De dieseldrevne ME-lokomotiver udleder så mange partikler, at det kan virke kræftfremkaldende for togførerne i dobbeltdækkervogne, der trækkes af lokomotiverne.
De udsættes for langt flere partikler, end man finder på trafikerede vejstrækninger i eksempelvis København. Togførerne er den faggruppe, der opholder sig længst tid i vognene og er dermed langt mere udsatte end andre. Men også øvrige faggrupper i DSB er udsatte, mens passagererne i mindre grad bliver påvirket af partiklerne på grund af den korte tid, de opholder sig i vognene. Det konkluderer nye undersøgelser, som Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet har udført for DSB.
WHO’s kræftagentur betegner dieseludstødning som kræftfremkaldende, når man har været udsat for partikler gennem 20 til 30 år. Derfor har fokus i undersøgelserne været DSB’s ansatte, og ikke passagererne, på trods af at de også udsættes for partiklerne.
»Selvom vi vurderer, at der ikke er en sundhedsrisiko for vores kunder, vil vi snarest lægge informationsfoldere i de pågældende togsæt om den potentielle risiko, og hvad vi gør for at nedbringe den,« siger DSB's underdirektør for sikkerhed, Lars Nordahl Lemvigh.
Hos DSB er der ikke tvivl om, at der er tale om et alvorligt problem. Derfor har ME-lokomotiverne allerede fået monteret et såkaldt emmissionskit, og dobbeltdækkervognene har fået nye filtre i luftindsugningen. De initiativer har reduceret lokomotivernes udledning af partikler med 30 pct. og indsugningen af partikler i vognene med 40 pct., vurderer DSB. Det har dog ikke været tilstrækkeligt, vurderer Lars Nordahl Lemvigh.
»Vores initiativer har mindsket partikelmængden, men vi må også på baggrund af de nye målinger konstatere, at der i visse tog og på nogle af vores arealer fortsat er en høj gennemsnitlig koncentration af ultrafine partikler,« siger han i en pressemeddelelse
»Der findes ingen arbejdsmiljømæssige grænseværdier for ultrafine partikler, og DSB’s materiel overholder selvsagt gældende lovgivning. Men det rokker naturligvis ikke ved, at dette er en problemstilling, vi tager meget seriøst,« fortsætter han.
Undersøgelsen er foretaget på baggrund af stikprøver, som Det Økologiske Råd foretog i 2013. Her konkluderede rådet, at mængden af ultrafine partikler var alt for højt, hvilket nu er bekræftet af den nye rapport.
En togfører i ME/MR-trukne tog eksponeres for gennemsnitligt 100.000 til 150.000 ultrafine partikler pr. kubikcentimeter, viser målingerne. Det tal er ikke omregnet til en konkret kræftrisiko for togførerne. I rapporten fremgår det dog, at en person, der er udsat for bare halvt så mange ultrafine partikler i arbejdstiden i 45 år, har 6,9 pct. risiko for at dø af lungekræft.
’Samlet kan det siges at især togførerne på en arbejdsdag i ME- og MR-trukne regionaltog udsættes for væsentligt højere koncentrationer af dieseludstødning end ved konstant ophold på meget trafikerede gadestrækninger eller ved arbejde som bagageportør i lufthavnen. Der er ikke nogen grænseværdi for UFP, men denne udsættelse må efter den bedst mulige videnskabelige vurdering øge risikoen for lungekræft, blærekræft og hjerte-kar-sygdom,’ hedder det blandt andet i rapporten.
»Der er en potentiel sundhedsrisiko for en del af vores medarbejdere. Derfor er vi i tæt dialog med de faglige organisationer. Vi vil nu forstærke indsatsen for at mindske den påvirkning af partikler, vores medarbejdere bliver udsat for, og undersøger derfor mulighederne for at ændre arbejdsprocesser og vagtplaner, så personalet eksponeres mindst muligt for ultrafine partikler,« siger Lars Nordahl Lemvigh.
DSB henviser til, at der ikke er hurtige løsninger på problemet, men at det skal kommes til livs ved at få IC4- og IC2-togene i drift så hurtigt som muligt, så de ældre og mere forurenende tog kan udfases.
