DSB må udskyde enmandsbetjente tog på Kystbanen for tredje gang
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DSB må udskyde enmandsbetjente tog på Kystbanen for tredje gang

Det bliver tidligst i fjerde kvartal 2014, at Kystbanen får enmandsbetjening. Sådan lyder det fra transportminister Magnus Heunicke (S) i en orientering til Transportudvalget.

Enmandsbetjeningen gør det muligt for lokoføreren at køre uden at skulle assisteres af en togfører. Det sker for at spare lønnen til togføreren.

Men det har vist sig mere vanskeligt end beregnet at sikre enmandsbetjening på alle stationer på Kystbanen. Flere stationer er smalle og krogede, og det gør det svært for lokoføreren at orientere sig.

Læs også: Smalle og krogede perroner bremser enmandsbetjening på Kystbanen

Den helt store synder er dog sikkerhedsgodkendelsen - et krav fra EU, der ifølge DSB Øresund forsinker processen.

»Det er sikkerhedsgodkendelsesprocessen, der får tidsplanen til at skride. Det kan godt være, projektets deadline rykker på grund af uforudsete hændelser, men vi prioriterer sikkerheden højest,« siger Dan Stig Jensen, administrerende direktør i DSB Øresund.

»Der har været nogle ting, der har forsinket processen. I bagklogskabens lys er der sket fejl i arbejdet med enmandsbetjening, og det kan jeg kun beklage,« fortsætter han.

Det var planen, at enmandsbetjeningen skulle have været i drift i midten af december 2013. Det blev først udskudt til januar 2014, så til 1. maj 2014 og nu altså til fjerde kvartal 2014.

I DSB’s delårsrapport (pdf) for første til tredje kvartal i 2013 fremgår det, at enmandsbetjening på Kystbanen kræver investeringer for 40-45 millioner kroner. Men til gengæld kan der altså spares på lønnen, når togførerne kan undværes.

»Den økonomiske konsekvens for forsinkelsen er, at vi fortsat skal bruge togførere i DSB Øresund,« siger Dan Stig Jensen. Ifølge Ingeniørens oplysninger er der tale om 45-50 medarbejdere med en månedsløn lige under 40.000 kroner. Samlet altså godt 20 millioner kroner årligt.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker ikke som nogen stærk business plan, det tager ca. 4 år før at besparelsen i løn, kompensere de investeringer der skal foretages.

Desuden giver det forringet sikkerhed det det er svære at overskue perron, og ved ikke længere at have nogle øjne og øre i bag i toget der kan kommunikere med lokoføreren.

Det må da også give tab af billet indtægter, når der ikke længere er billet kontrol i hvert tog.

  • 5
  • 1

Hvad vil Kystbanen goere hvis der med et enmandsbetjent togsaet opstaar problemer med kamera/skaerme paa en station (evt som foelge af haervaerk)? skide hoejt og flot paa sikkerheden eller lade alle tog vente til en togfoerer er bragt frem eller teknikken fikset?

  • 0
  • 0

Bureaukrati, manglende projektstyring !
S-togene har kørt med enmandsbetjening i 40 år uden de store problemer.
Det eneste problem er når en dør ikke kan lukke, så må elektroføren forlade førerpladsen forrest i toget for at rette fejlen, og til bage igen før toget kan afgå. Mens en togføre typisk vil være ~midt i toget og toget kan afgå så snart fejlen er rettet.

  • 0
  • 0

når det kan tage 1-1½år at sætte nogle skærme og monitorer op på knap 12 stationer.

Hvorfor bemander man ikke bare stationerne, i stedet for hvert enkelt tog? Så kan man jo få enhver arbitrær person til at give toget afgang. Denne person kunne jo også foretage sig noget konstruktivt i mellemtiden, frem for blot at køre med toget.

  • 0
  • 0

Vil være et stort beskæftigelsesprojekt, kræver to mand pr. station (en til hver retning), 18-20 timer pr. dag, 365 dage om året. 9 ansatte pr station eller 108 til 12 stationer. Med 10 minutters drift vil det være begrænset hvilke konstruktive projekter der kan udføres.

  • 0
  • 0

"Men det har vist sig mere vanskeligt end beregnet at sikre enmandsbetjening på alle stationer på Kystbanen. Flere stationer er smalle og krogede ..."

Ha, ha, ha, ha - det har taget Statsbanerne et århundrede at finde ud af, hvad passagererne opdager på få sekunder.

  • 0
  • 0