DTU-forsker i Science: Aflurer ålens gåde

Hidtil har det været omgærdet af stor mystik i videnskabelige kredse med interesse for området, præcist hvilken rute ål tager, når de bevæger sig fra Europa mod Sargassohavet.

Men nu er det lykkedes seniorforsker ved DTU Aqua Kim Aarestrup at løfte sløret for dette naturens mysterium i en artikel offentliggjort i det prestigefulde videnskabelige Science.

De europæiske ål (Anguilla anguilla) vandrer hvert efterår ud fra de europæiske floder og kyster og ender i Sargassohavet, en vandring der ikke tidligere har været kortlagt.

En del af ruten afsløret ved at mærke ålene med satellitmærker under Galathea-ekspeditionen. Mærkerne registrerer lys, dybde og temperatur. Projektet, der har forløbet omkring tre år, startede i oktober og november 2006, hvor de første ål blev mærket og sat ud ved Irlands kyst. Og i dag bliver resultaterne så offentliggjort i Science.

»På trods af at man har ledt efter svaret siden Aristoteles, så har ingen hidtil vidst, hvad der sker, når de voksne ål forlader Europas kyster hvert efterår. Det gør vi nu,« lyder det fra Kim Aarestrup i en pressemeddelelse.

Men det har nu ikke kun været nysgerrighed, der har drevet forskningen. Det er vigtigt at kende ålenes adfærd af rent åleoverlevelsesmæssige årsager, da bestanden det seneste årti er gået voldsomt tilbage, uden at nogen ved hvorfor.

Den nye viden om ålens adfærd har vist sig at være en overraskelse for Kim Aarestrup, der beskrives som en garvet åleforsker.

»Det er meget spændende, at resultaterne viser, at ålene ikke tager den direkte rute mod Sargasso, men i stedet går i retning mod Azorerne. Netop syd for Azorerne starter de syd- og vestgående havstrømme væk fra Afrika med retning mod Sargasso,« lyder det i en pressemeddelelse.

De målte ål nåede omkring 1.000 kilometer ud for Irlands kyst, før mærkerne, der var sat til at sende data 1. april, røg op til overfladen. Men Sargassohavet ligger omkring 4.000 kilometer fra Irlands kyst, så det er faktisk kun en del af ruten, der er blevet kortlagt. Det skyldes, at forskerne havde en formodning om, at ålene ville være væsentligt hurtigere til at nå deres destination, end det viste sig at være tilfældet. Til ing.dk siger Kim Aarestrup:

»Det kan godt være, de ikke har så travlt med at komme derhen, som den gældende hypotese foreskriver, men jeg kan heller ikke afvise, at det er mærkerne i sig selv, der har sænket dem.«

Nu er han sammen med sine forskerkollegaer i gang med et nyt projekt under EU, som skal afdække ålenes vandring yderligere. Under dette projekt bliver mærkerne proppet ind i bugen på ålene for at udelukke den faktor, at de sinker fiskene.

De foreløbige data fra projektet er allerede tikket ind, og på spørgsmålet om der venter flere overraskelser fra ålevandringen lyder det fra Kim Aarestrup:

»Det ved jeg, der gør.«

Han vil dog intet afsløre, før dataene er klar til offentliggørelse.

Emner : Evolution
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved et foredrag i juni i Stockholm blev mindskningen af ålebestannden i Europa forklaret med at ålenes fedtindhold er faldet i samme periode pga. miljøgifte, og så har de ikke nok energi til at svømme så langt og de går til undervejs. Måske 1000 km fra Irland?

  • 0
  • 0

Hvis ålene ikke har brændstof til at rejse 4.000 km + omveje, så må de være afhængige af at havstrømmenes retning og styrke er nogenlunde stabil år for år.

Hvis de løber tør for brændstof eller bliver taget af den forkerte havstrøm ved Azorerne, eller ikke har kræfter til at stå af når de kommer forbi Sargasso, så kan de vel ikke bare tage en returstrøm tilbage.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten