DSB vil forbedre mobil dækning i togene

DSB vil forbedre mobil dækning i togene

Moderne togsæt er tæt på perfekte Faraday-bure, der effektivt lukker mobil­sig­naler ude, men nu er der udsigt til bedre signaler

"Hej mor, godt du ringer. Men jeg sidder altså i kystbanetoget, så forbindelsen ryger nok sna? dut dut dut".

Godt nok er ovenstående samtale fiktiv, men virkeligheden for pendlere og DSB?s øvrige passagerer er, at mobildækningen i især DSB?s øresundstog, men også flere andre, herunder IC4, langt fra lever op til forventningerne.

»Det er en frustrerende oplevelse at telefonere i toget. Visse steder er der notorisk ingen dækning, så man kan umuligt føre en længere samtale uden flere afbrud undervejs,« siger pendlertalsmand for strækningen Helsingør-København, Klavs Kofod.

DSB er udmærket klar over problemet.

»Det er ingen statshemmelighed, at dækningen i især øresundstogene har store mangler,« erkender Thomas Landwehr, der er telechef hos DSB.

Forpligtet til forbedring

Togene er konstrueret som Faraday-bure, hvor selv vinduerne af sikkerhedshensyn indeholder metaltråde, så radiobølger effektivt lukkes ude.

Derfor arbejder DSB og telenetoperatørerne også på en løsning. Løsningen haster, da DSB tidligere på året vandt udbudet om øresundstrafikken og i udbudet har forpligtet sig til at levere ordentlig mobildækning i togene senest om et år. På den svenske side eksisterer der allerede en rammeaftale mellem telenetoperatørerne og de svenske jernbaner.

»Den service, vi yder på øresundsstrækningen, skal være ens på begge sider af sundet. Derfor forsøger vi at lave en rammeaftale med netejerne, der i princippet er magen til den svenske. Det burde være muligt, da der også på netejersiden er sammenfald fra Danmark til Sverige,« siger Thomas Landwehr.

Han understreger, at DSB?s ledelse endnu ikke har truffet nogen beslutning om at forbedre dækningen i togene, men afventer en underskrevet rammeaftale. Hvis den som forventet munder ud i, at netejerne deler udgifterne til det tekniske udstyr, mens DSB stiller togene til rådighed for opgraderingen, så vil øresundstogene være de første til at få det ny udstyr installeret, mens DSB vil lade det komme an på en konkret vurdering for de øvrige togtyper.

I øvrigt arbejder DSB sammen med TDC på også at give trådløs Wi-Fi-dækning i togene - i første omgang på strækningen Korsør-København. Ifølge TDC?s erhvervschef Søren Jensen vil løsningen formentlig basere sig på TDC?s velkendte hotspot-koncept, hvor man betaler for den tid, man er online, men DSB har også kig på, om for eksempel 1. klasserejsende skal tilbydes gratis netadgang.

Sådan kommer der hul igennem

For at skabe mobildækning inde i togene installeres en såkaldt mobilrepeater i hvert togsæt. I grove træk består den af en antenne på taget, hvorfra en ledning føres ned til et kabinet med forskellige radiomoduler indbygget. Netselskaberne er endnu ikke enige om, hvilke moduler kabinettet skal have, men typisk vil der være tale om GSM, UMTS (3G), HSPA (turbo-3G) med flere.

  • Fra kabinettet og ud i toget er der to muligheder: Signalet kan bringes videre via en såkaldt leaky feeder, der er et koaxialkabel, som "lækker" telefonsignalet i hele kablets længde. Teknologien er meget udbredt til at skabe HF-dækning i miner, og også Storebælts- og Øresundstunnelen har fået indlagt leaky feeder-kabler for at give mobildækning i betonrørene.

  • Den anden mulighed er at installere picoceller - små sende/modtage-enheder - i hvert togsæt, der typisk kommunikerer med basestationen i kabinettet via et ethernet-kabel. Picocellen er på størrelse med en A4-mappe.

Hvilken af de to teknologier, der ender i togene, er endnu ikke afgjort. For mobilbrugeren har valget ikke de store konsekvenser.

Kommentarer (0)