Kosttilskud indeholder ikke nødvendigvis det, der står på etiketten. Det fremgik af en nylig amerikansk dna-undersøgelse, hvor fire ud af fem kosttilskud viste sig ikke at have indhold, der svarede til etiketten.
Læs også: Kosttilskud fyldt med alt mulig andet, end der står på etiketten
Pelle Thonning Olesen, seniorrådgiver hos Afdeling for Risikovurdering og Ernæring ved DTU Fødevareinstituttet, fortæller, at nye analysemetode åbner for, at vi kan lave lignende undersøgelser herhjemme.
»Traditionelt har det været meget dyrt at undersøge den slags produkter, fordi vi ofte ikke på forhånd ikke, hvad vi kigger efter, eller fordi der er så mange forskellige produkter på markedet, der skal undersøges for vidt forskellige stoffer. Men nye teknikker, eksempelvis 'dna-barcoding', åbner nye muligheder for, at man kan screene for en lang række indholdsstoffer i den samme analyse,« siger han.
Dna-barcoding dækker over, at man kan bestemme indholdet af planter i kosttilskud ved at sammenligne det med allerede kendte dna-sekvenser fra en lang række planter i en test. Det er en nyttig metode, fordi der findes planter i en lang række kosttilskud. Faktaboks:
Du kan via dette link se, hvilke kosttilskud der er registreret herhjemme. Det er som sagt ikke en liste med godkendte produkter, men Fødevarestyrelsen har ud fra listen mulighed for at tjekke de produkter, der er registreret.
Herhjemme tjekker Fødevarestyrelsens Kosttilskudgruppe blandt andet, om kosttilskuddet indeholder sundhedsskadelige stoffer, samt om produkterne indeholder ingredienser, der skal anmeldes.
»Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der kan være stoffer i produkterne, som ikke er deklarerede. Det kan være svært at lede efter noget, som vi ikke ved er i produktet. Ved sagen om hestekød havde man en mistanke og brugte derfor en dna-streng fra hestekød til at undersøge en række produkters indhold, men i forhold til kosttilskud kan de eventuelle ikke-deklarerede ingredienser omfatte tusindvis af forskellige planter og fyldstoffer. Det er derfor svært at vide, hvad vi skal analysere efter, når vi ikke har et formodet kendskab til, hvad der kunne være tilsat produktet i,« siger Jan Petersen, der er civilingeniør og akademisk medarbejder hos Kosttilskudsgruppen ved Fødevarestyrelsen.
Sikkerheden kan blive bedre
Fødevarestyrelsens kosttilskudsgruppe kigger mest på, om produkterne kan udgøre en sundhedsrisiko ud fra virksomhedernes oplysninger om produktets indhold.
Jan Petersen forklarer, at virksomhederne, der sælger kosttilskud, skal anmelde produkterne hos Fødevarestyrelsen, så de kan tjekke, om produktet overskrider nogle grænser for indhold.
Problemet opstår, når der er puttet ingredienser i, der ikke er listet på etiketten, forklarer DTU-forskeren Pelle Thonning Olesen.
»Udeklarerede indholdsstoffer i et kosttilskud kan i visse tilfælde udgøre en sundhedsrisiko for forbrugeren. Det afhænger helt og holdent af, hvilke stoffer eller plantedele der er tilsat, og i hvilken mængde de er tilsat. Vi har imidlertid ikke de fornødne data til at vurdere problemets omfang,« siger han.
Hvis vi derimod får disse data fra systematiske analyser, vil sikkerheden øges, vurderer han.
»Såfremt man ønsker indsigt i, hvad kosttilskud på det danske marked reelt indeholder, så kan jeg ikke se nogen anden udvej end at gennemføre systematiske analyser af de solgte produkter. Desuden vil den viden, vi kunne få fra sådanne analyser, markant reducere usikkerheden i de toksikologiske vurderinger, vi foretager af de enkelte kosttilskud,« siger Pelle Thonning Olesen.
Danmarks Apotekerforening stiller egne krav
Ud over Fødevarestyrelsens kontrol af kosttilskuddene, skal virksomheder, der sælger kosttilskud, føre en egenkontrol med produkterne. Det gør de blandt andet hos Danmarks Apotekerforening.
'Apotekernes egne krav indebærer blandt andet, at leverandørerne over for apoteket står inde for, at produkterne og markedsføringen overholder gældende lovgivning, at leverandøren løbende vurderer produktets kvalitet og sikkerhed, og at leverandøren skal informere, hvis der kommer ny viden, der kan skabe tvivl om produktets lovlighed og sikkerhed,' oplyser Danmarks Apotekerforening i en mail.
Hvis man derimod er forbruger af kosttilskud, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man holder sig til danske butikker og undersøger hjemmesider, som sælger kosttilskud, nærmere.
»Til forbrugerne, der vælger at købe deres kosttilskud via internettet, bør de være forsigtige og søge oplysninger om kosttilskuddet, hvis det kun sælges på internettet og ikke sælges i almindelige butikker. Vær især varsom ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da de ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol,« siger Jan Petersen.
