DTU-forsker finder næsten 100 nye exoplaneter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-forsker finder næsten 100 nye exoplaneter

Illustration: vjanez/Bigstock

Astronomerne har jagtet exoplaneter for fuld skrue, siden Kepler-rumteleskopet blev sendt op i 721 kilometers højde fra Cape Canaveral for knap ni år siden.

De første blev godt nok observeret helt tilbage i 1995, men Kepler satte fart i opdagelserne, og i dag er cirka 3.600 planeter i størrelse mellem Jordens og Jupiters blevet fundet.

Det er især dem på størrelse med Jorden, som forskerne er interesseret i. For har vi nogen beboelige naboplaneter, som ligner vores egen lille planet, vil forskerne i Danmark også gerne vide det.

Og nu har Andrew Mayo, gæste-ph.d.-studerende ved DTU Space bekræftet fundet af yderligere 95 exoplaneter, hvoraf særligt én fangede hans opmærksomhed:

Læs også: Ny professor i exoplaneter: På jagt efter liv i rummet

»Vi fandt en exoplanet, som kredsede om en meget lysstærk stjerne – faktisk den mest lysstærke, som på noget tidspunkt er opdaget i Keplers tid,« fortæller han.

Når det er interessant, skyldes det, at det er nemmere at samle data for exoplaneter, der har en meget klar stjerne i baggrunden.

»Det er nemmere at måle på planetens masse, og du kan lære mere om planetens eventuelle atmosfære, som er noget af det, vi er meget interesserede i,« fortæller Andrew Mayo.

At måle på atmosfæren kan nemlig give forskerne et langt bedre bud på, om der er – eller har været – liv, som vi kender det på Jorden. Og det opdages bedst fra så lang afstand ved at se på, hvordan lyset i kanten af planeten bliver absorberet ved forskellige bølgelængder, alt efter om der er tilstedeværelse af for eksempel ilt, vand eller CO2 i atmosfæren.

Læs også: Podcast: Er der liv på andre planeter?

Et klarere lys giver derfor bedre udsyn, når man vil se på de mindre planeter som Jorden, også fra de jordbaserede teleskoper.

»Jeg er ikke helt sikker på, hvor meget vi kan se på præcis denne planet, fordi stjernen virkede ekstremt aktiv, og det kan også blive et problem. Hvis lysstyrken er meget varierende, er det svært at få pålidelige data,« fortæller Andrew Mayo og fortsætter:

»Hvis den ikke er for aktiv, kunne den være en kandidat til at lede efter atmosfærer, men ellers bliver vi overstrømmet med nye muligheder lige om lidt, når TESS-missionen går i gang.«

Læs også: Nyt rumteleskop skal finde bunker af planeter

TESS (Transiting Exoplanet Survey Satellite) er det teleskop, som Nasa sender i kredsløb i næste måned for netop at kortlægge omfanget af exoplaneter rundt om de 200.000 klareste stjerner uden for vores solsystem.

Derudover kommer der snart hjælp fra Hubble-rumteleskopets afløser James Webb, som med et spejl på 6,5 meter i diameter bliver sendt op fra Fransk Guyana næste år. Og i 2024 følger Extremely Large Telescope på 39 meter i diameter, som bliver opstillet i Chile.

Andrew Mayos arbejde er blevet publiceret i Astronomical Journal.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten