DTU-forsker: Sådan kan vi afsløre svindel med kosttilskud

Kosttilskud indeholder ikke nødvendigvis det, der står på etiketten. Det fremgik af en nylig amerikansk dna-undersøgelse, hvor fire ud af fem kosttilskud viste sig ikke at have indhold, der svarede til etiketten.

Læs også: Kosttilskud fyldt med alt mulig andet, end der står på etiketten

Pelle Thonning Olesen, seniorrådgiver hos Afdeling for Risikovurdering og Ernæring ved DTU Fødevareinstituttet, fortæller, at nye analysemetode åbner for, at vi kan lave lignende undersøgelser herhjemme.

»Traditionelt har det været meget dyrt at undersøge den slags produkter, fordi vi ofte ikke på forhånd ikke, hvad vi kigger efter, eller fordi der er så mange forskellige produkter på markedet, der skal undersøges for vidt forskellige stoffer. Men nye teknikker, eksempelvis 'dna-barcoding', åbner nye muligheder for, at man kan screene for en lang række indholdsstoffer i den samme analyse,« siger han.

Dna-barcoding dækker over, at man kan bestemme indholdet af planter i kosttilskud ved at sammenligne det med allerede kendte dna-sekvenser fra en lang række planter i en test. Det er en nyttig metode, fordi der findes planter i en lang række kosttilskud.

Herhjemme tjekker Fødevarestyrelsens Kosttilskudgruppe blandt andet, om kosttilskuddet indeholder sundhedsskadelige stoffer, samt om produkterne indeholder ingredienser, der skal anmeldes.

»Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der kan være stoffer i produkterne, som ikke er deklarerede. Det kan være svært at lede efter noget, som vi ikke ved er i produktet. Ved sagen om hestekød havde man en mistanke og brugte derfor en dna-streng fra hestekød til at undersøge en række produkters indhold, men i forhold til kosttilskud kan de eventuelle ikke-deklarerede ingredienser omfatte tusindvis af forskellige planter og fyldstoffer. Det er derfor svært at vide, hvad vi skal analysere efter, når vi ikke har et formodet kendskab til, hvad der kunne være tilsat produktet i,« siger Jan Petersen, der er civilingeniør og akademisk medarbejder hos Kosttilskudsgruppen ved Fødevarestyrelsen.

Sikkerheden kan blive bedre

Fødevarestyrelsens kosttilskudsgruppe kigger mest på, om produkterne kan udgøre en sundhedsrisiko ud fra virksomhedernes oplysninger om produktets indhold.

Jan Petersen forklarer, at virksomhederne, der sælger kosttilskud, skal anmelde produkterne hos Fødevarestyrelsen, så de kan tjekke, om produktet overskrider nogle grænser for indhold.

Problemet opstår, når der er puttet ingredienser i, der ikke er listet på etiketten, forklarer DTU-forskeren Pelle Thonning Olesen.

»Udeklarerede indholdsstoffer i et kosttilskud kan i visse tilfælde udgøre en sundhedsrisiko for forbrugeren. Det afhænger helt og holdent af, hvilke stoffer eller plantedele der er tilsat, og i hvilken mængde de er tilsat. Vi har imidlertid ikke de fornødne data til at vurdere problemets omfang,« siger han.

Hvis vi derimod får disse data fra systematiske analyser, vil sikkerheden øges, vurderer han.

»Såfremt man ønsker indsigt i, hvad kosttilskud på det danske marked reelt indeholder, så kan jeg ikke se nogen anden udvej end at gennemføre systematiske analyser af de solgte produkter. Desuden vil den viden, vi kunne få fra sådanne analyser, markant reducere usikkerheden i de toksikologiske vurderinger, vi foretager af de enkelte kosttilskud,« siger Pelle Thonning Olesen.

Danmarks Apotekerforening stiller egne krav

Ud over Fødevarestyrelsens kontrol af kosttilskuddene, skal virksomheder, der sælger kosttilskud, føre en egenkontrol med produkterne. Det gør de blandt andet hos Danmarks Apotekerforening.

'Apotekernes egne krav indebærer blandt andet, at leverandørerne over for apoteket står inde for, at produkterne og markedsføringen overholder gældende lovgivning, at leverandøren løbende vurderer produktets kvalitet og sikkerhed, og at leverandøren skal informere, hvis der kommer ny viden, der kan skabe tvivl om produktets lovlighed og sikkerhed,' oplyser Danmarks Apotekerforening i en mail.

Hvis man derimod er forbruger af kosttilskud, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man holder sig til danske butikker og undersøger hjemmesider, som sælger kosttilskud, nærmere.

»Til forbrugerne, der vælger at købe deres kosttilskud via internettet, bør de være forsigtige og søge oplysninger om kosttilskuddet, hvis det kun sælges på internettet og ikke sælges i almindelige butikker. Vær især varsom ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da de ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol,« siger Jan Petersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Umiddelbart skyldes problemet med at kosttilskud indeholder alt muligt skidt vel først og fremmest 3 ting:

  • Den manglende kontrol gør det attraktivt at udskifte dyre ingredienser med billigere
  • Produkterne laves under dilletantiske forhold, hvor der ikke er styr på, hvad der er hvad og forurening fra eet produkt til at andet er almindeligt.
  • Firmaer der reducerer deres varelager ved at relable det samme produkt som flere forskellige varer.

Den første og sidste af disse tendenser kan man fange ved at se på om produkterne rent faktisk indeholder de ting der står på etiketten - helst også i de angivne mængder.

Mit gæt er at 90% af de problematiske produkter derved kan fanges.

  • 0
  • 0
 

Det er bestemt en jungle at begive sig ind i, når man ser på, hvad der er af kosttilskud. Jeg så 1-2 dage efter artiklen i Financial Times (?) nogle kommentarer til den fra USA. Desværre kan jeg ikke finde artiklen med kommentarerne nu. Det korte af det lange i kommentarerne var, at man lige skal klappe hesten også. Undersøgelsen var IKKE professionelt lavet. Nogle af analysemetoderne havde ligefrem ødelagt nogle af de virksomme stoffer, og resultaterne fra den anvendte dna-barcoding blev slet ikke vurderet, f.eks. om der var tale om en uvæsentlig forurening i et plante-kosttilskud. Vi vil naturligvis alle vide, at vi får det, vi er interesseret i at købe, og stikprøveanalyser er en måde at få sikkerhed på. Men analysemetoderne skal være relevante og resultaterne vurderede. Ellers er vi lige vidt.

  • 0
  • 0

Dejligt at kunne lufte nogle fordomme ;-)

Undersøgelsen påstår jo kun at der ikke er fundet DNA fra de deklarerede planter i visse tilfælde. Det kunne jo være fordi der er anvendt ekstrakter som ikke indeholder DNA fra planterne men kun sprit-/vandopløselige stoffer, der anses for den virksomme del af planterne.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig kan analyser laves lige så sjuskede som man vil.

Men din indvending virker som spekulation, med mindre du har evidens for at ekstrakter netop ikke indeholder dna fra de planter de laves af.

Speciel når de nævnte undersøgelser finder dna fra alle mulige andre planter.

  • 0
  • 0

Som sædvanligt er der mere i en historie end der lige kommer frem i første omgang. Også i denne. http://ing.dk/artikel/derfor-faar-undersoe... Resultatet er så usædvanligt at man burde have suppleret med andre undersøgelser; men måske har det passet for godt ind i en forudfattet mening. Selv eksperter, der er kritiske i forhold til kosttilskud, har kritiseret metoden og fremgangsmåderne. Flere her på siden har undret sig over at man finder andre typer plante-DNA, men ofte er der anvendt hjælpestoffer hvis der er tale om tabletter. Hvis de er vegetabilske, er de måske kilden til andet DNA. Spændende at se hvordan denne sag ender - om der er helte og skurke (og hvem de er!).

  • 0
  • 0

Hej.

VIGTIG VIDEN :

I den artikel, som der linker til, står der ordret : " Hvis prøven dog er negativ, kan du ikke med 100 procent sikkerhed sige, at den plante ikke findes i kosttilskuddet,« siger han. Det skyldes, at forarbejdningen nedbryder dna i planterne til kosttilskuddene. Derfor er det ikke sikkert, at netop den dna-sekvens, som man leder efter, er til stede i kosttilskuddet, selvom planten er det ". Derfor skal forskellige typer undersøgelser - ifølge artiklen - eventuelt kombineres.

" FORURENING AF FØDEVARER " :

Ved flere fødevarer står der noget i retning af " Kan indeholder spor af nødder, jordnødder ". Sætningen " Er lavet på en fabrik, der bruger jordnødder " - eller en lignende sætning - kan også forekomme. Og det selvom der ikke bruges nødder / jordnødder i produkterne.

Tyder det ikke på, at fabrikker nogle gange kan komme til at forurene fødevarer med ingredienser, der ikke bør være i produktet ? Det samme gør sig måske gældende ved kosttilskud.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul ( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 0

Tyder det ikke på, at fabrikker nogle gange kan komme til at forurene fødevarer med ingredienser, der ikke bør være i produktet

Eller de vil være 110% sikre på at de ikke kan blive hængt op på noget. Jeg undrer mig i hvert fald nogle gange over de "advarsler" der gives.

Retfærdigvis skal det dog siges at jeg ikke har meget forstand på fødevareproduktion, og det kan da godt være der kan ske forurening hvor der blæses/slæbes lidt nøddestøv med over i en produktionshal hvor der slet ikke laves noget med nødder. Synes blot ikke det burde være så meget at det kan spores, eller giver problemer for allergikere.

Nogle der ved om der ved almindelig omhu og Sund Fornuft (TM) kan ske en målbar forurening?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten