DTU afviser anklager om klimahykleri

26. januar 2011 kl. 07:2414
DTU vil ikke pålægges kommunale krav om, at alt nyt byggeri skal leve op til lavenergiklasse 2015. Universitetet mener, at man får mere bæredygtighed for pengene ved at efterisolere eksisterende bygninger og minimere elforbruget til udstyret.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvad er bedst for klimaet? At bruge penge på at efterisolere gamle bygninger, på at begrænse elforbruget eller på at opføre nye bygninger i super-duper-lavenergiklasse?

Det spørgsmål skændes DTU og byplanudvalget i Lyngby Taarbæk Kommune om i disse dage.

I løbet af de seneste år har DTU fusioneret med flere andre forskningsinstitutioner, og universitetsbestyrelsen har besluttet at samle så mange medarbejdere som muligt på matriklen i Lyngby. Derfor planlægger universitetet at bygge mindst 40.000 nye etagemeter over de kommende fem år.

Byplanudvalget i Lyngby Taarbæk Kommune vil gerne tillade udvidelsen, men kræver, at alt nybyggeri skal opføres i lavenergiklasse 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men at bygge alt i lavenergiklasse 2015 vil betyde, at DTU kan blive tvunget til at pakke alle bygninger ind i tyk isolering eller integrere vedvarende energianlæg - også selv om de indeholder meget varmeproducerende udstyr og derfor skal afkøles hele året, siger campusdirektør Jacob Steen Møller.

»Hvis vi nu opfører en bygning til en serverpark, så vil det være et problem at komme af med varmen. Et ureflekteret krav om at bygge lavenergibyggeri kan være direkte destruktivt i forhold til vores bestræbelser for at blive bæredygtige,« siger campusdirektøren.

DTU er pinlige og dobbeltmoralsk

Indvendingerne bliver imidlertid fejet af banen af både formanden og næstformanden for byplanudvalget.

»Man prøver ihærdigt at slippe uden om kommunens krav om at fremme miljøvenlige tiltag, og det hører ingen steder hjemme for en så stor og betydningsfuld institution, der burde gå forrest i kampen,« har udvalgets næstformand Morten Normann Jørgensen (SF) udtalt til lokalavisen Det Grønne Område.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og til TV2 Lorry har han kaldt DTUs afvisning af kommunens krav for 'grundlæggende pinligt og enormt dobbeltmoralsk.'

Formanden for udvalget, Simon Pihl Sørensen (S), bakker ham op.

»Jeg er enig med SF i, at vi skal have den bedst tænkelige standard. Netop på DTU. Hvor ellers? Det tror jeg også DTU er enig i, hvis de tænker sig om,« sagde han til Det Grønne Område op til sidste uges møde i byplanudvalget.

DTU: Det er meget bedre at minimere elforbrug

På DTU undrer Jacob Steen Møller over beskyldningerne, som han mener, er grundløse.

»Vi har en ambition om at bygge en bæredygtig campus, og det kan betyde, at vi bygger lavenergiklasse 2015, men vi vil måske ikke gøre det alle steder,« siger Jacob Steen Møller.

»Problemet for DTU er, at vores energiforbrug i nye bygninger ikke bliver domineret af bygningsdriften (opvarmning, el til ventilation, køling, almenbelysning, red.), men af det energikrævende udstyr, vi har i bygningerne. Derfor giver det mest mening at sætte ind på at begrænse elforbruget til processer, der er undtaget energirammen som f.eks. køling af servere, stinkskabe mv., og det tager lavenergikravene ikke hensyn til,« siger han.

»Jeg er derfor helt uforstående over for politikerens udsagn. Det må stå fuldstændig for hans egen regning,« tilføjer han.

Eksempelvis har DTU et stort elforbrug til procesventilation og dybfrysere, der bruges til at opbevare prøver fra fødevareforskning ved minus 80 grader C. Desuden har universitetet en stor kølingskrævende serverpark.

Vi er bedre til energiplanlægning end kommunen

Så når Jacob Steen Møller skal prioritere universitetets midler til at forbedre bæredygtigheden, så vil han hellere bruge penge på at udvide grundvandskøling på Risø-afdelingen, udskifte individuelle køleanlæg med centralkøleanlæg og lægge ekstra tykt lag isolering, når tagene på de gamle bygninger bliver renoveret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»DTU har både organisationen og kompetencen til at lave en integreret energiplanlægning, og så er det ikke hensigtsmæssigt at få et specifikt krav til en enkeltdel som nye bygningers energiforbrug. Jeg tror ikke, at vi får en mere effektiv drift ved at lade byplans-udvalget diktere de tekniske løsninger, vi vil hellere indgå i en dialog med kommunen om energibesparelser.«

Strammere energikrav overser elforbrug

Diskussionen mellem kommunen og universitetet er et af de første eksempler på, at bygningsejere siger nej til lavenergikrav, fordi de kan bevise, at det hverken kan betale sig for dem eller for klimaet.

En af dem, der har prøvet at flytte fokus fra varmeforbruget i nye huse til elforbruget er seniorforsker Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut, som er en del af Aalborg Universitet.

I bogen 'Bygninger Energi Klima: Mod et nyt paradigme' fra 2008 beregnede han, at elforbruget i nye bygninger udgør 70 procent af primærenergiforbruget - for boliger er det 65 procent, mens det for kontorer er 79 procent. Men kun halvdelen af primærenergiforbruget bliver reguleret med energirammen.

Med de seneste stramninger af bygningsreglementet vil varmeforbruget udgøre en endnu mindre del, mens elforbruget både relativt og absolut stiger, fordi vi får stadigt flere strømslugende apparater i både derhjemme, på arbejdspladserne og i særligt grad i laboratorierne.

Problemet med at forsøge at minimere klimapåvirkningen ved hjælp af krav om lavenergibyggeri er, at bygningsejere dermed tvinges til at bruge deres penge på at minimere den mindst CO2-producerende energiform, mens der slet ikke stilles krav til elforbruget i de apparater, som fylder kontorer - og for DTUs vedkommende laboratorier og lagre.

Derfor bakker Rob Marsh helt op om DTU's afvisning af at bygge i lavenergiklasse 2015.

»Det vil koste en formue for dem at bygge i lavenergiklasse 2015, og de penge vil være meget bedre brugt ved at reducere procesenergien,« siger Rob Marsh.

Et lavere procesenergiforbrug betyder nemlig, at man reducerer forbruget af den mest CO2-belastende energiform, og fordi en stor del af procesenergien bliver omdannet til varme, så vil et mindre procesenergiforbrug også reducere en bygnings kølebehov.

Kun frivillig aftale kan fjerne strømslugere

Problemet er, at det er svært for myndighederne at stille håndfaste krav til elforbruget, der ikke er relateret til bygningsdriften. Det skifter meget med brugernes adfærd og bygningens brug, og det er ikke alt, som en bygningsejer kan kontrollere. Derfor er den eneste måde at mindske elforbruget i bygninger på ved frivillige aftaler med bygningsejere. Og det er DTU helt indstillet på, siger Jacob Steen Møller.

»DTU er speciel på den måde, at vi både ejer og driver vores egne bygninger og selv producerer vores varme. Derfor vil vi meget gerne tale bæredygtighed med kommunen. Vi synes bare ikke det skal gøres i lokalplansammenhæng.«

DTU: Vi accepterer lavenergikrav, der ikke kan betale sig

DTU arbejder lige nu på en bæredygtighedsplan for hele campus, hvor universitetet blandt andet vil se på, hvor det bedst kan betale sig at gøre en indsats.

»Vi vil bare køre den mest effektive drift, og de krav mindsker vores mulighed for at gøre det. I værste fald bliver vi tvunget til at bruge penge på irrelevante investeringer.«

Du siger, at det kan være en irrelevant investering for jer at bygge i lavenergiklasse 2015. Men hvad gør I så om fire år, når lavenergiklasse 2015 bliver standard?

»DTU vil altid overholde bygningsreglementet - også selv om det er en hæmsko for den mest optimale drift. Hvis vi kan få lov til at bygge til lavenergiklasse 2010, så optimerer vi inden for de rammer, og når man så skærper det, så gør vi det inden for de rammer.«

»Det vil måske være uhensigtsmæssigt for mig, men der er nogle overordnede samfundsmæssige hensyn, der gør det fornuftigt, og det må vi selvfølgelig indordne os under. Lige nu er situationen bare en anden, og jeg synes ikke, at det er rationelt, at kommunen stiller konkrete krav til DTU, som er anderledes end i resten af samfundet.«

Han håber, at diskussionen med byplanudvalget hurtigt kan bilægges, for DTU tripper for at komme i gang med det nye byggeri.

Første spadestik til en ny bygning til DTU Space er planlagt til februar, og senere i år går byggeriet af en ny bygning, kaldet bygning 324 i gang. Den nye bygning lever i øvrigt op til lavenergiklasse 1 - forgængeren for lavenergiklasse 2015.

Dokumentation

Se indslaget på Lorry her
Læs DTUs svar til byplanudvalget
Se DTUs grønne regnskab s. 66
Læs om det nye lavenergibyggeri
Læs Rob Marshs bog her

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
29. januar 2011 kl. 07:56

Var det ikke snart tiden at kommunerne begyndte at se på miljøbelastningen ved byggerier, istedet for bare bevistløst at følge trop med at stille krav om f.eks. 2015 krav.

Hvad med istedet at stille krav til den maksimale ekvivalente CO2 udledning ved såvel opførelse, som drift ?

13
27. januar 2011 kl. 13:11

Jens Arne Hansen

Ja det er spildvarme, som komøg også er bare er komøg, men det kan jo glimrende anvendes. Men det fremstår i artiklen som et kæmpeproblem.

Rigtigt, der var et eller andet drivhusforsøg, der kuldsejlede. Der må kunne høstes erfaringer derfra. Mener det var med tomater..

12
27. januar 2011 kl. 08:04

Kan Lyngby kommune kræve at nybiggeriet lever op til de lavenergiklasse 2015 - eller blot overholde BR10 krav?

Under alle omstændigheder, må der være fornuftig i at foretage en rentabilitetsberegning på hele sagen og argumenterer for DTU´s kommende investeringer i forhold til forventede energibesparelser.

11
27. januar 2011 kl. 07:53

I praksis er spildvarme bare spildvarme, så den smule man kan udnytte ekstra om vinteren kommer man til at bruge ekstra energi på at skaffe sig af med om sommeren. Her er penge at tjene for de rådgivende ingeniører som først kan lave energioptimering og siden projektere køleanlæg der kan smide overskudsvarmen ud!

Den med drivhusgartneren er prøvet før nede sydpå, det gik ikke, husker ikke hvorfor?

10
27. januar 2011 kl. 07:19

Eller???

Jeg siger nej. Enter har vi krav til lavenergi, eller også har vi ikke. Skal hr. Jensen følge disse krav, skal vel også fru Pedersen. Uanset deres uddannelse.

Skule DTU have et overskud af varme ved at følge reglerne (De kommende) har de vel kloge hoveder nok, til at finde ud af at bruge dette "affald" på en fornuftig måde.

Ellers er her da et par forslag: Lej et passende areal ud til en drivhusgartner, og lad hende udnytte overskudsvarmen. Brug varmen til en svømmehal, der kan sælge billetter.

DTU find selv på flere enkle løsninger. De ligger lige for, og kan give indtægter.

9
27. januar 2011 kl. 05:58

DTU står overfor et byggeri på 40.000 m2 og nægter at følge de krav til isolering, der træder i kraft om blot 3-4 år. Det er et dybt problematisk signal at sende.</p>
<p>DTU er højborgen for alle de tanker om krav til superisolering, som nu er implementeret i byggelovgivningen, men ønsker ikke selv at følge dem!</p>
<p>Bygningerne skal stå i flere hundrede år og så vil man ikke isolere dem ordentligt fordi det først bliver et myndighedskrav om godt 3 år!</p>
<p>Jacob Steen Møller anfører, som en blandt hundrede undskyldninger, at der er overproduktion af energi i nogle af bygningerne. Men, men, men, bygninger ændrer tit anvendelse også på DTU.</p>
<p>Om igen Jacob Steen Møller og byg ordentligt og ikke mere end du har råd til. Det gælder for så vidt også andre borgere i Danmark.</p>
<p>

Martin Måske er der ikke noget galt med de signaler DTU sender, men mere ved den almene forståelse for hvad der er fornuftigt at foretage sig ved nybyggeri. Ved alle investeringer bør man naturligvis se på tilbagebetalingstiden. Og om der en miljømæssigt gevinst. En vugge til vugge betragtning kan imidlertid godt medføre, at det ikke kan betale sig at isolere f.eks. fra 300 mm til 400 mm på loftet. Lidt af samme problematik findes beskrevet i Varmeplan Danmark 2010, kap. 7.4https://www.fjernvarmen.dk/Fane...ashx

DTU kan altså meget vel have ret i at kommunens krav ikke er fornuftige i den givne situation.

8
26. januar 2011 kl. 16:52

Det urkomiske er, at det tilsyneladende er nødvendigt!

Nej det er ikke med mindre man har et politisk motiv.

Jeg er fuldstændigt overbevist at DTU er langt de bedste til at lave en langsigtet helhedsplan for deres område end et par lokalpolitikere vil være.

7
26. januar 2011 kl. 16:49

Det urkomiske er, at det tilsyneladende er nødvendigt!

6
26. januar 2011 kl. 15:30

Det virker urkomisk at en 20 årig der læser alt andet end teknik og en jurist med sæde i Børneudvalget stiller sig op og begynder at ville belærer ingeniører hvordan de skal indrette deres arbejdsplads.

De har udelukkende politiske kæpheste at hyppe og de bør nok ikke bruge deres begrænsede viden til at diskutere med ingeniører men overlade den slags til fagfolk.

Det fornuftigste er at lade DTU udarbejde en plan for hvordan man opnår den mest optimale løsning – båd her og nu men også på langsigt.

5
26. januar 2011 kl. 14:03

Ja, det er mærkeligt hvorledes skabelse af større internationalt konkurrencedygtige universiteter har den sideeffekt at flytte arbejdspladser fra det såkaldte udkantsdanmark til hovedstadsområdet.

Faktisk var jeg ikke klar over, at det nye DTU havde en klar plan om at samle flest mulige i Lyngby.

4
26. januar 2011 kl. 13:01

DTU står overfor et byggeri på 40.000 m2 og nægter at følge de krav til isolering, der træder i kraft om blot 3-4 år. Det er et dybt problematisk signal at sende. DTU er højborgen for alle de tanker om krav til superisolering, som nu er implementeret i byggelovgivningen, men ønsker ikke selv at følge dem! Bygningerne skal stå i flere hundrede år og så vil man ikke isolere dem ordentligt fordi det først bliver et myndighedskrav om godt 3 år! Jacob Steen Møller anfører, som en blandt hundrede undskyldninger, at der er overproduktion af energi i nogle af bygningerne. Men, men, men, bygninger ændrer tit anvendelse også på DTU. Om igen Jacob Steen Møller og byg ordentligt og ikke mere end du har råd til. Det gælder for så vidt også andre borgere i Danmark.

3
26. januar 2011 kl. 11:08

Hele sagen er et skoleeksempel på hvad der sker, når man regner el, varme og brændsel som 1:1:1, når "energiforbrug" skal opgøres - og så i øvrigt holder procesforbrug uden for beregningen.

Der er fuldt fokus på let kvantificerbare størrelser, uanset relevans. Det er nemt, enhver politiker/djøf'er kan finde ud af det - men uheldigvis er det også meningsløst og giver vanvittige resultater.

2
26. januar 2011 kl. 11:01

Jeg synes nu at ordet »overbureaukratisering« er mere passende.

På Naturvidenskab på Københavns Universitet har dekanen eksempelvis fundet ud af at han ikke kan klare sig med kun en prodekan, der kan træde til når han selv får forfald. Næh, han skulle have hele tre prodekaner, med hver sit embedsområde og stab af DJØFere og HKere. For at få råd til det, og andre bureaukratiske tiltag, var det så nødvendigt at fyre et antal forskere. Ellers havde man jo ikke haft råd til at ansætte de bureaukrater, der kan holde forskerne til ilden.

Danske universiteter synker da også i disse år ned på listerne, når man sammenligner med udenlandske ...

1
26. januar 2011 kl. 09:05

Var der andre der bed mærke I at Universtitetsreformen pludselig blev en løftestang for endnu mere overcentralisering i Danmark ?

Poul-Henning