DSB om IC4-tog: De skal bare have et stort serviceeftersyn

Det er nok slet ikke så galt, som teknikerne siger. IC4 og IC2 skal bare have et stort serviceeftersyn. Så er de så gode som de bedste nye standardtog.

Sådan ræsonnerede DSB's øverste ledelse i 2009, da selskabet indgik det forlig med Ansaldobreda, der gjorde DSB selv til togproducent. Det fremgår af Rigsrevisionens rapport om IC4-skandalen.

Ledelsen havde dengang ingen forståelse for, hvad det indebærer at gå fra togkøber til togleverandør med en italiensk underleverandør. Alligevel påtog DSB sig at gøre både IC4 og IC2 færdige, få dem godkendt af Trafikstyrelsen og sende dem ud på skinnerne.

Ledelsen havde fået en såkaldt teknisk indstilling. I den anslog teknikerne, at arbejdet med at færdiggøre de fejlramte tog ville løbe op i 15-18 millioner kroner for hvert af de 83 togsæt. Det svarer til mellem 1,25 og 1,5 milliarder kroner i alt. Men det valgte ledelsen at overhøre.

'DSB har oplyst, at DSB's ledelse fandt dette beløb stort, fordi ledelsen ikke opfattede opgaven med at gøre togene færdige som en udviklingsopgave for en togproducent, men snarere som et såkaldt stort eftersyn. DSB har oplyst, at formålet med et stort eftersyn er at bevare og øge togenes driftsstabilitet, minimere antallet af nedbrud og forlænge levetiden på togene,' skriver Rigsrevisionen.

Læs også: Rigsrevisionen: DSB fejlvurderer IC4-opgave groft - Transportministeriet svigter tilsyn

Skønnet kom til at spille ind på forliget med Ansaldobreda, der indvilligede i at give rabat på i alt 2,25 milliarder kroner.

'På baggrund af de erfaringer, som DSB havde med store eftersyn af deres øvrige tog, skønnede DSB, at et stort eftersyn af IC4- og IC2-flåden ville koste ca. 400 mio. kr. Desuden vurderede DSB, at opgraderingen af togcomputeren ville koste ca. 400 mio. kr. DSB's ledelse indstillede derfor til DSB's bestyrelse, at DSB afsatte 800 mio. kr. til at gøre IC4- og IC2-togene færdige,' skriver Rigsrevisionen.

De 800 millioner kroner var netop, hvad DSB endte med at sætte af til at gøre togene færdige. Men det forslår ingen steder.

'DSB forventer nu at skulle bruge 880 mio. kr. i perioden 2009-2013 til at løse en række driftsproblemer på IC4- og IC2-togene og til at udvikle togene, så alle 83 IC4-togsæt kan kobles tre togsæt sammen, og alle 23 IC2-togsæt kan kobles to togsæt sammen,' skriver Rigsrevisionen.

Læs også: DTU's IC4-konklusion i konflikt med Havarikommissionen

Men den oprindelige kontrakt lød på, at DSB skulle sammenkoble fire IC4-togsæt. Desuden skulle IC2 kunne kobles sammen med IC4.

Det er imidlertid en del af en endnu en opgraderingspakke, pakke 3. Den skal indeholde en række driftsforbedringer til toget. DSB har end ikke specificeret pakke 3 endnu, men venter på, at togene får lov til at køre med passagerer, så der kan komme flere driftserfaringer med dem. DSB har heller ingen idé om prisen for den tredje opgradering.

Derfor nøjes Rigsrevisionen med at konstatere, 'at DSB må forvente at skulle bruge et betydeligt større beløb til at gøre togene færdige end de 800 mio. kr., som DSB afsatte efter forliget i maj 2009'.

Læs også: Stik imod løfterne: IC4-toget koster DSB dyrt

Graden af DSB's service-fejlskøn anskueliggør Rigsrevisionen også på en anden måde:

DSB har udført inspektioner på de togsæt, som Ansaldobreda har leveret efter forliget i 2009. De har været så fejlramte, at håndværkerne på værkstedet har brugt 26.000 timer på at udbedre fejlene. De timer forudså ledelsen ikke i 2009.

Til sammenligning har opgraderingspakkerne 1 og 2, som gør driften mere stabil, taget mellem 1.000 og 2.000 af håndværkernes time pr. togsæt. Det var det forventede tidsforbrug.

Ved udgangen af april, da Rigsrevisionen sluttede dataindsamlingen til sin rapport, havde Ansaldobreda leveret 47 IC4-togsæt og 4 IC2-togsæt.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor mange er det tilbage i DSB's topledelse af dem der var med til at træffe denne fatale beslutning i 2009 ?? - forhåbentlig INGEN...

Mange var skeptiske ved indgåelsen af forliget i 2009, men DSB adm. direktør Søren Eriksen var skråsikker i sin sag. Rigsrevisonens rapport fortæller også, at den daværende borgerlige regering udviste et mangelfuldt tilsyn med DSB - en beslutning der idag er fatal. Lidt sat på spidsen kan man få den tro, at det var en politisk beslutning af få DSB på konkursens rand - IC4 og DSBFirst var midlet, sammen med duoen Eriksen/Granborg.

Heldigvis har DSB idag fået en ny direktør - og man må håbe at han har mere styr på sine ledere - og ikke lader sig besnakke - og samtidig er klar til at tage konsekvente beslutninger, der også kan medføre fyringer i de øverste lag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten