DSB forsøgte at ændre Rigsrevisionens kritik af IC4-arbejdet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DSB forsøgte at ændre Rigsrevisionens kritik af IC4-arbejdet

Illustration: Jens Hasse/Chili

DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdig har ikke været tilfredsstillende. Sådan lød konklusionen, da Rigsrevisionen sidste år afleverede sin beretning om sagen til Statsrevisorerne.

Rigsrevisionens beretning, som udløste hård kritik af DSB fra Statsrevisorerne, beskriver blandt andet, at DSB ikke har gennemført en række af de aktiviteter, som det schweiziske konsulenthus Prose tilbage i 2014 kaldte afgørende for at få en færdigbygget og stabil togflåde ud af IC4 i 2019.

Nu viser aktindsigt i flere af sagens dokumenter, at DSB op til offentliggørelsen af den kritiske revisionsrapport flere gange forsøgte at få foretaget ændringer i Rigsrevisionens beretning.

Som led i Rigsrevisionens undersøgelse blev DSB bedt om at kommentere på et udkast til beretningen. DSB sendte som svar en række forslag til faktuelle rettelser og præciseringer, men også Rigsrevisionens overordnede konklusioner ønskede DSB at få ændret.

Læs også: Rigsrevisionen undrer sig: Ministeriet svarer ikke på, hvordan det går med IC4

DSB bad således om, at Rigsrevisionen helt undlod at konkludere, at DSB's indsats med IC4-togene har været utilfredsstillende. Det er alene resultatet af DSB's indsats med togene, der har været utilfredsstillende, lød argumentet fra DSB.

»DSB er af den opfattelse, at det ikke er indsatsen, men derimod resultatet af indsatsen og den deraf følgende manglende indfrielse af indsættelsesplanen, der er utilfredsstillende. DSB er uenig i, at indsatsen har været utilfredsstillende og finder, at det vil være mere retvisende at justere konklusionen således, at det er resultatet af indsatsen, der er afgørende. Som det er beskrevet nu, fremstår det som om, at indsatsen har været utilfredsstillende, fordi togenes driftsstabilitet ikke er øget i undersøgelsesperioden,« skriver DSB i sine kommentarer til Rigsrevisionens udkast i august 2017.

Illustration: Fra aktindsigt

»DSB anerkender, at konklusionen og vurderingerne er Rigsrevisionens egne, men ...«

Rigsrevisionen ændrede ikke i sin konklusion, og da DSB i september på ny indsendte kommentarer i en afsluttende høring, gentog DSB argumentet.

»DSB anerkender, at konklusionen og vurderingerne er Rigsrevisionens egne, men vil blot endnu engang påpege, at DSB er af den opfattelse, at det ikke er indsatsen, men derimod resultatet af indsatsen, og den deraf følgende manglende indfrielse af indsættelsesplanen, der ikke har været tilfredsstillende,« skrev DSB i september.

Det er vel at mærke normal praksis, at Rigsrevisionen indhenter kommentarer fra undersøgte myndigheder og selskaber. Og i den forbindelse er det også almindeligt, at de undersøgte parter forsøger at påvirke Rigsrevisionens konklusioner, siger professor Peter Munk Christiansen, leder af Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

»Det er ikke ualmindeligt, at undersøgte selskaber og myndigheder forsøger at ændre på Rigsrevisionens konklusioner, selv om formålet med processen først og fremmest er at rette faktuelle fejl og misforståelser,« siger Peter Munk Christiansen.

Derimod finder han det påfaldende, at det ifølge DSB ikke er indsatsen med IC4, men alene resultatet af indsatsen, der har været utilfredsstillende.

»Det virker som et besynderligt skel, DSB her forsøger at stille op, eftersom man jo må forvente en vis sammenhæng mellem indsatsen og resultatet af indsatsen. Men det er ikke overraskende, at DSB forsøger med det argument. Det er interessevaretagelse fra DSB's side, og så må Rigsrevisionen jo vurdere hvilke argumenter, man vil lade sig påvirke af,« siger Peter Munk Christiansen.

Har ikke forstået kompleksiteten

I kommentarerne til Rigsrevisionens udkast konkluderer DSB blandt andet, at den hårde medfart fra Rigsrevisionen skyldes, at Rigsrevisionen ganske enkelt ikke har forstået sagens kompleksitet.

»DSB vil indledningsvis anerkende, at Rigsrevisionen har ydet en betydelig indsats for at forstå den meget komplekse opgave DSB løfter i forhold til at bygge IC4-togene færdig. […] En gennemlæsning af beretningsudkastet viser imidlertid, at DSB ikke til fulde er lykkedes med at beskrive kompleksiteten af opgaven. En lang række forhold medfører, at det at udvikle og bygge IC4 færdigt ikke har været et udviklingsprojekt i traditionel forstand. Rigsrevisionen nævner langt hen ad vejen disse forhold, men DSB er af den opfattelse, at den samlede kompleksitet, der indebærer, at DSB til stadighed arbejder med en række delmål hvad angår udvikling og drift, hvoraf nogle er indbyrdes konkurrerende, undervurderes i den samlede konklusion. Således finder DSB ikke, at denne kompleksitet tillægges tilstrækkelig vægt, når Rigsrevisionen samlet konkluderer, at DSB's indsats har været utilstrækkelig,« skriver DSB i sine kommentarer i august.

DSB påpeger i notatet, at arbejdet med IC4 ikke har handlet om at løse i forvejen kendte opgaver med færdigudviklede tekniske løsninger, men at det har været nødvendigt at udvikle alle togets grundlæggende systemer og komponenter for overhovedet at kunne begynde at definere de nødvendige tekniske løsninger. Set i det lys har DSB's arbejde med IC4 i selskabets egen opfattelse været acceptabelt.

»Det er DSB's vurdering, at det generelle arbejde med udvikling og færdigbygning af toget er sket med en acceptabel fremdrift,« skriver DSB i sine kommentarer i august.

Illustration: Fra aktindsigt

Utilstrækkelig værkstedsbemanding

Konsulenterne i Prose konkluderede i 2014, at det var realistisk at nå op på 74 driftsstabile IC4-togsæt i 2019. Som en del af den plan skulle DSB blandt andet ansætte flere medarbejdere til at undersøge og løse de mange fejl på IC4.

DSB fik imidlertid først ved udgangen af 2016 ansat den forudsatte bemanding på IC4-værkstedet, hvilket ifølge Rigsrevisionen spillede en væsentlig rolle i arbejdet med Proses plan, som DSB i 2016 måtte erkende ikke kunne gennemføres. Derfor indgår bemandingen også som ét af tre overordnede punkter i Statsrevisorernes kritik af DSB. Men også på det punkt går DSB i rette med Rigsrevisionens konklusioner.

Læs også: Førerløse S-tog: Dansk togtrafik bliver igen prøvekanin

»DSB deler ikke Rigsrevisionens opfattelse af, at ansættelserne er et udtryk for utilstrækkelig fokus på opgaven. For at værkstederne dagligt kan levere det aftale antal togsæt til drift, og at det arbejde, der foregår på værkstederne, er af højest mulig kvalitet, er det afgørende for DSB, at ansættelserne sker i et tempo, hvor det sikres, at de nye medarbejdere læres grundigt op, og at værkstedet er er moden til at modtage et givent antal nye håndværkere [sic],« skriver DSB i august.

»At ansættelserne er fundet sted i det givne tempo, er et udtryk for, at DSB har prioriteret og ansat ressourcer, når der har været behov for det. I fald IC4-værkstedet skulle have taget imod op til 40 medarbejder på én gang, ville det have medført unødigt ressourceforbrug, faldende effektivitet og flere fejl på toget som følge af manglende oplæring,« skriver DSB videre.

Derudover indeholder de i alt 15 siders kommentarer en række mindre, tekstnære kommentarer. De to dokumenter kan læses i deres fulde længde nedenfor.

DSB: Vi har forsøgt at implementere så mange tiltag som muligt

Ingeniøren har spurgt DSB, hvordan indsatsen med IC4 kan være tilfredsstillende, mens resultatet af indsatsen med IC4 er utilfredsstillende. Her forklarer Jürgen Müller, direktør for strategi og togmateriel, at opgaven har været vanskeliggjort af, at togene skulle færdiggøres, mens IC4-flåden har været indsat i drift.

»Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem indsatsen og resultatet af indsatsen. Men der er forskel på input og output. Målet var at gøre IC4 i stand til at erstatte IC3, og det er ikke lykkedes. Men vi vil gerne fremhæve, at vi gjorde, hvad vi kunne for at nå i mål. Det leder videre til spørgsmålet om, hvorvidt Rigsrevisionen har forstået sagens kompleksitet: Rigsrevision undersøgte vores arbejde med at færdiggøre IC4. Men vi skulle færdiggøre IC4 samtidig med, at vi skulle holde tilstrækkelig mange IC4-tog i drift. Og det gør opgaven meget kompliceret,« siger Jürgen Müller. Han har ikke selv haft noget at gøre med DSB's kommentarer til Rigsrevisionen, men DSB tillader ikke, at deres fagmedarbejdere stiller op til interview.

Læs også: Transportministeriet forsøgte at ændre Rigsrevisionens kritik

Læs også: Transportministeriet afviste i seks uger at udlevere notat til Rigsrevisionen

Hvis I har gjort alting rigtigt, men resultatet ikke er blevet tilfredsstillende, skyldes det så, at Proses anbefalinger i 2014 ikke var de rette?

»Nej, det vil jeg ikke sige. Prose-rapporten gav et godt indblik i, hvad der skulle til, for at IC4-togene kunne komme i drift efter hensigten. Vi har forsøgt at implementere så mange af tiltagene som muligt. Men tingene udvikler sig over tid, og vi er blevet klogere på toget, og nogle af anbefalingerne har vist sig ikke at være mulige, fordi togene samtidig skulle anvendes i drift,« siger Jürgen Müller.

Men Prose tog jo højde for, at togene også skulle anvendes i drift, da de leverede deres anbefalinger i 2014.

»Jeg kan kun forholde mig til Rigsrevisionens rapport. Og Rigsrevisionen ser kun på færdiggørelsen af togene. De ser ikke på driften, og derfor anerkender de ikke til fulde den kompleksitet, der ligger i opgaven,« siger Jürgen Müller.

Rigsrevisionen: Ikke enige med DSB

Rigsrevisionen endte med ikke at imødekomme DSB's ønske om at rette kritikken mod resultatet af DSB's indsats med togene frem for selv indsatsen.

»Rigsrevisionen vurderer, at DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige i de 2 år, undersøgelsen omfatter, ikke har været tilfredsstillende. Det skyldes, at DSB ikke har gennemført en række af de aktiviteter, som Prose vurderede var afgørende for at nå målene for bl.a. driftsstabiliteten,« skriver Rigsrevisionen i sin endelige beretning, som udkom i oktober 2017.

Hos Rigsrevisionen oplyser pressechef Lisbeth Sørensen, at man ikke er enig med DSB i, at Rigsrevisionen ikke har forstået kompleksiteten i arbejdet med IC4. Eller at DSB har ret i, at Rigsrevisionen fremfor indsatsen med IC4 skulle have fokuseret på resultatet af indsatsen.

Hun oplyser, at ingen af de to indvendinger har affødt væsentlige ændringer i Rigsrevisionens beretning.

Dokumenter Aktindsigt, j.nr. 75125 by Ingenioeren on Scribd

IC4

Nu kender vi dem igen.

Tidligere var det den væsentligste ting for DSB at komplicere tingene," jernbane er besværligt og der er mange forhold, som er afhængige, for at det kan lykkes".

Jeg troede den tid var forbi, men det var det så ikke.

DSB må da til enhver tid have kunnet tage 1-2 IC4 togsæt ud og gjort dem færdige. Herefter kunne man have sat ændringerne i produktion. Men det gjorde man ikke, der blev lavet "en gryderet", hvor ingen resultater blev opnået. Var det mon med vilje?

  • 20
  • 3

...hvorfor påtog DSB sig så dén opgave? Har man vidst, hvilke risici, dét ville medføre - og oplyst så tilpas grundigt, at Ministeriet også dengang var klar over, hvor komplekst det ville være.

...eller var DSBs tilgang til den nye rolle som togproducent mere: "Det fikser vi - hvor svært kan det være?".

  • 18
  • 1