DTU-dekan: Rekordstort optag af kvinder er ikke tilfredsstillende
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-dekan: Rekordstort optag af kvinder er ikke tilfredsstillende

Illustration: Kasto | Bigstock

I år er en hidtil uset stor del af de nyligt optagne studerende på DTU kvinder, og de seneste år er andelen af kvindelige studerende på DTU steget støt.

Ikke desto mindre er kun 33 procent af sommerens optag på DTU kvinder, tre procent mere end sidste år, og det er ikke tilfredsstillende, mener det tekniske universitets nye dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø, Lars D. Christoffersen.

»Stigningen viser, at vores indsatser bærer frugt, men vi er ikke tilfredse. Vi skal længere end det her,« siger dekanen.

Kamp mod fordomme

Universitetet har ligesom andre naturvidenskabelige og tekniske uddannelsessteder kæmpet hårdt for at få flere kvinder ind i varmen de seneste par år.

Blandt andet har DTU gennemgået alt materiale, der uddeles til interesserede, men også hele universitetets massive onlineunivers for vendinger, der understøtter diverse fordomme om universitetet.

»Vi har haft en tendens til at være teknikfikserede og har forsøgt at ændre det til at beskrive, hvordan vi laver teknologi med et formål til mennesker. Det tænder kvinder mere, hvis det ikke er for teknikkens skyld alene,« siger Lars D. Christoffersen.

Han fortæller også, at man overvejer at ændre navnene på nogle af linjerne.

»Vi kan se, at de studieretninger, der indikerer et klart formål, som eksempelvis ‘Fødevaresikkerhed og Kvalitet’ tiltrækker langt flere kvinder - på trods af yderst teknisk indhold. Det er et stort arbejde at få lov at ændre de traditionelle linjenavne, men det er klart noget, vi kigger på.«

Langt, sejt træk

Derudover har DTU lavet en række kampagnevideoer, der skal gøre op med fordomme, som f.eks. at der ingen kvinder er på DTU overhovedet. De fem videoer er dog kun blevet set godt 1.500 gange tilsammen, så udbyttet har næppe været enormt.

»Vi prøver også at invitere unge kvinder ud på DTU, blandt andet til et årligt event, der hedder Girls' Day in Science, og med en mentorordning, hvor kvindelige gymnasieelever skal løse nogle opgaver i samarbejde med nogle af vores studerende og undervisere,« siger dekanen.

»Det er et langt, sejt træk, og vi er langtfra i mål endnu. Derfor bliver vi ved.«

Rollemodeller

Gennem disse tiltag håber DTU at vise unge kvinder, hvad studierne går ud på, men også at der er inspirerende kvinder i ingeniørverdenen.

»Det vigtigste er, at pigerne ser nogle kvindelige ingeniører, forskere og undervisere, hvor de tænker ’wauw, hvis de kan, kan jeg også’,« siger Lars D. Christoffersen.

Når det sker, håber universitetet, at de unge kvinder går tilbage til deres miljøer og spreder den opfattelse.

Flere studerende i alt

Overordnet set er optaget i år 5 procent større end sidste år. Den kommende årgang bliver altså den største nogensinde - uden at DTU har bygget ud.

»Det har krævet en del omrokeringer og logistik for at give plads til de ekstra studerende, men det er lykkedes,« siger Lars D. Christoffersen og forklarer, at der fortsat er rift om DTU's dimittender i erhvervslivet.

»Derfor er det positivt at se, at interessen for vores uddannelser fortsat er høj. Vi har i igen i år formået at skabe plads til endnu flere ansøgere. Vi ser dog også, at der er uddannelsesretninger, der modtager rigtig mange ansøgninger, hvor vi desværre må afvise mange,« siger Lars D. Christoffersen.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er som om at man leder efter at nogen skal tage et ansvar for hvem der har lyst til at studere hvad og hvem der skal prøve at skabe en 50/50 kønsfordeling af samfundet.
Jordan Peterson har gravet en del i dette interesante "problem" med at kvinder i rige samfund, ikke får en uddannelse eller bliver på arbejdsmarkedet, trods rige muligheder for at leve netop sådan et liv - så vælger de ofte familien og traditionelle forhold i stedet.
https://www.youtube.com/watch?v=eieVE-xFXuo

  • 14
  • 3

Han fortæller også, at man overvejer at ændre navnene på nogle af linjerne

  • man må da håbe, at (potentielle) studerende til en kandidatuddannelse graver et spadestik dybere end blot til 'etiketten'! ;)
  • 13
  • 3

Stof til eftertanke; skulle jeg i dag have læste til Civilingeniør på DTU, på linien "Teknisk videnskab (civilingeniør) Softwareteknologi", som var den jeg blev optaget på i 1988, var jeg ikke kommet ind. Jeg havde 8,8 som mat/fys på den gode gamle 13-skala, svarende til 7 på den ny skala. For at komme ind skulle jeg have 9,3 på den ny skala.

Jeg kom igennem på DTU til normeret tid, og han arbejdet i softwarebranchen lige siden. Gad vide hvem man udelukker bare fordi den er nemt at sortere på snit, og ikke på personlige egenskaber. Hænger det sammen med DI's ønske om flere ingeniører.

  • 15
  • 0

Præcis. Og hvad så når de er færdige med uddannelsen - hvad så?
Skal man så også til at lave en masse komplicerede finurlige regler, for at sikre at den givne del af samfundet, som nu har fået en given uddannelse - så også får et passende job eller en karriere inden for faget?
Når jeg har hørt om personer der har fået en interessant og tilfredsstillende karriere, så skyldes det mest at de har en interesse(selvlært ud over given uddannelse), kender nogen der kender nogen(godt netværk) og så nok allervigtigst - de går ikke så meget op i alder, køn, sexuel orrientering, hudfarve osv.
Jeg kender en del, der sikkert kunne blive alt mulig "stort" inden for et eller andet. Men hvad nu hvis de bare ikke har lyst og søger et meningsfuldt liv på anden vis?

  • 8
  • 1

Du har misforstået situationen, og bør læse mere om emnet "adgangskarakterer".

Når der er flere ansøgere end pladser, så benyttes karakterer som sorteringskriterie.
Dermed bliver der et cut-off, og det er den som angives (i dit eksempel 9,3 i år).

Det virkeligt kritisable er, at der IKKE for uddannelser med stort behov (ikke at forveksle med efterspørgsel af studiepladser) er sket den nødvendige udvidelse af studiepladserne - hvorved også cut-off blev lavere.

Det supplerende spørgsmål er så, om den samlede uddannelseskapacitet er indrettet efter faktisk antal studerende eller der er uudnyttet kapacitet på grund af frafald.
Jeg HÅBER sandelig ikke det sidste er tilfældet.

Som nævnt i TV igår, så er frafaldet hos sygeplejersker 25% det første år. Forhåbentlig anvendes dette (triste) tal til kapacitetsstyring senere i forløbet.

Hvad gør DTU mon ?

  • 7
  • 0

Misforståelse eller ej; jeg var ikke kommet ind for der var andre ansøgere med højere snit, der kom ind på den begrænsede antal studipladser. Er jeg så en dårligere ingeniør end alle dem med det højere snit; det er jo netop ikke til at sige. Er der nogle blandt de 80 optagne, der ikke bliver kandidater; helt sikkert ca 30%.

Min pointe er at karakter kriteriet er biligt, men et farligt valg som optagelses kriterie.

Mangler der studiepladser på software linien; helt sikkert. Jeg klager ikke personligt mere løn til mig, men ikke ikke for godt for min branche.

  • 5
  • 1
  • at een eller anden tekst skal bruges for at "sælge" en uddannelse ?

På dr.dk er vist 38, skriver otteogtredive, forskellige studier på DTU.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/her-er-a...
Det er da fint nok som afgangs-eksamen, men som start ?

Til sammenligning, så har IT-Universitetet (ITU) 4, skriver fire, retninger for optag.

HVORFOR er der ikke ganske få start-retninger (måske 4-6) som er basis (måske ikke helt til batchlor, men ihvertfald to år).
Om der så skal skelnes mellem Diplomingeniør og ???? - så det bliver x 2 - ved jeg ikke.

Jeg tror den*** tidlige*** specialisering er gået helt amok.

Er dewr læsere med børn i gruppen af nye eller eksisterende studerende som har meninger ?

  • 13
  • 0

Læs hvad jeg skrev.
Karakterer er ikke et kriterium, det er en konsekvens af antallet af studiepladser.

Antallet af studiepladser har så den konsekvens, at ikke alle bliver optaget.

Du kan så være tilfreds med, at det har fået politiske reaktioner:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/sf-r-og-...

15-20 år før din tid blev antallet på DTU øget fra 100 til 120 til 150 samtidigt med udflytningen til Lundtofte. Men i årene senere, med uopfyldte optag, gik udvidelserne istå - samtidigt med antallet af retninger eksploderede til nu 38, hvoraf 16 har optaget alle i år. Antallet på venteliste er dog overraskende lavt på de resterende- men naturligvis trist aligevel.

  • 2
  • 1

Nu er jeg jo blot ingeniør, men jeg tænker lidt at overskriften er vildledende. Skulle der mon ikke have være tilføjet et "nok" til allersidst i overskriften.
Det ville efter min mening have ramt bedre, for ja, der er kommet flere kvinder ind, men åbenbart ikke nok.

  • 6
  • 0

Men er kvote 2 eller optagelsesprøve, samtale og kvalificeret ansøgning bedre? Ansøgning og samtale er en fordel for dem fra akademiske hjem der kan få hjælp til at skrive og sige de rigtige bullshit ord. Karakter fra gym er gennemsnit over 3 års arbejde, og siger temmelig meget om hvor mange brikker der er at flytte rundt med, og/eller hvor flittig man er til at holde snuden i sporet. Begge dele meget relevante ift. at gennemføre en kandidatgrad. Hvis man endelig skal ændre noget, så baser optagelsessnit på fag relevante for uddannelsen

  • 5
  • 1

Jeg optaget på det som hed DIA (Diplom ingeniør ) på en afbestilling, den dårligste karakter i årgangen. Derefter blev jeg nr 1 i årgangen og fik den højeste karakter til afgangseksaminen.

Senere ville jeg fortsætte på DTU men fik afslag. Jeg har undret mig lige siden over hvorfor.

Hårfarve? Næsen? Flyve ører? .......

  • 3
  • 1

De krav du har skullet opfylde for at få 8,8 i snit for 30 år siden har nok været betydeligt større end det som kræves i dag for at få 9,3. At du er gået glat igennem studiet understreger det jo.
Så karaktergrænsen for optag følger både den generelle karakterinflation og den delvist tilfældige fordeling blandt de optagne studerende.

  • 1
  • 0

Det virkeligt kritisable er, at der IKKE for uddannelser med stort behov (ikke at forveksle med efterspørgsel af studiepladser) er sket den nødvendige udvidelse af studiepladserne - hvorved også cut-off blev lavere.


Man kan blot sænke antallet af studie pladser, så stiger karakterkravet, hvilket favoriserer piger.

Men hvorfor være så politisk korrekte. Kan man ikke blot acceptere at der i det mindste er et fag hvor mænd dominerer. Der er efterhånden ikke det fag hvor kvinder ikke dominerer i dag, i kraft af deres højere karaktergennemsnit.

  • 2
  • 1

Tror lige du skal en tur uden for skrivebordet og ind på de tekniske skoler.. der dominere pigerne på ingen måde. F.eks ved sidste hold værktøjsmager i Skive var 1 ud af 15 svende en pige det kalder jeg ikke dominans... i et fag uden arbejdsløshed og en ganske solid startløn som udlært svend.

  • 3
  • 0

På jord og beton har de samme problem, men på sygeplejerskolen er det løst så godt at de nærmest har det omvendte problem.
En enkel løsning kunne være at slå de tre uddannelser sammen og kalde det noget neutralt, intetsigende og ukrænkende.
Fordelen kan være at de studerende både lærer lidt om teknikken, lærer at få lavet noget i praksis og lærer at passe på hinanden også hvis noget går galt. Win-win-win. Og kvoterne, som jo er det vigtigste og formålet med hele uddannelsessystemet, sidder lige midt i KPI’en. Så et win mere for det og endnu et win til dem der får bonus for det.

  • 2
  • 0

Senere ville jeg fortsætte på DTU men fik afslag. Jeg har undret mig lige siden over hvorfor.

Kunne være en fejl. Da jeg selv søgte ind som svagstrøms ingeniør fik jeg også afslag. Ingen begrundelse, så jeg ringede til institutlederen for at høre hvad der var galt. Han undrede sig, for han havde ikke afvist nogen, og mente jeg skulle ringe til dem som håndterede det praktiske ved ansøgningerne: De fandt fejlen. Sagen var gået til en medarbejder på ferie. Den interne tidsfrist udløb og så blev jeg afvist... Havde jeg ikke været stædig var jeg næppe blevet ingeniør i dag.

  • 3
  • 0

Hvis vi skal leve lidt mere op til at være et lykkeligt land og ikke bare pumpe folk med piller, for at smøre smilet på ansigtet. Så kunne det være at man skulle tænke lidt mere over hvad den enkelte egentlig har lyst til at lave, eller overhovedet evner.
Hvad nu hvis lille Lise ikke magter at være en god advokat eller ingeniør. Hvorfor skal hun så presses til at forsøge alligevel? Fordi hendes forældre er bange for at hun ikke bliver til noget - i deres øjne? Eller fordi samfunder forventer at Lise skal blive noget stort, så andre kan blive inspireret? Eller noget helt 3, 4 osv.
Mit bud er at de fleste evner at se når folk lyver over for andre, men også over for sig selv. En evne, som vi bestemt ikke bør undertrykke eller forbyde, med frygt for at fornærme nogen. Det sidste vi har brug for er berøringsangst - uden selvfølgelig at misforstå eller blande det sammen med manglende empati, omsorg og respekt.

Jordan Peterson, har efter min mening en glimrende pointe i at vi bør stræbe efter at være den bedste version af det, som vi føler oprigtig glæde ved at arbejde med. Med hensyn til den personlighedstype vi er og de grundlæggende evner vi besider.
Så hvis lille Lise vil være en hamrende dygtig advokat, bilmekaniker, massør - what ever.
Så lad hende få muligheden, men stadig arbejde for det. Og lad både hende og alle omkring hende, nyde godt af det valg og den mulighed.
Der er ikke noget der har værdi, med mindre det har en form for modpol. Hvilket er en af mine pointer i hvorfor curling opdragelse er noget skidt. Men det ændre selvfølgelig ikke på at vi bør tale om det og udvikle os.

Jordan Peterson: What Kind of Job Fits You?
https://www.youtube.com/watch?v=pu__97bVyOc

  • 2
  • 0

Eller gider!


Ja jo..... Jeg vil dog stadig mene at man bør introducere børn og unge for forskellige muligheder og scenarier, for at skabe inspiration, så de kan vælge ud fra et synspunkt der er så velbegrundet, som muligt. Og jeg mener ikke at ordet "gider" er synderligt fyldestgørende.

Da jeg stod nede i træningscenteret i går og ikke gad længere. Så brugte jeg lige nogle minutter på at reflektere over hvad jeg egentlig lavede derneder. Og efter en lille pause, fik jeg sat tingene i perspektiv omkring de fordele jeg faktisk kan mærke i mine led, i min søvn og min generelle velvære ved at træne. Men samtidig var jeg faktisk også bare træt i går og sulten, grundet en for lille madpakke med noget nyt, men for "let" brød jeg havde købt, som et forsøg.
Med det i mente, så fik jeg faktisk trænet en del af det jeg havde sat mig for og kunne bagefter føle tilfredshed ved at stoppe halvvejs. Også fordi jeg samtidig kom i tanke om at jeg jo faktisk havde trænet ret hårdt dagen inde og restitution jo nærmest er halvdelen af fysisk træning. Så jeg gad faktisk godt, men havde bare glemt at jeg var træt af flere årsager.

Lille Lise gider sikkert også en masse, hvis bare hun fik hjælp til at reflektere over sine egne følelse, tanker og liv, så hun kunne tage bedre valg. Det kan dog være svært at finde balancen imellem at give plads og presse på, fordi vi er så forskellige og alligevel er så ens, hvilket tit kan forvirre en samtale med en man prøver at hjælpe med at komme videre. For vi prøver alt for tit at sammenligne os med andre og glemmer at det er os selv der skal gøre forskellen, selv om vi helt bestemt har brug for reflektion fra andre mennesker.

Min anke er at man taler så meget om at Lise skal uddannes til noget specifikt, før end at man finder ud af hvad hun rent faktisk ønsker eller hvad hun indeholder. Og hvis der er en periode i vores liv hvor vi for alvor har brug for inspiration og stabile voksne at se op til, så er teenage årene helt klart en af dem:
Michael Carr-Gregg 'Living with teenagers - forklare det efter min mening på en underholdene og utroligt præcis måde.
https://www.youtube.com/watch?v=5hvT3iKZ2as

  • 1
  • 0

Og jeg mener ikke at ordet "gider" er synderligt fyldestgørende.


Det er selvfølgelig en hurtig kommentar som jeg er glad for at du reflekterede over.

Jeg kan godt uddybe og spørge, hvorfor skulle piger gide tage en kompliceret uddannelse, når de har frit valg på alle hylder.

Drenge er nødt til at blive ingeniører og lignende, for vi har ikke evnerne til andet. Eller i hvertfald karakteren. Medicin er efterhånden domineret af piger, hvis ikke det var fordi matematik A er er krav ville det sikkert være endnu værre.

Hvis man vil have flere piger til at vælge STEM, så skal man måske se på at få drenge til at kunne vælge andre fag, så de giver pigerne konkurrence og tvinger dem til at se mere bredt.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten