DTU afviser anklager om klimahykleri
Hvad er bedst for klimaet? At bruge penge på at efterisolere gamle bygninger, på at begrænse elforbruget eller på at opføre nye bygninger i super-duper-lavenergiklasse?
Det spørgsmål skændes DTU og byplanudvalget i Lyngby Taarbæk Kommune om i disse dage.
I løbet af de seneste år har DTU fusioneret med flere andre forskningsinstitutioner, og universitetsbestyrelsen har besluttet at samle så mange medarbejdere som muligt på matriklen i Lyngby. Derfor planlægger universitetet at bygge mindst 40.000 nye etagemeter over de kommende fem år.
Byplanudvalget i Lyngby Taarbæk Kommune vil gerne tillade udvidelsen, men kræver, at alt nybyggeri skal opføres i lavenergiklasse 2015.
Men at bygge alt i lavenergiklasse 2015 vil betyde, at DTU kan blive tvunget til at pakke alle bygninger ind i tyk isolering eller integrere vedvarende energianlæg - også selv om de indeholder meget varmeproducerende udstyr og derfor skal afkøles hele året, siger campusdirektør Jacob Steen Møller.
»Hvis vi nu opfører en bygning til en serverpark, så vil det være et problem at komme af med varmen. Et ureflekteret krav om at bygge lavenergibyggeri kan være direkte destruktivt i forhold til vores bestræbelser for at blive bæredygtige,« siger campusdirektøren.
DTU er pinlige og dobbeltmoralsk
Indvendingerne bliver imidlertid fejet af banen af både formanden og næstformanden for byplanudvalget.
»Man prøver ihærdigt at slippe uden om kommunens krav om at fremme miljøvenlige tiltag, og det hører ingen steder hjemme for en så stor og betydningsfuld institution, der burde gå forrest i kampen,« har udvalgets næstformand Morten Normann Jørgensen (SF) udtalt til lokalavisen Det Grønne Område.
Og til TV2 Lorry har han kaldt DTUs afvisning af kommunens krav for 'grundlæggende pinligt og enormt dobbeltmoralsk.'
Formanden for udvalget, Simon Pihl Sørensen (S), bakker ham op.
»Jeg er enig med SF i, at vi skal have den bedst tænkelige standard. Netop på DTU. Hvor ellers? Det tror jeg også DTU er enig i, hvis de tænker sig om,« sagde han til Det Grønne Område op til sidste uges møde i byplanudvalget.
DTU: Det er meget bedre at minimere elforbrug
På DTU undrer Jacob Steen Møller over beskyldningerne, som han mener, er grundløse.
»Vi har en ambition om at bygge en bæredygtig campus, og det kan betyde, at vi bygger lavenergiklasse 2015, men vi vil måske ikke gøre det alle steder,« siger Jacob Steen Møller.
»Problemet for DTU er, at vores energiforbrug i nye bygninger ikke bliver domineret af bygningsdriften (opvarmning, el til ventilation, køling, almenbelysning, red.), men af det energikrævende udstyr, vi har i bygningerne. Derfor giver det mest mening at sætte ind på at begrænse elforbruget til processer, der er undtaget energirammen som f.eks. køling af servere, stinkskabe mv., og det tager lavenergikravene ikke hensyn til,« siger han.
»Jeg er derfor helt uforstående over for politikerens udsagn. Det må stå fuldstændig for hans egen regning,« tilføjer han.
Eksempelvis har DTU et stort elforbrug til procesventilation og dybfrysere, der bruges til at opbevare prøver fra fødevareforskning ved minus 80 grader C. Desuden har universitetet en stor kølingskrævende serverpark.
Vi er bedre til energiplanlægning end kommunen
Så når Jacob Steen Møller skal prioritere universitetets midler til at forbedre bæredygtigheden, så vil han hellere bruge penge på at udvide grundvandskøling på Risø-afdelingen, udskifte individuelle køleanlæg med centralkøleanlæg og lægge ekstra tykt lag isolering, når tagene på de gamle bygninger bliver renoveret.
»DTU har både organisationen og kompetencen til at lave en integreret energiplanlægning, og så er det ikke hensigtsmæssigt at få et specifikt krav til en enkeltdel som nye bygningers energiforbrug. Jeg tror ikke, at vi får en mere effektiv drift ved at lade byplans-udvalget diktere de tekniske løsninger, vi vil hellere indgå i en dialog med kommunen om energibesparelser.«
Strammere energikrav overser elforbrug
Diskussionen mellem kommunen og universitetet er et af de første eksempler på, at bygningsejere siger nej til lavenergikrav, fordi de kan bevise, at det hverken kan betale sig for dem eller for klimaet.
En af dem, der har prøvet at flytte fokus fra varmeforbruget i nye huse til elforbruget er seniorforsker Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut, som er en del af Aalborg Universitet.
I bogen 'Bygninger Energi Klima: Mod et nyt paradigme' fra 2008 beregnede han, at elforbruget i nye bygninger udgør 70 procent af primærenergiforbruget - for boliger er det 65 procent, mens det for kontorer er 79 procent. Men kun halvdelen af primærenergiforbruget bliver reguleret med energirammen.
Med de seneste stramninger af bygningsreglementet vil varmeforbruget udgøre en endnu mindre del, mens elforbruget både relativt og absolut stiger, fordi vi får stadigt flere strømslugende apparater i både derhjemme, på arbejdspladserne og i særligt grad i laboratorierne.
Problemet med at forsøge at minimere klimapåvirkningen ved hjælp af krav om lavenergibyggeri er, at bygningsejere dermed tvinges til at bruge deres penge på at minimere den mindst CO2-producerende energiform, mens der slet ikke stilles krav til elforbruget i de apparater, som fylder kontorer - og for DTUs vedkommende laboratorier og lagre.
Derfor bakker Rob Marsh helt op om DTU's afvisning af at bygge i lavenergiklasse 2015.
»Det vil koste en formue for dem at bygge i lavenergiklasse 2015, og de penge vil være meget bedre brugt ved at reducere procesenergien,« siger Rob Marsh.
Et lavere procesenergiforbrug betyder nemlig, at man reducerer forbruget af den mest CO2-belastende energiform, og fordi en stor del af procesenergien bliver omdannet til varme, så vil et mindre procesenergiforbrug også reducere en bygnings kølebehov.
Kun frivillig aftale kan fjerne strømslugere
Problemet er, at det er svært for myndighederne at stille håndfaste krav til elforbruget, der ikke er relateret til bygningsdriften. Det skifter meget med brugernes adfærd og bygningens brug, og det er ikke alt, som en bygningsejer kan kontrollere. Derfor er den eneste måde at mindske elforbruget i bygninger på ved frivillige aftaler med bygningsejere. Og det er DTU helt indstillet på, siger Jacob Steen Møller.
»DTU er speciel på den måde, at vi både ejer og driver vores egne bygninger og selv producerer vores varme. Derfor vil vi meget gerne tale bæredygtighed med kommunen. Vi synes bare ikke det skal gøres i lokalplansammenhæng.«
DTU: Vi accepterer lavenergikrav, der ikke kan betale sig
DTU arbejder lige nu på en bæredygtighedsplan for hele campus, hvor universitetet blandt andet vil se på, hvor det bedst kan betale sig at gøre en indsats.
»Vi vil bare køre den mest effektive drift, og de krav mindsker vores mulighed for at gøre det. I værste fald bliver vi tvunget til at bruge penge på irrelevante investeringer.«
Du siger, at det kan være en irrelevant investering for jer at bygge i lavenergiklasse 2015. Men hvad gør I så om fire år, når lavenergiklasse 2015 bliver standard?
»DTU vil altid overholde bygningsreglementet - også selv om det er en hæmsko for den mest optimale drift. Hvis vi kan få lov til at bygge til lavenergiklasse 2010, så optimerer vi inden for de rammer, og når man så skærper det, så gør vi det inden for de rammer.«
»Det vil måske være uhensigtsmæssigt for mig, men der er nogle overordnede samfundsmæssige hensyn, der gør det fornuftigt, og det må vi selvfølgelig indordne os under. Lige nu er situationen bare en anden, og jeg synes ikke, at det er rationelt, at kommunen stiller konkrete krav til DTU, som er anderledes end i resten af samfundet.«
Han håber, at diskussionen med byplanudvalget hurtigt kan bilægges, for DTU tripper for at komme i gang med det nye byggeri.
Første spadestik til en ny bygning til DTU Space er planlagt til februar, og senere i år går byggeriet af en ny bygning, kaldet bygning 324 i gang. Den nye bygning lever i øvrigt op til lavenergiklasse 1 - forgængeren for lavenergiklasse 2015.
Dokumentation
Se indslaget på Lorry her
Læs DTUs svar til byplanudvalget
Se DTUs grønne regnskab s. 66
Læs om det nye lavenergibyggeri
Læs Rob Marshs bog her
