DTU-forsker er verdens mest citerede
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-forsker er verdens mest citerede

Når forskere, professorer og andre lærde lige fra Princeton University til israels Bar-Llan University nedfælder deres tanker, om hvordan forbrændingsprocesser gøres mere effektive og rene, dukker ét navn op på alles papirer. En person de alle skæver til.

Kim Dam-Johansen.

For arbejdet udført af professoren og direktøren på Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet er det som kollegerne oftest referer til i artikler om forbrænding publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Det er resultatet i en undersøgelse foretaget af nyheds- og analyseinstituttet Thomson Reuters.

Undersøgelsen er baseret på tal fra 1998-2008 fra 94 forskellige tidsskrifter og omkring 100.000 indekserede artikler. Heraf er 348 publiceret af DTUs forskere.

Kim Dam-Johansen er i undersøgelsesperioden citeret 877 gange i 48 tidsskrifter. Hans forskning har blandt andet beskæftiget sig med kraftværksprocesser, affaldforbrænding og forbrænding i især cementsektoren.

»Hele min forskning er drevet på grænsefladen mellem industrielle anvendelser og grundlæggende forskning. Det drejer sig om at få mest muligt energi ud af brændslet, uden det forurener unødigt. Det kan have stor betydning for hele klimadebatten,« siger Kim Dam-Johansen til DTUs hjemmeside.

De mange citeringer giver ham også en femteplads blandt alle forskere på energi- og brændselsområdet. Den samlede liste toppes af biobrændsels-forskeren Ayhan Demirbas fra Tyrkiets Karadeniz Tekniske Universitet.

Blandt institutionerne indtager Sandia National Laboratories førstepladsen. Laboratorierne, der ligger både i Californien og New Mexico er ejet af et af Lockheed Martins datterselskab og udmærker sig i atomvåben, men med stadig mere forskning inden for solenergi.

Andenpladsen indtages af National Renewable Energy Laboratory, der er USA's epicenter for forskning og udvikling af teknologier knyttet til vedvarende energikilder.

Med 2.278 citeringer indtager DTU 15.pladsen. Massachusetts Institute of Technology, der er USA's største universitet hvad angår budget og udgifter til forskning, snupper pladsen lige nedenunder med 2.215 citeringer.

Dokumentation

ScienceWatch: Energy Gauge: Who Exactly Is In Power?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hans forskning har blandt andet beskæftiget sig med kræftværksprocesser,...

  • lyder fan'me uhyggeligt, du! :)
  • 0
  • 0

Tillykke til Kim Dam-Johansen, men hvordan kan man være verdens mest citerede og samtidig verdens 5. mest citerede på sit felt?

  • 0
  • 0