DTU-forskere: Den er gal med klima-strategien

Klimatilpasningsstrategien i store dele af Danmark hviler på et fagteknisk galt grundlag. Det er budskabet i et treårigt forskningsprojekt gennemført ved DTU's Institut for Vand og Miljøteknologi. Forskerne har udviklet nye principper og beregningsmetoder til at finde den samfundsøkonomisk bedste forebyggelse mod oversvømmelser skabt af ekstremregn.

Metoden bliver kaldt risikobaseret design, og forskerne bag er den tidligere ph.d.-studerende Qianqian Zhou og hendes hovedvejleder, lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Læs også: Kloakker er bedre end deres rygte - også til ekstremregn

Læs også: Større kloakker er den bedste forretning - men giver mange skader

Med den nye beregningsmetode angriber forskerne de kommuner, som forsøger at lokke eller tvinge borgere og virksomheder til at lave grønne tage og koble nedløbsrøret fra kloaksystemet og i stedet lave lokal nedsivning i faskiner på egen grund.

»Byen er blevet landskabsarkitekternes nye boltreplads, hvor de kan komme med rekreative værdier til borgerne, som de ikke havde mulighed for før. Og det er fint. Man skal bare ikke forvente, at de rekreative installationer samtidig virker mod oversvømmelser. Spildevandsteknikere har virkelig været i 'bad standing' hos den bevægelse, der har været for grønne løsninger de seneste tre-fire år,« siger Arne Bernt Hasling, der er seniorprojektleder i Cowis afdeling for spildevand og klimatilpasning.

»Når spildevandsteknikerne foreslog rør, betonanlæg og den slags, blev de beskyldt for at tænke traditionelt. Det har været svært at trænge igennem med budskabet om, at LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand, red.) og almindelige kloakker ikke rækker, når der kommer et skybrud som 2. juli 2011. Men nu har de fleste erkendt, at det er kombinationen af løsningerne, der er til fordel for samfundet,« siger Arne Bernt Hasling.

Ansvaret er delt

Ansvaret for at håndtere fremtidens større vandmængder er delt mellem landets kommuner og forsyningsselskaber. Selskaberne skal sikre, at kloakkerne kan håndtere 'almindelige regnskyl', mens kommunerne har ansvaret for det vand, der løber på overfladen, når et skybrud plasker ned. 4. oktober fremsatte regeringen et lovforslag om obligatorisk klimatilpasning, der bl.a. forpligter alle kommuner til at lave risikokort for oversvømmelser.

Karsten Arnbjerg er begejstret for tiltaget, men han frygter, at kommunerne ikke får regnet ordentligt på, hvilke løsninger der bedst og billigst kan afbøde problemerne med de voksende vandmængder.

»Tidligere har der ikke eksisteret en strukturel metode til at besvare, på hvilket rationelt grundlag risikokortet skulle bruges. Med vores nye beregningsmetode bliver det afgørende ikke længere, om det er borgmester Jørgensen eller udvalgsformand Andersens hus, der er markeret med rødt for 'oversvømmelsestruet',« siger han.

Økonomisk modelværktøj

Det nyudviklede værktøj er i virkeligheden en økonomisk model, der kombinerer flere fagdiscipliner, som ikke tidligere har kunnet snakke sammen: Økonomer kan regne på klimatilpasningstiltag, men forstår ikke forskellen på hverdagsregn og ekstremregn. Og landskabsarkitekter og ingeniører taler forbi hinanden, forklarer han.

DTU-forskeren understreger, at større kloakker selvfølgelig ikke vil være den rigtige løsning alle steder i Danmark, men kombinationen af risikokort og den nye beregningsmetode vil give bedre grundlag for at beslutte, hvad man vil gøre.

»Når vi nu får de kort, som viser, hvem det går ud over, at kloakkerne ikke længere er store nok, skal vi finde ud af, hvordan vi bedst kompenserer den enkelte borger,« tilføjer han.

Dvs. om det sker ved 1) at holde vandet tilbage i form af faskiner, 2) ved at anlægge større kloakker, 3) ved at hæve kantstenen, så vandet løber på vejen, 4) ved at flytte borgerens hus, eller 5) om man skal lade det være et spørgsmål mellem ham og hans forsikringsselskab.

LAR-forsvarer skeptisk

En af de mest markante forsvarere af at undersøge LAR-løsningers potentiale er professor ved Skov & Landskab på Københavns Universitet Marina Bergen Jensen. Hun er med i Miljøministeriets Nationalt Dialogforum for Klimatilpasning, der skal komme med bud på konkrete og effektive løsninger på klimatilpasningsområdet. Grundlæggende er hun skeptisk over for modellernes rammebetingelser.

»Det må være svært at være præcis omkring levetid af kloakrør, priser for vedligehold og udskiftning. Det kræver i det mindste en robusthedsanalyse,« siger hun og sætter samtidig spørgsmålstegn ved fleksibiliteten i de store rør:

»Hvordan ved man, hvilken størrelse regn man skal dimensionere til? Det bliver nemt en meget stor regn, man vælger,« vurderer Marina Bergen Jensen.

Svært at prissætte grøn by

Desuden undrer hun sig over, hvordan det er muligt at opstille en økonomisk model på basis af priser for, hvad det koster at anlægge og drive LAR-anlæg, når der endnu ikke er nogen erfaringer med anlæg og drift.

»Derfor må det være svært at svare på, hvad det egentlig koster. Og det må være meget svært at sætte pris på merværdien af en grønnere by. De ekstra potentialer, som de grønne løsninger rummer for mobilitet, nye mødesteder og bedre plads til naturen, er altsammen kun ved at blive udforsket,« påpeger Marina Bergen Jensen.

Hun er enig med DTU-forskerne i, at man skal stille spørgsmålene, men undrer sig over, hvordan de kan få så sikre svar:

»Vi ved endnu ikke, hvordan gadebillede, gårdrum, facader, tage og belægninger i en grøn by, der er indrettet til at tilbageholde og genbruge sit regnvand, egentlig ser ud. Og de metoder, der er til at prissætte grønne værdier, er jo baseret på de konventionelle værdier,« påpeger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Ingeniører. Naturen er en skæv, spændende og skøn størrelse. Den har indflydelse på alt. Og den lader sig ikke beregne. Jeg er helt enig med Marina Bergen Jensen. Og i øvrigt er der ingen hos "LAR-folket" som har sagt, at grønne tage, faskiner etc. er "løsningen" på den øgede mængde regn. De er en del af løsningen. Det har været klart hele tiden, ikke noget man først nu er blevet klar over. Man skal så også huske på, at der også er nogle ret store aktører på markedet indenfor de mere traditionelle forretningsområder som er bekymrede for at miste noget ;-) Og der er der måske også en sammenfaldende interesse mellem dem og så dem som gerne vil bruge Excel-ark....LAR-løsninger er jo ikke ligefrem nye løsninger, de har bare ikke været markedsmæssigt "farlige" før. Det er de så ved at blive og kan derved bidrage til løsninger på problematikken og tilføje yderligere værdier som et kloakrør ikke kan. Men kvantificere det kan vi ikke, ikke endnu. Så skal vi vel kende meningen med livet. Forstå naturen fuldt ud. Kommer den dag en dag?

  • 0
  • 0

Det var måske bedre vi udbedrede årsagen istedet for at lave store planer om at håndtere symptomerne.

elbiler og CO2-fri energi. hvor svært kan det være at forstå

  • 0
  • 0

Dan. Trods gode intentioner og forsøg på mange fronter kan Danmark ikke løse globale problemer på egen hånd. Selvom vi gjorde Danmark 100 % CO2 fri ville det ikke standse klimaforandringerne i Danmark eller reducere fremtidens ekstremregn. Der er ikke tvivl om at vand er en værdifuld ressource, men værdien afhænger nu af knapheden. En liter vand vil være mere værdifuld i Sahara end i København (selv inkl. statsafgifter og vandafledningsbidrag). Ekstremregn kan være positiv i ørkenen, men absolut ikke i en by. Her er det en udfordring og absolut ikke en ”ressource”. LAR og ”RØR” kommer til at supplere hinanden i problemløsningen, så det skaber størst mulig værdi for lokalsamfundet. Der er ikke en standardløsning, men politisk skal der prioriteres mellem løsninger, så der på den baggrund kan vælges ”den økonomisk mest fordelagtige løsning”.

  • 0
  • 0

Jeg fik lige en ide til en hel lavpraktisk løsning:

Omkring en bygning lægges et rør - nærmest et omvendt omfangsdræn. Vandet fra taget udledes til dette. Afløb til offentlig kloak sker ved overløb fra drænrøret. Altså en lokal buffer. Kun anvendelig hvor der ikke er behov for omfangsdræn. Ca. 100-200 mm rør skulle være nok til at afbøde virkningerne af ekstremskyl.

Kan eventuelt kombineres med en mere avanceret løsning hvor der kun udledes til det lokale nedsivning hvis regnintensiteten og varigheden overstiger en vis værdi.

Men svært uden anvancerede beregningsmodeller at overskue økonomien i det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten