DSB piller endnu et IC4-tog med revne i akselkasse ud af drift

Endnu et IC4-tog må nu pilles ud af flåden på grund af en revne i et akselleje, skriver Ritzau.


Revnen blev identificeret under en rutineinspektion, men det er ikke første gang, at sådanne revner er blevet fundet på IC4-togene. Således kom det som bekendt frem i sidste uge, at der i tre tidligere tilfælde har været brud på aksellejekasserne på IC4-tog.

Læs også: Ny IC4-fejl: Brækket akselkasse kan afspore togene

Fejlen er blevet indrapporteret, efter at der i går, mandag, var deadline på den risikovurdering af IC2- og IC4-togene, som DSB var blevet pålagt at aflevere af Trafikstyrelsen.

Læs også: Dokumentation: Trafikstyrelsens notat om IC4-akselkasserne

I risikorapporten, som Ritzau har haft indblik i, konkluderer DSB dog, at driften af togene godt kan opretholdes, uden at det fører til forsinkelser, selvom altså der nu mangler et tog i flåden.

»Vi kan opretholde driften med de to togtyper, fordi vi gennemfører inspektioner af aksellejekasserne. Det betyder ikke noget for togpassagererne, de vil ikke mærke forsinkelser. Vi tager togene ud til tjek hvert syvende driftsdøgn, hvis der er noget, holder vi dem ude af drift,« siger DSB’s sikkerhedschef, Lars Nordahl Lemvigh, til Ritzau.

Se Ingeniørens fokus om IC4-togene

Den 15. maj skal DSB følge op med en opdateret version af risikovurderingen. Til det formål har DSB også allieret sig med tyske eksperter, der skal gennemføre tilbundsgående undersøgelser af togene.

Fejl på aksellejerne kan således have fatale konsekvenser. Trafikstyrelsen skrev selv i sin indledende vurdering af fejlen, at ødelagte aksellejekasser kan føre til afsporing af toget.

Følg IC4-skandalen - tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Kilde Ritzau
Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DSBs sikkerhedschef har forholdt sig til problemet med akselkasserne og passagerne kan være helt rolige - problemet vil ikke medføre forsinkelser - py ha - alle ånder lettet op.

Sikkerhedschefen har åbenbart mere fokus på de trafikale forhold end de sikkerhedsmæssige. Hvad hvis en revne f.eks. kan nå at udvikle sig til at være kritisk indenfor de 7 dage der er imellem inspektionerne ?

  • 0
  • 0

"Men togene er sikre at køre videre med" Står der i underoverskriften....

Og artiklen afsluttes med følgense:

"Fejl på aksellejerne kan således have fatale konsekvenser. Trafikstyrelsen skrev selv i sin indledende vurdering af fejlen, at ødelagte aksellejekasse kan føre til afsporing af toget."

???

  • 0
  • 0

Nu mangler der endnu flere togsæt, men det er ikke noget problem at folk skal stå op fra København til Aarhus. Herregud, bare de ikke bliver forsinket, for så skal DSB betale staten tilskud tilbage, det var jo værre.

De skal bare være glade hvis toget ikke afsporer.

Magnus Heunicke træffer en rask beslutning, og køber straks endnuflere halvgamle, slidte og ubekvemme dobbeldækkervogne til nypris. Og så lidt flere EL-lokomotiver til Sydbanen og Nordvestbanen hvor EL-lokomotiver ikke kan køre.

Magnus, her er et gratis råd fra mig til dig. Når du nu vil købe EL-lokomotiver til strækning hvoraf den første bliver elektrisk i 2021 og den næste tidligst i 2024, så sørg for at købe dem i aluminium. Det tyder på de skal stå i mange år på sidesporene og ruste op, inden vi kan bruge den.

  • 0
  • 0

Citat Frederik Höj Rühne:

"Under en rutineinspektion har DSB opdaget en revne i kassen rundt om et akselleje på et IC4-tog. Men togene er sikre at køre videre med, forsikrer DSB."

Tyske eksperter har påpeget, at der ikke bare rundt om, men også på undersiden og i siderne er revner. Eksperterne har yderligere vist DSB's folk, at ALLE kasser har de revner.

  • 0
  • 0

Der må vel være lavet en "End of life" test på dette ophæng. Er det ikke en normal måde at udvikle/godkende tog på?. Jeg forstiller meget noget med en vibrator, og så ryste ophænget i et par månederne. Evt. under skiftene temperatur. Toget skulle jo gerne kunne holde X antal år uden at få skiftet ophæng. Kunne også være spændende at få noget at vide om matieler på ophænget? Er der skiftet til en billigere leverandør?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten