DTU: Danskerne spiser stadig for meget mættet fedt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU: Danskerne spiser stadig for meget mættet fedt

I årtier har danskerne fået tudet ørerne fulde med, at vi spiser for meget mættet fedt. Men formaningerne er tilsyneladende gået hen over hovederne på os.

I hvert fald konkluderer DTU Fødevareinstituttet i en ny undersøgelse af danskernes kostvaner, at andelen af mættet fedt i vores kost ligger 50 procent højere end anbefalet. Kun 3 procent spiser som anbefalet ifølge kostråd og næringsstofanbefalingerne.

»Desværre ser vi ikke et fald i indtaget af mættet fedt siden kostundersøgelsen for fem år siden. Tværtimod finder vi en mindre stigning hos de voksne, så det her er en udvikling i den forkerte retning,« siger Agnes N. Pedersen, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet, og peger på hjerte-kar-sygdomme som mulige konsekvenser.

Knap halvdelen af det mættede fedt, vi indtager, kommer fra mejeriprodukter, dvs. smør, mælk og ost, og alene indholdet af fuldfed ost er steget med 15 procent siden den seneste undersøgelse.

Mættet fedt har været til debat i velsagtens lige så lang tid, som kostrådene har eksisteret. Forskellige undersøgelser peger på, at man ikke kan skære mættet fedt over én kam, men skal se på kilden.

Læs også: Forskere: Mættet fedt finder ikke vej til blodet

Forskning fra University of Cambridge fra 2014 stillede spørgsmål ved sammenhængen mellem mættet fedt og hjerte-kar-sygdomme. Forskerne pegede derudover på, at de efter at have gennemgået 72 undersøgelser fra 18 lande ikke kunne finde entydige tegn på, at de flerumættede fedtsyrer Omega 3 og Omega 6 skulle sænke risikoen.

Andre studier peger på de hurtige kulhydrater som de største syndere, når det gælder fedt i blodet. En undersøgelse fra Ohio State University pegede i november på, at man sagtens kunne fordoble sit indtag af mættet fedt, uden at det øgede risikoen. I stedet skulle man se på indtaget af kulhydrater. Et øget indtag heraf skulle nemlig øge mængden af fedt i blodet med risiko for diabetes og hjertesygdomme til følge.

Agnes N. Pedersen fra DTU Fødevareinstituttet mener dog, at man skal passe på med at lade sig rive med af enkeltstående undersøgelser.

»Det er rigtigt nok, at der er forskning, der ser på, om der er forskel på mættet fedt, men tager man de store briller på, ser det ud til at være korttidsstudier med lidt blandede resultater. Så vi kan sige, at det er et område, der er interessant, men resultaterne er ikke stærke nok til, at vi går ud og beder hele befolkningen om at skelne mellem det mættede fedt,« siger hun.

Det længste, hun vil gå, er til at sige, at man godt kan skifte nogle af sine kulhydrater ud med mere fedt, uden at det får den store betydning, men det skal stadigvæk helst være til enkelt- eller flerumættede fedtsyrer og ikke de mættede. Disse fedtsyrer findes blandt andet i planteolier som rapsolie og olivenolie.

»Det er ikke så vigtigt at se præcist på mængden af fedt, hvis man ser på hele sin kostsammensætning. Tidligere har vi sagt, at det totale fedtindtag bør ligge på mellem 25 og 35 procent af energien. Nu vil vi godt gå op til 40 procent, hvis det bliver det enkeltumættede, og man også husker at spise mange fibre,« siger hun.

Læs også: Fedtskat som ulovlig statsstøtte? EU-Kommissionen truer med efteropkrævninger

Agnes N. Pedersen frygter i højere grad, at danskerne bliver forvirrede over forskernes forskellige udmeldinger og ender med ikke at kunne tage noget af det seriøst.

»Når undersøgelser viser det stik modsatte af vores anbefalinger, er det smadderspændende. Men det er ikke det samme som, at de officielle kostråd vil vende på en femøre. Derfor kan undersøgelserne gøre mere skade end gavn, hvis folk til sidst ikke orker at høre efter,« siger hun.

Kure som LCHF (low carb, high fat) er en af de helt store kure i øjeblikket, som ofte bliver sammenlignet med Atkins-diæten. Og selv om kogebogsforfatterne mener at have bevis for et stabilt eller faldende kolesteroltal på trods af et øget indtag af fedt – også mættet – så køber Agnes N. Pedersen ikke præmisserne.

»Jeg fatter ikke, hvor de har det fra. Jeg kan ikke finde belæg for, at det skyldes mættet fedt i sig selv og ikke for eksempel selve vægttabet. Der har altid været sære diæter og teorier, og det er fint nok. Nogle gange fører det til, at man går nye veje, men som regel går det over igen,« siger hun.

Læs også: Overrasket forsker: Fedtceller bekæmper bakterier

Heldigvis er der også godt nyt i DTU Fødevareinstituttets undersøgelse, som kan downloades fra i dag på instituttets hjemmeside.

Fisk og grøntsager fylder mere i vores kost. Faktisk spiser vi knap 20 procent flere grøntsager siden den seneste undersøgelse – dog handler det mest om et øget indtag af agurk og salat, som er blandt de mindre kostfiberrige.

Voksne indtager desuden cirka 14 gram mere fisk om dagen – dog er fordelingen lidt mere skæv, eftersom nogle slet ikke spiser fisk, mens andre spiser en del.

Derudover drikker vi lidt færre sukkersødede sodavand og spiser lidt færre fødevarer med tilsat sukker. Dog, understreger fødevareinstituttet, spiser hvert andet barn og hver tredje voksen stadig for meget sukker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det vil være relativt nemt at få folk til at spise mere af de sunde fødevare ved en ændring af eks. moms systemet. Desværre vil dette betyde et tab af indtægter til den altid sultende statskasse, så det kommer næppe til at ske...

  • 4
  • 8

DTU er som sædvanligt helt galt marcheret på ernæringsområdet. Dansker spiser alt for lidt af det sunde mættet fedt (ja, det er sundt!) og alt for meget vegetabilisk olie.

Og salt? Det er forkert at salt fører til mere sygdom og død.

Okay, sukker er skadeligt, så 1 ud af 3 for DTU men stadig en dumpeprocent.

  • 8
  • 14

Sjovt her rente jeg også og troede at den særlige sundhedsrisiko ved mættet fedt for længst er affejet som en statistisk fejltagelse...

Det samme gælder for salt vi også har tudet ørene fulde af at er dårligt for os, tværtimod viser nyere undersøgelser at vi nok nærmere gennemsnitligt indtager for lidt her i landet...

  • 5
  • 3

»Når undersøgelser viser det stik modsatte af vores anbefalinger, er det smadderspændende. Men det er ikke det samme som, at de officielle kostråd vil vende på en femøre. Derfor kan undersøgelserne gøre mere skade end gavn, hvis folk til sidst ikke orker at høre efter,« siger hun.

Og jeg vil sige, at jeg personlig har lidt svært ved at finde hoved og hale i det med kost, når man læser "videnskabelige" undersøgelser, der viser de modsatte. Jeg støtter mig til sundhedsstyrelsen, som jeg må gå ud fra læser flere af undersøgelserne til bunds end jeg gør.

Og artiklen på videnskab.dk sår jo også tvivl om netop den der modundersøgelse. Generelt tænker jeg dog, at hvis jeg f.eks. vil tabe mig, så skal jeg spise mindre - ikke mere af noget. Altså bare mindre. Ikke så meget sukker og ikke så meget fedt og ikke så meget protein eller alkohol for den sags skyld. Og så måske forbrænde noget mere i form af motion. Mon ikke det virker bedre end alskens sindsyge slankekure fra speltsegmentet?

Det er vel noget med energi input vs energi output. Hvis der er overskud, så oplagres noget, og hvis der er underskud vil der forbrændes noget fedt. Selvfølgelig er der så også forskel på hvordan forskellige stoffer/fødevarer påvirker kroppen, men sådan lidt "alt med måde" er vel ikke helt ved siden af, uanset hvem der undersøger hvad.

  • 3
  • 2

Jeg har så af temmeligt meget erfaring og viden erfaret at man absolut ikke skal sætte sin lid til hverken sundhedsstyrelsen eller lægemiddelstyrelsen her i landet.

Det er ikke uvildige statsorganer, de modtager langt flere penge fra industrien end de modtager skattekroner som financering og det i den grad spejler sig i deres anbefalinger til lovgivning er rent videnskabeligt ikke giver mening eller der overhovedet er grundlag for, men mere er anbefalinger der kommer deres bidragsydere til gode.

  • 2
  • 2

Mon ikke de fleste følger et kostråd, der hedder "alt med måde". Undersøgelserne stikker i alle mulige retninger, og den ene dag skal man have BMI under x eller y, og den næste dag er det sundt at være lidt buttet, bare man helst ikke overskrider et eller andet arbitrært taljemål.

Denne artikel nævner mættet fedt og specifikt mejeriprodukter som fx fuldfed ost. Hvordan skal man opfatte dette i lyset af at franskmændene tilsyneladende ikke er påvirket af at spise fire gange mere mættet fedt end den gennemsnitlige amerikaner? (http://en.wikipedia.org/wiki/French_paradox)

Det populære franske (?) udtryk "I live to eat; I don't eat to live" synes at have sine meritter :)

  • 3
  • 0

Man kan fortælle en løgn så mange gange at den til sidst bliver sandhed. I denne forbindelse skal vi også have fat i normalfordelingen, fordi vi er forskellige. Nogle mennesker kalker til og andre kalker af og den store midtergruppe er i balance. Hvis man er typen som kalker til og samtidig har en træg lever vil der i blodet være et højt niveau af calcium og fedt som kan aflejre sig i arterierne. De undersøgelser som der refereres til stammer fra syge mennesker og viser ikke billedet af hvordan tilstanden er hos befolkningen som helhed.
Den kostundersøgelse der refereres til på sitet fortæller at kun 3 % af befolkningen følger de officielle kostråd. Hvis det er rigtigt burde mange flere være syge hvis tesen om mættet den holder. Men det gør den ikke. Det er fra anden side dokumenteret at høj indtagelse af mættet fedt ikke generet medfører mere fedt i blodet. Her på sitet kunne man den 24.11.2014 læse en stor artikel som afblæser fedtforskrækkelsen.

  • 1
  • 0

Er det ikke mere korrekt at sige, at "i gamle dage spiste vi sundere"

Vi spiser for meger forberedt mad, der for at kunne sælges er billigt.
I gamle dage brugte man hele grisen, det gør vi også i dag, men - forkert. Det bliver behandlet og skjult, så vi få en masse andre ting med, i form af kemi m.v.
Læs fx det seneste om fredagsslik, og se på hvor meget gris der er i fx vingummi.

Da mor var i køkkenet og lavede mad, så var det bedre - det var noget man tog sig tid til
Vores travle samfund gør at vi ikke har den tid, og derfor skal leve på en anden måde.

Samtidig skal vi passe på ikke at gå tilbage til tiden før damptog, hvor føden var alt for ensformig, og det gav andre problemer.

I bund og grund skal vi bare tænke over hvad vi spiser - et æble som dessert eller slik osv - vi kan faktisk meget enkelt leve sundere hvis vi gerne vil. Men der er lettere og mere fristende med alt det andet.
Desuden skal vi huske på, at vi bevæger os for lidt.

Den største forandrig skal ske i vores hoveder

  • 3
  • 0

Det helt store problem med denne form for kostråd er, at man opfatter befolkningen som en stor statistisk masse, som man forsøger at behandle med fælles kostråd, som så skal føre til et "bedre" statistisk resultat - ved hjælp af bl.a. tåbelige indgreb som fedtskatten, som er en af de love, som har svækket min tillid til folketingets beslutningsevner mest.
Sundhed, herunder overvægt og undervægt, giver det kun mening at behandle individuelt. Man kan analysere det statistisk, men hvis man forsøger at behandle symptomet (danskerne vejer for meget - i gennemsnit), flytter man bare problemet fra de overvægtige til de undervægtige. Artiklen nævnet, at kun 3 procent (det er godt nok ikke mange) spiser som anbefalet - hvilket jeg læser som, at resten spiser for fedt. Det skulle ikke undre mig, om lige præcis de 3 procent af befolkningen er temmelig undervægtige... i gennemsnlt, altså ;-)
Sund kost burde defineres som sund kost for sunde mennesker - ikke som de fedtfattige kostråd, som i virkeligheden er anbefalinger for overvægtige.

  • 1
  • 0

Sagen er, at vi kører på marginalerne!

I gamle dage kom man bly i øllet for at give det en smuk, rød farve. Man havde ikke penicillin, så folk døde hvis de fik blindtarmsbetændelse. Læger vaskede ikke hænder, så dødeligheden var skyhøj på hospitalerne.
Efterhånden som man har fået luget ud i det værste, er gennemsnitslevealderen steget med 5-10-15 år ad gangen. Det var noget der battede!

I dag er det sukker, salt, animalsk fedt, vegetabilsk fedt, motion og Fanden og hans pumpestok man skal undgå for at øge den gennemsnitlige levealder med måneder, hvis ikke vi er nede på uger!
Her begynder individuelle forskelle at stikke frem, fordi gevinsterne er så små: Nogle kan godt tåle store mængder sukker, andre kan ikke. Nogle ryger hele livet, eller lever af hamburgere uden at der sker dem noget. Andre lever asketisk, og får alligevel kræft som 34-årige.
Det er ikke mærkeligt at man hele tiden finder nye ting der er usundt for en eller anden gruppe i befolkningen, men det betyder ikke at det er usundt for alle de andre.

Og det kan da godt være at vi kunne leve til vi bliver hundrede år allesammen hvis vi levede af grøn salat, kun drak vand og motionerede intensivt to timer om dagen. Men hvad fanden vil man så blive hundrede år for?
Livet skal også være rart. At gøre livet surt, udelukkende for at komme til at leve længere er da et paradoks.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten