DSB-tog kørte forbi stoplys efter ombygning til nye signaler

DSB har taget fire af sine små Desiro-togsæt ud af drift, efter at en test har vist, at den automatiske nødbremse ikke længere virker efter hensigten på strækninger med sikkerhedssystemet ATC.

Fejlen er opstået, efter at togene er blevet ombygget til det nye signalsystem ERTMS – Lille Syd-banen mellem Roskilde og Køge, hvor togene kører, udgør Banedanmarks såkaldte early deployment-strækning for ERTMS øst for Storebælt.

Det nye signalsystem er dog endnu ikke i brug på strækningen, der stadig benytter sig af de samme signaler som resten af den danske jernbane. Eneste undtagelse er Nordjyllandsbanen.

Fejl i oversættelsen af nye signaler

Alle tog, der bliver ombygget med nye signaler, får derfor indsat en boks, kaldet STM, som sørger for, at de også fungerer med eksisterende signaler. Mens Alstom står for ombygningen af togene, kommer STM-boksen fra Siemens, som har leveret det eksisterende sikkerhedssystem, ATC.

Det var netop en fejl med oversættelsen til det nye signalsystem, der gjorde, at et af togene ikke standsede, da det blev testet på strækningen mellem Vojens og Tinglev i Sønderjylland 3. januar. Det kørte ganske enkelt forbi det røde signal, mens banen var lukket for anden trafik, oplyser DSB.

Herefter besluttede DSB også at tage de tre øvrige Desiro-togsæt, der er ombygget til ERTMS, ud af drift. De havde kørt med passagerer på Sjælland siden henholdsvis 23. oktober og 23. november. Selve strækningen er vel at mærke ikke udstyret med ATC-sikkerhedssystemet, men det findes på Roskilde Station.

Opfanger ikke længere signalet fra balisen

DSB skriver som svar på en lang række spørgsmål fra Ingeniøren, at fejlen blev taget ud af drift i forbindelse med »en ATC-tillysning«.

»I forbindelse med testen blev observeret, at toget ikke registrerede ATC-balisen,« lyder det i svaret fra presseafdelingen. Baliser er de elektroniske sendere i jernbanesporet, som udgør rygraden i ATC-sikkerhedssystemet.

Ingeniøren erfarer, at ATC-systemet bremsede toget ca. 25 meter senere, da det registrerede, at signalet fra balisen ikke var blevet aflæst.

Derudover henviser DSB til Banedanmark, som har ansvaret for ombygningen af togene til det nye signalsystem. Det har direktøren for programmet med at indføre nye togsignaler, Jan Schneider-Tilli, for længst kaldt »besynderligt«.

Banedanmarks svar på Ingeniørens spørgsmål er imidlertid endnu mere kortfattet end svaret fra DSB, som dog får opbakning til at tage togene ud af drift.

Banedanmark kalder fejlen for »utilsigtet opførsel« og skriver, at den »opstod i et tidligere medløbende togsæt, når det efter afkobling rigges op for viderekørsel som enkelttogsæt. Det er ikke set før.«

Banedanmark har fået Siemens til at hjælpe sig med at rette fejlen og skriver, at der er fundet »en afhjælpende foranstaltning, som skal udføres af lokoførerne selv, som kan implementeres snarest«.

»Vi kigger også på en systemløsning,« forsikrer mailen fra Banedanmarks presseafdeling.

På den baggrund forventer DSB at sætte togene tilbage i drift »i den kommende tid.«

Trafikstyrelsen: Vores tilladelse fulgte sædvanlige procedurer

Ingeniøren har også spurgt Trafikstyrelsen, hvordan den kan give ibrugtagningstilladelse til Desiro-togene, når det efterfølgende viser sig, at de ikke længere stopper automatisk for rødt lys med det eksisterende signalsystem.

»Alle parter arbejder naturligvis for at undgå fejl, men man kan aldrig gardere sig fuldstændig imod at der – som i det foreliggende tilfælde – efterfølgende opstår en it-fejl. Derfor skal virksomheden have et sikkerhedsledelsessystem, og i det konkrete tilfælde har DSB selv opdaget fejlen og derpå handlet ved at tage togene ud af drift for at udbedre fejlen,« skriver kontorchef Claus René Pedersson i en mail.

Han understreger, at ibrugtagningstilladelsen er udstedt »i henhold til de vanlige procedurer«, og at den bl.a. »baserer sig på eksterne ekspertvurderinger«.

Hverken styrelsen, Banedanmark eller DSB har svaret på Ingeniørens spørgsmål om, hvorvidt der er risiko for, at samme fejl findes på andre af de togsæt, der er ombygget til ERTMS, og som i dag kører på strækninger, hvor der stadig er andre signal- og sikkerhedssystemer. Det gælder først og fremmest Arrivas Lint-tog.

Læs hele Ingeniørens prisbelønnede fokus om de nye signaler til jernbanen

Kaos med netop ombygningen af IC3-tog er en af hovedårsagerne til, at de nye signaler er voldsomt fordyrede.

Der er heller ingen nøjagtige detaljer om, hvordan fejlen opstod, eller hvilken del af togenes it-system, der overser de ATC-baliser, som udgør rygraden i det eksisterende sikringssystem, eller om hvad rettelsen går ud på.

DSB har i alt 20 Desiro-togsæt. De resterende kører bl.a. på Svendborgbanen.