DSB sender flere IC4-tog på skinnerne

DSB's nye køreplan er trådt i kraft, og med den bliver flere af de berygtede IC4-tog sendt på skinnerne.

Togene kommer i brug i forbindelse med et nyt lyntogsprodukt, som kører på hverdage mellem Aarhus og København med to afgange tidligt om morgenen fra Aarhus og to afgange om eftermiddagen fra København.

Togene kommer også til at varetage en større del af trafikken på de jyske regionalstrækninger, hvor de siden i sommer har været i drift.

»Når vi indsætter dem, så er det, fordi vi er forvisset om, at det vil gå godt,« siger Tony Bispeskov, der er trafikinformationschef hos DSB.

»Vi kan ikke garantere, at der ikke sker nedbrud, ligesom vi heller ikke kan for alle de andre togtyper. Og vi går i sagens natur hverken på kompromis med sikkerheden eller togets performance«, tilføjer han.

Læs mere på Politiken.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Togene kommer i brug i forbindelse med et nyt lyntogsprodukt

Det skulle vel ikke "bare" være genoptagelse af Non-stop lyn der blev aflyst da IC4 sidst blev sat på stald..

  • 0
  • 0

Næsten. Det stopper dog flere steder undervejs. Men det giver dog hurtigere forbindelse, og først og fremmest giver det hyppigere lyntogsafgange mellem Kbh og Århus. Det er en markant forbedring. Ærgeligt nok, hjælper det ikke kunderne fra området nord for Århus. Toget fra Ålborg ankommer til Århus H præcis samtidig med at det nye lyntog afgår mod København.

  • 0
  • 0

Ærgeligt nok, hjælper det ikke kunderne fra området nord for Århus. Toget fra Ålborg ankommer til Århus H præcis samtidig med at det nye lyntog afgår mod København.

Bare rolig.... der er sikkert motorproblemer, eller dørene kan ikke lukke, så du når det sikkert nok :)

  • 0
  • 0

Bare rolig.... der er sikkert motorproblemer, eller dørene kan ikke lukke, så du når det sikkert nok :)

Her til morgen afgik IC4 kl 6.54 fra Århus til København nu til tiden. Det kunne jeg se fra toget nordfra, der lige var kørt til perron, men stadig havde dørene låst.

Men OK, den ekstra kapacitet betød, at der næsten var siddepladser til alle i vores tog, selvom sneen gav mange ekstra passager.

  • 0
  • 0

har lige set referat fra en plakatudstilling bl.a. med DSBs lyntogsplakat fra 1930erne - 140 km/t. Sikke tider.

  • 0
  • 0

Re:: per jensen og "Lyntog". Jeg husker også plakaten. Nålen når næsten 120 - og ikke mere! Har tjekket min hukommelse på "DSB Plakater". Jeg fristes næsten til at citere en kendt annonce for en optiker, men undlader. :-) Jeg ved at jeg er sent ude, men Godt Nytår til alle, der kommer forbi. Jens.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten