DTU-forsker: Vi har intet alternativ til epoxy og polyester
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-forsker: Vi har intet alternativ til epoxy og polyester

Der findes ikke umiddelbart et mere arbejdsmiljøvenligt alternativ til epoxy og polyester til fremstilling af moderne vindmøllevinger.

Det fastslår forskningspecialist på Institut for Vindenergi på DTU Povl Brøndsted i forlængelse af omtalen af arbejdsskader som følge af arbejdet med epoxy hos de to store vindmøllefabrikanter Siemens Wind Power og Vestas.

Læs også: Efterbehandling af vindmøllevinger gav syge medarbejdere

»Branchen kigger løbende på alternativer, men har endnu ikke fundet en realistisk erstatning for de såkaldt hærdeplast-materialer som epoxy, vinyl- og polyester,« siger han.

Læs også: 84 Vestas-medarbejdere har fået allergi eller astma af epoxy

Han tilføjer, at netop vinyl- og polyester, som nogle fabrikanter bruger som bindemiddel til glasfiberen, byder på andre arbejdsmiljøproblemet, idet de indeholder opløsningsmidlet styren, som kan give varige hjerneskader.

Smelteplast er besværligt

Også hos Vestas betragter man epoxy som det bedste alternativ, men man er ifølge pressechef Michael Zarin naturligvis meget opmærksom på de udfordringer, det medfører:

»Vi er konstant på udkig efter nye måder at gøre tingene på for at forbedre arbejdsmiljø, miljø og kvaliteten af vores produkter,« siger han.

Læs også: Vestas kvittede giftigt styren og valgte epoxy for 13 år siden

Ifølge forskningsspecialist Povl Brøndsted fra DTU arbejder forskere i EU med at støbe vinger af glasfiber og smelteplast, hvor man smelter plasten ved 200-250 grader og så lader den størkne igen.

»Med den teknologi kan man godt støbe vinger op til 15 meter lange, men processen er svær at styre og meget dyr, fordi den foregår ved så høje temperaturer, og fordi det er dyrt at lave formene, som blandt andet skal kunne holde til de høje temperaturer uden at ændre sig på målene,« siger han.

Bioplast bliver blødt

Andre bestræbelser går i retning af at udvikle biobaseret plast, hvor man ud fra naturlige stivelser eller cellulose (fra for eksempel majs eller andre biomasser) kemisk producerer plast, som formodentlig ikke har disse skadelige effekter på helbredet:

Læs også: Biofibre kan blive en genvej til grønne industriprodukter

»De biobaserede plastmaterialer er ikke stabile nok, når de er hærdet op. For eksempel er de ikke bestandige nok over for varme, og de bliver bløde ved temperaturer på omkring 50-60 grader. Og det duer jo ikke,« forklarer han.

Povl Brøndsted mener derfor, at det vil være halsløs gerning at forbyde brugen af epoxy af hensyn til de ansattes sundhed:

Læs også: Arbejdsmedicinere: Epoxy kan fortsat bruges - men med stor omhu

»Jeg vurderer - med mit kendskab til virksomhederne her i Danmark - at de har et meget højt sikkerhedsniveau i forhold til tilsvarende fabrikker i udlandet. Og hvis man forbyder epoxy som materiale, vil man bare flytte produktionen og dermed problemerne til udlandet,« påpeger han.

Han tilføjer, at i stedet for at forbyde materialet, må virksomhederne hele tiden tage hvert enkelt arbejdsmiljøproblem op og så forbedre processer og rutiner derfra.

Bambus i stedet for glasfiber

Han peger også på, at epoxy ikke kun anvendes i vindmølleindustrien, men i en lang række andre brancher til overfladebehandling og kompositmaterialer.

Selv har Povl Brøndsted arbejdet med at erstatte selve glasfiber-materialet med bambus tilbage i 2008. Det kunne reducere epoxy-mængden med 50 pct.

Læs også: Risø-forskere bygger vindmøller af bambus

Dette arbejde foregik primært i samarbejde med Kina, men gik i stå på grund af vanskeligheder i samarbejdet, idet kineserne ville holde teknologien for sig selv.

Forsøg med at fortsætte dette initiativ med andre bambusproducerende lande er dog ligeledes gået i stå - blandt andet på grund af manglende ressourcer og forskningsbevillinger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad gør vi med de udsendte vinger og andet epoxy?
Kan vi genbruge disse materialer, og i så fald til hvad?

Måske til indkapsling af atombrændsel??

  • 0
  • 4

Uden at være på sikker faglig grund synes jeg nu lignin ligner et alternativ. Når det kan holde 100 m træer oppe er styrken der i hvert fald. Måske det er for tungt.

Lignin kan sprøjestøbes som andre (kunstige) polymerer og er et affaldsprodukt fra papirindustrien. Google "liquid wood".

  • 1
  • 3

Da jeg var i lære på et værft blev epoxymaling forbudt 1978 ,men siden blev det godkendt igen.
Min Far arbejdede på Eternitfabrikken dengan og asbest var ikke farligt dengang. Da det blev beviset at folk døde af asbets valde styrelsen på eternitfabrikken i Aalborg at sejforhandle det i domstol da kærende i stort set var uddøde inden domstolen var klar med fallet.
Jeg ser noget af det samme nu og igen.
30 år i udlandet..så mit danske sprog er ikke så godt.:/

  • 7
  • 0

Bornitrid kan ikke erstatte epoxy, men bornitrid er stærkere end stål og kulfiber:

American Institute of Physics (AIP). (2015, December 22). Move aside carbon: Boron nitride-reinforced materials are even stronger. ScienceDaily:
Citat: "...
While such carbon nanotube-polymer nanocomposites have attracted enormous interest from the materials research community, a group of scientists now has evidence that a different nanotube -- made from boron nitride -- could offer even more strength per unit of weight. They publish their results in the journal Applied Physics Letters, from AIP Publishing.
..."

  • 0
  • 2

Uskyldige mennesker har fået deres liv ødelagt af støj fra vindmøller og nu viser det sig at arbejdere får alvorlige skader.
Fordi man i en bølge af begejstring besluttede sig for at gå ind for den energiform, der er dyrest, dårligst og nu – endeligt – kan det ikke skjules at det er fraligt.
Alle ved det – få tør sige det.
For snart længe siden blev vi lokket på en dyr limpind og frasagde os brug af atomkraft.
Hvorfor trodsede vi realiteterne og fortsætter med at grave Danmark ned i et dybt grønt hul?
Måske kan en del af svaret findes på http://wp.me/p1RKWc-p2
Hvor længe skal vi vente før Danmark ser realiteterne så vi kan komme op af vores dyre grønne hul?

  • 7
  • 22

Prisen.. Et godt gæt er at de materialer ikke kan stå distansen når det kommer til pris.

Desuden vil der hurtigt komme alternativer hvis de fik 2-3 år til at udfase epoxy for der er for mange penge i vindmøller til at lade være. Bilen dødede jo heller ikke da der blev sat krav til den hverken krav til sikkerhed eller miljø. Så eneste grund til der ikke er alternativer er at dem der er bliver dømt ude pga. pris ikke pga. tekniske egenskaber.

  • 3
  • 0

Man kan bygge næsten 50 meter lange flyvninger i aluminium, så hvorfor ikke bruge samme teknologi og fremstillingsprincipper til vindmøller. Da vægt i dette tilfælde knap så vigtigt som ved fly, så kan der sikkert vælges aluminiumlegeringer af billigere kvalitet.
Aluminiumvinger vil også let kunne omsmeltes og genbruges efter endt levetid.

  • 2
  • 1

få dem produceret i udlandet, ligesom andre møg giftige og farlige produkter vi også får fattige lande til at lave for os - og stadig sove godt om natten uden ondt i maven.
Et røvet forslag - men reelt nok.

  • 2
  • 7

Og vi kan endda være med til at udvikle de standarder de andre lande vil ønske. Selv udviklingslande udvikler sig.
Må jeg foreslå massiv brug af genvex så de haller kan gennemstrømme med frisk udeluft og med træk væk fra de mest bemannede pladser. Yderligere ordentlige dragter, ventilerede (nok en udviklings mulighed - Risø), og friskluftsforsyning udefra, så de dyre kulfiltre kan minimeres. Udeluft er næsten som flaterate på sundhed, hvorimod kulfiltre er det modsatte og animere til at de mest nøjsomme arbejdere også bliver længst i job.

  • 4
  • 0

Der findes kurser med lovgivning, som i den grad ikke er blevet fulgt.
Havde Siemens og Vestas fulgt reglerne, havde der slet ikke været en sag.

  • 6
  • 1

Man kan bygge næsten 50 meter lange flyvninger i aluminium, så hvorfor ikke bruge samme teknologi og fremstillingsprincipper til vindmøller.

Vingerne på en A380 er lavet af komposit materialer. Ifølge Wikipedia ville flyets optimale vingefang være 90m, men pga. begrænsninger i lufthavne er det reduceret til 80m. Altså rigtigt nok under det halve af en vindmøllevinge. Men der kan ikke være tvivl om de vingers styrke.

Udover gætværk har jeg ovenfor ikke set nogen argumenter mod at bruge lignende materialer til vindmøllevinger. Et andet gæt kunne være prisen, budgettet for en A380 må jo være en del større end for en vindmølle. Det samme gør sig forhåbentligt gældende for krav til vingens brudstyrke.

  • 0
  • 0

@Torkil søe

..For snart længe siden blev vi lokket på en dyr limpind og frasagde os brug af atomkraft. Hvorfor trodsede vi realiteterne og fortsætter med at grave Danmark ned i et dybt grønt hul?

Enig og vi bliver flere og flere, der er trætte af at grave.

@Ole Andersen

..Da jeg var i lære på et værft blev epoxymaling forbudt 1978, men siden blev det godkendt igen.

Noget tyder på, at den "tilladelse" burde revurderes på basis af den nye epoxy skandale.

Min Far arbejdede på Eternit fabrikken dengang og asbest var ikke farligt dengang.

Ja, Ole, asbest er farligt og stadigvæk forbudt.

  • 1
  • 6

Aluminium har ikke lige så gode udmattelses egenskaber som glas og kulfiber kompositter.
Selvom flyvinger og vindmøllevinger virker ens, er der 2 primære forskelle:
1) Flyproducenter kan tillade sig at bruge dyere materialer, og en flyvinge er ca. en faktor 10 dyrere pr. kilo komposit i forhold til vindmølle vinger.
2) Vindmølle vinger designes til at opleve ca. en faktor 1000 flere udmattelses påvirkninger i forhold til fly vinger.

Materialer kravet til vindmølle vinger er derned:
Stor stivhed pr vægt
Stor udmattelse styrke
Billigt

  • 3
  • 0
  1. Flyindustrien er ved at gå væk fra aluminium og over til fiber i epoxy og termoplast.
  2. Geometrien på en vindmøllevinge er mere kompleks end på en flyvinge. En flyvinge har konstant strømningshastighed over hele vingen, en vindmøllevinge har varierende hastighed over vingen. En flyvinge (rutefly) er typisk opbygget over en relativ simpel kassedrager, med påmonterede for- og bagkanter, evt. med en ganske lille vridning af profilet.

Vindmøllevinge i glasfiber har indstøbt en lynafleder, så aluminiumsvinger ville nok være en fordel.

  • 0
  • 0

Vindmøllevinge i glasfiber har indstøbt en lynafleder, så aluminiumsvinger ville nok være en fordel.

Det besvarer ikke:
"The properties of carbon fibers, such as high stiffness, high tensile strength, low weight, high chemical resistance, high temperature tolerance and low thermal expansion, make them very popular in aerospace, civil engineering, military, and motorsports, along with other competition sports. However, they are relatively expensive when compared with similar fibers, such as glass fibers or plastic fibers."
https://en.wikipedia.org/wiki/Carbon_fibers

Til brug i andet:
"CFRPs can be expensive to produce but are commonly used wherever high strength-to-weight ratio and rigidity are required, such as aerospace, automotive and civil engineering, sports goods and an increasing number of other consumer and technical applications."
https://en.wikipedia.org/wiki/Carbon-fiber...

Så nej, hvorfor skulle aluminium være en fordel?

  • 0
  • 0

.......på fabrikkerne, er skylden ikke manglende lovgivning eller manglende tilsyn, men alene at sikkerhedsudvalget på fabrikkerne ikke er deres opgave voksen.......en sikkerhedsrepræsentant kan ikke fyres og hvis han har ret i et sikkerhedsmæssigt synspunkt og han ikke gør fabrikkens ledelse opmærksom på problemet, kan han straffes( med en fyring). Arbejdsgiveren skal så tage sagen op med Arbejdstilsynet. Sker dette ikke kan sikkerhedsrepræsentanten gennem miljøudvalget tage kontakt til Arbejdstilsynet........Dette er jo åbenbart ikke sket, siden firmaerne er tildelt "super smileyr".

  • 0
  • 0

Fordi Al har forfærdelige udmattelsesegenskaber og ikke er stærkt nok.
Som sagt er reglerne ikke overholdt, men det kan folk ikke forholde dig til, så nu vil "nationen" til at forbyde epoxy i stedet for at interessere sig for det rigtige problem, nemlig ukorrekt håndtering under slibning. Havde man f.eks. anvendt vådslibning havde der aldrig været et problem.

  • 5
  • 0

Tak for tommelfingrene ;(.......er der nogen af de negative, der har erfaringer med robotter og prisen på samme, når vingerne er hundrede plus, meter lange og kvaliteten af vingerne skal være i top.

Jeg har! Men ligesom politikerne tror at IT løser alle problemer (jævnfør POLSAG og Skat) så tror mange, at alt arbejde nemt kan erstattes af robotter. En "vingerobot" er et unika, en mulig IC4 sammenlignelig "succes", da en sådan ikke er hyldevare.
En detalje mere er, at problemerne forsvinder ikke ved at robotter laver arbejdet. De kræver operatører der er højere lønnet. De skal rengøres, og pakkes ind i "beskyttelsesklæder". For inden man ser sig om, ligner de noget der er kravlet ud under en sten. Rummet de arbejder i skal rengøres og rengøringspersonalet skal alligevel være iført de samme værnemidler.

  • 3
  • 0

Tak for tommelfingrene ;(.......er der nogen af de negative, der har erfaringer med robotter og prisen på samme, når vingerne er hundrede plus, meter lange og kvaliteten af vingerne skal være i top.

Men så vil jeg da bryde med mine egne pricipper og gi´dig en tommelfinger op. Årets første tommelfinger fra min side.....

Jo mindre man ved om en teknologi, jo færre problemer kan man se i den. Der er i det mindste ikke nogle der at forslået at "vi jo bare kunne 3D printe den"

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten