DSB: Vi får alle IC2- og IC4-tog inden fristen – bortset fra Gaddafis

DSB’s netop offentliggjorte halvårsrapport rummer en overraskende nyhed: Ansaldobreda vil kunne levere samtlige IC2-tog og 82 af 83 IC4-tog inden udløbet af den frist, som – hvis den overskrides – giver DSB ret til at annullere kontrakten med sin stærkt forsinkede italienske leverandør. For IC4-tog er fristen udgangen af september og for IC2-tog udgangen af oktober.

Nyheden kommer, fire dage efter at DSB for første gang i to år lod to sammenkoblede togsæt køre ud på strækningen mellem Aarhus og København.

Læs også: DSB måtte opgive planlagt IC4-sammenkobling

I virkeligheden er det nok en nyhed, DSB helst ville have været foruden, så selskabet kunne have holdt noget af betalingen tilbage. Med den næsten komplette levering vil DSB kun modtage en bod fra Ansaldobreda på 35 millioner kroner for togsæt 83, der af uransalige årsager endte som en gave til Libyens nu afdøde diktator Muammar Gaddafi.

I slutningen af juli havde DSB overtaget 78 IC4- og 18 IC2-togsæt. Af disse har 66 IC4- og 14 IC2-togsæt gennemgået en såkaldt driftssimulering, og 23 IC4- og 3 IC2-togsæt er i drift i køreplanen.

Resten er enten gået i stykker, på værksted, under ombygning, afventer ombygning, til eftersyn, til inspektion eller i færd med at få opgraderet kørecomputeren.

Driftssikkerhed bliver dyr

Og ifølge 2011-analysen fra Atkins vil det kræve mellem 400 og 800 millioner kroner til tekniske IC4-opgraderinger, hvis togtypen skal blive lige så driftssikker som IC3. Et tal, som Rigsrevisionen efterfølgende har vurderet som værende for lavt.

Det fik forleden Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, til at foreslå at skrotte halvdelen af IC4-togene og/eller bruge dem til reservedele, som man står og mangler.

Halvårsrapporten afslører også en vis forsigtighed hos DSB, der skriver, at 'udvidelse af køreplanerne vil først ske, når konklusionen på Havarikommissionens endelige rapport om signalforbikørslen i november 2011 ved Marslev er på plads. Først da ved vi, om togene fremadrettet vil være omfattet af begrænsninger i løvfaldsperioden,’ bemærker DSB lakonisk.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke lige meget at de bliver leveret, hvis de ikke fungerer? Det ville jeg mene stadig var et kontraktbrud...

  • 0
  • 0

Ikke hvis man laver kontrakt med DSB, så gør det lige meget om togene virker eller ej, så længe du bare leverer en klump metal og kalder det for et tog skulle den være fin nok.

  • 0
  • 0

Desuden kan der vel først afskrives når togene er leveret. Det er da lykkedes DSB at få et mindre overskud gennem besparelselser.

  • 0
  • 0

Historien om Gaddafi-toget er et fint billede på, hvordan Ansaldo Breda/Berlusconi ser på DSB/danske politikere: En flok naive amatører, som man kan køre rundt med i manegen efter forgodtbefindende og samtidig få til at betale for et “produkt”, der ikke lever op til hverken kvantitet eller kvalitet. Desværre har de jo nok ret. Hvornår er der en journalist, der dykker ned i: - hvorfor og hvordan IC4 kontrakten er havnet hos Ansaldo Breda, og hvorfor kontrakten ikke for længe siden er blevet annulleret af DSB/Den danske Regering med begrundelse i misligholdelse fra Ansaldo Bredas side? - Er der en sammenhæng mellem krav om EU udbud og mulighed for politiske lokumsaftaler? - Underbyder visse firmaer, der ikke har den store, høje moral at skulle pleje, vel vidende, at de ikke kan leve op til deres kontraktlige forpligtelser omkring leverancer? - Støttes en sådan underbudsmetodik af disse firmaers landes politikere?

En foreløbig delkonklusion kunne blive: Italy is the country, where a straight line is an optical illusion.

  • 0
  • 0

Når jeg i fremtiden står på en perron og hører "toget er aflyst på grund af manglende materiel" vil jeg til evig tid blive mindet om Muammar Al-Gaddafi.

  • 0
  • 0

Sådan er vi så forskellige. Selv vil jeg nok en rum tid endnu blive mindet om bl.a. Aarhus H og Randers station. Det gælder dog ikke, hvis jeg står på perron 1 på Randers station og venter på et tog mod Aalborg. I så fald står jeg nok og kigger på et antal IC2- og IC4-togsæt.

  • 0
  • 0

Kan huske jeg har set en tv udsendelse hvor man brugte gl kamvogne og tog mm til genopbygning af koralrev, og var der ikke noget med Great barriere reaf ved Australien var blevet mishandlet af et kæmpe skib for et pa år siden

  • 0
  • 0

Prøv at forestille jer, hvis danmarks bilister havde købt biler af samme kvalitet og med samme driftsikkerhed som IC4. Arbejdsløsheden havde været pist væk. Halvdelen af de arbejdsløse havde være ansat som mekanikere, den anden halvdel som vejhjælp. Og så havde vi samtidig været i færd med at udbygge alle veje med et spor mere i hver retning (så vi kunne stille de havarerede biler til side, indtil de blev afhentet af vejhjælpen...!)

Se ! Så havde vi lige pludselig haft noget andet at snakke om end det evindelige IC4 bavl :-)

  • 0
  • 0
  • at tage r...n på DSB.

DSB havde nok håbet på at det ikke kun blev et togsæt der manglede i leverancen fra Italien, og man derved på en let og elegant måde kun nedbringe antallet at ubrugelig togsæt i Danmark.

Men med den aftale DSB indgik med Ansaldo om slut levering, endte i realiteten med at blive til Ansaldos fordel, man slipper for at gen-producerer det manglende togsæt, der er blevet givet i gave til Libyen og skal herfor kun slippe 35 mio. kr. - det ville formentlig have været langt dyrere hvis produktions linjen skulle startes op igen for at lave et enkelt sæt.

Man troede det umuligt, men det lykkedes også i sidste øjeblik at indgå en kontrakt der blev til Ansaldos fordel... - DSB ville i situationen ikke været meget anderledes stillet om man havde 82 eller 83, i realiteten, ubrugelige togsæt.

  • 0
  • 0

Eftersender de det som ligger på gulvet når det sidste tog er kort nordpå ?

Jeg har selv været på et lager, man kunne huske nummeret til 3 x 34 dagen efter når man fik en mopset kunde i røret.

  • 0
  • 0

Man må sige at succeshistorierne ruller ind for DSBs nye ledelse: Overskud på bundlinjen, alle IC4 tog leveret, de overbetalte ansatte halvvejs banket på plads, 300.000 årlige landsdækkende fribilletter til ansattes familie afskaffes osv. osv. Hvad bliver dog det næste ? Tog til tiden?

  • 0
  • 0

Kan Gaddafis IC4 tog komme til Danmark og blive udstillet i Odense på togmuseet der?

  • 0
  • 0

Det er der vist ingen grund til. Det står sikkert fint i Libyen. Hvis DSB vil have et IC4 på museum, er det nemmeste nok at aflevere et af de togsæt, der står på Randers station, til DSB Museumstog ved samme station.

  • 0
  • 0

Kan DSB ikke annullere den kontrakt? Hvis muligt, så annuller kontrakten. De penge, der kommer ud af det, bør enten bruges på nye togsæt eller en opgradering af IC3-togene, som tidligere er blevet nævnt i en artikel her på www.ing.dk

Det er for sent at annullere kontrakten. DSB indgik i 2009 et forlig, som AnsaldoBreda har overholdt og DSB har overtaget ansvaret for at gøre de leveret togsæt klar til drift med de problemer der er. Så der er ikke ingen juridisk mulighed for at gøre noget nu.

DSB vil hellere have dem i drift end at begynde forfra med en nyt udbud og et langt sagsanlæg med leverandøren. De mente at det var den bedst løsning for at få forøget kapacitet på landsdelstrafikken. Og AnsaldoBreda overholdt også et ultimatum i 2009 på levering af 14 togsæt i en vis standard...

  • 0
  • 0

Det er nu smart nok at lade det blive i Libyen. Så kan Libyerne gå og glæde sig til når DSB skal fase IC4 togene ud. I mellemtiden arbejder vi i FN og EU for noget infrastruktur bistand så de kan få bygget det tognet imellem de større kystbyer. Når det så er lavet, kan DSB sende IC4 togene derned efterhånden som der kommer nye El-tog :-)

Det er da noget af en exit strategi?

(Ironi kan forekomme)

  • 0
  • 0

DSB vil hellere have dem i drift end at begynde forfra med en nyt udbud og et langt sagsanlæg med leverandøren. De mente at det var den bedst løsning for at få forøget kapacitet på landsdelstrafikken.

Desværre så var DSB alt for optimistiske da forliget med Ansaldo blev indgået, dengang var planen at de fra 2010 skulle indsættes som dobbeltkoblede sæt i landsdelstrafikken og dermed frigøre et antal IC3 tog sæt.

Nu her, over 4 år efter forliget blev indgået, mangler vi stadig at se planen fra 2009 blive effektueret, og et antal IC3 togsæt blive frigjort...

Det eneste positive man kan sige om IC4 skandalen, er at hovedstrækningerne nu vil blive elektrificeret og IC4 dermed vil blive overflødiggjort over de næste 10 år - men prisen for at komme dertil har nok været lige lovlig stor....

  • 0
  • 0

Halvårsrapporten nævner også, at 'udvidelse af køreplanerne vil først ske, når konklusionen på Havarikommissionens endelige rapport om signalforbikørslen i november 2011 ved Marslev er på plads. Først da ved vi, om togene fremadrettet vil være omfattet af begrænsninger i løvfaldsperioden,’

Det er bekymrende. Der er kun en måned, til løvfaldsperioden begynder, og med en hastighedsgrænse på 140 km/t må IC4 vel trækkes ud af den landsdækkende drift. Så skal vi igen til at stå op mellem Vejle og København i myldretiden.

  • 0
  • 0

Desværre venter man stadig på Havarikommissionens rapport om Marslev hændelsen.... hvis den hændelse ikke var kommet i vejen, have der nok været flere IC4-tog i omløb, derved frigjort IC3-togsæt

Jeg vil nok udtrykke det 'Heldigvis venter man stadig...' - for var hændelse ikke sket i Marslev, så var den sket på et andet tidspunkt og måske med både dræbte og sårede som resultat. Uden hændelse ville DSB have kørt rundt med tog som har/havde fatale problemer med at bremse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten