DSB: Splittet bestyrelse hæmmer Rejsekortet

Der er for mange forskellige interesser på spil, når der skal træffes afgørende beslutninger for Rejsekortet i bestyrelsen. Det hæmmer virksomhedens udvikling, lyder det nu fra DSB.

'Den juridiske konstruktion omkring Rejsekort A/S er udfordret. Der er således ikke sammenhæng mellem ejerandele og indflydelse i bestyrelsen,' skriver selskabet i sin årsrapport.

Den påpeger, at DSB slet ikke har den indflydelse på kortet, som en investering på over en milliard kroner i de fleste andre selskaber ville have berettiget til.

'DSB ejer 50,5 procent af aktierne i Rejsekort A/S, men kontrollerer kun 12,5 procent af stemmerne,' konstaterer den.

Læs også: DSB: Rejsekortet har kostet os over en milliard kr.

'Kortet er en fælles platform for den kollektive trafik, og DSB er derfor ikke det naturlige valg til at sidde for bordenden. Men det er vigtigt for Rejsekort A/S, at én
gør det,' mener DSB selv.

Statsbanerne er også alt andet end tilfredse med, at de mange forskellige priser og rabatstrukturer rundt omkring i landet gør det umuligt for kunderne på forhånd at gennemskue, hvad deres rejse vil koste.

'Det er vigtigt, at takst- og rabatstrukturen simplificeres, og at kortet fremadrettet betales af de kollektive trafikselskaber på transaktionsbasis,' skriver DSB, som forudser, at problemerne ikke nødvendvis er slut endnu.

'Hertil kommer, at leverancen fra Rejsekort A/S’ underleverandører ikke er endeligt på plads,' står der i årsrapporten med henvisning til, at den sidste version af softwaren, som blandt andet skal understøtte månedskort, først er klar ved indgangen til 2014.

DSB's kritik kommer, efter at Metroselskabet tidligere har opfordret til at smide hele Rejsekort A/S' bestyrelse på porten.

Læs også: Metroselskabet: Smid Rejsekorts bestyrelse på porten

Over for Business.dk uddyber DSB's økonomidirektør, Jacob Kjær, problemerne.

»Den nuværende ejerstruktur er uhensigtsmæssig, og på længere sigt vil udviklingen af Rejsekortet gå i stå, hvis ikke nogen griber ind,« siger han.

Ifølge DSB er der ingen til at slå i bordet, når stridspunkter skal afgøres, fordi alle parter skal blive enige om væsentlige beslutninger.

»Jeg kan godt forstå DSB's bekymring – og hvis man vil noget godt for den kollektive trafik i Danmark, mener jeg, man skal overveje at følge deres råd i den her sag,« siger Henrik Harder, trafikforsker ved Aalborg Universitet.

Den næststørste aktionær, Movia, mener dog ikke, at uenighederne i bestyrelsen er et problem.

»Min erfaring er, at rejsekortselskabets bestyrelse er udmærket i stand til at tage beslutninger og til at arbejde som et kollegium,« Dorthe Nøhr Pedersen, adm. direktør i Movia og næstformand i Rejsekort A/S, i en e-mail til Buisiness.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det der kunne være foreslået, kunne jo nemt være det man kender, bl.a fra Berlin med BVG - keine problem..

http://www.bvg.de/

Men det er nok lidt svært, - for DSB ønsker ikke, at afgive deres ansvar og stille det frit og Movia vil helst køre bus, men har dog lidt med R-tog at gøre og Metroen vil helst hyppe deres eget.

  • 0
  • 0

Jeg er sikker på at det er godt at DSB ikke sidder med 50,5% af stemmerne. Al erfaring viser at DSB skal have en ekstern voksen med, når de er ude at bruge penge, så det er nok meget sundt at de skal overbevise de andre parter, inden de kan foretage sig noget.

  • 0
  • 0

Nu har jeg lige set at DSB tilbyder periodekort på mobiltelefonen - men det kan stadig ikke lade sig gøre på rejsekortet! Endnu en pind til ligkisten! Nu må i da til at bestemme jer - hvad vil i satse på?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten