DSB's ældste IC4-tog: Strippet for komponenter og stærkt misligholdte

Strippet for hovedkomponenter og stærkt misligholdte efter mange års langtidsparkering. Det er status for DSB's ældste IC4-tog.

DSB's IC4-fabrik i Randers har siden 2011 arbejdet på at underkaste de 14 ældste IC4-tog - de såkaldte NT-togsæt - en næsten total adskillelse og efterfølgende genopbygning med eksempelvis komplet udskiftning af kabler og eltavler. Flere komponenter sendes til Italien til renovering.

Læs også: Danske IC4-håndværkere brugte 20.000 timer på ét IC4-tog

Togsæt MG 5604 bliver slæbt fra Randers til Aarhus efter en ti måneder lang ombygning. (Foto: Søren Jakobsen Trainspotting.dk) Illustration: Søren Jakobsen. Trainspotting.dk.

Indtil videre er 6 af de 14 NT-togsæt blevet færdige. Men i den seneste IC4-statusrapport til Folketingets transportudvalg forudser DSB store vanskeligheder med at få moderniseret de sidste togsæt i NT-rækken:

'De sidste togsæt i produktionsforløbet er i en meget dårlig stand, da de har været hensat i en længere periode, og de mangler en del hovedkomponenter, hvilket kan påvirke leverancen,' skriver DSB i rapporten.

Læs også: Kom indenfor i DSB's IC4-værksted

Problemerne bliver ifølge DSB kun endnu værre af, at Ansaldobreda tilsyneladende har problemer med at skaffe de skræddersyede komponenter til genopbygningsprocessen, f.eks. de særlige eltavler til IC4-togene.

'Reservedelssituationen hos NT-opgraderingen i Randers er stadig kritisk. Materialerne modtages fra AB ucyklisk og i tilfældig rækkefølge, hvilket gør produktionsplanlægningen vanskelig,' hedder det i rapporten.

Og om konsekvenserne står der: 'Bl.a. på grund af de manglende leverancer af hovedkomponenter indtil nu, er NT-leverancer forsinket, men der foretages korrigerende handlinger ved at sprede produktionen over flere togsæt.'

DSB nåede at overtage 14 NT-togsæt, før statsbanerne i 2009 konkluderede, at man ikke kunne acceptere samlekvaliteten på togsættene. Navnlig kabelmontering og eltavler var af dårlig kvalitet.

Der trængte f.eks. regnvand ind i aircondition-anlægget på taget, ligesom kablerne i tagkonstruktionen ikke var forankret i en kabelbakke og kurede fra side til side uden beskyttelse under kørslen, hvilket betød, at de hurtigt blev ødelagt.

NT-togsættene var de første, som DSB satte i passagerdrift fra 2007, og enkelte NT-togsæt nåede således at køre et relativt højt antal kilometer på danske skinner, inden de blev taget ud af drift.

Adskilles og genopbygges
På IC4-fabrikken i Randers gennemfører DSB-teknikerne en næsten total adskillelse og efterfølgende genopbygning med nye eller renoverede komponenter. Målet er, at NT-togsættene skal op på et kvalitetsniveau svarende til de IC4-togsæt, som Ansaldobreda i dag producerer på 'samlebånd' - de såkaldte MPTO-togsæt. Hvis ikke NT-togsættene blev underkastet denne genopbygning, ville deres driftsstabilitet hurtigt falde til et uacceptabelt niveau.

DSB har som konsekvens udarbejdet 'alternative produktionsplaner, som tager højde for Ansaldobredas ustabile/manglende leverancer' af reservedele. 'Produktionen beskæftiges derudover med reparationer vundet ved indsyn og adskillelse af togsæt,' står der i statusrapporten.

Som en del af det nye forlig om IC4/IC2-leverancen, som DSB og Ansaldobreda indgik før jul, har Ansaldobreda ikke længere noget ansvar for opgraderingen af NT-togsættene. DSB står således alene tilbage med problemerne med at genopbygge de sidste togsæt.

DSB understreger i notatet til Folketinget, at man som en del af forliget er blevet enige om en revideret plan for leverancer af de manglende reservedele.

Læs også: DSB opgiver Ansaldobreda til håndbyggede IC4-tog

DSB har i et tidligere statusnotat til Folketinget advaret om, at en konkurs hos den italienske underleverandør af eltavler til IC4 og IC2 betyder, at Ansaldobreda kan få problemer med at levere flere komponenter af denne type til DSB.

Læs også: Konkurs hos underleverandør sætter IC2-produktion i stå

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... 13.000.000.000,00 kr. brugt på den mislykkede krig i Afghanistan. Hvor meget ægte kvalitetstog ville man mon have kunnet få for de penge? Endda inkl. elektrificering af hele jernbanenettets hovedstrækning!

En krig giver da en vis omsætning til BNP, men den havde været både lokal og ikke mindst mere varig, hvis kronerne var gået til banen i stedet.

Æbler og pærer? Måske!

  • 0
  • 1

Mislykket krig ? Hvad tror du terroristerne i Afghanistan havde lavet, hvis ikke de skulle have udkæmpet en krig - et hurtigt gæt var måske at rende rundt i den vestlige verden, herunder Danmark, og springe bomber....

I øvrigt, ja, så er det æbler og pærer.

  • 1
  • 0

Det er god læsning, at de allerede er begyndt på at skrotte IC4. Kan vi ikke fremskynde processen yderligere??

  • 0
  • 0

De ville prøve at sprænge Danske Ic4 tog i luften,tror jeg

Måske har terrorister ikke gået i samme skole som os, men dummere er de nok heller ikke. Hvorfor sprænge noget i luften, som falder fra hinanden helt af sig selv? :-)

  • 0
  • 0

Hvis DSB kommer til at mangle ressourcer (og det kan sagtens tænkes), bør "de nye" prioriteres højest - de har større værdi og kræver mindre for at blive køreklare. NTerne mangler meget og har større sandsynlighed for at udvikle skjulte fejl efter klargøring.

De 14 NT reduceres sikkert til et mindre antal når bestemte dele bare ikke kan skaffes, og resten kan så stå som monument over sagen. Utæthederne bør kunne fuges så socialt udsatte har et lokalt mødested som er bedre end de gamle skurvogne. Kan man sætte en brændeovn istedet for motoren?

  • 0
  • 0

Her kunne DSB skabe ekstra indtægter ved at gå ind i TV branchen og lave nogle shows, hvor man sprænger gamle IC4 tog i luften, kører dem ud over en skrænt eller måske kan vi få dem med i Top Gear?

  • 0
  • 0

Stop projektet, send dem tilbage.

Og begynd den elektrificering som den tidligere scocialdemokratiske regering stoppede, det kan kun gå for langsomt. Alle andre lande vi sammenligner os med har el-tog istedet for disse stinkende dieselelektriske tog som kører på vores baner.

  • 0
  • 0

for at blive ved og ved og ved med at skrive om denne skattefinansierede tragedie. Den licensfinansierede DR og konkurrenten TV2 er slatne i denne sag. Specielt efter at Søren Erichsens fantastiske ultimatum til Ansaldo Breda vedr. tidsfrist for levering af de sidste IC 4 løb ud i sandet.

  • 0
  • 0

Rigtig set, Kenneth. Noget af det første de afghanske terrorister ville have udset sig som bombemål, ville være din lille Skoda ude i carporten.

  • 0
  • 0

som den tidligere scocialdemokratiske regering stoppede,

Som et enigt folketing stoppede på et tidspunkt hvor økonomien var anstrengt og andre projekter blev prioriteret (nu havde DSB jo været nødt til at købe IC3 fordi elektrificeringen var forsinket). Det bliver ikke mere sandt af at du gentager påstanden.

  • 0
  • 0

Det mest interessante ved denne sag er efterhånden af få afsløret hvem der har fået penge under bordet for at vende det/de blinde øjne til.

Der er ingen der kan være så dumme uden af blive betalt for det.

Når det så er afklaret, skal alle der så meget som tænker på at gi' de ansvarlige gyldne håndtryk ses efter i sømmene.

øv & ad....

  • 0
  • 0

[quote]som den tidligere scocialdemokratiske regering stoppede,

Som et enigt folketing stoppede på et tidspunkt hvor økonomien var anstrengt og andre projekter blev prioriteret (nu havde DSB jo været nødt til at købe IC3 fordi elektrificeringen var forsinket). Det bliver ikke mere sandt af at du gentager påstanden.[/quote] Det er lidt lige som når andre her på siderne giver sosserne skylden for at kommunalreformen - og udformningen af bl.a. Movia - også er deres skyld!

Nårh nej, det er jo ... løftebrud... :-)

  • 0
  • 0

Mislykket krig ? Hvad tror du terroristerne i Afghanistan havde lavet, hvis ikke de skulle have udkæmpet en krig - et hurtigt gæt var måske at rende rundt i den vestlige verden, herunder Danmark, og springe bomber....

Er det ikke hvad der stadig sker rundt omkring på kloden?? Så kom ind i kampen og erkendt at vi hovedløst har fået slået 43 unge soldater ihjel,har fået opiumproduktionen op i gear (så endnu flere danske kan dø) og reelt ikke fået fred i landet. Det kan ikke kaldes fred, når man kun kan bevæge sig rundt i panserede vogne i dagslys og da kun i bestemte områder. Så 13 mia eller mere spildt. Vi kan blot håbe at de lykkes at få nedskudt et par F16 fly - så trækker vi sikkert de øvrige hurtigt hjem!

  • 0
  • 0

DSB har i et tidligere statusnotat til Folketinget advaret om, at en konkurs hos den italienske underleverandør af eltavler til IC4 og IC2 betyder, at Ansaldobreda kan få problemer med at levere flere komponenter af denne type til DSB.

Ja, der er selvfølgelig et gevaldigt problem, da man tilsyneladende har taget en beslutning om, at man [b]under ingen omstændigheder[/b] vil benytte sig af dansk industri på trods af, at vi har adskillige virksomheder med speciale i eltavler.

Hvis de mekaniske komponenter - motorer, gear, bremser etc. ellers er i orden på NT-togsættene, kunne man jo lade dansk industri vise, hvad de duer til ved at lade den ombygge/modificere ét eller to togsæt.

  • 0
  • 0

En stor del af prisen på en togbillet, går til vedligeholdelse af tog. El-tog, kræver formentligt mindre vedligeholdelse. Er muligt, at finde nogle informationer om, hvad et el-tog koster i vedligeholdelse per togbillet, sammenlignet med et dieseltog? Måske skyldes DSB's underskud, at dieseltog koster flere penge til reservedele, end el-tog koster.

  • 0
  • 0

Burde man ikke bare koble alle togsæt sammen fise ned til Italien med dem stille dem og råbe SES PÅ GRILLEN også få startet på noget HELT nyt istedet for.

Måske burde DSB gå tilbage til lokomotiv trukne togstammen igen også få sat forlængerledning op i resten af landet vi er jo HÅBLØST bagud her i DK men el tog

  • 0
  • 0

Controversies:

Soon after the V250 trains were taken into service in Netherlands (with a delay of more than five years), the V250 suffered from a number of technical problems. When the first snow fell in the winter of 2013, various V250 trains started losing parts of their bottom plates due to ice build up. Consequently the NMBS/SNCB declared the V250 unsafe and thus was taken out of commercial service on 16 January 2013.[5] Dutch railway is now seeking for compensation for damages[6] and several Dutch parties have called for a parliamentary inquiry into the problems with the V250 and AnsaldoBreda's failures.

  • 0
  • 0

Fælles standarder, så det bliver nemmere at køre tog på tværs af grænser. Det betyder, at Det Europæiske Jernbaneagentur på bekostning af de nuværende nationale myndigheder skal være den eneste myndighed, der sætter normer for udstyr og sikkerhed.

..

I følge kommissæren er det i øjeblikket kun Sverige og Storbritannien, der har åbnet deres markeder fuldt ud, mens Tyskland, Østrig, Italien, Tjekkiet og Holland er på vej.

http://epn.dk/brancher/transport/land/arti...

Så er det vel slut med at DSB vælger skrædersyede løsninger, der ikke kan bruges i nabolandene. Så IC4 kan vel kun slides ned, kun en skam at de næsten ikke kommer i brug.

  • 0
  • 0

Torben Bauer - Jeg bliver lige nød til at få verificeret, at du håber at danmark får skudt nogen F-16 fly ned i afghanistan?

  • 0
  • 0

Jeg har skrevet dette før, for da kontrakter osv. åbenbart er så dårlige og uduelige, at man ikke kan levere togene tilbage, så vil jeg hvis jeg var DSB gøre alt for enten at sælge disse eller på anden vis komme af med disse tog.

Jeg mener ikke længere det kan diskuteres, at disse tog ikke bidrager med noget positivt, alt peger på, at disse tog i mange år ud i fremtiden vil trække negative overskrifter, de er "fordømte" på alle led og kanter fra starten, og vil ride DSB som en mare så længe de ejer dem.

Sælg dem eller giv dem væk, jo før jo bedre!!!

  • 0
  • 0

@Sten Jensen Ja det er korrekt opfattet! Det er åbenbart den eneste måde at vores kære politikere dropper de håbløse missioner som vi sender unge danskere ud på!

  • 0
  • 0

for at blive ved og ved og ved med at skrive om denne skattefinansierede tragedie. Den licensfinansierede DR og konkurrenten TV2 er slatne i denne sag. Specielt efter at Søren Erichsens fantastiske ultimatum til Ansaldo Breda vedr. tidsfrist for levering af de sidste IC 4 løb ud i sandet.

Tragedien har vel også finansieret stof til halvdelen af Transport-sektionens artikler i Ingeniøren de seneste mange år. Hvis de ikke kan finde på noget at skrive om kan de bare kigge på hvilke fadæser DSB har rodet sig ud i siden sidste uge, så er der rigeligt med stof til en ny uges avis.

  • 0
  • 0

IC4 i sin nuværende form er ikke et ret godt tog.

DSB med sin nuværende organisation er ikke nogen særligt veldrevet virksomhed.

Politikere er dumme, italienere er uduelige.

Så er formaliteterne overstået, og SÅ kan vi måske komme videre?

Tillad mig at opfordre de fremragende hjerner i den danske ingeniørstand til at udtænke og foreslå realistiske ændringer til løsning af problemerne i stedet for det evindelige, ukonstruktive rutinebrok.

Vi har IC4 og dem slipper vi ikke af med. Hvordan får vi dem til at fungere godt?

Vi har DSB og dem slipper vi forhåbentlig ikke af med, men hvordan lærer vi dem at drive jernbaner?

Vi har DJØF'erne, og enkelte af dem kan vi vel ikke undvære, men hvordan lærer vi dem, at de ikke ved alt og er nødt at høre efter fagfolk?

Gerne gennemtænkte, konstruktive og gennemførlige forslag uden alt for mange skjulte dagsordner.

Beder jeg om for meget?

  • 0
  • 0

@Torben Bauer

Hvad har piloten, i det fly du gerne vil have skudt ned, truffet af forkerte valg? Hvordan kan du ØNSKE at danske soldater mister livet i den tjeneste DU har bedt dem om at udføre?

Ja torben vi lever i et demokrati. Her har du været med til at vælge, derfor er det også dit valg.

Beklager jeg går off-topic. Her kommer min holdning til togene. Tag en beslutning og hold jer til den! Lad vær med at lade den beslutning, være baseret på chefens fornemmelse eller økonomi direktørens gæt. Få dem der ved hvad de laver til at komme med et bud, vis at i har rygrad og hold jer til den beslutning. Om det så er at skrotte togene eller bygge dem op fra bunden.

  • 0
  • 0

@Sten Jensen 1: Jeg har ikke bedt dem om at drage i krig! 2: Jeg ønsker heller ikke at de dør, kun at F16 flyet bliver skudt ned!. Men DU og en masse andre har åbenbart ønsket at deltage i en håbløs krig og har følgelig indtil videre 43 unge danske soldaters blod på hænderne og et endnu større antal som invalideret som følge af en håbløs konflikt. Det burde DU og ligesindede tænke over. Nu stikker vi - atter - halen mellem benen og flygter hjem og efterlader påny et land i håbløshed! Håbløs fordi vi ikke reelt har ønsket at vinde den. Havde vi det, burde der have været indsat mange flere soldater og rigtig meget civil hjælp. Men det ville vi ikke ofre på sagen!. Derfor - bliv hjemme indtil vi reelt ønsker at gøre en forskel!:

  • 0
  • 0

Vi har IC4 og dem slipper vi ikke af med. Hvordan får vi dem til at fungere godt?

Den første forudsætning for at bringe IC4 op på et niveau hvor toget bliver acceptabelt som transportmiddel, må nok være at stoppe alt samarbejde med AnsaldoBreda - de har nu igennem over 10 år bevist, at de ikke magter opgaven - men upåagtet lader DSB dem igen - og igen få nye opgaver.

DSB bliver herefter nok nødt til at se i øjene, at togcomputeren, som åbenbart er en grundliggende fejlkilde skal udskiftes - og ikke til at AnsaldoBreda produkt.

Det koster penge - sikkert mange penge, for jeg tror næppe at hverken Bombardier eller Siemens vil vælge Ansaldos platform at arbejde videre på, de vil selvfølgelig have deres egen - men udgiften må kunne forsvares, idet IC4 grundliggende består af sunde komponenter - de er måske blot samlet lidt tilfældigt, iflg. denne mange gange omtalte Atkins rapport.

Jeg tror også, at DSB bliver nødt til at opgive de gamle handsamlede tog, de er ikke værd at arbejde videre på, indvind de nødvendige reservedele og skrot resten !

Lige meget hvad DSB gør, så bliver IC4 toget altid en kæmpe klods om benet på dem. Enten betaler man nu hvad det koster at få andre end Ansaldo på banen, med dertil hørende gældsoptagelse, eller også må man i hele togets levetid accepterer dette dårlige Ansaldo produkt med dertil hørende store drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

  • 0
  • 0

@ torben bauer

Du har ingen ide om mit politiske standpunkt! Du skal ikke sidde der bag skærm og forsøge at skyde mig en holdning i skoen!

    1. Så du tager ingen ansvar for noget af det regeringen foretager sig eller har foretaget sig nogensinde? Er du ikke dansk statsborger? Hvis du er har du også en andel i det danske engagement i Irak/Afghanistan. Gør noget ved det i stedet for at sidde på nettet og brokke dig.
      1. Hvad tror du selv chancen for at overleve en nedskydning og fjentligt område? Tror du helt alvorligt på at det er ligesom på film hvor piloten altid klarer det til sidst? Ønsker du danske fly skudt ned, ønsker du også at danske piloter dør.

Jeg er enig i din holdning om at skal noget gøres så gør det ordentligt.

Ved du egentlig hvad Danmark har bidraget med? Hvad skulle der gøres mere fra dansk side af?

Har du nogen ide om hvordan Irak/Afghanistan fungerer nu? Hvor har du dine informationer fra? Hvis du siger medierne sender jeg dig en mental stang bræk.

Hvorfra ved du at fx Irak ikke er bedre stillet nu end da Saddam regerede? Hvordan kan du være sikker på at Afghanistan klarer sig dårligere uden Osama Bin Laden?

Hvordan kan du være så sikker på at politikerne ikke reelt ønskede at gøre en forskel? Og hvordan kan du nedgøre så mange danske soldater der reelt gerne ville gøre en forskel?

Hvordan ville du anvende civil hjælp? Mener du ikke det er blevet forsøgt? Ved du overhovedet hvad CIMIC er?

Igen undskylder jeg for off-topic

  • 0
  • 0

@Sten Jensen 1: Jeg forholder mig til fakta. Nemlig at vi har brugt mere end 13 mia. d.Kr. 2: Jeg nedgør ikke den enkelte danske soldat og pågældendes lyst / engagement til at gøre noget. Faktum er blot at civilbefolkningen d.d. ikke har fred, risikerer at blive sprængt i sumper og stykker. Er det noget at være stolt af? Jeg ville føle at jeg var blevet voldtaget såfremt jeg havde udvist engagement og udsat mig for fare og så se at nu forsvinder vi bare! 3: Hvad du tænker og tror politisk - rager mig en papand - Som anført prøver jeg at forholde mig til fakta! Det skulle du måske også gøre. Glem ikke at hver voksen dansker har betalt over 3.000 kr. til den mission! Og regningen vil vokse i mange år endnu grundet de udgifter vi har til døde og sårede og udskiftning af materiel.

  • 0
  • 0

@torben Bauer

1: Du forholder dig ikke til fakta.

Men DU og en masse andre har åbenbart ønsket at deltage i en håbløs krig og

Når du bruger denne sætning forholder du dig ikke til fakta men til en fornemmelse for hvor mit politiske stå sted er. (hvilket nemlig rager både dig, dette debat forum og ret mange andre en papand)

Du forholder dig faktisk ikke til ret mange af mine spørgsmål, til gengæld får du skudt den over på en økonomisk snak, der aldrig bliver enighed om,

Havde de fred før? Hvordan tror du hverdagen og fremtiden for den almindelige borger i hhv. Irak/Afghanistan?

Mener du at et land som Irak trivedes under Saddam? Er det din overbevisning at der ikke var muligt at blive sprunget i luften eller skudt under talebans styre?

Et direkte spørgsmål. Fremtidsudsigten for Irak, ser den bedre eller værre ud nu end da Saddam havde magten?

  • 0
  • 0

Nævn ET sted hvor jeg har nævnt noget der er faktuelt forkert.

Rigtigt jeg debattere med hjertet, men derfra og så til at lyve er der langt, synes helt ærligt ikke det klær dig, sådan at nedværdige dig, til mudderkast på det niveau.

  • 0
  • 0

Er det muligt at få skænderiet mellem d'herrer Bauer og Jensen til at fortsætte et andet sted? Der er jo ikke meget, der tyder på en snarlig afslutning.

  • 0
  • 0

Tillad mig at opfordre de fremragende hjerner i den danske ingeniørstand til at udtænke og foreslå realistiske ændringer til løsning af problemerne i stedet for det evindelige, ukonstruktive rutinebrok. ... Gerne gennemtænkte, konstruktive og gennemførlige forslag uden alt for mange skjulte dagsordner.

Beder jeg om for meget?

Nej, slet ikke.

Jeg, PHK og flere andre har så sandelig da kommet med flere konstruktive forslag - for mit eget vedkommende f.eks. inertinavigation som alternativ til at udkoble bremser og multimaster feltbusser til let sammenkobling af togsæt; men absolut ingen i hverken DSB eller transportministeriet har lyst til at få et teknologisk modspil fra dansk industri - jeg har faktisk snakket med både transportministeren og 3 af toplederne på IC4.

Som jeg ser det, er der ingen problemer, som vi ikke har en virksomhed i Danmark, der har en løsning på; men så længe man ikke [b]vil[/b] se andre muligheder end at fortsætte den konstante pengestrøm i hundrede millioner kr. klassen til folk i Italien, der for længst har bevist, at de ikke magter opgaven, er det vist håbløst.

  • 0
  • 0

@Sten JensenDa denne debatterede ikke er særlig aktiv, skal jeg forsøge at besvare dine spørgsmål. Hverdagen før og efter Sadam. Før havde den alm. Iraker vand og el hverdag. De risikeredes ikke at blive sprængt i luften på markedspladser og landets kulturskatte var intakte.Nu er kulturskatten spredt og vand og elforsyning ustabil. 160.000 iraker er døde. Nogle andre end før sidder på magten. Men om det er demokrati er vist et åbent spørgsmål. Men ja udsigterne er nok lidt bedre end før, men spørgsmålet er om de ikke havde været meget bedre såfremt man havde gjort arbejdet færdigt. Med at fjerne Sadam allerede efter den 1. Golfkrig. Et andet væsentligt spørgsmål - selvom du åbenbart ikke ønsker at tale om økonomi -er om udgifterne og prestigetabet for USA og de lande som har været inddraget står mål med de opnåede resultater. Begrundelsen for 2. Golfkrig var masseødelæggelsesvåben. Dem var der ingen af. I Afghanistan var der ikke nær så mange bombeattentater som idag. Igen nogle har fået det bedre - men ville du selv tage på en feriehus til landet idag? Næppe! Og dermed har du det rigtige svar på om det har været anstrengelserne, tabet af danske og andres menneskeliv samt for vores vedkommende 13 mia. Kr værd! Men dejligt at være i en situation hvor så mange penge ikke spiller en rolle.

Men enige bliver vi næppe - men glæd dig over at vi trods alt kan være uenige i det vi kalder demokrati. Har dog en mistanke om at du føler at bare der er et flertal for noget, ja så skal alle slutte om alle de beslutninger flertallet har taget. Og det er IKKE demokrati!

  • 0
  • 0

Det er utroligt, at vi akcepterer at de kluddermikler, som (ikke) har styret dette projekt stadig kan hæve deres sikkert fede løn - hvor mange fejl, mangler og dumheder skal man dog kunne lave og STADIG hæve lønnen ?

  • det har jo længe været en ren farse !

Sådanne vildfarende projekter kan der efterhånden nævnes mange af ... og de hæver stadig deres løn ... utroligt !

Hvor er VI dog dumme, at vi ikke gør noget !

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten