DTU-anbefaling: Danskerne bør sænke indtaget af akrylamid med to tredjedele
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-anbefaling: Danskerne bør sænke indtaget af akrylamid med to tredjedele

Selv helt små mængder af stoffet akrylamid kan give kræft, fremgår det af en undersøgelse foretaget af DTU Food. Akrylamid dannes, når man steger, bager, griller eller friterer kulhydratrige fødevarer ved temperaturer på over 120 grader.

Souschef Kit Granby ved DTU Food fortæller, at akrylamid er kræftfremkaldende og genotoksisk. Det vil sige, at stoffet angriber dna og derfor i sig selv kan give kræft, også i helt små mængder.

»Der er som sådan ikke nogen nedre grænse for, hvornår det kan give kræft. Men det er klart, at jo mindre man indtager, des mindre er risikoen også,« siger hun.

DTU advarer mod stegte kartofler: De er fyldt med kræftfremkaldende akrylamid

I gennemsnit indtager en voksen dansker 0,2 mikrogram akrylamid om dagen per kilo legemsvægt. Amerikansk forskning har påvist, at der ved 310 mikrogram per kilo legemsvægt er en direkte sammenhæng mellem kræft og akrylamid.

Men da der er tale om et genotoksisk stof, er der stadig en risiko, selvom mængderne er små. I den forbindelse anvender Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en såkaldt ‘margins of exposure’, der er forholdet mellem niveauet for et påviseligt skadeligt indtag og det faktiske indtag. Og dette forhold skal for disse kræftfremkaldende genotoksiske stoffer være på en faktor 10.000 eller mere, fortæller Kit Granby.

Det vil altså sige, at det daglige indtag helst skal ned omkring 0,03 mikrogram per kilo legemsvægt for at være på den nogenlunde sikre side, selvom dette niveau altså stadig udgør en risiko. Det svarer til, at vi i runde tal skal af med to tredjedele af kostens akrylamid.

I forskningssammenhæng bliver der arbejdet med begrebet ALARA - As Low As Resonable Achievable. Altså så små mængder som muligt inden for mulighedens grænser.

Akrylamid bliver dannet under tilberedningen af blandt andet brød og kartofler, når temperaturen overstiger 120 grader. Under de betingelser reagerer aminosyren asparagin med sukkerstoffer, hvilket fører til dannelsen af akrylamid. Det betyder, at jo højere temperaturer maden bliver tilberedt ved, og jo længere tid maden bliver varmebehandlet, des højere bliver indholdet af akrylamid i maden.

En god indikator for niveauet af akrylamid er farven på maden, fortæller Kit Granby.

»Generelt er det sådan, at jo mørkere kartofler eller skorpen på brød bliver, jo højere er indholdet af akrylamid også.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...giver jo efterhånden kræft ifl. medierne, så det kommer jo som sådan ikke som nogen videre overraskelse.

  • 1
  • 0

Vi snakker om fødevarer, som vi har indtaget i generationer, og det er som hovedregel dem, vi tåler bedst. Hvis kaffe og kartofler var kræftfremkaldende i betydeligt omfang, ville det være konstateret for længst. Sjovt nok hopper politikere meget mere ukritisk på den slags resultater end ingeniører...

  • 2
  • 0

kartofler

Lige nøjagtigt den kogte kartoffel, undgår akrylamider, da den ikke tilberedes ved >120grader.

Derudover er det rart at vide de mulige konsekvenser af sit fødevarevalg.

Og med tanke på hvor overdrevet hysterisk man nu opfører sig overfor rygere, så er dette ikke irrelevant.

(Nej - jeg ryger ikke og har aldrig gjort det)

K

  • 0
  • 0

Totalt lige meget. Jeg indtager også langt mere brændeovnsrøg fra mine naboer end hvad der er tilrådeligt. Men det er der ingen der gør noget ved.

  • 0
  • 1

Der er ikke nogen nedre grænse, men begrænsning til en tredjedel vil være godt.
Er grænsen fundet ud fra de koncentrationer man for nuværende kan måle.

Det er overvejende sandsynligt at folk bliver dårligere af at få alle disse skrækhistorier om giftige fødevarer og klimaforandringer, end ved blot at fortsætte i lykkelig uvidenhed.

Minder om historien om at forskerne har fundet at teenage graviditeter aftager voldsomt efter 25 års alderen.

  • 1
  • 0

Skulle de, der opdager et stof med kendte skadevirkninger bare holde det hemmeligt? Hvilke historier kunne det ikke medføre?

Det er naturligvis op til den enkelte, hvilken vægt, man vil tillægge oplysningen, og hvilke konsekvenser, man selv vil drage; men det er ikke rimeligt at skyde på de, der frembringer eller formidler ny viden.

  • 1
  • 0

Men derfor skal man nok tage det med det gran salt (ja ikke gram, for salt der jo en af de helt store dræbere) alligevel, for i morgen er der nogen der finder ud af noget andet. Jeg vil da savne de bagte kartofler. Det undrer mig lidt at de skulle være farlige. Mon ikke friturefedtet i pommes fritter er mere skadeligt. Og så alle de andre underlige stoffer vi indtager når vi køber færdigmad.

  • 2
  • 0

Skulle de, der opdager et stof med kendte skadevirkninger bare holde det hemmeligt? Hvilke historier kunne det ikke medføre?

Det er naturligvis op til den enkelte, hvilken vægt, man vil tillægge oplysningen, og hvilke konsekvenser, man selv vil drage; men det er ikke rimeligt at skyde på de, der frembringer eller formidler ny viden.


Det har jeg da også selv tænkt på, men for selv at kunne vurdere det skulle der måske noget mere substans i udmeldingen. Eller endnu bedre, de skulle vente til de vidste noget mere. Forskerne er vel de nærmeste til at gøre arbejdet helt færdigt. Ud fra artiklen der linkes til, er det ikke specielt overbevisende, men overskriften er meget alarmerende og nogle politikere har allerede været ude med kontrol og begrænsning. Een politiker har dog stillet spørgsmål ved de stadigt flere alarmeringer om at noget måske er farligt.
Er det bagsiden af "forskning til faktura" eller hvad det kaldes.

  • 0
  • 0

det undre mig at der er så mange som tager let på sådan en nyhed, det er jo omkring 1/3 af danskerne der dør af kræft, det virker som om at mange er villige til at acceptere det niveau så længe man ikke tager kagerne fra dem.

  • 0
  • 0

Jeg kan fra artiklen forstå, at det, de danske forskere har gjort, er at se på tal fra udenlandske forskeres forskning.

Altså en noget indirekte måde at nå et forskningsresultat på.

Hvis man skal finde ud af om kartoffelspisning og forbrug af kaffe øger kræft, er det vel nødvendigt med en kontrolgruppe, der ikke drikker kaffe eller spiser kartofler, at sammenligne med.

Også fordi effekten velsagtens er svag, må det være store grupper af forsøgspersoner, der indgår som kontrolgruppe og undersøgelsesgruppe.

Gad vide hvordan det er iværksat - det er ikke ligetil, og rummer mange fejlmuligheder.

Fra undersøgelser der forbinder brændeovnsrøg med luftvejslidelser, er der ligeledes tale om svage effekter, og her mener jeg at vide, at man kan se, at forskningen, kan være fejlbehæftet/forkert, hvis man går ned i undersøgelserne og deres metoder, selv om de har dannet grundlag for lovgivning.

Derfor kunne det være rart, hvis journalistik om forskning, fortalte om metoderne bag - det kan sagtens lade sig gøre, også uden at artiklen kommer til at fylde urimeligt meget af den grund.

Der er i øvrigt en bog, der hedder Junk Science Judo. Ligesom begrebet Food-Scare findes som et not-to-do begreb inden for amerikansk journalistik.

  • 1
  • 0

Det bedste, der kan gøres ved menneskelige individer efter fødslen er at anbringe dem i kuvøser med skiftende oplevelses muligheder afhængig af alder og forskningsresultater på aktuelt tidspunkt, lade dem indtage føde og i øvrigt gennemføre et kontrolleret livsforløb inden for den til enhver tid gældende og opdaterede forsknings rammer
Så er der ingen der dør unødvendigt og "før tid". Men det er måske det det handler om ? FULD KONTROL.

  • 0
  • 0

Nu har jeg beklaget mig over i den anden tråd: http://ing.dk/artikel/dtu-advarer-mod-steg...

Hvilke studier er det? Hvad er deres tal? Vi er trods alt ingeniører.

Umiddelbart finder jeg det besynderligt at en Wikipedianer har kun finde to studier der siger det modsatte af det danske 2012-studie som en hel række af medier rapporterer om i øjeblikket:

https://da.wikipedia.org/w/index.php?title...

Hazard rate i den danske er for mig at se heller ikke overvældende.

Hvilke studier siger at det er kræftfremkaldende?

  • 1
  • 0

Det er et eller andet galt. At gå fra 0,2 til 0,03 µg kan da på ingen måde svare til at høvle 2/3 af? Det svarer til at høvle 85% af. Det kan igen formuleres som at reducere med en faktor 0,15 eller 3/20 om man vil. Det er måske 3/20 man i forbifarten har set som 3/2? Kan kun gætte, men forkert er det i hvert fald.

Er man interesseret i hvor der findes større mængder af stoffet, er der faktisk en ganske udmærket liste på dette lidt specielle sted:

http://www.avisen.dk/fakta-her-findes-det-...

  • 0
  • 0

@ Svend Ferdinandsen
Forskere bliver i sagens natur aldrig færdige med deres arbejde. Derudover består en stor del af forskningsarbejde med at søge midler til netop forskning. Dette skal der gerne komme en række artikler ud af, ellers er det meget svært at få flere midler til videre forskning. En anden side af at skrive artikler er at andre forskere skal have mulighed for at gennemgå resultaterne og enten støtte op om dem med tilsvarende resultater eller imødegå dem med anden forskning.
I den henseende er det danske studie netop meget værd idet det samler alt nuværende tilgængelig viden. Dermed bliver det et nyttigt redskab for fremtidige undersøgelser og vurderinger af stoffets farlighed. Der er desuden links til flere studier om netop akrylamid, nederst i artiklen fra DTU Fødevareinstituttet.
Som en sidste ting kommer forskerne jo med reelle anvisninger på, hvordan man mindsker mængden af akrylamid i ens fødevarer.
Alt i alt synes jeg det er en ganske god artikel med mulighed for videre at sætte sig ind i tingene, hvis man skulle ønske det.

  • 0
  • 0

Jeg fik historien serveret med budskabet at morgenbrød og kaffe skulle være farligt fordi det kan indeholde akrylamid. Jeg forstår at akrylamid dannes ved temperaturer over 120 grader Celsius.
Imidlertid døjer jeg med at forstå hvorledes der så skulle dannes akrylamid i min kaffe. Så vidt jeg husker fra fysiktimen koger vand ved 100 grader, med små variationer afhængig af dagens tryk, men 120 grader kan vores Melitta aldrig nå. Nogle vise kvinder og mænd derude???

  • 0
  • 0

Ja det er selvfølgelig ristningen der tænkes på. Vil man minimere akrylamid indholdet i sin kaffe kan man gå efter let ristet kaffe. Jeg har dog endnu ikke set nogen i mit supermarked.

Interesserer man sig for kost, sundhed og tilberedning, ja så kan jeg varmt anbefale følgende site:

http://whfoods.org/genpage.php?tname=whfki...

Her har man ligefrem opfundet tilberedningsmetoder som har til hensigt at minimere dannelsen af skadelige stoffer. Akrylamid er jo kun et af mange. Det kan være man synes det hele er lidt tosset, men hvis man har lyst har man nu chancen for at slå et smut forbi og læse mere...

  • 0
  • 0

....set i forbindelse med livet....er det et stof der muligvis giver os kræft når vi har været demente i en snes år, eller er det et stof der skader vor tankevirksomhed .

Når man ser hvad "sportsmænd" frivilligt udsætter sig for af kemiskestoffer at opnå ærefulde kraftpræstationer, så er akrylamiden i kaffen, at sammenligne med at være udsat for en flueprut en eneste gang i livet.

Der burde være et fag der hed sondring, som burde være obligatorisk fag fra første klasse. Journalister
der uden sondring hovedløst kolporterer videnskabelige flueprutter på den måde, som det er sket her ,burde fratages retten til viderebringe videnskabeligt stof.

Er akrylamid et problem eller er det det ikke......hvilke kræftformer kan relateres til dette stof.

Er disse eventuelle kræftformer anderledes i områder, hvor der ikke er råd til kaffe og skyldes disse kræftformers manglende tilstedeværelse disse steder, at levealderen ikke er så høj som her?

Og til DTU forskerens oplysning så er saltet på min æggemad en naturlig og nødvendig ingrediens for mit livs beståen, hvorimod 250 gram indtaget på en gang er dødeligt :)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten