DTU Fødevareinstituttet: Veterinærinstituttet har inviteret os med i MRSA-kortlægning

Efter citat fra forskningsleder på DTU Fødevareinstituttet Frank Aarestrup Møller kunne Ingeniøren fredag skrive, at forskere på DTU Fødevareinstituttet bliver udelukket fra forskning i MRSA-bakteriens smitteveje, fordi de har været kritiske.

»Men det er ikke korrekt,« siger konstitueret institutdirektør Christine Nellemann.

Hovedansvaret for projektet ligger hos DTU Veterinærinstituttet, men dette institut har inviteret Fødevareinstituttet til at bidrage til projektet, der kommer til at løbe over de næste to-tre år.

Læs også: DTU-forskere udelukket fra kortlægning af smitteveje for svine-MRSA

»Vi har en projektgruppe, hvor Veterinærinstituttet har hovedansvaret sammen med Statens Serum Institut,« siger Christine Nellemann.

Hun forklarer, at professorer Frank Aarestrups forskningsgruppe fra Fødevareinstituttet formodentlig skal være med til at diskutere, hvordan projektet skal tilrettelægges.

I et svar fra Fødevarestyrelsen til Ingeniøren lyder det ellers, at Fødevareinstituttet ikke skal være med i en MRSA-kortlægning, fordi det er en veterinær-humanproblematik, der er tale om. Men ifølge Christine Nellemann foregår planlægningen af projektet internt på DTU.

»Og Frank Aarestrup var slet ikke informeret om bevillingen til Veterinærinstituttet, da I talte med ham,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men godt at de nu har fået det afklaret. Og mon ikke FMAa, som tilsyneladende har ladet sig opildne af HJK, og Ingeniørens journalist, har fortrudt sine udtalelser?

  • 0
  • 0

Jeg hæfter mig ved, at Fødevarestyrelsen først var ude med den modsatte melding. Så andre forklaringsmodeller er mulige: 1. Det er besluttet på allerhøjeste chefplan uden man har følt noget særligt behov for involvering eller tilstrækkelig orientering af de direkte berørte parter. 2. DTU har underløbet styrelsen, og involveret Fødevareinstituttet selvom det ikke var tanken. 3. Man blev efter første udmelding opmærksom på, at initiativet ville komme til at mangle troværdighed, hvis ikke man også gav et lille nik til fødevaresiden.

Personlig tror jeg på pkt. 1 overfor; det er set før (også selvom de andre alternativer, inkl. Ninas forslag, er langt mere interessante).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten