aktivt uden at blive integreret i genomet og nedarvet (transient ekspression). Det kan jeg ikke umiddelbart udelukke, men hvis det er tilfældet er tilsyneladende noget vores krop tolererer ganske udmærket. Vi har jo altid spist mad med gener i ;-)

Der er størst risiko for transient ekspression af animalsk DNA fordi det indeholder promotorer (tænd og sluk knapper) som ligner de meneskelige og derfor genkendes af det menneskelige system. Jeg mener ikke der knytter sig nogen særlig risiko for ekspression til transgener (GMO-gener) sammelignet med endogener (naturlige gener). Når vi taler om GM planter og mikroorganismer vil jeg tilmed mene at risikoen er mindre fordi de er udstyret med promotorer som næppe fungerer i menneskeceller.

  • 2
  • 2

Når vi taler om GM planter og mikroorganismer vil jeg tilmed mene at risikoen er mindre fordi de er udstyret med promotorer som næppe fungerer i menneskeceller.

Ville det være opportunt at undersøge denne mindre risiko, og gerne andre tvivlsspørgsmål, om ikke for andet, så for denne tråds meget vittige deltagere kunne fabrikere endnu flere vittigheder om væsentlige opdagelser.

I øvrigt er det et ældgammelt kneb at latterliggøre modstanderes synspunkter, og da især hvis de kommer ubelejligt. Det er usagligt men effektivt, og netop det råd ville Akselborg sagtens kunne modtaget fra sine spin-doktorer!

  • 0
  • 0

Det ville være en fordel at læse noget om genetik og biokemi, hvis det er noget konstruktivt der ønskes

Ganske enig! Naturligvis er det en forudsætning at Thomas Sicheritz-Pontén og Zoltan Szallasi har gjort sig bekendt med områdets litteratur. Det må tages for givet at morskaben ikke skyldes forskernes uvidenhed.

Det kan kun skyldes afmagt eller uvidenhed når debatøre gør sig lystig over videnskabelig forskning. Enhver ved sine fulde fem ved at fakta er mere holdbar end latter.

  • 0
  • 0

DNA omsættes i kroppen til bl.a. CO2 og H2O - uanset om der er tale om DNA eller GMO-DNA. Alle fødemidler indeholder DNA - bortset fra mineralstofferne.

  • 0
  • 1

Det ville være en fordel at læse noget om genetik og biokemi, hvis det er noget konstruktivt der ønskes

Ganske enig! Naturligvis er det en forudsætning at Thomas Sicheritz-Pontén og Zoltan Szallasi har gjort sig bekendt med områdets litteratur. Det må tages for givet at morskaben ikke skyldes forskernes uvidenhed.

Hej Erik Jeg er ikke ude på at gøre grin med nogen, men som sagt har det været kendt i 20 år at DNA kan passere fra tarmen til blodbanen. Ihvertfald i mus. Altså er opdagelsen ikke så overraskende som artiklen her giver udtryk for.

Her har du refferencen for god ordens skyld: http://link.springer.com/article/10.1007/B...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten