menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
DSB siger nu farvel til omkring 100 ansatte i administrationen, svarende til en reduktion på syv procent. Nedskæringerne sker ifølge en pressemeddelelse fra DSB både som konsekvens af faldende indtægter, et behov for løbende at effektivisere virksomheden og visionen om, at DSB fra 2030 skal kunne klare sig uden kontraktbetaling fra staten.
DSB meldte allerede i maj 2017 ud, at selskabet fra 2030 kan klare sig uden de omkring fire milliarder kroner fra staten årligt, svarende til en tredjedel af DSB’s samlede omsætning på 12 milliarder kroner.
»DSB oplever faldende passagerindtægter samtidig med, at vi de kommende år skal levere billigere og mere effektiv togdrift,« siger administrerende direktør Flemming Jensen i pressemeddelelsen.
Forudsætningen for at kunne køre uden statstilskud i 2030 var vel at mærke, at DSB får lov at beholde stort set de samme strækninger som i dag, hvilket med den seneste transportpolitiske aftale ikke bliver tilfældet: Udmeldingen om fyringerne kommer under en måned efter den politiske aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, om at S-togene skal automatiseres, mens driften skal privatiseres. Samtidig skal Kystbanen udskilles fra Øresundstrafikken. S-togene står for omkring 60 procent af DSB’s passagertal og næsten en tredjedel af DSB’s samlede kørte togkilometer.
Læs også: Her er hovedpunkterne i ny togaftale
»Vi har de senere år haft fokus på at reducere omkostninger bl.a. med besparelser på betjent billetsalg, lukning af urentable kiosker og optimering af driften. Med de udfordringer DSB står overfor, er vi også nødt til at have en mere effektiv administration med færre medarbejdere,« siger Flemming Jensen i pressemeddelelsen.
I maj 2017 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftale om en erhvervspakke, som kommer til at koste DSB 1,2 milliarder kroner over de fire år, men som i stedet blandt andet skærer afgifterne til strøm til opvarmning, nødder og nogle typer af alkohol. Aftalen reducerer DSB’s betaling for at køre tog hvert år frem til 2021.
Nedlægningen af stillinger vil ifølge DSB omfatte både ledere og medarbejdere i administrationen. Opsigelserne forventes at blive gennemført med udgangen af januar.
Kender mange der lige arbejder 3-4 timer så ellers sidder og hyggesnakker.
Jo, jo, men er du sikker på, at fyringerne rammer så højt oppe i ledelses-lagene?
/Bo
Det skulle jo nok passe, at de ikke gør, så det er folkene i " på gulvet", der står for tur - igen -.
DSB synes ikke at have registreret et fænomen, som hospitalerne har oplevet. Vagtlægerne begynder at sige op med problematiske følger.
Flugten blandt vagtlægerne tåler vist ingen sammenligning med det, som DSB gennemgår nu. Vidt forskellige årsager og vidt forskellige konsekvenser.
Ikke forstået.
Jeg kan sagtens leve uden jernbaner og ville være død et par gange uden hospitaler?
Jeg har flere læger i omgangskredsen som rejser rundt med tog. Både job, forskning og møder. Og?
Intet er sikkert, men det for mig begyndelsen på effektivisering, som det skete med sygehusene i 00'erne, der kan sagtens effektiviseres for 30%, er sikker på at der er MANGE inkompetente folk som har fået lov til at gå i hi derinde.
...trafikministeren
...de faldende passagertal kan have noget at gøre med effektiviseringerne. Nej, det er fjollet. Folk elsker jo dårligere service.
Skrevet fra et pænt og rent tog der lige nu bevæger sig på snedækkede spor med 315 km/t, har fuld mobildækning, salgsvogn med mad og drikke, samt gode sæder med justerbar ryg og sæde. Her er passagertallene underligt nok stabile.
Når man taler med folk i sektoren, som angiveligt skulle have indsigt, så peges der på den opsplitning af DSB, som skete i 1997. Dengang skiltes infrastruktur fra togene. Dvs. DSBs rolle skulle være primært som togoperatør.
Men problemet er, anføres det, at DSB aldrig har accepteret dette og at man fortsat, ihvertfald personalet, agere som om man er, som man var. Hvis det er rigtigt, ja så tyder det på, at der foregår en del dobbeltarbejde i sektoren, hvorfor afskedelserne næppe vil blive mærkbart for de rejsende.
Citat:
"Med de udfordringer DSB står overfor, er vi også nødt til at have en mere effektiv administration med færre medarbejdere,« siger Flemming Jensen i pressemeddelelsen."
Det er en skæg tankegang, som vi i den private sektor har meget svært ved at følge.
1)
Hvilken speciel situation er det lige nu, som gør man er interesseret i en effektiv administration, og under hvilke situationer er en effektiv administration ligemeget?
2)
Hvorfor er man ikke altid interesseret i at spare på virksomhedens ressourcer for at udvise større rentabilitet?
3)
Hvis besparelser på administrationen gør man bliver mere effektiv, så er det da en win-win for virksomheden, og næppe noget som skal beklages.
4)
De fyrede medarbejdere som ved deres fyring gør virksomheden mere effektiv, må godt nok føle de har spildt deres arbejdsliv.
Den private sektor drives angiveligt efter "forretningsmæssige" principper.
Den offentlige sektor er efter indføringen af "New Public Management" styret efter de samme principper.
Begge sektorer lider af manglende udbud af arbejdskraft, OK!!
Altså: Hvordan løser man det problem?
Logik for perlehøns - eller hvad??
......må man lave selv.
Jeg har iagttaget at de firmaer der råber højst om manglende arbejdskraft også er de som har færrest elever og lærlinge.
Elever der skal finde praktikpladser i deres skoleforløb har det ret hårdt når de fylder 18. For samme firmatyper der råber som har arbejdskraftmangel ansætter kun den billige arbejdskraft under 18 og genantager dem ikke når de er fyldt 18, men erstatter dem med friske 16-17 årige.