DSB kalder mistet IC4-rabat 'fornuftig lagerførelse'
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DSB kalder mistet IC4-rabat 'fornuftig lagerførelse'

Det havde været uansvarligt at bruge den resterende rabatordning på 380 millioner kroner til at købe reservedele til IC4-toget hos Ansaldobreda, selv om rabatten i dag er tabt på gulvet.

Det fremgår af et nyt svar fra transportminister Magnus Heunicke (S) til Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorenzen. Ministeren har sendt besvarelsen af spørgsmålet videre til DSB.

»Det er DSB’s opfattelse, at de foretagne indkøb er udtryk for fornuftig lagerførelse. En yderligere realisering af rabatten ville efter DSB's vurdering have indebåret en unødig risiko for, at DSB havde købt reservedele, som ikke ville finde anvendelse. Reservedele, som DSB fortsat skulle betale halvdelen af listeprisen for,« fremgår det af svaret.'

Kristian Pihl Lorentzen bad ministeren om en status, da Ingeniøren i august kunne fortælle, at staten var gået glip af 380 millioner kroner i rabat. Magnus Heunicke forholder sig i svaret ikke selv direkte til spørgsmålet.

Læs også: Staten går glip af IC4-rabat på 380 millioner kroner

DSB fik i 2009 en halv milliard kroner i rabat hos den italienske koncern Finmeccanica, der ejer Ansaldobreda. Rabatten var en del af et større forlig mellem DSB og Ansaldobreda og skulle fungere som kompensation for de IC4- og IC2-tog, der 14 år efter bestillingen stadig ikke er i nærheden af at kunne udføre den opgave, de er købt ind til.

Ideen med rabatten var, at DSB kunne købe fremtidige reservedele til togene til halv pris, hvis de blev bestilt inden 31.december 2012. Deadline blev senere skubbet til september 2013, men alligevel fik DSB altså ikke brugt rabatten, og 380 millioner kroner i kompensation gik tabt.

Og det kunne altså ifølge ministeren og DSB ikke være anderledes.

Læs også: Politikere efter nye forsinkelser: IC4-opgradering er spild af penge

Af ministerens svar fremgår det også, at DSB fandt, at en fuld realisering af rabatten ikke havde været 'den bedst mulige anvendelse af virksomhedens og dermed samfundets ressourcer'.

Det var dog DSB selv, der indgik aftalen i første omgang, og allerede i 2012 kritiserede økonomiprofessor Christian Bjørnskov vilkårene for at være meget lukrative for den italienske togproducent og knap så fornuftige set med danske briller.

Læs også: Utrolig IC4-brøler: DSB mister kæmpeerstatning fra Ansaldobreda

DSB's vedligeholdelsesdirektør, Steen Schougaard Christensen, har siden erkendt over for Ingeniøren, at han ikke ville indgå en lignende aftale i dag, og at en kontant kompensation havde været at foretrække.

Han var ikke selv med til forhandlingerne, men fastholder, at det var de bedst opnåelige vilkår på daværende tidspunkt.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er selvfølgelig surt for Venstres Kristian Pihl Lorenzen at den aftale som DSB “opnåede” under den tidligere regering er “tabt”, men da rabatten blev givet som kompensation var det en dårlig aftale. At rabatten ikke blev udnyttet var ikke et tab, men et valg om ikke at kaste flere penge efter dårlige på reservedele på et tog, hvis fremtid langsomt og pinefuldt er ved at blive erkendt. “fornuftig lagerførsel” har dobbelt mening: 1) Den hidtil politisk acceptable: "Uh nej, lagerplads koster også penge, så det kan bedre betale sig at købe når vi har behov på trods af straksrabatten” og 2) den relle: “ved gud nej skal vi købe reservedele til et tog som vi alle ved (men ikke kan sige) aldrig kommer i reel brug”.

Man kan efterhånden se skitsen for hvordan den endelige fulde erkendelse af udfasningen af IC4 er ved at blive taget: Den aftale med DSB som transportministeriet er ved at lave, før den n´de undersøgelse af IC4 togets fremtid er færdig, gør det muligt at lave en aftale hvor IC4 spiller en ubetydelig rolle. Derefter bliver konsekvenserne for at dømme IC4 ude håndterlige. Hvis erkendelsen skulle laves mens IC4 stadig formelt spillede en rolle for landstrafikken, så ville det ende med endnu en Atkins-model.

Man kan mene at der groft uansvarlig at der skal så mange manøvre til for at få taget den rigtige beslutning og at vi alle ville være bedre tjent med at den virkelighedsbeskrivelse som er grundlaget for politiske beslutninger ikke i sig selv blev influeret af hvad der er politisk acceptabelt, men idet farcen har stået på længe nok og kostet nok penge, så er det lige her vigtigere at få ekspederet hele projektet ud nu med behændige figenblade end at i fuld afklædt tilstand efter fem år, fem nye rapporter og fem milliarder mere.

  • 4
  • 0

Hvorfor fan indgik man så den aftale om rabat på reservedele i stedet for at sende togene retur?

Svarer til jeg får leveret en Skoda der er defekt og som fuld kompensation får jeg mulighed for at købe en ubegrænset mængde bremseklodser til halv pris det næste år. Jeg accepterer så aftalen, går glad hjem og fortæller min kone jeg har lavet årets deal. Til min store forundring finder jeg efterfølgende ud af en ny Skoda ikke skal bruge nye bremseklodser, og jeg har jo heller ikke tænkt mig at beholde bilen til evig tid og et lager af bremseklodser er i øvrigt kapitalbinding jeg risikerer aldrig at få brug for. De kan jo også blive stjålet. Jeg finder også ud af, at da bilen fortsat er defekt, får jeg ikke brug for nye bremseklodser (surprice, surprice).

Kristian Pihl du må gerne bære spørgsmålet videre til Magnus som kan sende det videre til sit ministerium som kan sende det videre til DSB. Nej lad hellere vær, han beder bare om en uvildig rapport fra schweiziske eksperter.

  • 11
  • 0

Rabatten blev givet når der blev købt varer, men AB kunde vist ikke levere de bestilte varer. Der er vist en del af grunden til at der er mange set det ikke kan kører, varer mangel. Om det er godt????

  • 2
  • 1

er man som regel nødt til at BRUGE endnu flere penge.

Ligesom man jo risikerer at brænde inde med en lagerbeholdning...

Så - isoleret set - er DSB's handling her fornuftig nok. At det samme ikke kan siges om IC-4-historien som helhed er en anden sag.

Mvh
Mads Mikkel

  • 2
  • 0

Der vel ingen grund til at købe reservedele man ikke har brug for i den nærmeste fremtid, eller som er forældede, ingen man får dem brugt.
IC4 er jo ikke berømt for brug af sliddele
Hvor mange har flere ekstra sæt dæk, eller filtre liggende til deres bil.?

  • 0
  • 0

Re: "ved gud nej skal vi købe reservedele til et tog som vi alle ved (men ikke kan sige) aldrig kommer i reel brug”. "

Et andet problem ""kunne, kunne, kunne "" ligge i at IC4 mm er "4,6 mia kr værd" -
Når alle ved det nok er usandt - så kan spørgsmålet blive om man også vidste det i 2013, 2012, 2011, 2010 ... osv .. Og hvem havde denne viden i ministeriet og DSB mm. ?

Hvis det er tilfældet, så er der regnskaber der ikke stemmer. Hvis IC4 mm i 2014 bliver værdisat til 700 mio kr - så var de nok kun 900 mio værd i 2013 .... osv ...

  • 0
  • 0