DSB i overraskende angreb på rejsekortet: Forsinket, for kompliceret og for dyrt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DSB i overraskende angreb på rejsekortet: Forsinket, for kompliceret og for dyrt

Hovedaktionæren i Rejsekort, DSB, der ejer halvdelen af selskabet bag de elektroniske bus- og togbilletter, kritiserer nu for første gang rejsekort-projektet i skarpe vendinger.

Det sker i en udtalelse, som virksomheden har udsendt i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, hvori DSB præsenterer et resultat før skat på 304 mio. kr. i årets første 9 måneder.

Læs også: DSB efterlyser en stærk mand til at styre rejsekortet

'Rejsekort har nu 546.000 aktive kunder og har i alt udstedt 606.000 kort. Kortet fungerer faktisk godt,' indledes beretningen til regnskabet, som er underskrevet af bestyrelsesformand Peter Schütze og administrerende direktør Jesper Lok.

'Desværre er der endnu ikke fundet en holdbar og fremadrettet ejerstruktur i Rejsekort A/S (selskabet bag de elektroniske billetter, som DSB ejer sammen med andre bus- og togselskaber,red.),' fortsætter meddelelsen.

Og så falder dommen, som aldrig er hørt i de toner fra DSB før:

'Rejsekortet er blevet forsinket, for kompliceret og for dyrt.'

Det står i skarp kontrast til, at DSB hidtil har kaldt rejsekortet for en succes. Det skete blandt andet ved et pressemøde sidste år.

Læs også: DSB og Movia om rejsekort: Succes, succes, succes!

I den nye meddelelse er direktør Jesper Lok citeret for at sige:

»De nye passagerprognoser fra Trafikstyrelsen viser fortsat vækst, men på lavere niveau end hidtil – en tendens, vi også har set de seneste par kvartaler.«

Regnskabet indeholder ikke yderligere detaljer om økonomien i rejsekortet eller forhandlingerne med de øvrige bus- og togselskaber om, hvordan ejerskabet skal strikkes sammen.

Allerede i 2010 afslørede Ingeniøren for første gang, at rejsekortet er så dyrt at drive, at billetpriserne vil stige.

Læs også: Skandalen med Rejsekortet vil give dyrere busbilletter

Sidste år viste en opgørelse udarbejdet af Movia for Ingeniøren, at rejsekortet er tre gange dyrere at drive end klippekort.

Læs også: Rejsekortet er tre gange dyrere for trafikselskaberne end klippekort

Ingeniøren har på baggrund af offentlige opgørelser tidligere estimeret, at det kommer til at koste fem milliarder kroner at indføre og drive rejsekortet i 16 år. En fuldstændig og officiel beregning over de omkostninger er dog aldrig offentliggjort.

Læs også: Samlet regning for rejsekort: Fem milliarder kroner

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vel til dels DSB og de andre trafikselskabers egen skyld. Så vidt jeg husker var Rejsekortet forsinket fordi der var problemer om at opnå enighed om prisstrukturen, selskaberne imellem. Dette ser vi også nu hvor rejsekortet dumper i useability tests dels fordi ind- og udtjekning skal foregår på transportmidlets basis og ikke som de fleste regner med, fra start til slut.

Disse forsinkelser, fordyrelser og usability fejl, sker fordi trafikselskaberne ikke kan blive enige om en trafikstruktur, eller alternativt forenes som en og samme selskab, grundlæggende er det et problem at kunderne skal indrette sig efter trafikselskaberne og ikke omvendt. Havde vi haft et fælles trafikselskab for hele landet kunne disse problemer undgås.

Hvordan man specifikt så skulle afregne hvilke ruter der tjener sig ind og hvilke der ikke gør kunne løses med øget stikprøvekontroller.

  • 12
  • 0

'Rejsekortet er blevet forsinket, for kompliceret og for dyrt.'

Præcis som et andet projekt DSB også er blandet ind i - hvad er det nu det hedder?

  • 14
  • 0

hvor længe skal der gå før gode penge ikke længere smides efter dårlige ?

Smertefuldt, ærgerligt og politisk vanskeligt at beslutte, men denne gang måske det klogeste?

  • 19
  • 0

Der er stadig rigtig mange mennesker der er afskåret fra rejsekortet og de muligheder det giver.
Rejsekortet fungere kun, hvis du har et dankort eller bor i nærheden af et salgssted, der i deres åbningstid, tager imod kontanter. Dette kæmpe problem, er stadig ikke rettet, hvilket betyder at mange, slet ikke gider eller overskuer at få et rejsekort.

http://ing.dk/artikel/en-million-danskere-...

Sålenge at der ikke er fundet en ordtenlig løsning på dette problem, så er det i den grad ubrugeligt.
Ved godt at mange der læser det her, slet ikke var klar over at alle ikke har et dankort, men det er altså virkeligheden.

Automaterne bør i det mindste virke med electron eller endnu bedre, kontanter. Hvertfald så længe at det i danmark er et krav at alle forretninger skal tage imod kontanter.

  • 8
  • 0

@Christian Christiansen
Du husker meget forkert..Takstsystem er ikke noget problem og prisstrukturen har hellere ikke forsinket projektet...

Og at samle det i et trafikselskab er også en umulighed, da ansvaret for busser ligger i kommunerne og regionerne... og passagertal bruges voldsom til indtægtsfordelingen imellem de forskelige transportmidler, hvor stikprøver er for upræcise til de slagsmål, når nogen allerede nu tæller alle passagerne ved at veje i toget eller have tællere ved ind- og udgange.

  • 0
  • 1

DSB's regnskabsrapport, som linket til i artiklen, er en grafisk pdf-fil, dvs. tekstsøgning og tekst selekt/cut ikke er direkte mulig.

Det er efter min mening helt utidigt, at offentlige myndigheder og firmaer ikke har en ubetinget pligt til at offentliggøre sine informationer således, at tekst kan søges via søgemaskiner og direkte i dokumenterne.

Det kan jo let opfattes som en fordækt måde at skjule egne dårligdomme - jo det står der, men om kort tid kan ingen finde det.

Et krav om at alt tekst, der publiceres, skal være i et tekstformat - og om nødvendigt 'OCR behandlet' før udgivelsen, kan umuligt påføre nogen væsentlig udgift.

Lars :)

  • 15
  • 0

Dette er prototypen på et projekt som er tvunget den forkerte vej igennem pølsemaskinen.

Her har man valgt modellen: Vi tager det eksisterende zonesystem, trafik selskabsinddeling og økonomifordeling og så tilpasser vi projektet til dette.

Hvis man i stedet havde startet med: Kunderne skal have sikkerhed (juridisk og økonomisk), det skal være nemt for turisterne og for børnene, det skal som hovedregel kunne lade sig gøre at blive transporteret anonymt, der skal være en prisstruktur så længere rejser altid vil medføre højere priser/kortere rejser lavere priser og derved fremstå som et logisk system det skal kunne lade sig gøre at skifte mellem transportmidler, det skat være muligt at benytte forskellige billetoperatører og kunderne skal kunne udstyres med en rejsehjemmel.

Så var systemet kommet til at se anderledes ud og så kunne man have succeskriterier der gik ud på at kunderne var glade for at bruge systemet frem for som nu hvor man forsøger at sige at mængden af kunder er et succeskriterium (hvad der ingen mening giver i et monopol system).

Men der er desværre nok lang vej igen i de offentlige systemer før man vælger at kundernes behov skal komme i første række.

  • 6
  • 0

Der manglede noget af teksten;

Dette er et fremragende eksempel på at en fornuftig enterprice arkitektur ikke er mulig inden for det offentlige, men at arkitekturen er besmittet af det manglende politiske mod der er for den politiske ledelse af de relevante ministeriet,

  • 2
  • 0

Hvor mange bruger så stadig klippekort i HT-området? Er det 30% eller 90%?

Og planen er at også pendlere skal bruge Rejsekortet. Hvis de regnes med, hvor mange procent bruger så rejsekortet aktivt? 10%?

Hvad er en "aktiv kunde"? En der kører 4 gange om ugen?

Med 550.000 kunder er det kun 10% af befolkningen der bruger/har et rejsekort. Det er vel at betegne som en fiasko? NemID har 2 mill. tvungne brugere, så det er en meget større "succes".

  • 6
  • 0

Set i lyset af, hvordan DSB stod i det i 2011 og til i dag, er der en del set i bakspejlet, der virker lidt underligt.
For dengang, da DSB ofrede den første mia. på dette "projekt" ejede de kun 12½ % af Rejsekortet, de forsøgte sig så sidste år, om at påberåbe deres økonomiske formåen, med at have investeret i halvdelen af hele projektets omkostning og mente, at deres majoritet skulle være 50%, dette fik de så ikke lov til af alle de andre interessenter, - og måske derfor også, at "hammeren" falder lidt hårdere. - måske!..

  • 1
  • 0

.....og om nødvendigt 'OCR behandlet' før udgivelsen, kan umuligt påføre nogen væsentlig udgift.

Helt enig, men du kender ikke meget til offentlig politisk forgiftet administration, hvis du mener den sidste sætning alvorligt :-)

Jo, faktisk en hel del til offentlig administration, men da ikke meget til 'forgiftet' - og da slet ikke på et sådant rent praktisk område.

Der er naturligvis gode og minder gode eksempler på innstitutioner, men jeg tror faktisk, det helt overvejende er et spørgsmål om at stille kravet og så fra centralt hold angive nogle få brugbare OCR værktøjer ol.

Lars :)

  • 1
  • 1

Jeg synes det er klart at klippekortene skal bevares udover den nuværende frist. Dem der bedre kan lide at bruge rejsekortet kan så fortsat gøre det. Dem der ikke kan lide at blive registreret mv. og bor afsides og kun har kontanter eller Master Card kan så fortsætte med klippekort.

I fællesskab må vi sluge de højere priser pga. rejsekortet, hvis selskaberne vil fortsætte med at smide gode penge efter dårlige. men det er jo som bekendt så let at bruge andre folks penge.

  • 6
  • 0

Problematikken med Klippekort er, at der desværre er flere og flere typer iblandt øvrigheden, der udøver hærværk mod disse apparater og at omkostningerne er ved at løbe fuldstændigt løbsk og desuden er der store omkostninger på drift, service og vedligehold, desværre..

  • 0
  • 2

" Er det noget du kan dokumentere? "
" Er der ikke mere tale om at automaterne bevidst ikke vedligeholdes, for at presse folk over på rejsekortet?"

Nu har jeg selv forespurgt de rette instanser og sammenlagt drejer det sig om minimum små 25 mil. om året på landsplan og dette tal er stigende.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke forstå at der kan begås hærværk mod automaterne i busserne, som er overvåget af chaufføren, og det er de fleste automater. På mange S-stationer står automaterne under åben himmel, så det er ikke underligt, hvis der er problemer med driften. Men det er der råd for!
Der kan iøvrigt også drives hærværk på rejsekort udstyr og billetautomater på ubemandede stationer, så det er et underligt argument mod klippekort, der fremføres!

  • 2
  • 0

Nu har jeg selv forespurgt de rette instanser og sammenlagt drejer det sig om minimum små 25 mil. om året på landsplan og dette tal er stigende.

Spurgte du så ikke samtidig om, hvad udgifterne til at drive rejsekortsudstyret er på et år ??

At gøre drifts og vedligeholdelsesudgifterne til et argument får at fjerne klippekortene er direkte ynkeligt - er det måske gratis at drive Rejsekortet. Det er vist faktisk op til 3 gange så dyrt sammenlignet med klippekortudstyret, og så er udstyret til klippekort teknisk meget mere simpelt end udstyr til rejsekort, men trafikselskaberne får selvfølgelig ikke deres millimeter afregningen...

  • 1
  • 0

At gøre drifts og vedligeholdelsesudgifterne til et argument får at fjerne klippekortene er direkte ynkeligt

Helt enig. Samfundet kan naturligvis fortsat leve med de reelle omkostninger, når vi i mange årtier har kunne bære omkostningerne. Men man skal naturligvis fortsat nyanskaffe og vedligeholde uden hensyn til nogen slutdato,

....men trafikselskaberne får selvfølgelig ikke deres millimeter afregningen...

Men det er jo netop et af de helt tossede påfund, at der skal afregnes efter den enkelte passager, på den enkelte rute, til den enkelte operatør.

Vi taler grundlæggende om et et fælles og af det offentlige betalt system.

Derfor kan passagerer, der skal gennem hele landet, naturligvis godt betale mere, end man skal i metroen.

Lars :)

PS!
Mange gange skal man forlange, at nye systemer skal være rentable helt selv og uden eller kun minimalt at indregne besparelser på gamle systemer. Det er alt for ofte set, at det nye var dyrere, og omkostningerne ved det gamle blev overdrevet - fordi man så gerne ville have det nye.
Det er en sygdom enhver 'bevilger' bør bekæmpe med alle midler - alle!

  • 1
  • 0

Nu har jeg selv forespurgt de rette instanser og sammenlagt drejer det sig om minimum små 25 mil. om året på landsplan og dette tal er stigende.

Det ville være smart at du havde bare sat dig lidt ind i den økonomiske situation på klippekort vis-a-vis rejsekort. Hvis du har lavet forespørgsler, så ville du have fået oplyst at rejsekortet koster meget at håndtere - en ekstraudgift til klippekort på 25 mil er småting i forhold til rejsekortets omkostninger.

Fra ing.dk tidligere reportage på området:

Movias driftsudgifter til rejsekort løber op i 134 mio. kr. om året. Desuden skal selskabet betale 57 mio. kr. af på det lån, som har gjort det muligt at udvikle systemet og installere rejsekort-standere i busserne. Klippekortet koster Movia 63 mio. kr. årligt.

http://ing.dk/artikel/rejsekortet-er-tre-g...

  • 0
  • 0