For at holde huslejen nede valgte det grønlandske boligselskab Illuut i 2015 at opføre fire boligblokke med et nyudviklet isoleringssystem, hvor der ikke var brug for vindspærreplader.
Men flere beboere klagede efter indflytningen i 2017 over kulde og træk, og nu viser en evaluering udført af forskere fra DTU, at byggeriet ikke er vindtæt, og forskerne anbefaler, at man vender tilbage til den gamle metode med vindspærreplader. Det skriver DTU i en pressemeddelelse.
»Vi kunne konstatere, at betonfacaderne i Unaaq-byggeriet er for ujævne til denne isoleringsmetode, og at isoleringslaget ikke er tæt overalt,« fortæller lektor Tove Lading fra DTU Byg i pressemeddelelsen.
»En vis ujævnhed i betonen er ikke et ukendt fænomen i byggerier i Grønland, men denne nye byggemetode stiller høje krav til væggenes jævnhed. Man kan jævne betonoverfladen med afslibning og puds, men så ryger nogle af fordelene ved netop denne metode.«
Metoden, som hun henviser til, er det såkaldte RedAir-system, der er udviklet af Rockwool-koncernen. Det er et system til udvendig isolering af betonbyggeri. Systemet består af meget formstabile batts, der fastgøres til facaderne med metalskinner eller krydsfinerplaner.
Desuden skal der bruges en særlig hårdtpresset type mineraluld, som døre og vinduer kan monteres i. På battsne er der såkaldte flexzoner på to af siderne, som sikrer, at samlingerne mellem battsne bliver vindtætte. Det er vigtigt, for hvis vinden kan blæse igennem mineralulden, forsvinder den isolerende virkning.
Men for at systemet kan gøres vindtæt, skal den flade, isoleringen monteres på, være meget plan. Fremspring og lunker skal således være under fem millimeter.
Det er normalt ikke det store problem, når man bygger med betonelementer, der er støbt på en fabrik, men i Grønland bygger man oftest med in-situ-støbt beton, hvor ujævnhederne kan være noget større - i Grønland endda endnu større end i Danmark, fordi man bruger sprængt stenmateriale, der er skarpkantet.
De skarpe kanter kan betyde, at betonen ikke flyder lige så jævnt, som den gør med de runde søsten, der typisk bruges i Danmark. Det kan også medvirke til at overfladen bliver mere ujævn, skriver forskerne i rapporten.
Men der var ifølge forskerne ikke nogen, der var opmærksomme på betydningen af ujævnhederne under byggeriet.
»Det er tydeligt, at ingen i udførelsesfasen – hverken entreprenøren eller bygherretilsynet – har lagt vægt på at opfylde tolerancekravene, og formentlig ikke har været tilstrækkeligt klar over betydningen af det,« skriver de og tilføjer:
»Det skal bemærkes, at Rockwools konsulenter besøgte byggepladsen under opførelsen for at rådgive om udførelsen.«
Fotos fra opførelsen viser således områder med større ujævnheder og isolering, der ikke slutter tæt til facaden. Billederne afslører også batts, der tilsyneladende er skåret til på pladsen, men ikke omhyggeligt nok, så de ikke slutter tæt.
Utætheder vil også være et problem i Danmark, men det er endnu værre i Grønland, hvor blæsten er kraftigere. I Nuuk er det karakteristiske hastighedstryk (den vindbelastning, som der dimensioneres efter) således 1,6 kN/m², hvor det i Danmark er 0,6. Derfor bruger man som nævnt oftest kraftige vindspærreplader, men det blev fravalgt i Unaaq-byggeriet.
Ifølge forskerne kan en del af problemerne skyldes, at systemet ikke var helt færdigudviklet, da byggeriet begyndte. Således manglede der en del produktanvisninger, og entreprenøren kunne ikke altid få svar på sine spørgsmål.
Isoleringssystemet er imidlertid ikke det eneste problem, forskerne har identificeret. Også ved karnapper, altaner, vinduer og i krybekældrene kunne forskerne finde kuldebroer og utætheder.
Ifølge forskerne er det dog især kombinationen af in-situ-støbt beton og RedAir-systemet, grønlandske bygherrer skal være opmærksomme på. Forskerne skriver således i pressemeddelelsen, at de ikke kan anbefale, at man bygger i Arktis uden en vindspærre – blandt andet fordi det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at klimaskærmskonstruktioner uden vindspærre kan modstå arktiske vindforhold.
I Grønland har der imidlertid været store forhåbninger til metoden og flere andre byggerier er projekteret med samme konstruktion, og nogle af dem er så fremskredne, at dette valg ikke står til at ændre.
»Hvis man bygger på denne måde, er det vigtig at udføre konstruktionen helt korrekt. Bagvæggen skal være plan og samlingerne tætte. Man skal være opmærksom på de udfaldskrav, der er nævnt i producenternes anvisninger, og det stiller store krav til tilsynet. Det er også værd at nævne, at nogle fastgørelsessystemer er bedre i forhold til vind end andre,« forklarer Tove Lading i pressemeddelelsen.
I Unaaq-byggeriet anbefaler forskerne, at man piller facadepladerne ned, i de områder, hvor man eksempelvis med termografi kan påvise, at der er kuldebroer. Skyldes kuldebroen en utæt samling skal isoleringen pilles ned, ny tilskæres og genmonteres.
Skyldes det ujævnheder i bagvæggen, skal man imidlertid også udspartle eller borthugge alle ujævnheder, før isoleringen kan genmonteres. Det bedste ville være at montere vindspærreplader, men det vil ifølge forskerne blive alt for dyrt.
