DTU-forsker om Mars-planer: Elon Musk får udfordringer af episke dimensioner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-forsker om Mars-planer: Elon Musk får udfordringer af episke dimensioner

»Det er en stor plan. En meget stor plan med udfordringer af episke dimensioner.«

Sådan var første indskydelse, da DTU Space-forsker Jonas Bækby Bjarnø tirsdag aften satte sig foran skærmen for at se, hvad Elon Musk havde i pipelinen af planer for Mars-rejser.

Det var nemlig tirsdag, SpaceX-grundlæggeren under stor jubel fra tilhørerne på årets astronautkongres i Mexico, fremlagde rumfartsvirksomhedens forkromede planer for de kommende års missioner til den røde planet.

Her viste han bl.a. skitserne frem af det 49,5 meter lange rumskib, som sammen med en 77,5 meter lang løfteraket skal skyde mindst 100 mennesker ad gangen mod Mars, så de kan lade sig kolonisere og sprede risikoen for menneskehedens udryddelse ud på flere planeter.

Læs også: Elon Musk: 122 meter langt fartøj skal sende 100 mennesker til Mars på 80 dage

Økonomien skal optimeres ved at genbruge i stor stil, så bl.a. løfteraketten kan bruges til at tanke rumskibet flere gange, når det er nået i kredsløb, og rumskibet skal også kunne vende hjem efter flere passagerer.

Hvordan de så skal overleve, når de er kommet derop, er en helt anden sag, som Elon Musk ikke rigtigt adresserede. Heldigvis, understreger, Jonas Bækby Bjarnø.

»Det glædede mig at se, at han havde separeret transportopgaven med planen om at leve på Mars. Tidligere forkromede planer for Mars-kolonisering er altid strandet på, at man ikke har kunnet lave en infrastruktur, der understøtter liv deroppe. Jeg synes, at det får projektet til at virke langt mere realistisk, at de ser på launcherne og satser på partnere til resten. Det er en fornuftig tilgang.«

Men selv om SpaceX i weekenden kunne berette, at de med succes havde testet deres nye kraftfulde Raptor-motor, og at også methan-brændstoffet ser ud til at være en farbar kilde, der sandsynligvis også kan fremstilles på Mars, hvis nødvendigt, så står faldgruberne også i kø.

Især Raptor-motoren er en meget stor teknisk ingeniørbedrift

»Det fremgår, at de vil bruge nedkølet flydende brændstof til løfteraketten, men hvis rumskibet også skal drives af det, så skal det kunne holdes i den tilstand hele vejen til Mars. Det er meget svært at holde noget nedkølet til måske 70 Kelvin i så lang tid med Solens påvirkning og varme fra en kabine. Det bliver en kamp mod termodynamikken, som kan blive svært at vinde,« understreger Jonas Bækby Bjarnø.

Læs også: Genbrugs-raket (næsten) på størrelse med Saturn V skal flyve inden 2020

Afhængig af polerne på Mars

Noget helt andet er, at få rumskibet landet på Mars og sendt den retur med brændstof, produceret på planeten, som planen lyder på.

Ifølge Elon Musk skal der bruges vand, og der vil han smelte is fra Mars, som kan behandles kemisk sammen med indfanget CO2 fra atmosfæren.

»Det vil sige, at man er låst til at lande i nærheden af polerne, hvor isen er, og der er ikke meget lys. Det vil sige, at man kan få svært ved at få nok energi til selve produktionen, så der er et muligt praktisk problem,« siger Jonas Bækby Bjarnø.

Læs også: Det sker i rummet 2016: Kinesisk rumstation og missioner til Jupiter og Mars

Løfteraketten er han dog ikke i tvivl om, at SpaceX har tjek på. Der vil i princippet være tale om en opskalering af Falcon 9-raketterne, som allerede har været i brug i nogle år til godstransport. Der er eksploderet et par stykker undervejs, bl.a. for et par uger siden før en satellitopsendelse, men ellers har de forskellige modeller næsten 30 succesrige flyvninger bag sig.

Dog kan de nye Raptor-motorer blive en udfordring, selv om Jonas Bækby Bjarnø synes, at arbejdet med dem virker lovende. Han har imidlertid ikke set testresultater endnu, der viser, at de under testen ydede det forventede. Til gengæld er han spændt på, om ideen om at koble 42 af dem sammen kan lade sig gøre.

»Når man sætter mange raketmotorer sammen, vil de opføre sig lidt forskelligt i deres mekaniske respons og vibrere med lidt forskellige frekvenser. Hvis strukturen går i massive svingninger kan man havne i en skidt situation. Der er ikke lavet mange raketter, hvor motorerne sidder så tæt på hinanden,” understreger Jonas Bækby Bjarnø, som understreger, at SpaceX’ Falcon 9-raket godt nok havde hele ni motorer.

»Men her er der langt flere, og det er en helt anden motortype, så de har nogle udfordringer der,« siger han.

Var de ikke så langt med det, ville jeg have sagt, at det var Moses, der kom tilbage fra bjerget,

Desuden mener han, at designet af rumskibet med sine mange meteorit-uvenlige vinduer, også placeret i næsetippen, ville være værd at genoverveje, selv om han også understreger, at der meget vel kan være tale om, at Elon Musk viste den mest fotogene version frem på kongressen, så alle kunne komme i løftet stemning – også gerne investorer.

Læs også: Falcon 9 med T-Stoff, Z-Stoff og C-Stoff

Samarbejde med Nasa?

For økonomien bliver den altafgørende faktor, der uanset tekniske ambitioner og evner kan stoppe hele projektet, før den første af de mindre Dragon-rumkapsler skal forsøge at nå Mars i 2018.

Det indrømmede Elon Musk da også selv. Selv om SpaceX formentlig allerede har pumpet omkring en halv milliard kroner ind i de første skridt, er der stadigvæk brug for penge og partnerskaber generelt.

»Der skal bl.a. etableres radioforbindelse med store antenneanlæg, og det er dyrt. Selv om folk er meget begejstrede for hans planer og udvikling, så er der langt til at smide egne spareskillinger i projektet,« siger Jonas Bækby Bjarnø, som dog har stor tiltro til Elon Musks planer.

»SpaceX har bevist, at de selv er villige til at poste mange penge i det, og det giver en ufattelig troværdighed, som gør resten af historien lidt mere spiselig. Det er er selvfølgelig et kalkuleret sats fra deres side, men det synes jeg egentlig også er prisværdigt,« siger han og fortsætter:

»Især Raptor-motoren er en meget stor teknisk ingeniørbedrift, fordi den trods sin høje ydelse ikke er større end Merlin-motorerne til Falcon 9,« siger Jonas Bækby Bjarnø, som dog ikke har nogen konkrete bud på, hvor pengene skal komme fra.

»Nasa er jo selv ved at barsle med en stor SLS-raket, der skal bruges til Mars-missioner. Den er godt nok en miniput-raket i forhold til SpaceX’ model, men de går dem i bedene. Måske kunne de arbejde sammen om rumskibsdelen,« foreslår han.

Læs også: Så kom der luft i Bigelow-modulet på ISS

Samtidig nævner han Bigelow Aerospace som en mulig samarbejdspartner. Bigelow sendte i foråret et oppusteligt beboelsesmodul til rumstationen på prøve for at se, om det kunne blive fremtidens letvægtstelt i rummet. Bigelow kunne derfor være oplagt at få i spil, når det kommer til habitater på Mars.

Om pengene bliver indhentet – og i tide til en bemandet opsendelse inden for ti år, tør DTU-forskeren ikke spå om, men han mener heller ikke, at det er altafgørende, at den fremsatte tidsplan bliver overholdt.

»Skal man have aktiveret folk, kan det være en god idé at sige 10 år, så de føler, at det sker i deres levetid. 30 år lyder som meget lang tid, men det er svært at se, hvor den lander, selv om mennesker på Mars i midten af 2020’erne nok er på kanten af det mulige. Det er i hvert fald meget ambitiøst,« siger han.

»Jeg tror ikke, at min fantasi rækker længere til, at motoren og løfteraketten er samlet i 2020’erne, men det er til gengæld også vigtig hardware. Var de ikke så langt med det, ville jeg have sagt, at det var Moses, der kom tilbage fra bjerget, men jeg synes, at tirsdagens præsentation gjorde projektet mere realistisk, end vi har set det før,« siger Jonas Bækby Bjarnø.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg sad under hele Elon's tale med åben mund og polypper. Til sidst konkluderede jeg at han må være sindsyg, men også at det jo netop er det der skal til for at rykke i de kræfter sådan en udfordring kræver. Lidt ligesom da Kennedy bestemte sig for at USA skulle til månen. Det fantastisk at det sker i min levetid da jeg missede månelandingerne.

  • 6
  • 0

Enig i at der er fantastisk.

Men argumentationen om at det handler om at redde menneskeheden er søgt - og meget, meget kedelig. Lad os nu koncentrere os om at få tingene til at fungere på den planet vi har. Det kan ikke passe at menneskeheden på få hundrede år ødelægger sin egen planet, hvor livet har eksisteret i milliarder af år, og bare stikker af til Mars. Hvad skulle det hjælpe? Når Mars er ødelagt efter nogle år, hvad så?

Menneskehedens fremtid er her på Jorden. Jo hurtigere vi indser det, desto hurtigere kan vi komme igang med at rydde op her. Vi får ikke bare et ny planet, hvis vi ødelægger den vi har.

Det ville være noget helt andet hvis jorden var truet af en kæmpe komet, hvis solen var ved at brænde ud etc. Så skulle vi gøre noget. Men at stikke halen mellem benene fordi vi ikke kan klare lugten af at have skidt i egen rede - er ikke i orden.

Lad os tage ansvar og få styr på tingene her på Jorden - så kan vi altid tage til Mars for fornøjelsens skyld. Lad det bare ikke blive en soverpude for det nære.

  • 12
  • 10

og jeg er ikke helt sikker på hvilken side af linjen vi er på med den tidshorisont, det lyder vildt ambitiøst og at få folk derop og tilbage er jo kun lige knap halvdelen af problemet så er der alt grejet der skal til for at mennesker kan leve i en længere periode.

der skal sammenarbejde i international skala for at få det til at blive virkelighed, når det så er sagt så er de forfriskende at endeligt se nogle ambitioner på det her område, NASA har snakket om bemandede mission mars i snart 40 år og er aldrig kommet videre end nogle skitser med gode ideer.

  • 3
  • 0

Men argumentationen om at det handler om at redde menneskeheden er søgt - og meget, meget kedelig. Lad os nu koncentrere os om at få tingene til at fungere på den planet vi har. Det kan ikke passe at menneskeheden på få hundrede år ødelægger sin egen planet, hvor livet har eksisteret i milliarder af år, og bare stikker af til Mars. Hvad skulle det hjælpe? Når Mars er ødelagt efter nogle år, hvad så?

Selvfølgelig skal vi passe på jorden - det er også det Elon kæmper for med både Tesla og SolarCity.

Menneskehedens fremtid er her på Jorden. Jo hurtigere vi indser det, desto hurtigere kan vi komme igang med at rydde op her. Vi får ikke bare et ny planet, hvis vi ødelægger den vi har.

Menneskehedsens fremtid er ikke kun her på Jorden. Hvis vi ikke befolker en håndfuld måner og en planet eller to i dette solsystem, har vi lagt alle vores æg i én kurv.
Det er dét, det handler om.

Det ville være noget helt andet hvis jorden var truet af en kæmpe komet, hvis solen var ved at brænde ud etc. Så skulle vi gøre noget.

Jorden og vores eksistens ER truet. Lige nu har vi bare ingen idé om, hvornår faren opstår, eller fra hvilken kant. Men den kommer, senest når solen bliver rigtig stor.

Men at stikke halen mellem benene fordi vi ikke kan klare lugten af at have skidt i egen rede - er ikke i orden.

Hvem taler om at stikke halen mellem benene? Elon har en vision for hvordan vi flytter en million mennesker til Mars - ikke 7 milliarder.

Lad os tage ansvar og få styr på tingene her på Jorden - så kan vi altid tage til Mars for fornøjelsens skyld. Lad det bare ikke blive en soverpude for det nære.

Her er jeg helt enig med dig. Men det udelukker på ingen måde Mars-projektet.

  • 10
  • 3

Uanset motiv og ambition vil dette projekt uden tvivl kaste en hel masse spin-off af sig (dobbeltkonfekt - jeg ved det). Det er da under alle omstændigheder fedt! Det er bare lidt ærgerligt at hele projektet tilsyneladende drives af én enkelt person - tænk hvis han bliver ramt af en bus (eller en vildfaren Tesla :-)).

  • 5
  • 0

man kan altså godt gøre begge dele, derudover kunne det jo også være en løsning at bruge mars som aflastning for jorden.. desuden hvorfor skulle mars gå til splide .. og hvad er det lige vi ødelægger der ? der er så vidt vi ved i forvejen intet liv det.. og måske kunne vi lære os selv at opbygge i stedet for at ødelægge.. en viden vi også kan bruge på jorden... menneske fremtid er i rummer jo hurtigere du indser det des bedre .. desuden jorden er også i rummet i forvejen.. hvorfor er der altid nogen som har en ide om at de andre gør er en dårlig ide og at man kunne gøre det bedre ... som regle efterfulgt af en meget dårlig gennemtænkt løsning hvis nogen overhoved

  • 1
  • 3

Udviklingen indenfor automatisering går lige nu så stærkt, at man, med SpaceX's tidshorizont, formentlig kunne løse langt de fleste af de opgaver som er tiltænkt de første 100 pionerer, med robotter og AI.
Et stort antal automatiserede missioner, og mange intelligente fabrikationsenheder på overfladen af Mars ville være en rationel måde at forberede sig til at satse menneskeliv. Kolonisterne ville komme noget senere, men vi ville måske undgå lammende katastrofer med store tab af menneskeliv, som kunne dræbe planen i årtier frem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten