DTU åbner universitetscenter i Grønland

Til næste år har DTU etableret et arktisk teknologisk universitetscenter i den sydvestgrønlandske by Sisimiut. Det nye universitetscenter skal afhjælpe en akut mangel på anvendelsesorienterede arktiske ingeniører. I startåret bliver 25 studerende optaget.

Om 12½ år er det årlige optag vokset til 125. De studerende ventes både at komme fra Grønland og nordamerikanske inuitbefolkninger. Finansieringen af uddannelsen skal hovedsagelig råstofindustrien i landet sørge for.

Målet er at bakke op om den grønlandske befolkning i den råstofudvinding, der kommer til at foregå de næste 20-30 år.

»Vi skal skabe den type ingeniør, der gør samfundet robust. Da vi ikke kan dække alle områder, skal vi nu finde frem til dem, der giver den vigtigste afsmitning på det grønlandske samfund,« siger Michael Havbro Faber, direktør på DTU's institut for byggeri og anlæg.

Nøjagtig hvilke ingeniørtyper, universitetscentret skal fostre, går DTU nu i tænkeboks med både industri og politikere om efter i mandags at have gennemført en succesrig workshop med toppen af poppen inden for både politik, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og olie- og mineindustri i starten af ugen.

Minister for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen (IA), minister for boliger, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen og minister for uddannelse, forskning og nordisk samarbejde Palle Christiansen (begge Demokraterne) var begejstrede for DTU's plan.

»Vi fik et meget klart mandat til at gå videre med vores plan om at etablere et arktisk teknologisk universitetscenter i Sisimiut,« fortæller Michael Havbro Faber.

Skønt en enkelt skeptisk røst rejste sig mod målet om at optage 125 studerende hvert år, var der stort set enighed om, at universitetscentret skal have en vis kritisk størrelse for at have tilstrækkeligt mange aktiviteter og forskere til at være attraktivt for såvel undervisere som studerende. Så målet om at optage 125 studerende årligt ligger fast.

Både politikerne og industrien var positive, også over for finansiering af uddannelsen, fortæller Michael Havbro Faber:

Forskningsfond og sponsorerede professorater

»Industrien påpegede et overvældende og langt større behov for ingeniører end det, der i dag kan tilfredsstilles. Den var også indstillet på at etablere en finansieringsmodel som i udlandet, hvor industrien understøtter specifikke professorater.«

Desuden peger selvstyret selv på sin halvandet år gamle plan om at etablere en forskningsfond med 75 millioner kroner årligt, som skal allokeres til forskellige forskningsaktiviteter.

»Som jeg har forstået det, udgør midlerne i forskningsfonden en form for direkte betaling fra industrien, muligvis i forbindelse med udvindingstilladelse,« siger Michael Havbro Faber.

Indtil videre er udvindingstilladelsernes omfang dog begrænset. London Minings jernmalmmine er en af de få større. Men at dømme efter de righoldige ressourcer, som efterforskninger over hele Grønland har afdækket, kan der hurtigt komme penge i fonden.

Strategien for måden, hvorpå Vision 125, som DTU kalder sin plan om det arktiske universitetscenter, konkret skal føres ud i livet, er allerede ved at blive udformet. Og inden året er omme, ligger der også en forretningsplan. Om et år kan man begynde at se murene skyde i vejret og professoraterne etableret.

Heldig med ny leder

Lederen af det nye universitetscenter er netop fundet. Det er forskeren Carl Egede Bøggild, der kommer fra Unis på Svalbard. Han begynder som ny leder af Artek 1. oktober i år.

Carl Egede Bøggild, de skal være med til at skubbe på udviklingen, er født og opvokset i Grønland, har arbejdet som forsker i Danmark og fortsat sin karriere på Svalbard, på Unis, der er en af de store aktører inden for arktisk forskning, samtidig med at han har gennemført en bred vifte af forskningsaktiviteter i Grønland.

»Vi er meget heldige at kunne lokke Carl Egede Bøggild til at starte på DTU. Både forsknings- og undervisningsmæssigt har han et cv der er helt perfekt for at skulle lede Artek,« siger Michael Havbro Faber.

******Læs interview med Michael Havbro Faber i Ingeniørens avis i morgen fredag.**