DSB tager IC4 ud af drift indtil videre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DSB tager IC4 ud af drift indtil videre

Illustration: DSB

DSB har tirsdag eftermiddag besluttet at indstille al passagerdrift med IC4-tog på ubestemt tid. Det sker som konsekvens af en episode tidligere i dag, hvor en hydraulikpumpe rev sig løs på et IC4-tog, skriver DSB i en pressemeddelelse. Episoden skete nær Hedehusene Station.

»Vi er lige nu i gang med at undersøge årsagerne til episoden og har valgt at tage IC4-togene ud af passagerdrift,« siger Anders Egehus, Driftsdirektør i DSB i pressemeddelelsen.

DSB har for to uger siden oplevet en lignende episode med de problemplagede tog.

»På den baggrund har vi valgt at indstille passagerdriften med IC4. Vi vil nu analysere hændelserne og derefter vurdere genindsættelsen af IC4-togene,« siger Anders Egehus.

Læs også: DSB: Ingen garanti for, at ny IC4-plan holder

IC4-togenes software, motorsystemer, bremser og døre har skabt store problemer for DSB siden 2009, hvor virksomheden overtog ansvaret for at færdiggøre togene. I december 2016 kastede DSB håndklædet i ringen og offentliggjorde sin plan for den endelige udfasning af IC4.

Havarikommissionen er efter fast rutine blevet orienteret om episoden. Beslutningen betyder formentlig ændringer og aflysninger i togtrafikken i de kommende dage, skriver DSB.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan gå så galt, at DSB må hyre fjernbusser til at tage trykket i spidsbelastningstimerne.

Jeg tror, at der er ikke nogen i DSB, der aner, hvordan virksomhedens problemer skal løses.

  • 11
  • 4

Aflysninger og ståpladser.
Der er ikke noget erstatningsmateriel "etellerandet" sted.

Eller jo - i teorien.
Ministeriet have fået den tanke, at måske var IC4 ikke helt god, hvorfor en bunke MR skulle stå hensat som reserve. Med vanlig omhu blev de hensat uden opsyn, uden varme og uden aflåste døre. Vejr, vind og lokale vandaler har siden sørget for resten......
Gad vide hvad reaktionen på den oplevelse bliver i ministeriet - i det tilfælde at de faktisk finder ud af det? Et stort nå?

Hvis DSB var hurtig, så kunne de argumentere for køb af flere vogne - hurtigt. IC4 er et glimrende argument for køb af andet materiel, men DSB har været umådelig længe om at indse dette.

PS: er selv blandt de ramte, som kan se frem til færre afgange og ståplads.

  • 7
  • 1

...har været rygtet i længere tid, tilsyneladende er konstruktionen også her ret svag (bogstaveligt talt korte bolte), og rystelserne i toget er - som tidligere omtalt her på ing.dk - noget større end forventet. Problemet skulle være velkendt, omend de plejer at kunne holde, til togene kommer på værksted. Måske er det i virkeligheden stigningen i MDBF, der får togene til at komme for sjældent på værksted, så fejlene ikke opdages?

Selve problemet med tabte pumper, skal nok blive løst, så IC4 farcen kan fortsætte, men "root cause" er stadig, at IC4 ganske enkelt er et dårligt tog.
Gad vide hvad det næste problem bliver?

  • 13
  • 2

Noget falder af, så vi må straks bede om en konsulentrapport, for ingen i DSB kan tilsyneladende finde ud af hvorfor og få den sat ordentligt fast igen.
Jeg ved ikke helt hvad omstændighederne er, den kunne jo være kritisk, men pressemeddelelsen hjælper ikke.
Hvad gjorde de og undersøgte da den første faldt af? Sagde de bare "det var vel nok ærgerligt", vi venter og ser om det sker igen. Det kunne jo være et uheld, så ingen grund til at gøre noget, IC4 har alligevel så mange uheld.

  • 6
  • 6

for ingen i DSB kan tilsyneladende finde ud af hvorfor og få den sat ordentligt fast igen.


Der er også den muglighed at de godt ved hvad problemet er. Og at der ikke er en nem løsning.
Derfor "køber" de sig, bogstavelig taget, tid med en den undskyldning at de venter på en konsulentrapport.
Imens kan de så prøve at komme frem til en brugbar løsning uden hele tiden at skulle forklare hvorfor det tager så lang tid at fastgøre en pumpe ordenlig. Og uden at det indgår i regnskabet som værkstedstid.
Dyrt, men nok ganske effektiv.

  • 6
  • 4

Et mindre heldigt togindkøb fra en fabrikant, man har været mindre heldig med og nok noget, man skal overveje at være tilbageholdende med at gentage alt for mange gange. Ingen uenighed i det herfra.

Men som en af dem på Esbjerg-Århus strækningen, der igen er ramt af aflysninger på grund af IC4-problemer, imponerer det mig, at man så hurtigt får overblik over konsekvenser i en tæt køreplan og får etableret erstatningskørsel.

Det er ikke det samme som at det ikke er træls, og upraktisk, men alligevel...

Der må sidde nogen hos DSB med en telefon og numrene til alle, der har noget ,der bare ligner en bus. Og, ikke mindst, de må have et improvisationstalent, der vil kunne få en børnefødselsdag for en flok fire-årige til at køre glat.

Det kunne være interessant at høre nærmere (hint, hint: ingeniørens journalister) om hvad, der sker bag kulisserne når togene brækker ned. Hvordan får man overblikket over konsekvenser, og hvordan får man strikket en nødplan sammen? Hvordan er det understøttet af systemer - og hvor meget er ren menneskelig erfaring og talent.

/Bo

  • 7
  • 1

DSB har gennemført et udbud af "togbusser", så det er knap så imponerende. Mener at de skrev at det var Papuga, som står for alle "Togbusser" i Danmark. Så det er jo bare et opkald, så skal de sikkert levere indenfor 1 time. Og her var der så 12 timer til at reagere.

Men det er da tankevækkende at togselskabet DSB bruger "togbus" så meget, at man ligefrem har udbudt det!

Omkring den konkrete hændelse, en tabt hydraulic pumpe - vi får det næppe, men det kunne være oplagt at spørge Ansaldo, om hvorfor en sådan falder af?

Pointen kan jo også være, at DSB simpelthen har pillet så meget, at det kan ske.

Men vi må gå ud fra at sikkerhedsmyndigheder har styr på hvad der foregår og hvorfor. de har forhåbentlig allerede være orienteret om det første tilfælde og måske er det så dem, der har ageret anden gang?

  • 5
  • 1

Med antallet af skandalesager hvor IC-4 lyser op som en af de værste, er der kun en udvej.

Privatiser DSB. I et privat foretagende er der trods alt mere styr på tingene økonomisk og de ansvarlige vil i langt højere grad stilles til ansvar for deres fejl.

Det er mig stadig en gåde hvordan den nuværende og tidligere ledelse af DSB kan gå fri i så ekstremt tilfælde at et fejlkøb.

  • 3
  • 6

Ja kig bare på rejsebranchen den har jo utrolig styr på økonomien eller hvad med hjemmepleje, rengøring branchen? Phil og søn, Mærsk der ikke kan drive foretning uden at få 5 miliarder i støtte, Über der er et stort underskud osv. Bare fordi det er privat gør ingen forskel på økonomien eller om de ansvarlige bliver stillet til ansvar, bare se bankerne, hvor mange chefer i toppen røg ud efter finanskrisen?
Grunden til at det kan se ud som om det private gør tingne bedre er at de ikke skal fortælle det eller stå til ansvar overfor kunderne, de lukker bare og starter op i nyt navn.

Mod mangelfuld og inkompetent ledelse kæmper alle forgæves offentligt som privat.

  • 6
  • 1

Noget falder af, så vi må straks bede om en konsulentrapport, for ingen i DSB kan tilsyneladende finde ud af hvorfor og få den sat ordentligt fast igen.

Ja, og når så den konsulentrapport foreligger, sendes fastspændingen ud i EU-udbud, som kun Ansaldobreda byder på. Man kan så få de pumper spændt fast i en fremtidig opgraderingspakke til flere hundrede millioner kr. og så køre i togbusser indtil da.

DSB overtog hele ansvaret for færdiggørelsen i 2009, og hvis man havde villet samarbejde med industrien i stedet for at sende det hele tilbage til Ansaldobreda, da man måtte erkende, at man ikke selv kunne klare opgaven, havde de tog kørt fornuftigt nu, og vi havde skabt danske arbejdspladser og undgået at sende penge ud af landet.

Hvis man ikke magter at spænde at par pumper ordentlig fast, så ring til Raketmadsen. Så er det problem løst i morgen, og uden at man behøver at tage tog ud af drift og genere passagererne. Hvor svært kan det være?

  • 4
  • 3

Privatiser DSB. I et privat foretagende er der trods alt mere styr på tingene økonomisk og de ansvarlige vil i langt højere grad stilles til ansvar for deres fejl.

Mnjaeee. Yep. 43 konkurser i privat hjemmepleje so far - hvor det offentlige med dags varsel må overtage ansvaret og udgifterne. Fordi privatiseringen af hjemmepleje jo automatisk ville føre til både bedre og billigere pleje.

Og her i den solrige sydlige region ved vi stadig ikke om vi skal grine eller græde af farcen om udliciteringen af ambulancekørsel til BIOS. Måske skal jeg bare være glad for, at jeg havde mit gode helbred mens dén variete-forestilling stod på det meste af et år, fordi de private ansvarlige netop IKKE blev stillet til ansvar.

Jeg synes ikke, at evidensen peger entydigt på, at privatisering aksiomatisk fører til, at tingene bliver bedre. For mig ser det ikke ud som om, det bare er et spørgsmål om offentlig eller privat - måske er det et spørgsmål om at kunne drive en organisation ordentligt eller ikke. Og at have ordentlige realistiske rammebetingelser, så man ikke bilder hverken sig selv eller kunderne ind, at man kan få det hele for det halve, og samtidig tjene en styrtende formue på det.

/Bo

  • 9
  • 0

Eller jo - i teorien.
Ministeriet have fået den tanke, at måske var IC4 ikke helt god, hvorfor en bunke MR skulle stå hensat som reserve. Med vanlig omhu blev de hensat uden opsyn, uden varme og uden aflåste døre. Vejr, vind og lokale vandaler har siden sørget for resten......
Gad vide hvad reaktionen på den oplevelse bliver i ministeriet - i det tilfælde at de faktisk finder ud af det? Et stort nå?

@ Peter Christensen

Jeg er ganske enig.
Strækningen Esbjerg-Kolding er blandt de ramte. Der er tale om en (indtil videre) ikke-elektrificeret og dobbeltsporet strækning. Et hurtigt kig på www.dsb.dk viser massevis af aflysninger.

Hvorfor?
Der stod massevis af MR togsæt i Fredericia, men nu skrottes de. MR-toget er ikke blandt det nyeste materiel, men som alternativ til aflysninger tænker jeg de er 9 point ud af 10.

Man skal så betale for en jernbanestrækning (infrastruktur) man ikke bruger, og samtidigt betale en privat vognmand for at køre busser på strækningen. Ikke så mærkeligt en togbillet koster en formue og DSB har underskud selv efter statstilskuddet.

DSB er direkte skødesløse overfor deres materiel.
Man lader materiellet stå ude hele året, uden en simpel overdækning. Hvorfor? Byg dog nogle haller de kan stå i om natten, i sikkerhed for vejr og vind, i sikkerhed for hærværk og graffitihærværk. Mindre vedligeholdelse omkostninger følger, færre omkostninger til vask, større chance for materiellet virker, mindre rust, længere holdbarhed, færre omkostninger til opvarmning og færre dage materiellet skal tages ud af drift for at få renset graffiti.

Se på S-togene. De skulle være røde, men de er nærmest lyserøde, fordi de konstant bliver renset for graffiti, hvorefter de blot overmales igen. DSB er nødt til at have ekstra materiel stående til rådighed, fordi noget materiel konstant er til rensning for graffiti. Hvad koster det ikke?
Navnligt Ringbanen (linie F) gennem Nørrebro er hårdt ramt, her er hele siden på hele toget ofte overmalet, inklusiv alle vinduer hvilket i en nødssituation må have en-eller-anden effekt.

Danske S-tog er markant mere vandaliseret end U-bahn i Berlin og metroen i Moskva, og vi er på niveau med Sydamerika hvis jeg skal bedømme det. En ting er det får os til at ligne et U-land, det ødelægger også materiellet og giver ekstra omkostninger.

  • 5
  • 1

Men det er da tankevækkende at togselskabet DSB bruger "togbus" så meget, at man ligefrem har udbudt det!


Heh - Det skal de faktisk göre, efter EU's udbudsregler. Man kan ikke som offentlig virksomhed bare "ad-hoc" köbe en "one off service" masser af gange, det vil väre en klar omgåelse af udbudsreglerne som siger at man skal rulle det reelle, totale, indköb op i een kontrakt og udbyde den efter reglerne som gälder for störrelsen af kontrakten. Man kan sagtens have flere udbydere under den samme kontrakt og man kan tidbegränse den til f.ex. 4 - 5 år.

Det er meget fleksibelt, faktisk, folk burde sätte sig mere ind i det.

  • 2
  • 0

Hvorfor?


Måske her man Outsourcet / Privatiseret vedligeholdelsen? I DSB Vedligehold A/S så skaderne ender på et andet cost-center end driften af de faciliteter som beskytter materiellet, derfor kan man spare disse väk og få en Bonus for det?

  • 1
  • 0

Selvom DSB måtte få tapet hydaulikpumpen fast til vognbunden på IC4 må man vel erkende, at tiden baseret på IC4 er usikker.
DSB (og politikerne) bør derfor fremskynde indkøbet af El materiel, vel vidende at elektrificeringen indtil videre stopper i Fredericia.
Allerede i næste måned bliver der plads til mere el-drift, når kørestrømmen tændes på strækningen Esbjerg Lunderskov.
Og hvis det kniber med dieselmateriel til strækningen Frederikshavn-København kunne man benytte omstigning i Fredericia.
Hellere en omstigning i Fredericia end stå som sild i en tønde fra Århus til København.

  • 1
  • 0

DET ER SLET IKKE TOGET, DER ER NOGET I VEJEN MED
Det er DSB, som slet ikke forstår at kravs-specificere ved indkøb, slet ikke kan finde ud af at sætte nye tog i drift, ikke kan tiltrække dygtige medarbejdere, ikke kan strukturere og ikke kan rådgive politikerne ordentligt til at træffe rigtige beslutninger om at udvikle det offentlige danske transportsystem på lige fod med alle andre sammenlignelige landes transportsystemer.
LØSNING SIDSTE CHANCE
Sælg DSB til Sveriges Järnväger (SJ) eller til Deutsche Bahn (DB) og bed dem i Udbud om at levere en ambitiøs handlingsplan på langt sigt samt en ærlig handlingsplan på kort sigt, den sidste for perioden indtil den danske jernbanes endelige elektrificering, beslutningen er endnu ikke truffet, der inkluderer en professionel idriftsættelse af både de leverede IC-2 og IC-4 tog på henholdsvis danske lokale strækninger og danske fjern-strækninger (Intercity).
Det er både Trafikministeriet, Banestyrelsen, Jernbanetilsynet og især DSB, der er noget galt med. Men navnlig DSB !

  • 0
  • 2

Øh - IC2 blev taget ud af drift sidste år i sensommeren?
For et par uger siden havde Jyllands-Posten en historie om at 15 IC2 er sat til salg via en tysk brugtvognsforhandler.
Men hvorfor DSB ikke sætter alle til sagl; det svar svæver i luften.

Mht. IC4, så opgav DSB stort set dem i december 2016 da den sidste rapport i den lange række af rapporter om IC4 udkom. Så al tale om idriftssættelse lyder lidt sært.....

  • 0
  • 0

Jeg formoder at hydraulikpumpen er den del af powerpakken, og er det ikke et tysk fabrikat der har leveret de komplette powerpakker? Derfor undrer det mig over at der er sådanne problemer, hvis det er en hyldevare.

  • 0
  • 0

I forbindelse med skrotning af IC4-togene er der så ikke muligt at genbruge midtervognene og evt ombygge førervognene til ren styrevogne. Problemet er så at der mangler trækkraf. Men det må være muligt at lease nogle lokomotivet til dette.

  • 0
  • 0