DTU: Dårligt indeklima hæmmer fortsat indlæringen i folkeskolen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU: Dårligt indeklima hæmmer fortsat indlæringen i folkeskolen

Med støtte fra Realdania har Danmarks Tekniske Universitet (DTU) undersøgt indeklimaet på 60 skoler fordelt over hele landet. Undersøgelsen A og B konkluderer, at det fortsat står skidt til med indeklimaet på de danske folkeskoler. Center for Indeklima og Energi på DTU har tilbage i 2011 udført en tilsvarende undersøgelse, hvori folkeskolens indeklima ligeledes får dumpekarakter.

Den nye undersøgelse viser, at CO2 koncentrationen i 60 procent af klasselokalerne er højere end Arbejdstilsynets grænseværdi på 1000 ppm (0,1procent). På 14 procent af skolerne ligger koncentration mellem 2001 og 3000 ppm og på 5 procent af skolerne er koncentration helt oppe på 3001 til 4000 ppm.

Et masseeksperiment fra 2014 udført af Danish Science Factory i samarbejde med DTU viser, at elevernes læringsevne øges med næsten 14 pct., når CO2-niveauet i klassen sænkes.

Læs også: Lærerne mere syge: Indeklima forværret i skolerne efter reformen

Ifølge lektor i indeklima på DTU, Jørn Toftum, der har været med til at lave den nye undersøgelsen, er det særligt manglende ventilationen på de gamle skoler, den er gal med.

»Vi kan se, at ventilation er den helt store udfordring for indeklimaet. Hvis børnene skal have et bedre indeklima, er det udskiftningen af luft, vi skal have fokus på,« konkluderer han.

Kun 10 procent af de danske folkeskoler er bygget efter 1995, hvor ventilationskrav for første gang optrådte i Bygningsreglementet. Mekanisk ventilation ses derfor hyppigere, jo nyere skolen er. På 42 procent af skolerne i undersøgelsen er der ingen mekanisk ventilation.

Bagud med 50 milliarder

Selvom regeringen i 2009 indførte kvalitetsfonden på 22 milliarder, som blandt andet skulle gå til renovering af folkeskolebygninger frem mod 2018, viser Foreningen af Rådgivende Ingeniørs (FRI) State of the Nation Rapport fra marts 2016, at efterslæbet på vedligeholdelse og renovering af den offentlige bygningsmasse er på godt 50 milliarder.

Det glæder derfor administrerende direktør i FRI, Henrik Garver, at seneste rapport fra Byggefakta ”Kommunernes investeringer 2016-2019”, viser, at kommunerne nu har skruet op for investeringerne i deres bygningsmasse.

Ifølge Byggefaktas rapport er fremgangen fordelt på alle typer af byggerier, men skole- og uddannelsesbyggeri er det område, hvor kommunerne investerer mest.

»Det er glædeligt og fornuftigt, at det er inden for skole- og uddannelsesbyggeri, at kommunerne investerer mest. Hvis vores skoleelever skal blive endnu bedre i fremtiden, kan vi ikke byde dem klasselokaler, hvor eksempelvis CO2-koncentrationen er så høj, at lokalet er uegnet til undervisning efter blot 10 til 15 minutter,« siger Henrik Garver.

Skolereform gør det værre

Sideløbende med DTU har Alexandra-instituttet gennemført en kvalitativ undersøgelse på seks skoler i Århus-området. Undersøgelsen her viser, at aktiviteter og undervisningsform i den nye heldagsskole er med til at forværre indeklimaproblemet.

Illustration: MI Grafik

Larm fra skolegården kan for eksempel forhindre, at elever og lærere har åbne vinduer.

‘Jeg åbner døren ud til gangen, men alle holder ikke pause samtidig, så der er en folkevandring, og man er nødt til lukke igen på grund af støj’ siger en lærer til undersøgelsen.

Behov for yderligere tiltag

Hos Realdania mener projektleder Lene Wiell Nordberg, at resultaterne i undersøgelsen afslører, at selv om indførelsen af kvalitetsfonden ser ud til at have haft en effekt, er der brug en større indsats.

»Vi kan se, at 18 procent af de gennemførte renoveringer på undervisningsområdet de seneste ti år har haft fokus på ventilation. Et tal, der har været stigende, siden regeringen indførte kvalitetsfonden i 2009. Men den nye undersøgelse fra DTU viser samtidig, at er behov for yderligere tiltag, hvis vi skal indeklimaproblemerne i folkeskolen til livs,« konkluder hun.

Realdania håber derfor, at den nye undersøgelse kan være med til at sikre et bedre grundlag for at tage beslutninger om indeklima.

»Vi ved, at dårligt indeklima påvirker børns koncentration og indlæring. Men der findes ikke et samlet overblik over indeklimaet i skolerne. Den viden er vigtig, hvis vi vil gøre noget ved børnenes indeklima - og det er en prioritet for os,« fastslår Lene Wiell Nordberg

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle links virker for mig. Hvilket link præcist er det, der fejler hos dig?

mvh Henrik Heide
Webredaktør

  • 1
  • 0

Dette er virkelig et problem, der bør tages grundigt fat om. Jeg har selv deltaget i nogle samfundsøkonomiske analyser, der viser betydelig samfundsøkonomisk gevinst i at løse dette problem.

Vi bør sikre en godt indeklima i klasselokaler og det er både frisk luft, tilfredsstillende temperaturer og gode dagslysforhold. Jeg imidlertid ikke tilhænger af at løsningen "blot" er et mekanisk ventilationssystem, det kræver betydelig vedligehold for at fungere optimalt og det kræver rensning af filtre m.v. Det er jeg ikke sikker på sker i det omfang, der er nødvendigt og så øges energiforbrug m.v.

Jeg tror derimod på, at vi skal drøfte det generelle design af klasselokaler. Kan der skabes naturligt lys fra 2 sider i et klasselokale, så forbedrer vi dagslysforholdene og skaber samtidig mulighed for naturlig ventilation i en stor del af året, uden brug af energi. Det kan suppleres med en lokal mekanisk ventilations løsning som anvendes i de kolde perioder.

Der findes også andre løsninger og jeg kan opfordre til, at der udvikles et løsningskatalog, som kommuner, rådgivere og udførende kan benytte i deres arbejde.

Vi bør løse problemet.

  • 1
  • 0

Der henvises i artiklen til at arbejdstilsynets vejledning om at co2-koncentrationen ikke bør overstige 0,1% eller 1000ppm. Iht. energistyrelsens høringsnotat vedr. Det nye bygningsreglement BR15 præciseres det imidlertid at de 0,1% skal forstås som 500-1499ppm (og der derfor kun angives 1 decimal) og at dette er konfirmeret af Arbejdstilsynet, selvom der for år tilbage stod 1000ppm både i bygningsreglementet og i arbejdstilsynets vejledninger. Dette fremgår af høringsnotatet s. 42.

En ændring fra 1000ppm til 1499ppm lyder måske ikke af meget, men det svarer faktisk til at man nu kan halvere mængden af ventilation ift det tidligere krav så der er tale om en væsentlig lempelse som aldrig er blevet kommunikeret tydeligt ud idet man blot har valgt at angive kravet med færre betydende cifre.
Ændringen virker især ejendommelig i lyset af at kravet til CO2-koncentrationen i skoler opført i energiklasse 2020 samtidig angives til 900ppm, så kravene til skoler bygget efter 2015 og 2020 bevæger sig i modsatte retninger ift. de tidligere vejledninger/krav :-)

så vidt jeg ved er ændringen ikke baseret på en videnskabelig vurdering af at højere grænseværdier/mindre ventilation skulle være vejen frem (det er nok nærmere omvendt) så man fristes til at gætte på at ændringen - og den måde den er blevet sneget igennem på - kunne skyldes et politisk ønske fordi udgifterne til etablering af ventilation i skolerne dermed kan halveres.

Mvh Morten

  • 1
  • 0

Vore (for det meste) klogere naboer, har løst problemet for længst. De har indført arbejdsmiljølovens bestemmelser i folkeskolen, fordi det er jo børnenes arbejdsplads - hvad ellers.
Her i landet, slæber vi som vanligt langt bagefter. Fx da spm. var til debat sidst i 90'erne, og da Vestager var undervisningsminister. Hun mente ikke - på trods af omfattende forskning - at der var et problem overhovedet. Hun ville hellere bruge pengene på læremateriel, og it, end på at ungerne ikke blev radbrækkede af at sidde på stole, der ikke passede, og hvor ineklimaet var ad H til.
Siden fik Vestager langt mere magt - og det blev så også derefter. Så'en er det jo med den slags.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten