DTU advarer: Ny byggemetode giver kuldeproblemer i Grønland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU advarer: Ny byggemetode giver kuldeproblemer i Grønland

Fire boligblokke i Nuuk er blevet opført med isoleringssystemet RedAir, der er udviklet af Rockwool. Det skulle være så vindtæt, at man kunne undvære en vindspærreplade og dermed spare penge, men beboerne i flere af lejlighederne oplever alvorlige kuldeproblemer. Ifølge forskere fra DTU er systemet svært at bruge til arktisk byggeri, så de råder entreprenører og bygherrer til at finde andre løsninger. Illustration: DTU Byg / Tove Lading & Eva B. Møller

For at holde huslejen nede valgte det grønlandske boligselskab Illuut i 2015 at opføre fire boligblokke med et nyudviklet isoleringssystem, hvor der ikke var brug for vindspærreplader.

Men flere beboere klagede efter indflytningen i 2017 over kulde og træk, og nu viser en evaluering udført af forskere fra DTU, at byggeriet ikke er vindtæt, og forskerne anbefaler, at man vender tilbage til den gamle metode med vindspærreplader. Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

»Vi kunne konstatere, at betonfacaderne i Unaaq-byggeriet er for ujævne til denne isoleringsmetode, og at isoleringslaget ikke er tæt overalt,« fortæller lektor Tove Lading fra DTU Byg i pressemeddelelsen.

»En vis ujævnhed i betonen er ikke et ukendt fænomen i byggerier i Grønland, men denne nye byggemetode stiller høje krav til væggenes jævnhed. Man kan jævne betonoverfladen med afslibning og puds, men så ryger nogle af fordelene ved netop denne metode.«

I Grønland bygger man ofte med in-situ-støbte betonelementer. Men det er problematisk, når isoleringssystemet kræver meget plane overflader, hvis det skal være vindtæt. Illustration: DTU Byg / Tove Lading & Eva B. Møller

Umuligt at støbe jævnt nok

Metoden, som hun henviser til, er det såkaldte RedAir-system, der er udviklet af Rockwool-koncernen. Det er et system til udvendig isolering af betonbyggeri. Systemet består af meget formstabile batts, der fastgøres til facaderne med metalskinner eller krydsfinerplaner.

Desuden skal der bruges en særlig hårdtpresset type mineraluld, som døre og vinduer kan monteres i. På battsne er der såkaldte flexzoner på to af siderne, som sikrer, at samlingerne mellem battsne bliver vindtætte. Det er vigtigt, for hvis vinden kan blæse igennem mineralulden, forsvinder den isolerende virkning.

Læs også: 12 år og en fiasko klogere: Nu er Rockwool klar med byggesystem til lavenergihuse

Men for at systemet kan gøres vindtæt, skal den flade, isoleringen monteres på, være meget plan. Fremspring og lunker skal således være under fem millimeter.

Det er normalt ikke det store problem, når man bygger med betonelementer, der er støbt på en fabrik, men i Grønland bygger man oftest med in-situ-støbt beton, hvor ujævnhederne kan være noget større - i Grønland endda endnu større end i Danmark, fordi man bruger sprængt stenmateriale, der er skarpkantet.

De skarpe kanter kan betyde, at betonen ikke flyder lige så jævnt, som den gør med de runde søsten, der typisk bruges i Danmark. Det kan også medvirke til at overfladen bliver mere ujævn, skriver forskerne i rapporten.

Ingen så faren

Men der var ifølge forskerne ikke nogen, der var opmærksomme på betydningen af ujævnhederne under byggeriet.

»Det er tydeligt, at ingen i udførelsesfasen – hverken entreprenøren eller bygherretilsynet – har lagt vægt på at opfylde tolerancekravene, og formentlig ikke har været tilstrækkeligt klar over betydningen af det,« skriver de og tilføjer:

»Det skal bemærkes, at Rockwools konsulenter besøgte byggepladsen under opførelsen for at rådgive om udførelsen.«

Fotos fra opførelsen viser således områder med større ujævnheder og isolering, der ikke slutter tæt til facaden. Billederne afslører også batts, der tilsyneladende er skåret til på pladsen, men ikke omhyggeligt nok, så de ikke slutter tæt.

Utætheder vil også være et problem i Danmark, men det er endnu værre i Grønland, hvor blæsten er kraftigere. I Nuuk er det karakteristiske hastighedstryk (den vindbelastning, som der dimensioneres efter) således 1,6 kN/m², hvor det i Danmark er 0,6. Derfor bruger man som nævnt oftest kraftige vindspærreplader, men det blev fravalgt i Unaaq-byggeriet.

Ifølge forskerne kan en del af problemerne skyldes, at systemet ikke var helt færdigudviklet, da byggeriet begyndte. Således manglede der en del produktanvisninger, og entreprenøren kunne ikke altid få svar på sine spørgsmål.

Læs også: Ingeniører skal specialuddannes til ‘koldt klima’

Isoleringssystemet er imidlertid ikke det eneste problem, forskerne har identificeret. Også ved karnapper, altaner, vinduer og i krybekældrene kunne forskerne finde kuldebroer og utætheder.

Brug altid vindspærre

Ifølge forskerne er det dog især kombinationen af in-situ-støbt beton og RedAir-systemet, grønlandske bygherrer skal være opmærksomme på. Forskerne skriver således i pressemeddelelsen, at de ikke kan anbefale, at man bygger i Arktis uden en vindspærre – blandt andet fordi det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at klimaskærmskonstruktioner uden vindspærre kan modstå arktiske vindforhold.

Billeder optaget under byggeriet viser flere steder ujævnheder i facaden. Men hverken bygherre, rådgiver, entreprenør eller Rockwool var opmærksomme på, at ujævnhederne kunne give alvorlige kuldeproblemer. Illustration: DTU Byg / Tove Lading & Eva B. Møller

I Grønland har der imidlertid været store forhåbninger til metoden og flere andre byggerier er projekteret med samme konstruktion, og nogle af dem er så fremskredne, at dette valg ikke står til at ændre.

»Hvis man bygger på denne måde, er det vigtig at udføre konstruktionen helt korrekt. Bagvæggen skal være plan og samlingerne tætte. Man skal være opmærksom på de udfaldskrav, der er nævnt i producenternes anvisninger, og det stiller store krav til tilsynet. Det er også værd at nævne, at nogle fastgørelsessystemer er bedre i forhold til vind end andre,« forklarer Tove Lading i pressemeddelelsen.

Fuld udbedring for dyr

I Unaaq-byggeriet anbefaler forskerne, at man piller facadepladerne ned, i de områder, hvor man eksempelvis med termografi kan påvise, at der er kuldebroer. Skyldes kuldebroen en utæt samling skal isoleringen pilles ned, ny tilskæres og genmonteres.

Skyldes det ujævnheder i bagvæggen, skal man imidlertid også udspartle eller borthugge alle ujævnheder, før isoleringen kan genmonteres. Det bedste ville være at montere vindspærreplader, men det vil ifølge forskerne blive alt for dyrt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette er nok en gang et eksempel på specifikation af en løsning der kræver nærmest "perfekt" udførelse, selv om man i praksis ved at det ikke kan lade sig gøre. Der er ikke taget højde for "toleranser".
I det aktuelle tilfælde er spørgsmålet er om den foreslåede udbedring er god nok. Hvad bliver kvaliteten af det færdige byggeri? Kommer der over tid yderligere problemer?

  • 6
  • 1

Hvor stor er forringelsen af isoleringen?

Hvis man ser på billederne får man indtryk af at de burde være nærmest 99% isoleret. Det ville være rigtigt fint med nogle termiske billeder af problemets omfang - og de kunne laves på et par timer... Så, hvorfor har vi ikke dem?

OK, hvis batsene ikke er lagt på en plan flade så er der mulighed for cirkulation, men, hvis samlingerne udadtil omkring luftgabet er fine - så burde det betyde nærmest ingenting?

Og ja - hvorfor kan man ikke bare montere vindspærre, "tape" samlinger eller fylde efter bag pladerne. Det er vel sådan set bare at måle, hvor batsene buler ud og så blæse materiale ind.

Det burde kunne fikses rimeligt nemt. Men det handler nok mere om at få noget erstatning end at løse problemet?

  • 6
  • 1

Dette er nok en gang et eksempel på specifikation af en løsning der kræver nærmest "perfekt" udførelse, selv om man i praksis ved at det ikke kan lade sig gøre. Der er ikke taget højde for "toleranser".
I det aktuelle tilfælde er spørgsmålet er om den foreslåede udbedring er god nok. Hvad bliver kvaliteten af det færdige byggeri? Kommer der over tid yderligere problemer?

En af mine bekendte har lige afsluttet isoleringsarbejde på betonhus.
Han valgte ikke helt at følge vejledningen hos rockwool, hvor der nettop ikke bliver brugt vindspærre se:

https://www.rockwool.dk/konstruktioner/vae...

Ved montagen af isoleringen blev ekspanderende pur skum sprøjtet i en stribe rundt på beton og også i alle samlinger, sidenhen vinddug over hele fladen udenpå medfølgende lægter.
Vinddugen blev omhyggeligt limet i alle samlinger, før montering af efterfølgende lægter til fastgørelse af træfacade.

  • 2
  • 0

Til de arktiske forhold på Grønland ville den enkle løsning være at sætte et vindspærre rulleprodukt op udenpå isoleringen, inden montage af facadelægterne. Men hvis isoleringen er meget ujævn, kan det selvfølgeligt også give problem med facaden.

  • 2
  • 0

Hvis mineraluld er hårdtpresset, så må isoleringsevnen da blive reduceret?

Så ville det totalte energiregnestykke ikke også blive bedre ved at udføre byggeriet med vindspærre?

  • 1
  • 2

Når det endelig skal være, så var det godt, at det ikke blev udført på Øst kysten af Grønland.

På den grønlandske Østkyst haves der særlige bygnings normer.
Hvilket skyldes at de der har en fald vind ved navn: Piteraq.
Den hidtil højeste "officielle / pålidelig" måling der haves på Pitaraq hedder 90 m/s vind (konstant). I mellem 6 timer og 36 timer. DMI mistede ved denne hersens storm toppen af udskydnings hus for vejrballonen.
Den hidtil vildeste måling hedde 110 m/s vind. Du vil kunne finde huse / bygninger der er boltet fast til fjeld med vejer, som en mand der har livrem på bukserne, for de ej skal tabes.

Jeg har selv oplevet en af Pitaraq, den havde kun 68 m/s vind og var konstant i 36 timer. Det var bestemt ikke sjovt at opleve første gang.

Derfor kan jeg udmærket forstille mig hvordan det må være at se radiator skal være på Max. Du skal have ekstra tøj på i de boliger.
Rådgiveren burde have lov til at opleve det på egen krop.

Der findes mange forskellige ting og sager der oppe der kan bidrage til den enkelte danske rådgiver af læring, af fagligt viden der kan bruges til at optimere klimavenlig, nul energi hus og co2 fri ejendom samt på forebyggelse af skimmelsvamp. Ekstremt test på nye byggematerialer i lille skala, så man kan undgå bygge skandaler i større grad. Det samme gælder også med Færøerne der haves der specielle typer vind der få regn vand til at opføre sig totalt anderledes. Det kan være med til at gøre at vi kan være bedre forbered til de voldsomme klimaændringer der er på vej i byggenorm frem ad rette.

  • 1
  • 0

Jeg var forbi Tasiilaq i 2000 og boede i et fangerhus der typisk står på 5x5" pæle/søjer fæstet ned klippen med bjælkesko med dorn.
Jeg havde så fornøjelsen at opleve piteraq ca 55 m/s for fuld styrke i 24 timer, udetemperaturen -12 C.

Huset var ca 40 m2 grundareal og med loft. Huset rystede og skalv, så jeg valgte at beholde termodragten på, da det føltes som at huset var ved at rive sig løs og jeg ved ankomsten, også bidt mærke i at det var sparsomt med vindkryds mellem pælene.

Opvarmingen var oliefyr og thermostaten blev indstillet på max og cirkulationspumpen ligeledes på max, trods det så var det umuligt at få varme i huset.
Det værste var vinduerne, den tørre luft gjorde at de trækte, så man kunne føle vinden indendørs.
Vi fik så skåret et par lagen op i strimler, vædet dem med vand og kalfatret vinduerne, det virkede faktisk udmærket da strimlerne hurtigt frøs fast og derved blev siddende.
Resten af tiden til stormen hasede af, lå man under dynen, iklædt termodragt. :-)

Der blev opført nogle boligblokke som jeg var ude at se på, det som undrede var at man havde valgt en arkitekt fra Island til at tegne, har man været en tur forbi Reykjavík, hvor alt byggeri er stedstøbt beton og ret så avanseret i udførelse og avanserede former.

Boligblokkene var af en sådan udforming at lokal arbejdskraft kun magtede at rydde og skovle sne og det var i min optik håbløst, da der var stor arbejdsløshed i Tasiilaq.

Når der nu skulle opføres boligblokke, så synes jeg at det er tvingende nødvendigt at man gør brug af de lokale ( hjælp til selvhjælp ) at man vælger at bygge enkelt og energioptimalt så alle kan være med.

Arkitekten havde hellere ikke taget højde for at han ikke var på hjemmebane, isoleringsmængde var absolut ikke noget at skrive hjem om og kuldebroer var der masser af.

  • 3
  • 0

Det er desværre mit indtryk, at der er byggesjusk i stort set alt byggeri som laves i Grønland. Jeg har aldrig forstået at man ikke tilknytter en offentlig ansat bygningsinspektør på større byggerier.

Det skal være en (helst noget mavesur) pensionist, som går rundt og inspicerer og kritiserer overalt og som har fuldmagt til at forlange ting lavet om med det samme, hvis det ikke opfylder gængse standarder. En som kører efter devisen, lad dem blot hade mig, så længe de frygter mig...

Hvis det er en som har erfaring, så ved vedkommende også hvor der skal holdes specielt øje. Det kunne f.eks. være når man kommer til den del, hvor der skal isoleres, og der skal holdes øje med at isoleringen faktisk bliver stoppet ordentligt ind alle steder.

Eller når der støbes, at det så laves således, at der ikke kan komme vand ind under soklen.

Det er et problem mange steder, for ofte bygges der på skrånende terræn og vandet kan jo ikke sive nogen steder hen, det finder den korteste vej...ind under en utæt sokkel og så ligger det der og giver grobund for svamp. Det har jeg kunnet konstatere ved selvsyn flere steder.

Eller i renoveringsprojekter, hvor nye vinduer bliver sat i, men isoleringen rundt om vinduerne ikke bliver genetableret ordentligt...

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten