DTU: Fjern uforståelige spring i karakterskalaen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU: Fjern uforståelige spring i karakterskalaen

Serviceeftersyn, men ingen hovedreparation, tak.

Sådan lyder den ultrakorte melding fra DTU efter regeringens udmelding om en justering af 7-trins-skalaen.

Regeringens ambition om at ændre på den 12 år gamle karakterskala kommer i halen på en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som har undersøgt, hvordan skalaen har klaret sig i den virkelige verden, og fremgår af en pressemeddelelse.

På DTU hilser man justeringsplanerne velkomne, fortæller professor Philip John Binning, dekan for kandidat og ph.d.-uddannelserne samt internationalisering, men han advarer også om at gå for drastisk til værks:

»Karakterskalaen skal have et serviceeftersyn, men vi har ikke behov for et nyt system. Da vi ændrede det i 2006, var det en kæmpe omstilling, der kostede enorme ressourcer. Begynder man at lave det radikalt om, vil man ikke opnå et stort udbytte.«

Halvdårlig, halvgod eller bare middelmådig?

7-trins-skalaen, der nu står over for en ændring, har 12 som den bedste karakter. Herefter kommer karakterne 10, 7, 4, 02, 00 og -3. De to sidstnævnte karakterer er dumpekarakterer.

Det fremgår af evalueringen, at de midterste karakter 4, 7 og 10 er sværere at bruge, og at de rummer for forskellige niveauer.

Samme problemer oplever de på DTU, forklarer Philip John Binning, som mener, at der bør være lige stor spænd mellem karakterne og at det skal afspejles i deres betegnelser.

»Det talsystem, vi har nu, er hul i hovedet. Der er nogle mærkelig spring på karakterskalaen, så man må meget gerne lavet et nyt talsystem, der giver mere mening.«

Ifølge dekanen er spændet fra 10-7 ikke hensigtsmæssigt sammenlignet med spændet mellem 10 og 12.

Dårligt til statistik

»Psykologisk set føler mange, at det er væsentligt ringere at få 7 end 10, selvom de to karakterer bedømmelsesmæssigt ligger lige op og ned ad hinanden.«

Han ser gerne, at man fastholder et talsystem, men at det skal være nemt sammenligneligt i forhold til andre lande af hensyn til blandt andet de studerende, der ønsker at læse et semester i udlandet:

»Ud fra en international synsvinkel er de danske tal fuldstændigt uforståelige. »A, B, C, D og E« er let at forstå, men hvorfor i alverden skal det ændres til 12, 10, 7, 4 og 02. For slet ikke at tale om -3. Det er totalt uforståeligt, og findes ingen andre steder. Hvordan i alverden kan man gøre det værre end ingenting. Det giver ingen mening,« lyder det hovedrystende.

Philip John Binning mener, at beskrivelserne af de enkelte karakter er helt fine, så det drejer sig udelukkende om at bruge en talrække, der er nemmere at gennemskue. Og som også er mere retfærdig og enkel, når det drejer sig om at udregne et karaktergennemsnit:

»Det talsystem, vi har nu, er hul i hovedet set fra et statistisk system. Har man et kursus med delopgaver, som hver især får en karakter, der til slut skal samles i en én karakter, giver det nogle skæve resultater på grund af de spring, der er skalaen. Hvis man f.eks. får et 7-tal og har ambitioner om at få en højere karakter, skal man have en hel masse 12-taller for at kunne gøre det, fordi der er et større spring mellem 7 og 10 end mellem 10 og 12. Og hvordan regner man gennemsnit ud med -3,« spørger han retorisk.

Ikke flere 13-tal, tak

Af evalueringen fremgår det, at flere savner det gamle 13-tal, som blev givet for den ekstraordinære præstation. Philip John Binning ser dog ikke noget behov for en tilbagevenden eller en erstatning for 13-tallet:

»Vi synes karakterskalaen fungerer okay uden den særlige karakter. Dels fordi det ikke findes internationalt, dels fordi man har gjort særdeles godt, når man får et 12-tal.«

Samtidig giver det ingen problemer at ’oversætte’ 12-tallet til et A på den europæiske skala:

»Alle kan forstå at 12 er det samme som A, men hvis du siger, at B er lig 10 og C er lig 7, bliver de fuldstændig forvirrede. Bruger vi i stedet 1, 2, 3, 4 ,5, forsvinder det uforståelige og de store spring mellem nogle af karakterne, samtidig kan karaktersystemet oversættes internationalt.«

Find Evalueringen af 7-trins-skalaen her

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vælg gerne 00, 2, 4, 6, 8, 10 og 12. Så er det simpelt lige.
Flyt teksten for 10 og 12 ned til 8 og 10. Skriv en ny på højere niveau til 12.
Glem -3 for den er der ikke brug for. Brug 00 hvis man dumper. Simpelt.
(hvis der skal bruges en mere under 0, så brug -2, simpelt lige)

  • 6
  • 0

Jeg har aldrig forstået hvorfor der skal være så store spring imellem karakterende.
Man kun da sagtens lave en 0,1,2,3,4,5 skala eller 0,1,2,3,4,5,6,7,8,9,10 skala

  • 3
  • 0

Brug 00 hvis man dumper

Hvad skal man så have hvis man ikke møder op til eksamen?

2 og 4 skal være dumpe karakterer.

00 skal i mine øjne være for ingen præstation.

Man kan da ikke kun have en dumpe karakter, hvis du spørger mig. Det er alt for lidt feedback/input til eleven og som jeg hørte en elev-forkvinde/pige udtale sig forleden på tv var det netop verbal feedback eleverne følte de manglede og hvordan karakter skala var inddelt var mindre interesant.

Men hvorfor skal vi også hører på de unge studerende, vi voksne ved jo nok hvad det er de unge elever mangler og dette gælder især de dygtige politikere på borgen.

  • 1
  • 1

Lige for at svare på dit spørgsmål, så er den nuværende 7-tals skala en ombygning af den gamle 13-tals skala der gik fra 0-3-5-6-7-8-9-10-11-13 hvor 0, 3 og 5 var dumpet. Da man så ville af med 13-tallet for at gøre os mere sammenlignelige med udlandet, fjernede man ikke kun 13-tallet, men smadrede også lige de miderste karakterer, så det ingen mening gav.

Grunden dengang var i øvrigt at udlandet ikke havde en tilsvarende karakter til 13-tallet, så man følte de danske studerende blev snydt når de tog til udlandet.
Nu mener man åbenbart det modsatte.

https://www.optagelse.dk/vejledninger/pdf/...

  • 6
  • 0

Man siger man ville efterligne udlandet men gjorde det så ikke alligevel? hVORFOR.
skalaen antyder at den gælder aritmetisk, men så alligvel ikke?. Men når der skal bruges gennemsnit, skal der være en aritmetisk regel?
Ved ja/nej eksamen er det ligetil at beregne karakteren, men det kan jo ikke lade sig gøre hvis man tillader fejl i 12 - det er det rene vrøvl osv.

  • 1
  • 0

Hvis hovedarguemntet for ændringen var at topkarakteren 13 ikke kunne sammenlignes med andre lande kunne man da med en enkel manøvre have fjernet denne karakter og så bevaret resten 00-03-5-6-7-8-9-10-11

Så tror jeg hellerikke menigheden havde fået alt muligt galt i halsen omkring for mange 11 taller - for den gang jeg læste slutfirserne var der nok ti -11 taller for hvert 13-tal.

  • 0
  • 0

Helt enig. Som jeg forstod det dengang 13-skalaen skulle laves om, var det for at få en skala der var nem at forstå i udlandet. Problemet med 13-tallet var at man skulle yde noget ekstra for at få det, men i udlandet kunne man kun se at en elev der havde fået 10 IKKE havde fået topkarakter...
Det sjove er jo at der i udlandet er mange forskellige skalaer. Man forsøgte så at lave en 7-trins skala, som let kunne oversættes til ABC-skalaen. Hvorfor så ikke bare bruge ABC-skalaen??? Man mente dengang at tal var bedre end bogstaver og lavede så en 7-trins skala hvor man satte total uforståelige tal ind og ikke blot 1 til 7.
På samtlige eksamensbeviser jeg har fået efter indførslen af 7-trins skalaen er der til sidst en side der bskriver - på dansk og engelst - hvordan skalaen skal forståes og hvordan den oversættes til ABC-skalaen.

  • 2
  • 0

Jeg er tysker med dansk studentereksamen (med den gamle 13-skala) og har godt nok aldrig forstået det danske karaktersystem.

I tyskland har vi et system fra 1 til 6. Jeg have en snit på 9,8, som jeg måtte omregne i 2001 til et tysk snit på 2,0.

1 svarede til 11 og 13 og muligvis også 10)
2 til 10 og 9
3 til 8 og 7
4 til 6
5 til 5 og 03
6 til 00

I nogen tilfælde bliver der brugt decimaltal. 1,5 svarer så til 1, mens 1,6 svarer til 2. 4,5 er bestået, mens 4,6 er dumpet.

Schweiz bruger samme system, men omvendt, dvs. 6 i Schweiz er 1 i Tyskland. Det bliver nogen gange misforstået. Et berømt eksempel er Albert Einstein, som faktisk var en god elev i Schweiz, mens den tyske presse fejlagtig troede at han have dumpekarakter.

Jeg mener ikke, at det nye danske skala giver mere mening end den gamle.

  • 4
  • 0

Har hele Tyskland samme skale?
Jeg gik på uni med en fra Norderstedt nær Hamburg og han var (i Grundschule) blevet bedømt på en skala fra 1 - 100 hvor 100 var bedst. Iflg. ham var der forskellige skalaer i de forskellig Bundeskreise i Tyskland.
Anywho så bekrafter det min teori om at der allered er mange skalaer i det store udland så at finde én dansk skale der let kan oversættes til "udlandet" er ikke en nem opgave.

  • 0
  • 0

7-trinsskalaen er sådan set samme skala som ECTS-skalaen. Prøv selv at sammenligne beskrivelserne af de enkelte karakterer.

Så hvad med at begynde at bruge ECTS-skalaens karakterer A B C D E FX F?
De kan så, efter behov, tildeles numeriske værdier til udregning af gennemsnit.

  • 3
  • 0

Regeringen er allerede ved at fjerne den karakterbonus, man har kunne få ved hurtigt at læse videre på videregående uddannelser
Så et snit over 12 vil ikke længere være muligt

  • 1
  • 0

Det var den officelle forklaring ja... men tænk lige over at man samtid med en ny karakter skala lavede gyminasie reformen så man passende ikke bare lige kunne sammenligne før og efter reforemen.. Så naturligvis ville man ikke have en skala der var nem at oversætte til og fra i forhold til den gamel 13-tals skala.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten