DTU-forsker imponeret over første lysdiode med naturligt lys
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-forsker imponeret over første lysdiode med naturligt lys

Verdens første lysdioder med naturligt, varmt lys bliver i disse dage demonstreret på Light Fair trade show i New York.

Producenten håber, at de nye dioder kan erobre store dele af det nuværende kæmpemarked for almindelige glødetrådspærer og halogenpærer, fordi de kombinerer god farvefordeling med 80 procents energibesparelse og 25 gange længere levetid.

Farvetemperaturen opgives til 2700 Kelvin, og farveindeks til over 90 ved 65 lumens per Watt. Lysdioderne sælges i sokler, der er brugbare i almindelige pærefatninger.

Inden nytår kommer en ny generation af lysdioder på markedet, som lyser med en "naturlig" fordeling af farverne, takket være kvanteprikker, som er trykt indvendigt på indkapslingen. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

"Det er faktisk ret godt. Det er en farvetemperatur, der er tæt på en glødelampe, endda en anelse varmere i gløden. De bedste masseproducerede lysdioder, man kan få i øjeblikket, har en RA-værdi på godt 80, så hvis de virkelig kommer over 90, så kan det bruges til mange ting," siger seniorforsker Karsten Dam Hansen, DTU Fotonik.

Markedets nuværende "næsten-hvide" lysdioder er i virkeligheden ultraviolette, men deres plastindkapsling er indvendigt dækket med et pulver i lighed med pulveret i lysstofrør. Når pulveret belyses med ultraviolet lys, kommer der næsten-hvidt lys fra pulveret.

Men sådan virker de nye lysdioder ikke. I stedet for det hvide pulver har de et tyndt lag "kvanteprikker" nede i halvlederniveauet. Kvanteprikkerne afgiver lys i forskellige farver, alt efter prikkernes størrelse, og på den måde kan farvefordelingen justeres under produktionen af lysdioderne.

Kvanteprikkerne er så små, at 10.000 prikker kan trykkes ved siden af hinanden hen over bredden af et menneskehår, skriver nyhedsbureauet AP.

De nye lysdioder kommer på markedet i slutningen af året, men prisen er stadig ikke besluttet.

Light Fair Trade i New York afvikles 5.-7. maj 2009.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nexxus Lighting og QD Vision
Nyhed i Yahoo News

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Markedets nuværende "næsten-hvide" lysdioder er i virkeligheden ultraviolette, men deres plastindkapsling er indvendigt dækket med et pulver i lighed med pulveret i lysstofrør. Når pulveret belyses med ultraviolet lys, kommer der næsten-hvidt lys fra pulveret.

Der findes UV lysdioder, men praktisk taget alle hvide lysdioder på markedet i dag er baserede på blå LED chips.
Den fosforescerende belægning sidder ikke indvendig på kunststofkapslingen, men direkte på LED chippen.

Bent.

  • 0
  • 0

Farvetemperaturen opgives til 2700 Kelvin, og farveindeks til over 90 ved 65 lumens per Watt. Lysdioderne sælges i sokler, der er brugbare i almindelige pærefatninger.

Det er godt, at min glødepære ikke bliver så varm. ;-)

(Forklaring på sarkasme: Hvad betyder det, der står i citatet?)

  • 0
  • 0

Seoul har i et stykke tid haft dioder med et color rendering index på over 90. Deres topmodel Z-power LED P4 har i varm-hvid et index på 93:
http://www.seoulsemicon.com/en/product/prd...

Det er fantastiske produkter, der efterhånden er ved at dukke op. Energiforbruget er i bund, levetiden i top og farvenuancen og -ægtheden efterhånden tæt på sollys. Ikke desto mindre frustrerer det mig, når nu dioderne findes, at det ikke går hurtigere med at få skabt nogle gode færdige produkter!

I Bauhaus kan man købe et sæt fra "Dan led" (egl. Tl Lyngsaa) med ti små aluminiums-spots til indbygning inkl. strømforsyning. De ti dioder giver tilsammen lys svarende til en 60-wattspære og sættet er meget elegant at se på, omend det er ganske simpelt. Men det koster 1.000 kr. (sat ned fra 1.600!), selv om det er bygget med standardkomponenter (alm. star) og dioderne kun er til 300 mA.

Ovennævnte Z-power P4 koster 7,49 Euro pr. stk. monteret på en star. Den giver et kraftigere output og kan endda skrues helt op på 1000 mA. Hvorfor er hylderne i supermarkeder og byggemarkeder ikke allerede spækkede med små, billige, up-to-date sæt fra de første ti danske virksomheder i skarp konkurrence??

http://www.pur-led.de/product_info.php?inf...

  • 0
  • 0

[quote]Farvetemperaturen opgives til 2700 Kelvin, og farveindeks til over 90 ved 65 lumens per Watt. Lysdioderne sælges i sokler, der er brugbare i almindelige pærefatninger.

Det er godt, at min glødepære ikke bliver så varm. ;-)

(Forklaring på sarkasme: Hvad betyder det, der står i citatet?)[/quote]

Faktisk bliver glødetråden i din 'gammeldags' pære de nævnte 2700 - 3000 K (varmeenergien fra glødetråden bliver så fordelt over pærens glasoverflade, som er meget større og tilsvarende koldere).

Erstatningerne for glødepærer har ofte et problem med at udsende lys, hvis farvemæssige 'profil' ikke matcher termiske lyskilders (glødelampe og sol), f.eks. fordi det er et liniespektrum istf. et kontinuert 'black-body' spektrum.

Jeg har lige fotograferet lyset fra en stribe LED-pærer med et digitalt DSLR, der er et tydeligt farve-stik, som man må fjerne i efterbehandlingen (man tager et reference billede af et Gretag reference kort i samme lys). Visuelt var lyset behageligt nok, men man skal nok ikke købe skjorter i det lys, hvis man synes farver er meget vigtige.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Jeg har selv for en månedstid siden købt nogle stykker af denne diodespot med RA-værdi på 93:
http://www.prolys.dk/gu10-diodespot-varm-h...

Den giver virkeligt et flot halogenagtigt lys, men det er altså en spot pære og ikke en pære der spreder lyset i alle retninger. Jeg bruger den over vores køkkenbord.
Den genererer noget mere varme end andre LED-pærer med RA værdi på 80-85. Den ekstra varme vil givetvis nedsætte levetiden.

Jeg håber virkeligt, at ideen med at annoncere med RA-værdien for alle pærer vil brede sig fra denne lille webbutik til alle de større spillere.

  • 0
  • 0

Hej Alle

Nichia har også en række lysdioder med Ra værdi på 90 og med en farvetemperatur på 2800K. Den fåes allerede indbygget i en række færdige produkter:

F.eks. en lysskinne til køkkenet:
http://www.prolys.dk/10watt-led-bar-varmt-...

Eller til erstatning af en alm. 60Watt glødepære:
http://www.prolys.dk/led-p-re-gte-60-70-wa...

Samt flere andre produkter

Så en Ra-værdi over 90 er ikke noget nyt...

Desuden er Nichia dioder noget mere effektive end SSC ved en høj Ra værdi og en lav farvetemperatur.

Mht. kvanteprik lysdioden, har jeg hørt at det er meget svært at styre processen, så man får et ensartede pulver = dyrt, så man skal nok regne med at det første årstid eller to, vil det være nogle rigtige dyre produkter. I mellemtiden er udviklingen på de blå dioder med fosforescerende belægning ikke stået stille, de øger i øjeblikket hele tiden effektiviteten og Ra værdien...

Mvh.

Mike, Prolys.dk

  • 0
  • 0

[quote]@John & Claus
Så en pære med en farvetemperatur på størrelse med Solens overflade giver det mest naturlige lys? Nu bliver den nok ikke rar at være i nærheden af... hehe.

Nu er solens overflade ca. 5800 K, så helt så galt står det ikke til ;-)

Så er der iøvrigt forskel på energi og temperatur.
[/quote]

Det er nemlig rigtigt, der er forskel på effekt (energi/tidsenhed) og temperatur.

Temperaturen på overfladen på en el-pære bliver ikke nær så høj, så længe man ikke pakker den ind i noget isolerende. Og så vil glasset eller glødetråden smelte, hvis der ikke går ild i isoleringen.

Det meste (kvantitativt) naturlige lys er vel sollys ?

Måneskin er reflekteret sollys, stjernelys er også en slags sollys. Og så har vi forskellige former for bio-luminiscens (Skt.Hans-orme f.eks, som sender et meget 'koldt' lys ud, det skal opleves. Det er meget lig en dårlig LED pære).

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

LED's til diverse positions og signallys er nu helt almindeligt og vi begynder endda at se dem indgå i designet af lygterne, men mon vi snart ser nogle forlygtepærer baseret på LED's?
XENON pærerne udmærker sig som jeg forstår det også med højt lysudbytte og forholdsvis lavt effektforbrug, men med LED teknologi må man jo kunne komme endnu længere ned.
Når man kommer ud på decimalerne i effektforbrug ved kørslen, så er det ikke ligegyldigt om man bruger 250W eller 25W til alt kørelys på bilen.
(selvom det ER ude på decimalerne i km/l :-)

  • 0
  • 0

selvom det ER ude på decimalerne i km/l :-)

  • Er det nu også det? Med en faktor 10 på energiforbruget må det kunne ses på forbruget. En tændt elbagrude barberer vistnok 5% af brændstoføkonomien.
    Er der ikke en Polyt her i fora, der kan beregne hvor meget benzin det koster at generere eksempelvis 1W; eventuel med energitab i forbrændingsmotor og generator iberegnet.
  • 0
  • 0

Hej Carl-Erik

Et forsigtigt skøn for den første 100Watt erstatning i LED, med næsten rund udstråling, er ca. 12-18 månder ud i fremtiden, vi arbejder i øjeblikket på den første 75Watt erstatning, nu da 60 watt er på plads.

Mvh.
Mike
Prolys.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten