DSB: Rejsekortet har kostet os over en milliard kr.

DSB offentliggør nu for første gang, hvor mange penge selskabet har brugt på det skandaleramte rejsekort, som Transportministeriet tidligere har forsøgt at dække over.

‘DSB har samlet investeret godt 1 milliard kroner i rejsekortet’.

Sådan omtaler DSB selv det rejsekort, som både har været ramt af flere års forsinkelser og skandaler i forbindelse med en hemmeligholdt og kritisk rapport om rejsekortets økonomisystem.

Det står klart, efter at DSB mandag fremlagde årsrapport for 2012.

Dermed er det første gang, DSB selv oplyser prisen for det rejsekort, som har været godt fire år forsinket, og som Transportministeriet i to år har forsøgt skjule en rapport om.

DSB har ikke tidligere ønsket at offentliggøre sine investeringer i Rejsekort, hverken når Ingeniøren eller medlemmer af Folketinget har spurgt. Nu ligger statsbanerne ikke længere skjul på, at kortet også sidste år var et dyrt bekendtskab.

'Udviklingen er omvendt negativt påvirket af såvel øgede driftsomkostninger som øgede af- og nedskrivninger afledt af idriftsættelsen af rejsekortet og IC4-togsæt,' står der i selskabets årsrapport.

Fordi DSB ejer 50,5 procent af aktierne i det bagvedliggende Rejsekort A/S, må den samlede pris for rejsekortet anslås at være godt 2 milliarder kroner.

Og med så stort et beløb er det dybt kritisabelt, at skatteyderne i adskillige år ikke ikke har kunnet få et præcist svar på, hvad det skandaleramte rejsekort har kostet DSB.

Det mener Henning N. Jensen, konsulent og mangeårig ekspert, som kender til hele rejsekort-forløbet.

»Rejsekortet er en klar skandale, næsten på højde med IC4-togene. Og at man ikke har kunnet få et konkret svar fra DSB på, hvad kortet har kostet selskaber, er jo dybt rystende,« siger han.

Men selvom DSB’s årsrapport løfter sløret for lidt af økonomien bag rejsekortet, mangler offentligheden stadig svar på, hvad de andre aktionærer i Rejsekort A/S har betalt for at være med i kortet - og det forkromede overblik over driftsomkostningerne til kortet.

Her tænker Henning N Jensen på blandt andre Københavns Metro, Movia og Sydtrafik.

Læs også: Minister skjulte rapport om usselt rejsekort-system

Massive problemer forude

Selvom der lige nu er nogenlunde roligt, også rent politisk, omkring rejsekortet, står det kollektive rejsekort over for en række problemer i fremtiden, vurderer Henning N. Jensen.

Der er nemlig sket meget teknologisk, siden rejsekortet blev sendt i udbud i 2003.

»Med udbredelsen af smartphones i Danmark, også når der skal købes billetter til tog, metro og bus, har rejsekortet et problem. Rigtig mange mennesker bruger deres smartphones til at købe billetter på allerede i dag. Den tanke kan rejsekortet jo slet ikke følge med på,« fortæller Henning N. Jensen.

Samtidig bør Rejsekort A/S lægges ind under én fælles paraply for trafikselskaber i København. Mest af alt fordi, passagererne i dag slet ikke har et overblik over, hvilke billetter der gælder hvor, hvad takstpriserne er for rejsekortet, og hvilke rabatordninger der gælder.

»Rejsekortet som fysisk genstand er der jo. Men giver kortet overblik over takster og den egentlig pris for kortet? Og er det gennemskueligt, hvornår der kan opnås rabatter og i så fald hvor og hvornår? Det mener jeg langt fra,« siger Henning N. Jensen.

Hans udmelding kommer i forlængelse af transportminister Henrik Dam Kristensens (S).

Ministeren foreslog nemlig i går, mandag, at Københavns trafikselskaber, eksempelvis Metro, Movia og DSB bør have ét fælles ansigt udadtil, så passagererne i hovedstaden føler, at de kan få et overblik over, hvor deres billetter gælder, og hvilke rabatordninger der ligger gemt blandt de mange forskellige selskaber.

Læs også: Her er rejsekort-rapporten, som ministerium forsøgte at skjule

Læs også: Sygdomstegn: 17.000 tekniske krav til rejsekort

Læs også: Rejsekort var allerede forældet for to år siden

Læs også: Frustreret politiker vil sikre statskassen mod milliardregning for rejsekort

Læs også: Metroselskabet: Smid Rejsekorts bestyrelse på porten

Kommentarer (31)

af, hvordan business casen er blevet realiseret og hvordan regnestykket så går op bagefter, det er jo ikke fordi der er nogen konkurrenter..

Kan vel kun være i deres egen interesse at oplyse, hvor mange penge, der er sparet over papløsningen, hvordan data er blevet brugt til forbedringer og hvad det har sparet passagererne.. Det var vel målet med rejsekortet, ud over at fjerne tanken med zoner og og se på reel afstand i stedet :p ?

  • 4
  • 0

"af, hvordan business casen er blevet realiseret og hvordan regnestykket så går op bagefter, det er jo ikke fordi der er nogen konkurrenter.."

Der var da konkurrenter...set ud fra firmaet der har programmeret rejsekortet. For der findes langt bedre systemer i mange andre lande og de fandtes allerede i 2003. Men man ønskede en dansk leverandør.


  • 0
  • 2

Der var da konkurrenter...set ud fra firmaet der har programmeret rejsekortet. For der findes langt bedre systemer i mange andre lande og de fandtes allerede i 2003. Men man ønskede en dansk leverandør.


Det er ikke en dansk leverandør! Thales, som har leveret det meste af de vigtige systemer, er fransk. Og frontdelen er noget som køre i andre steder, mens backoffice-delen, som har givet de største problemer, have de ikke erfaringer med - de troede det var en let sag.

  • 6
  • 0

Jeg har idm indtil videre ikke lagt mærke til nogen pap-produkter, der er gået ud af produktion.
Heldigvis fortsætter klippekort-løsningen på længere rejser. Vi mangler bare at få klippekortene porteret til en app :-)
Og så længe der er underskud på rejsekortet (så længe det lever?), så er der vel heller ikke nogen udtalt økonomiak fordel i at flytte salget fra pap til kort

  • 0
  • 2

"Ministeren foreslog nemlig i går, mandag, at Københavns trafikselskaber, eksempelvis Metro, Movia og DSB bør have ét fælles ansigt udadtil, så passagererne i hovedstaden føler, at de kan få et overblik over, hvor deres billetter gælder, og hvilke rabatordninger der ligger gemt blandt de mange forskellige selskaber."

Det er sgu ikke et spørgsmål om fælles ansigt - et af de største problemer er alle de skide zoner og sære rabatter samt det endeløse stemple ud/ind og den manglende information om f.eks. hvad en tur koster - saldo etc. - for så ikke al glemme at pensionisterne stadigvæk ikke kan bruge et rejsekort på samme måde som et periodekort.

Teknologiens muligheder er uudnyttet og forældet.

Så væk med de fandens zoner og uigennemskuelige rabatter og overfør alle periodekort til plastik/apps - når det er sket så kan man begynde at udvikle tingene - begavede mennesker bygger jo ikke oven på et vakkelvorn fundament - så ryd op i det grundlæggende og gør det mere brugervenligt - sker det så er folk sgu da ligeglade med hvem der ejer den bus eller det tog de kører i.

  • 2
  • 0

som sporadisk rejsende i storkøbenhavn: altid det billigste klippekort der bruges, og rabat på 20% udenfor myldretiden. Super.

Men essensen i historien - som DSB også anfører - er de modstridende ejerinteresser. Typisk dansk at ingen skærer igennem og dikterer ensartede takstzone regler sådan at systemet kan komme billigst muligt i luften. Så snart det sker - og Fynbus købes ud af deres nuværende løsning - så ER rejsekortets succes sikret.

...vi mangler Fogh til lige at fikse den her også, så de andre kan tage æren...

  • 5
  • 2

Undersøgte Rejsekortet andre systemer før de gik igangm, som f.eks. Oyster i London. Som andre skriver har det været igang siden 2003, der må være en masse erfaringer som kunne bruges herfra, eller startede de bare fra scratch og spildte en masse penge ?
Efter hvad jeg har læst kan NFC enheder idag bruges i OYSTER, noget som rejsekortet ikke kan.

  • 0
  • 2

Rejsekortet er teknologisk dybt forældet allerede inden de sættes i drift i fuldt omfang.

  • Busserne er ikke 'online', hvor data derfor først kan udlæses ved ophold i garageanlægget. Selv den billigste telefon har idag GPS og online forbindelse med internettet - men ikke ved Rejsekortet.

  • Det skal gå 24 timer inden pengene for en optankning havner på kortet, men jeg kan indenfor under 1 min overfører penge til stort set hele verden - men ikke ved Rejsekortet.

  • Skal der ændres betalingskortsinformationer skal der ringes ind til selskabet, eller der skal foretages en rejse til et DSB billetsalg (dem bliver der jo ikke ligefrem flere af) for at ændre det. Jeg kan andre steder ændre min ønskede betalingsform online uden brug af telefon - men ikke ved Rejsekortet.

men Rejsekorter har også kun kostet i omegnen af 2 mia. gode skattekrone, og man kan jo ikke få det hele til den latterlig lave pris, slet ikke når udviklingstiden endnu kun er omkring 10 år.

Rejsekortet er FAIL i sin nuværende form - men desværre vil ingen ansvarlig politiker erkende det.

  • 8
  • 0

Det skal gå 24 timer inden pengene for en optankning havner på kortet, men jeg kan indenfor under 1 min overfører penge til stort set hele verden - men ikke ved Rejsekortet.

Men ser modtageren sine penge indenfor 1 min -- næppe. Ved Dankort er det først næste bankdag, og ved de internationale betalingskort er det 7 - 30 dage

  • 0
  • 2

Tænk hvis den samme mængde penge og tid var blevet brugt på at gøre takstsystemet mere enkel og logisk, samt gjort det meget billigere/gratis for børn, unge og ældre at bruge offentlig transportmiddel.
Hvis målet havde været at afskaffe/formindske administration og driftsudgifter til billethåndtering, så har vi da fået det modsatte. Det havde måske været bedre og billigere at lade folk køre gratis med alt lokal trafik i et halv år, hvis målet havde været at få flere til at benytte offentlig transportmiddel, fremfor fx. egen bil.

  • 1
  • 0

Størstedelen jer der bitcher over den måde rejsekortet virker på har nok ikke et! Jeg har haft et i et stykke tid og er som bruger tilfreds, Ja det tager lidt tid at vende sig til "check ud" - men så er det heller ikke værre.

Problemet er takstrukturen. Skal til Stockholm i påsken og her har man 3! zoner i hele Stockholm. Det er til at forstå. I hovedstadsområdet er der vel en 100 styker - og de er ikke ens afhængig af hvor man starter sin rejse!!!!!

Rabatter mv. er også uigennemskueligt men igen har det jo ikke noget med kortet at gøre, det er en trafikpolitisk beslutning! Det vi savner er noget politisk ansvarlighed som 1) tager magten fra de lokale trafikselskaber, 2) pålægger en ens takststruktur f.eks. pris=afstand mellem start og slut.

  • 9
  • 1

Har du nogen grund til at tro at busserne ikke er online ?
A og S busserne i København er online til reklamerne og driftsinfo'en så mon ikke Rejsekortet også bruger den forbindelse.

  • 0
  • 0

Det ville være rart at få at vide, hvad de mange penge, der spildes på forkludrede offentlige IT-projekter, egentlig er blevet brugt til. Man hører kun om de eksorbitante udgifter, men ser aldrig noget der ligner et regnskab.

Rejsekortet har koste ca. 2Gkr., men hvor mange penge er brugt til hardware, og hvor mange mandår er brugt på den egentlige systemudvikling? Hvad er prisen på et mandår? Er der tale om voldsomme fortjenester til de firmaer, der har udviklet systemet, eller er der blot tale om simpel inkompetance?

  • 1
  • 0

De to første punkter hører jo sammen (og så skal der ikke gå 24 timer, men kan gå 24 timer)
Kortbestemmelserne har stadig denne spøjse formulering: Kortlæserne på stationer opdateres
ca. hver fjerde time, mens kortlæserne i busser højst opdateres en gang i døgnet.
- der menes jo helt klar mindst :-) (Der vel ikke forbud mod hyppigere opdateringer ;-) )
Så også på stationerne kan der gå tid før opdateringen når frem, selv om de er 'on-line'. ;-)
Punkt 1 og 3 kan vel ændres, den første kræver dog ændringer i udstyr.

  • 0
  • 0

og overfør alle periodekort til plastik/apps


Bare pas på - for samtlige danske stationsanlæg er beregnet til at alle pendlerne bare går igennem. Ingen danske stationer (eller busser, eller metroen) er designet til at alle skal stemple ind/ud. det vil forlænge rejsetiden for alle busser, og skabe et regulært trafikalt kaos på stationer.

Rejsekortet bliver ikke anvendeligt for pendlere før alle stationer og busterminaler er bygget om og man kan sætte penge ind med øjeblikkelig virkning (eller efterberegnes som med en almindelig telefonregning) - alternativt at pendlere ikke skal tjekke ind/ud og har fast pris på et kort som også kan bruges til "ekstra" biletter der blot kræver check-ud når man ender udefor sit pendlerområde, eller ind når man starter udenfor det.

og overfør alle periodekort til plastik/apps

  • 2
  • 0

Rejsekortet har koste ca. 2Gkr., men hvor mange penge er brugt til hardware, og hvor mange mandår er brugt på den egentlige systemudvikling? Hvad er prisen på et mandår? Er der tale om voldsomme fortjenester til de firmaer, der har udviklet systemet, eller er der blot tale om simpel inkompetance?


Hovedleverandøren Thales har tabt et så stor beløb på projektet, at de har måtte kommer med regnskabsmeddelelse på det - det skulle være et 3 cifre million beløb i euro iflg Gartner. Og de er ikke et lille firma. Men de har påtaget ansvaret for at få projektet i mål.

  • 3
  • 0

Men ser modtageren sine penge indenfor 1 min -- næppe. Ved Dankort er det først næste bankdag, og ved de internationale betalingskort er det 7 - 30 dage

Men det kan jo være fløjtende ligegyldigt ! Det afgørende er, at når modtageren får pengene ind på sin bankkonto, sker renteberegningen med valør fra det tidspunkt der blev betalt. Det er der i hvert fald absolut ingen tekniske hindringer for.


Nej, der beregnes renter fra dagen efter at pengene er på kontoen. Og der trækkes i øvrigt gebyr fra det indbetalte beløb.

At netbutikker sender varen inden de får pengene er fordi de ikke må trække pengene før varen sendes. (mange ville sikkert føre samme praksis som god service)

Det er mere mærkeligt, hvis Rejsekortet må trække pengene, før de er til rådighed på rejsekortet.

  • 1
  • 0

Når/hvis rejsekortet er fuldt implementeret vil dummebøder udgøre over 50 millioner kroner årligt. ( Ca. 2.700 dagligt. Lavt sat på landsplan).

Regler (Tjek hjemmesiden) er tæppebombet og usammenhængende med uforståelige betalings- og rejsebetingelser.

Håbløs klageservice med bevidst kompliceret klageskema for at undgå klager.

Hvor man før kunne klare sig med en times indkøbsbytur på ét 2 zones klip, skal man nu klippe både ud og hjem hvilket resulterer i en 100% fordyrelse rejseprisen.

Varens pris er aldrig synlig og kan ikke tjekkes med det samme.

Politisk studehandel hvor Forbrugerådet bør gribe ind og stoppe projektet.

  • 3
  • 0

som sporadisk rejsende i storkøbenhavn: altid det billigste klippekort der bruges, og rabat på 20% udenfor myldretiden. Super.

Desværre passer det ikke for alle, i hvert fald ikke i provinsen - f.eks. kommer pensionister i en del tilfælde til at betale mere ved at bruge rejsekort, end ved at bruge en almindelig pensionist-billet (hos DSB).

Som en almindelig voksen koster en rejse Fredericia-Sønderborg 4 kroner mere end med DSB --- hvis man rejser tit nok bliver det dog billigere.

Princippet med blot at checke ind når rejsen begynder, og ved skift (og ud når rejsen er slut) er for så vidt dejligt --- så slipper man for at købe billlet.

  • 0
  • 1

I forbindelse med at komme til / fra arbejdet valgte jeg at benytte offentlig transport (Næstved til Rønnede, 3 zoner).
I den forbindelse kiggede jeg lidt på hvad de forskellige ting ville koste på daværende tidspunkt (lidt over 1 år siden).
Det kostede mig omkring 36 kroner hvis jeg ville købe kontant. Det var lidt dyrere end jeg havde lyst til at blive ved med så jeg skiftede til at bruge mobil billet. Der får jeg samme tur for 24 kroner.
Rejsekortet på det tidspunkt ville tage 21 kroner per tur før rabattrin blev optjent. Efter nogle måneder var jeg nede at betale tæt på 19 kroner per tur.
Endnu 1 fordel, deres rabattrin giver mig også billigere rejser hvis jeg skal andre steder hen. Således sparer jeg omkring 36 kroner på 1 tur til Nykøbing Falster med DSB (76 kontant i deres billetautomat på stationerne, 40 kroner ved min sidste tur med Rejsekortet).

Hvad angår det med penge og Rejsekortet. Mit er sat op til automatisk optankning så pengene bliver sat ind på mit kort inden de bliver trukket fra min konto. I den forbindelse har jeg ikke meget at klage over, det er blot lidt irriterende man skal ringe ind for at ændre sine kortoplysninger. Så meget stoler jeg ikke på medarbejderne i den anden ende at jeg har lyst til at gøre det.
Der er også forskellige selskaber der udsteder Rejsekortet. Således kan jeg ikke vælge DSB hvis jeg ønsker at ændre mine kortoplysninger til automatisk optankning. Det skal foregå gennem dem der har givet mig kortet, Movia. Det skulle da vel aldrig blive muligt at finde 1 løsning hvor de forskellige selskaber deler billetkontor?

I det store og hele er jeg glad og tilfreds med Rejsekortet og den måde det virker på. Der er hængepartier der skal strammes op på. Det er dog ikke noget der gør min hverdag dårligere uden for storbyerne.
Med NFC i smartphones som må formodes at vokse voldsomt i de kommende år, så ville det da være nærliggende at have 1 app eller lign. som kunne fungere som Rejsekortet gør i dag.
Hvis det kræver at man opsætter nyt udstyr så må det være sådan.

Jeg så gerne at der blev taget hensyn til pensionisterne, således at de betalte 1 fast beløb om måneden mod at kunne rejse frit. Det er ikke min erfaring at pensionister tager så meget rundt til dagligt, så jeg ville mene at 50,- burde være 1 godt sted at starte.
Rejsekortet burde have bedre overblik over hvor meget folk rejser, med deres registreringer af personlige rejsekort endda hvor meget pensionister rejser og kunne fastsætte 1 mere end rimelig pris for pensionisterne.

Hvad angår alle de rabatformer der findes i Københavnsområdet, jeg kender ikke til dem. Det letteste er at definere nogle zoner politisk i stedet for det sammensurium der er i øjeblikket. Det kan godt være at der er mange folk som bliver ramt af prisstigninger for at forenkle området. Der skal være nogen til at sige, det er bare ærgeligt.

Sikke da 1 smøre jeg fik skrevet. Det var slet ikke meningen det skulle være så langt.

  • Fruitn
  • 1
  • 0

kortlæserne i busser højst opdateres en gang i døgnet. - der menes jo helt klar mindst :-) (Der vel ikke forbud mod hyppigere opdateringer ;-) )

Nej, der menes nu højst en gang i døgnet. Det sker først (måske) når busserne docker om aftenen.


Jeg tror, du skal lære den rette betydning af højst en gang. Det er "antal opdateringer <= 1" pr. døgn, eller sagt med andre ord "der kan gå længere tid end et døgn mellem opdateringer".
(eks. Der ligger en bold på bordet. Du må højst fjerne en bold fra bordet, hvor mange løsninger er der?
2 - ingen bold fjernes eller en bold fjernes. :-) )

Og så ved man ikke hvornår opdateringen når frem, der kan jo gå flere døgn, og det er vel stadig ikke det man mener, men derimod at man inden for 24 timer kan forvente opdateringen, og dermed at der opdateres mindst en gang i døgnet. ( "antal opdateringer >= 1" pr. døgn)

  • 0
  • 0

Enig med Peter Kyllesbeck.

"Højst en gang i døgnet" betyder, at der kan gå flere døgn mellem opdateringerne. Der vil aldrig være flere opdateringer inden for samme døgn.

"Mindst en gang i døgnet" betyder, at der kan være flere opdateringer på et døgn. Der vil aldrig vil flere døgn mellem opdateringerne.

Så hvis der virkelig menes "højst en gang i døgnet", må det ikke være sjovt at være buspassager med rejsekort.

  • 1
  • 0

Når man sjældent bruger det offentlige, så er rejsekortet den allerbedste måde at skræmme folk helt væk.

Det træffer sig en gang i mellem at jeg har et møde i København, og der har jeg fundet det hensigtsmæssigt at tage toget selv om det koster mere end benzinen, i stedet for at skulle cirkle rundt efter en parkeringsplads.

Det har kunnet klares ved at have et eller to klippekort, som kunne holde i mange måneder - og jeg vidste forlods hvad det ville koste, plus et klippekort kunne jeg bare købe i Kvickly.

Men hvis jeg skal til at gå igennem en milliard besværlige manøvrer og registreringer for at kunne tage toget til København, så nej tak.

Så fremover må jeg bare indstille mig på at ose rundt ind til jeg kan finde en parkeringsplads - genialt.

  • 4
  • 1

Jeg er ret tilfreds med vores Fynske Kvikkort. Alle familiemedlemmer er udstyret med et par stykker af slagsen og hver måned får jeg en regning på det samlede forbrug. Jeg kan se på hjemmesiden, hvilke rejser der er foretaget og jeg har aldrig taget systemet i at lave en fejl.

Jeg håber aldrig Rejsekortet kommer over nogen af bælterne. Den opgradering må Fyn gerne spares for...

  • 1
  • 0