DTU-forsker: Sådan kan vi gøre verdens mest solgte lægemiddel billigere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-forsker: Sådan kan vi gøre verdens mest solgte lægemiddel billigere

Ved at tage gener fra en trådsvamp og rykke dem over i gær vil man i fremtiden kunne producere kolesterolmedicin hurtigere og dermed billigere.

Det drejer sig om såkaldte statiner, der hæmmer kolesterolproduktionen, og som i dag er verdens mest solgte lægemidler. Det er i dag en langsommelig proces at producere dem, og derfor er medicinen dyr.

»I dag producerer man statinerne ved at dyrke og fermentere trådsvampe. Men de gror meget langsommere end gær, og de stiller større krav til, hvilke forhold de kan dyrkes under,« siger Ana Ley, der er ph.d. fra DTU Systembiologi.

Hun forklarer, at lige præcis gærsvampen er velegnet, fordi den er en simpel, encellet organisme, der er let at dyrke.

Men hvordan får man så gær til at producere statiner?

Det korte svar er ifølge Ana Ley, at man introducerer de gener fra trådsvampen, der er ansvarlige for at producere statiner, i gæren. Derefter håber man, at de producerer velfungerende proteiner, der så kan producere statiner – og det er faktisk lykkedes for et amerikansk forskerhold.

Historien slutter dog ikke med amerikanernes succes.

For selvom de kunne få gæren til at producere statinerne, var det en kort fornøjelse, da statinerne er giftige for gærsvampen. Meget lavpraktisk standser statinerne kolesterolproduktionen i gær – og gærcellen kan ikke leve uden kolesterol. Mildest talt en betragtelig udfordring i forhold til på sigt at introducere metoden i masseproduktion af statiner som lægemidler.

Læs også: Her vil gensekventering revolutionere verden

Her kommer Ana Ley ind i billedet. Hun har nemlig konstrueret en forsvarsmekanisme ved at introducere resistensgener fra den statinproducerende skimmelsvamp penicillum citrium i gæren.

Vigtigst er genet mlcE. Det koder for et protein af samme navn, og proteinet har den nyttige egenskab, at det pumper statinerne ud af gærcellen. Dermed kan gæren overleve og blive ved med at producere, ligesom det gør det lettere og hurtigere at udvinde statinerne.

»Man behøver ikke at slå hul på cellerne, hvis resistensgenet allerede har pumpet statinerne ud i mediet. Så kan man bare lade cellerne være og tage resten. Perspektivet i det er, at man kan producere statinerne hurtigere og nemmere, så medicinen bliver billigere,« siger Ana Ley.

Hun understreger dog, at der er lang vej endnu, før den genmodificerede gær bliver medicinalindustriens foretrukne metode til produktion af statiner.

»Det er stadigvæk bare et proof of concept. Næste skridt er at kvantificere effekten«.

Cirka en halv million danskere tager statiner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kunne også overveje, om ikke der overmedicineres med statiner, som ofte følges af alvorlige bivirkninger.
Bl.a. bruger organismen kolesterol til at danne D-vitamin og coenzyme Q 10 ud fra.
Mangel på D-vitamin kan medføre osteoporose og mangel på coenzyme Q10 f.eks. muskelømhed og nedsat kraft.

  • 0
  • 0