Luften på kontorer vil blive dårligere, efter at standarderne for ventilation og varme- og køleanlæg netop er blevet revideret. Det mener Bjarne Olesen, der er professor på DTU og leder af Center for Indeklima og Energi.
Bygningsreglementet har over de senere år strammet kravene til ventilation i boliger, på skoler og i daginstitutioner, men eksempelvis kontorer har slet ikke så stramme krav.
»Kravene til ventilation er alene baseret på den forurening, der kommer fra mennesker - altså CO2'en i vores udåndingsluft - men vi har jo i masser af år vidst, at der kommer mindst lige så meget luftforurening fra de genstande, der er i lokalerne. Derfor er det for simpelt kun at regulere efter CO2,« siger han.
Kritikken har han også beskrevet i et debatindlæg i fredagens udgave af Ingeniøren.
Læs også: Nye standarder forringer indeklimaet i danske bygninger
Bygningsreglementet henviser til en standard for 'Ventilation i bygninger' kaldet DS447 og til en standard for 'Varme- og køleanlæg i bygninger' kaldet DS469.
Når bygningsreglementet henviser til en standard, betyder det, at det er et lovkrav, at standarden overholdes. Standarden - som udarbejdes af branchefolk, myndigheder og organisationen Dansk Standard - bliver dermed minimumskravene til nyt byggeri.
Siden 2010 har branchefolk arbejdet på at revidere standarderne, og de nye udgaver er netop trådt i kraft. Men de nye standarder er dårligere end de gamle, når det drejer sig om luftkvalitet, mener Bjarne Olesen.
Standardiseringsudvalgene ville ifølge Bjarne Olesen gerne have indarbejdet den europæiske standard EN15251 i de nye danske standarder. Den europæiske standard opdeler bygninger i tre klasser, alt efter hvor stor luftforureningen er fra de materialer, der er brugt i bygningen og indretningen.
Jo mere forurening, desto højere bliver ventilationskravet. Med de stadigt skrappere energikrav bliver det dermed en god forretning for bygherrerne at betale for mindre forurenende byggematerialer, for så skal de lufte mindre ud, og dermed sparer de energi.
»Det smarte er, at man får en fordel ved at vælge gode materialer,« siger Bjarne Olesen:
»Men det ville Energistyrelsen ikke være med til. De mente, at indførelsen af den europæiske standard ville føre til et højere energiforbrug, så de ville ikke gå videre end CO2-kravet.«
Hans beregninger viser, at reglerne i bygningsreglementet vil medføre betydeligt mindre udluftning end kravene i den europæiske standard i både enkeltmandskontorer og storrumskontorer. Ifølge bygningsreglementet må der være op 1.000 ppm CO2 på et enkeltmandskontor, mens den europæiske norm siger, at der kun må være 750 ppm.
Hvis nye kontorer kun overholder bygningsreglementets minimumskrav om CO2, vil det koste samfundet dyrt, mener Bjarne Olesen:
»Dårligere luft vil ikke få folk til at falde døde om, men dårlig luft gør folk sløve sidst på dagen, og det koster på produktiviteten. Det er især lugtindtrykket, der påvirker komforten og arbejdsindsatsen, viser vores undersøgelser.«
Hos Energistyrelsen afviser ingeniør Erzun Züfer, at de nye standarder forværre indeklimaet:
»Mere ventilation vil føre medføre betydelige ekstraomkostninger, og vi er ikke sikre på, at mere ventilation vil føre til et mærkbart bedre indeklima.«
Han mener at bygningsreglementets krav om, at byggematerialer ikke må give 'utilfredsstillende sundhedsmæssige indeklimaforhold', og reglementets opfordring til, at bygherrer frivilligt bruger indeklimamærkede materialer, vil være tilstrækkeligt til at sikre luftkvaliteten på kontorer:
»Vi mener, at det er den forkerte vej at gå at ventilere sig ud af problemerne. Det er bedre at fjerne kilden til de forurenende stoffer. Og der er jo ikke noget i vejen for at gå ud over bygningsreglementets minimumskrav.«
Nu vil han dog invitere Bjarne Olesen til et møde, hvor professoren kan forklare, hvor han mener, at de svage punkter i de nye standarder er.
