DSB udskyder fejlsøgning: IC4-pumper skal hænge i ny wire
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DSB udskyder fejlsøgning: IC4-pumper skal hænge i ny wire

Den 7. marts skulle DSB have holdt en intern workshop for en stribe af sine egne teknikere. På programmet var ophænget til IC4-togenes hydraulikpumper. Nøjagtig to uger forinden var en hydraulikpumpe nemlig dumpet ned på skinnerne, da et tog i lav fart var på vej ind på stationen i Årup på Fyn.

Workshoppen blev i den grad overhalet af virkeligheden. For samme dag ved Hedehusene røg endnu en hydraulikpumpe af et IC4-tog på vej fra Nykøbing Falster til København.

Læs også: DSB tager IC4 ud af drift indtil videre

Togets personale hørte en høj lyd fra undervognen og underrettede lokoføreren. Togets computere meldte imidlertid ikke om fejl, og det fortsatte derfor til Østerport.

Først da toget havde sat de sidste passagerer af, blev det inspiceret af en af DSB's undersøgelsesvagter. Han konstaterede, at hydraulikpumpen var gået løs og var beskadiget, og toget blev i lav fart transporteret til Klargøringscenter Kastrup. Rent faktisk var pumpen røget ned i bundpladen, som også havde fået en hård medfart.

Senere var DSB sammen med Banedanmark ude på sporet i Hedehusene. Her fandt de vragdele og olie, som næsten sikkert stammer fra IC4-togets hydraulikpumpe.

Ni gange har pumpen revet sig løs

Banedanmark havde lagt et stykke spor, en såkaldt skinnestreng, til et senere sporarbejde. Den stak 45 mm op og var derfor inden for Banedanmarks fritrumsprofil på 50 mm.

Ikke desto mindre var bundpladen og hydraulikpladen smadret mod skinnen. DSB kendte ikke årsagen, men vidste, at hydraulikpumpen i otte tidligere tilfælde – inklusive det på Fyn to uger tidligere – havde revet sig løs. DSB’s ledelse så intet alternativ til omgående at pille alle IC4-tog ud af drift og parkere dem, stort set hvor de stod.

Der står de ikke længere alle sammen, for DSB har forsøgt at flytte rundt på togene, så de er tættest muligt på de værksteder, som i sidste ende skal skrue på dem for at forhindre, at flere hydraulikpumper lander på sporene.

Det er ikke bare at skrue større bolte i

Derimod har DSB ikke flyttet sig mange centimeter i jagten på årsagen til, at hydraulikpumperne rykker sig løs. Det er der en god forklaring på, for den jagt er ikke teknikernes førsteprioritet.

Problemet, som driftsdirektør Anders Egehus forklarer det for Ingeniøren, er ikke, at DSB mangler løsninger på, hvordan ophænget af den hydrauliske pumpe kan forstærkes. Der kunne f.eks. sættes større bolte i.

Læs også: Fotos fra IC4-stop: ​Løsrevne pumper efterlader vragdele på skinnerne

»Vi bliver nødt til at forstå, hvorfor der opstår svingninger, som gør, at ophænget med hydraulikpumpen går løs. Hvis vi satte større bolte i, så kunne de måske holde hydraulikpumpen. Men hvilke andre dele skal så optage svingningerne?« spørger Anders Egehus:

»Vi kan ikke løse problemet ved at sætte nogle større bolte i og derefter afskrive det. Vi skal til bunds for at få udført den korrigerende handling, som løser problemet helt.«

Det skyldes næppe flader på hjulene

Ingeniøren minder Anders Egehus om, at for tre år siden var der problemer med, at kasserne rundt om aksellejerne revnede, også på grund af svingninger. Dengang viste problemet sig at være, at IC4 hurtigere end andre tog slider flader på hjulene, som gør, at de ikke er helt runde. Det blev løst ved at afdreje hjulene oftere.

Læs også: Minister: Ufatteligt, at DSB skjulte revner for IC4-konsulenter

»Fladerne på hjulene havde en afsmittende virkning på støddæmperne, som gik i stykker og forværrede situationen yderligere. Så kunne vi have konkluderet, at støddæmperen var problemet og skiftet den, og dæmperen kunne have måske have absorberet rystelserne. Men så havde vi kørt rundt med hjul med flader på og måske været med til at øge sliddet på infrastrukturen,« fremhæver driftsdirektøren.

Banedanmark satte inspektionsudstyr ude i sporene, som detekterer hjul, der ikke længere er runde. Derfor mener DSB heller ikke, at hjulflader er årsag til de nye problemer med hydraulikpumpernes ophæng.

Nu bliver hydraulikpumpen hængt op i en wire

Anders Egehus’ førsteprioritet er at få IC4-togene ud på skinnerne, så pendlerne slipper for de aflysninger og at stå tæt i de tog, som rent faktisk kører. Derfor venter DSB ikke på at finde årsagen til rystelserne.

»Det vigtige er, at vi kan finde en løsning, så vi kan køre med IC4, uden at vi kender den helt grundlæggende årsag,« som han udtrykker det.

Læs hele ingeniørens fokus om IC4

Derfor forbereder DSB sammen med konsulenter fra Force Technology, hvad der internt hedder en ‘afhjælpende handling’. Den består i at forhindre, at hydraulikpumpen dratter ned på sporet med flyvende vragdele til følge, når den river sig løs fra ophænget.

I praksis sker det med en ny wire, som DSB vil spænde på selve togets ramme. Ryster pumpen sig løs, vil den blive båret af den nye wire i stedet for at ryge ned i bundpladen og videre ned på skinnerne.

Langtfra givet, at togene kommer i drift 26. marts

Sådan en wire er imidlertid ikke lige til at skrue på et tog. Der skal laves beregninger, aftaler med leverandøren af wiren og det værktøj, der skal benyttes, om serviceeftersyn osv. Og så skal myndighederne nikke til løsningen, selv om den ikke kræver en formel godkendelse, inden arbejdet med at skrue wiren uden på togene kan begynde.

DSB har tidligere meldt, at køreplanen er ændret på grund af IC4-problemerne frem til 26. marts, men der gives ifølge Anders Egehus ingen garantier for, at aflysningerne er slut den dag.

»26. marts har hele tiden været en foreløbig trafikmelding. Vi arbejder på højtryk, og vi mener, at vi har løsningen, men det kan tage længere tid end planlagt,« siger han.

Hvornår DSB finder den egentlig årsag til, at hydraulikpumpen ryster sig løs, tør han derimod ikke gisne om.

Burde IC4 have været stoppet allerede 21. februar?

Inden den hårdt prøvede driftsdirektør slipper ud af journalistens klør, bliver han igen og igen slæbt tilbage til 21. februar og Årup på Fyn. For at forstå det, skal vi endnu længere tilbage. For problemerne med hydraulikpumperne var kendt længe før. I syv andre tilfælde de seneste tre år er pumpen gået løs fra ophænget.

DSB har hele tiden vurderet, at skulle det værste ske, og pumpen rev sig helt løs, så ville den blive hængende i sine armerede slanger og i vangerne. Den 21. februar, da pumpen havnede på skinnerne, blev den teori afkræftet.

Læs også: Her er 2011-rapporten om IC4-akselrevner

Alligevel valgte DSB at lade IC4 køre videre, og først 14 dage senere, da vragdelene blev spredt ud over skinnerne ved Hedehusene, blev togene taget ud af drift.

Burde I ikke have taget IC4-flåden ud af drift allerede 21. februar?

»Med den viden, vi havde på det tidspunkt, valgte vi ikke at gøre det. Med den viden, vi havde efter 7. marts, burde vi måske have gjort det,« siger Anders Egehus.

Aksel skal være positioneret 100 pct. korrekt

Han forklarer, at teknikerne i stedet valgte yderligere inspektioner af pumpens ophæng. Samtidig sørgede de for at rekalibrere akslen mellem dieselmotoren og hydraulikpumpen.

Den aksel skal være fuldstændig korrekt position for at undgå, at der kommer et skævt træk, som giver yderligere svingninger og dermed stress på ophængene. DSB har endnu ikke fastslået, om det er motorens eller hydraulikpumpens ophæng, som i første omgang rykker sig lidt, så det skæve træk opstår.

Læs også: ANALYSE: Problemerne for IC4 er uændrede, men DSB fortæller en ny historie

Ingeniøren påpeger flere gange over for DSB-direktøren, at rekalibreringen efter 21. februar ikke har indflydelse på DSB’s fejlagtige vurdering af, at hydraulikpumpen ville blive hængende, selv om den river sig løs fra ophænget. På den baggrund spørger vi igen, om ikke IC4-togene allerede burde være stoppet 21. februar.

»Med den viden, vi havde på tidspunkt, kan man saætte spørgsmålstegn ved, om det var tilstrækkeligt at kalibrere og indføre nye inspektioner,« lyder svaret.

Anders Egehus påpeger i øvrigt, at når DSB ikke har løst problemet med ophænget for længe siden, skyldes det ikke nedprioritering, men mangel på data. I første omgang skulle teknikerne etablere et system til at opsamle de nødvendige oplysninger om svingningerne.

"... At vi kan finde en løsning, så vi kan køre med IC4, uden at vi kender den helt grundlæggende årsag"

Lige der røg min sidste tillid til DSBs sikkerhedskultur...

  • 17
  • 4

Næppe en melding som sikkerhedsmyndigheden kan sidde overhørig.

Spændende hvad Ingeniøren kan få ud af dem?

  • 4
  • 2