DSB indleder milliardindkøb af eltog

Potentielle togleverandører bliver nu indbudt til at sende oplysninger om deres tog og deltage i workshops, der kan forberede indkøbet af de eltog, der skal afløse dieseltogene IC3 og IC2/IC4.

Frem mod 2025 skal DSB i gang med at købe de eltog, der på sigt skal afløse såvel IC3 som IC2/IC4. Nu har DSB udsendt et officielt Request For Information (RFI).

Ifølge dokumentet er DSB både interesserede i eltog til ‘regionale, hurtig- og højhastighedslinjer.’ Præcist hvor mange tog, DSB planlægger at købe, fremgår ikke af dokumentet, der blot taler om ‘et betydeligt antal tog.’ I sin materielplan fra 2014 talte DSB om at købe omkring 275 togsæt frem mod 2030 til en forventet pris på 20-22 mia. kroner - ‘plus et tillæg til afdækning af usikkerheden på antagelser og estimater.’ Dette tillæg har DSB sat til 30 procent, hvilket ifølge DSB er på niveau med det, der anvendes ved statslige anlægsprojekter.

Læs også: DSB: Fremtidens tog koster 20 milliarder

DSB beder nu interesserede togleverandører om at udfylde et spørgeskema og om at deltage i en workshop om togindkøbet.

Af materielstrategien fremgik også, at DSB - for at undgå den samme lidelseshistorie som med IC4-indkøbet - så vidt muligt vil købe afprøvet frem for specialudviklet materiel og gennemføre en grundig prækvalifikation af leverandørerne. Desuden skal hele eller dele af vedligeholdet af de nye tog kunne udliciteres til togleverandøren.

Læs også: Togkapløb om milliardkontrakter i fuld gang

Sidste år aftalte den daværende SR-regering sammen med SF og Enhedslisten en ny trafikkontrakt med DSB, hvoraf det fremgik, at DSB skal fremlægge en ‘et beslutningsgrundlag for forligskredsen vedrørende anskaffelse af nye eltog som led i en samlet materielplan.’

Fristen for at melde sin interesse er 5. februar 2016.

Kommentarer (37)

Tillad mig i al beskedenhed at linke til mit indlæg på Banekonferencen 2015, hvor jeg (til sidst) oplister de standardtog, der er på markedet, og kan anvendes i Danmark umiddelbart. Der vil formentlig komme et par stykker mere på listen, hvis jeg skal lave en 2016 udgave, idet både Bombardier og Stadler har nye produkter, der er "foretrukne" i nogle udbud, der endnu ikke er skrevet kontrakt på.

http://www.banekonference.dk/sites/default...

Hvis linket ikke virker, kan man gå ind på www.banekonference.dk og klikke på "slides 2015"

Mvh

Lasse
Salgsdirektør, Bombardier

  • 20
  • 0

Øhhh. DSB skal vælge Alstom, fordi de leverer lokomotiver til Indien?

Lad dem nu lige levere Signalrprogrammet først, inden vi satser alle vores skattepenge :-)

  • 9
  • 0

Frist til 5. Februar 2016? Det er om 3 dage. Kan det virkelig være rigtigt?

Bent.

  • 2
  • 0

Hej Bent

Hvis du følger linket i artiklen til den officielle notits, kan du se, at der står:
'The deadline for registration is 12:00 (CET) 5.2.2016.'

Notitsen blev offentliggjort 22. januar, men flere leverandører har længe været i gang med uofficielle samtaler, som du kan læse om i denne artikel: http://ing.dk/artikel/togkaploeb-om-millia...

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 8
  • 0

Jeg håber at man undersøger hvad andre gør.

IC4 leverandøren har fået et parti togsæt tilbage fra Holland, så de bør regnes som værende ude af et kapløb

Jeg har kørt med NS DD-AR dobbeltdækker togsæt (Talbot). Komforten er så som så, men der er plads og de kører hele året. X40 i Sverige (Alstom) har haft nogle indkøringsproblemer, men der er også en stor kapacitet i dem. Der klages dog over manglende plads til oppakningen, da man ikke rejser let derovre.

Jeg håber at man kan vælge noget gennemprøvet denne gang.

  • 6
  • 1

22 milliarder kr. til nye togsæt, samt 28 milliarder kr. til nye spor og broer og det sædvanlige under budgettering 10 milliarder. Samlet 60 milliarder.

For den pris kunne der købes 1.000.000 minibiler.

  • 8
  • 24

Nej, Niels. Det er vi godt klar over. Du har udstillet din manglende kompetence utallige gange, men jeg vil bestemt komplimentere dig for selverkendelsen :-)

  • 24
  • 3

Jeg tror at jeg har misset noget.

I DSBs kontrakt står bl.a.:

5.2.6 Igangsættelsen af udbud er betinget af indgåelse af en tillægskontrakt om indkøbsstrategi for materielplanen, som fastsætter vilkårene for de(t) konkrete indkøb af materiel på baggrund af en konsolideret passagerprognose og fremskrivning af DSB's økonomi.

Jeg kan ikke på Transportministeriets hjemmeside se denne tillægskontrakt, en tillægskontrakt som forventeligt fastlægger rammerne for det som DSB altså allerede er gået i gang med!

  • 3
  • 2

Det er reelt også kun den såkaldte "materielplan" DSB nu går i gang med. Til forskel fra sidste gang, er det så baseret på, hvad leverandørerne mener, de kan levere, og ikke hvad DSB selv kunne have lyst til at "opfinde". Derfor det formelle udbud, hvor leverandørerne opfordres til at være med.
Hvis materielplanen der kommer ud af disse anstrengelser så kan godkendes, kan selve indkøbsprocessen gå i gang. Et forsigtigt bud er, at der tidligst kommer nye tog på skinnerne i 2022, med det tempo der lægges for dagen. Herunder kravene om politisk bestemmelse og givetvis også kvalitetssikring af DSBs rapporter fra en rådgiver udpeget af politikerne. Tilliden til DSB synes desværre - men velbegrundet - meget lav.

  • 10
  • 0

For den pris kunne der købes 1.000.000 minibiler.

Terrængående, velsagtens, såfremt der ikke skal være penge til infrastrukturen. Og hvad er levetiden på en bil? Under normale omstændigheder vel omkring 10-15 år, derefter skal der så købes 1.000.000 minibiler igen. Tog har normalt en levetid på 30-40 år (med IC4 må vi se, hvor længe pinen bliver trukket ud...).

  • 12
  • 1

hvornår kan vi få lov at se og prøve de forjættede Bombardier Twindexx Swiss Express, DD EMU til 230 km/t, som vil kunne dække de fleste danske behov,- hvis prisen er rimelig?

http://www.bombardier.com/en/transportatio...

http://www.liebherr.com/en/deu/products/ae...

Det ser imponerende ud på animation, vi mangler bare at se det i virkeligheden!

Alternativt er Stadler Flirt eller EC250 også super med høj leverings-præcision:

http://www.stadlerrail.com/en/references/n...

http://www.stadlerrail.com/en/references/e...

  • 3
  • 0

De første femten 8-vogns TWINDEXX Express togsæt går i plandrift til december i år. Disse togsæt er under levering og tests i Schweiz (samt et enkelt på testbanen i Velim, Tjekkiet). SBB har holdt præsentation af toget "i virkeligheden" for nogle måneder siden.
Leverancen af de resterende 48 togsæt følger i serier over de kommende år.

SBB er lidt tilbageholdende med officielle videoer, men der er klip på youtube, hvis du søger på FV Dosto, som er SBBs betegnelse for toget.

/Lasse

  • 12
  • 0

@Niels
Siden hvornår har du interesseret dig for økologi og hvad er formålet med den kommentar? Der bliver da heller ikke dyrket økologiske jordbær i midterrabatten på motorvejen. Latterligt.

Motorvejsnettet alene fylder 50.000.000 m2, men mon ikke der er plads til begge dele - og så kan vi lægge børnehaverne andre steder. Dejligt at læse at der nu bliver sat det igang, som burde være gjort for 25 år siden. Et moderne land har naturligvis velfungerende infrastruktur på alle niveauer til transport af mennesker og gods. Både og.

  • 20
  • 0

Ja, men nu skal Google også lige formå at levere de 1 mio. selvkørende biler med en rækkevidde til at nå fra Ålborg til København, samt med mulighed for at en familie på 4 med kufferter kan komme med. Samt at den skal kunne medbringe en kørestolsbruger, barnevogn eller cykel. Og ændre den danske lovgivning oveni.

Hvad er planen mht. køb af tog. Vil man lægge en stor bestilling på en enkelt type tog ligesom sidste gang, eller vil der blive en mulighed for at bestille 2-3 forskellig tog af forskellige typer? Det ville da være meget rart hvis ikke hele IC3/IC4 afløsningsprojektet bliver lagt over på et enkelt tog.
Jeg er ikke den store tog-ekspert som nogle andre herinde er, men som pendler ville jeg føle mig mere tryg ved at de køber 2 forskellige tog til samme opgave. Med lidt held vil de da modtage mindst 1 slags brugbare tog i sidste ende. Og mange flyselskaber opererer trods alt både A320 og 737 ved siden af hinanden.

  • 4
  • 1

Flere forskellige leverandører er ret normalt. Men som regel ikke i samme trafik, da hensyn til personale og værksteder normalt vil tale for een type tog i pågældende område/trafik.

Det forventes at DSB vil ende med at anbefale 3-4 forskellige togtyper drevet af de forskellige trafiktyper og evt også anskaffelsestidspunkter Typerne er Regionaltog, Intercitytog/Fjerntog og Superlyntog (timemodellen). Regionaltog Kan opdeles i to typer: dobbeltdækkere til trafikken ind mod København, og enkeltdækkere til de jyske strækninger. Der er ikke behov for tog med 300 siddepladser til betjeningen af Brejning og Hedensted, mens tog med 150 siddepladser bliver for små til Sjælland.

Om DSB så vælger fire leverandører eller kun een, vil givetvis afhænge af sammenhængen mellem de forskellige udbud og leverandørernes evne til at prissætte denne sammenhæng

  • 3
  • 0

Fint nok med, at man kan få tillagt lidt + og - for kommentarerne her, havde dog forventet lidt bedre indsigt fra de debatterende indlægsholdere her.

For 85 mio.kr. ekskl. moms kan man lige med nød og næppe, skrabe sammen til ét enkelt Kystbane-togsæt (Litra ET) Contessa fra Bombardier - og disse holder meget jævnligt på DSB´ værksteder og til tider mere end de 9 stk´s der er tilladt i.h.t. kontrakten med Transportministeriet.

Hvis dette er denne "standard" man ønsker i blandt dette forums læseskare, så ser jeg bekymrende på, hvorledes den fremtidige og forventede passagerskare/tilvækst overhovedet kan formå, en markedsandel på transportområdet, at komme over de sølle 10% - ja kun 10%..! Hovedrystende.

  • 4
  • 1

Jeg er lid overrasket over, at tidligere postings focuserer så meget på el-lokomotiver som Bombardiers Traxx og Alstoms Prima. De er da, såvidt jeg ved, mest brugt til at trække fragttog? (Prima er vistnok specailfremstillet til tung fragt.) Jeg ville gå ud fra, at DSB (i lighed med vore nabolande) planlægger at købe hele integrerede togsæt. Dem er der efterhånden et hav af. Her er et link til Norges (schweiziske) valg: http://bonbytes.eu/nor/nor_nsb_bm75nr507_1....

  • 2
  • 0

Jeg gætter også på det bliver togsæt, som DSB vælger. Der ret mange fordele ved dem. Bl.a. er omkostninger lavere på længere sigt, selvom anskaffelsespris er højere. Og er lettere er op- og nedformere tog med togsæt.

Men el-lokomotiver kan konfigureres til typer af opgaver. Det er spørgsmål gearing og udstyr. Men Bombardier Traxx er kun leveret op til 160 km/t. Og DSB ønsker sig tog, som kører 200 km/t.

  • 1
  • 0

Det handler om at finde de rigtige tog, til den rigtige trafik, til den rigtige pris og kvalitet. Her kan el-lokomotiver helt naturligt få en af rollerne. Særligt da DSB har 113 dobbeltdækkervogne, som ikke behøver blive smidt ud før de er brugt. En lang række togsystemer kan køres med 160 km/t, da man grundet hyppige stop, ikke får glæde af højere hastighed.
DSBs ide om hyppige op- og nedformeringer, er genial i forhold til dagens trafikmønster og monopol, men passer ikke nødvendigvis ind i fremtidens trafik - og forudsætter da også, at det er DSB der har samme trafikmængde som nu. Om det er DSBs driftsbesparelse eller statens trafikkøb, der vinder i sidste ende, skal blive spændende at se.

Bemærk at både Tyskland, Israel, Finland og Belgien de sidste par år (også) har anskaffet løsninger til lokomotivtrukne tog. Til dels til at køre i flæng med togsæt.

Der er en tendens til et come back til lok- vogne, da anskaffelsespris og LCC er fordelagtige for lok-vogne, hvis du skal bruge over 300 siddepladser i dine tog. Tendensen understøttes primært af trafik, hvor den statslige kontraktbetaling er reduceret, eller hvor trafikkøberen betaler for en fast togstørrelse, og så laderdet være op til operatøren at fylde toget. Om trenden så er stærk nok til at DSB vil bruge lok-vogne på andet end de sjællandske regionalstrækninger, er en anden sag.

  • 2
  • 1

Lad os håbe at de denne gang køber en togløsning som er gennemprøvet, i drift og fri af børnesygdomme – således at man f.eks. kan købe/leje identiske erstatningstogsæt ved nedbrud og lignende.

Måske er det glippet min opmærksomhed, men der står at DSB vil købe eltog – ikke også? Det meste af de jyske togstrækninger ikke elektrificeret – så når toget fra København til Frederikshavn når til Århus – stopper turen der.

Men jeg ved ikke om det er god ide at smide så mange penge i togene. Den dag hvor biler er selvkørende er ikke mange år væk og til den tid tror jeg at der vil komme mange flere biler på vejene. Pengene var måske bedre givet på at forbedre vejnettet især i lyset af, at DSB har en sjælden evne til alligevel at ende op med ”dårlige løsninger”.

I metropoler og imellem metropoler er togtransport stadig en rigtig god løsning, men du skal ikke langt udenfor by skiltet i en by som Kolding/Vejle/Fredericia hver med ca. 65-70.000 indbyggere – før offentlig transport er en by i Rusland og det gælder selvom netop de tre byer er tæt at være ”vokset sammen”.

Den dag hvor f.eks. el-biler er (ægte) selvkørende og børn kan sige ”Bil kør mig i skole” og ”Bil hent mig igen fra skolen kl 14.00” vil mange forældre købe en bil specielt til deres børn, således at man kan sende børnene i skole, til idræt og hvad man nu ellers skal!

Det logistiske problem som børnetransport udgør for mange forældre, vil selvkørende biler kunne løse – hvorfor jeg tror at til den tid vil mange vælge et nyere hus udenfor byen fremfor en ældre to-værelses lejlighed til samme pris inde i byen.

  • 1
  • 2

Jamen mange tak! Selv om jeg af indlysende årsager kun kan anvende Bombardiers tog til eksempler, forsøger jeg at holde det ret neutralt - også selv om jeg efter 20 år i Banedanmark/DSB vitterligt mener, at nogle af Bombardiers produkter er de rigtige for Danmark :-)

Jeg plejer at sige, at jeg ved en del, men svarer på alt. Min mailadresse er i det linkede materiale, hvis nogle skulle brænde inde med et spørgsmål eller to :-)

/Lasse

  • 2
  • 0

Den amerikanske forbundsregering i Washington DC har netop godkendt computere som fører af køretøjer. Har du små børn behøver de ikke kørekort. De første selvkørende biler forventes på vejene allerede fra 2020.

Samlet 60 milliarder kr. i tog investeringer er forfejlet.

  • 1
  • 4