Et flertal i Folketinget har nu banet vejen for, at DSB kan sætte det længe planlagte indkøb af nye elektriske togsæt for 11 milliarder kroner i gang. Det skete i går, da forligskredsen bag aftalen (regeringen og DF, S, RV, ALT og SF) godkendte DSB’s udbudsmateriale, som selskabet har rettet til, efter at forligskredsen tidligere på året besluttede, at udbuddet også skulle omfatte vedligeholdelse af togsættene.
Det skal reducere de børnesygdomme og driftsproblemer, »som man i alt for lang tid har måttet acceptere med IC4-togene,« som det lyder i den politiske aftale.
Det har forsinket processen en smule, men DSB er nu klart til at udsende udbudsmaterialet for indkøb af mindst 100 eltogsæt. De forventes at kunne køre med passagerer fra begyndelsen af 2024.
Derudover kommer DSB også til at opruste på lokomotiver og togvogne. Alle Folketingets partier har nemlig også indgået aftale om, at DSB skal udnytte en option på at købe 16 nye ellokomotiver foruden de 26 lokomotiver, som selskabet i marts indgik kontrakt om med Siemens. Samtidig skal DSB inden sommerferien gå i gang med at indkøbe mellem 40 og 56 nye togvogne, der skal supplere den eksisterende flåde på 113 dobbeltdækkervogne.
Læs også: Her er Danmarks nye el-lokomotiv
DSB skal efter forventningen indgå kontrakt om vognene senest i 2019, så togene kan sættes i passagerdrift fra begyndelsen af 2022.
Dermed kan DSB som planlagt kan udskifte sin aldrende flåde af dieseltogene IC3 og IC4, samt den elektriske IR4-videreudvikling af IC3. DSB skriver i en email, at administrerende direktør Flemming Jensen er glad for den politiske aftale om indkøbene.
»Med dagens beslutning er det for alvor cementeret, at toget spiller en central rolle i fremtidens trafik i Danmark. Pendlerne kan nu se frem til moderne, effektive og punktlige danske tog i en overskuelig fremtid,« lyder det fra direktøren.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
At bruge udtrykket “børnesygdomme” om IC4’s problemer, må vel kunne betegnes som årets underdrivelse!
Gad vide om der ikke tikker et godt italiensk tilbud ind, som DSB hopper jublende på..?
........teenageårene er vist endnu værre ;-)
Nu kan de snart gå på pension ;-)
Det virker en anelse pudsigt den her rækkefølge tingene sker i.
Sidste år ved denne tid offentliggjorde Regeringen "En fremtidssikret jernbane", der påviste besparelser på mia, ved at konkurrenceudsætte jernbanen, og lave en ny struktur. I december i år blev de fleste dele af EUs fjerde jernbanepakke, der netop forlanger konkurrenceudsættelse fra 2020 indført i dansk lov. Ingen af de to ting, der kan have kollosal betydning for DSB, er dog politisk behandlet endnu.
Istedet vedtager man politisk, at DSB skal indkøbe for 15 mia kroner nye tog, selv om DSBs kontrakt udløber i 2024, mens DSBs ledelse udtaler sig om "togets fremtid i den danske trafik" (men altså ikke et ord om DSBs fremtid)
Er det i virkeligheden de facto besluttet, at DSB skal sælges eller overgå til at være et materielselskab?
Glad for at han siger "pendlerne", måske skulle der have stået de sjællandske pendlere. For vest for Storebælt har toget tabt kampen, og det er med politikernes velsignelse: Togfondens projekter er sat i skammekrogen og signalprogrammet har nærmest ukendt tidshorisont. Elektrificeringsprogrammet nord for Aalborg og mod Herning/Struer hænger i en tynd tråd (og Aarhus H er uafklaret). Man har i stedet valgt at udbygge motorvejene. Pt. er det motorvejen mellem Skanderborg - Århus der udbygges.
Er DSB, eller hvem der nu er indkøber, forpligtet til at tage billigste tilbud ?
Kan man diskvalificere firmaer på forhånd eller kunne Ansaldo-Breda eller relaterede selskaber lave en ny IC4 ?
Man må håbe at prækvalificerede leverandører stiller 2-3 togsæt til rådighed til omfattende tests i intensiv daglig drift gennem en længere periode for at finde fejl og mangler, inden vinderen udvælges og den endelige kontrakt underskrives. Skrot har man fået nok af.
@ Magnus Grundwall
I gamle dage havde vi statsdrevne luftfartsselskaber. Selv i kapitalismens land USA, var mange priser på flybilletter dikteret af staten, nogle helt op i 1990´erne. Lufthavnene ejet af staten og rutenettet ligeledes statsdikteret og der var næsten aldrig konkurrence på ruterne. At flyve var dengang et privilegie for de få.
I dag har vi privatejede lufthavne og flyselskaber, og det er billigere end nogensinde at flyve. Der er langt flere afgange at vælge mellem, og der er gode muligheder for selv at sammensætte hvilken komfort man ønsker på sin rejse. Flytrafikken bare stiger og stiger og branchen er ved at drukne sig i succes.
Med samme medicin kan man givetvis gøre den katastrofale jernbanedrift til en succeshistorie. Flyt ansvaret fra staten til private, og den vil blomstre som alt andet.
Du mener ligesom i England, hvor de nu prøver at finde ud af hvordan de skal renationalisere hele showet ?
Fordi en stat (England) ikke kan håndtere en udlicitering, betyder det ikke private virksomheder ikke kan køre tog. I USA er godstog en god forretning, i Danmark har vi stort set ingen indenlandsk godstrafik tilbage.
Nævn mig en eneste opgave staten kan løfte?
Jernbanedriften? Nej, kig på IC4 og Signalprogrammet.
Politiet? Nej, IT-skandale og nærmest lovløse områder.
Sygehusene? Budgetoverskridelser, ventelister, sundhedsplatformen, læk af personfølsomme oplysninger.
Museer? Underskudsforretninger på stribe.
Skolerne? Blandt de dyreste i verden men vores børn er langt fra de dygtigste.
Militæret? Budgetskandaler og fly der ikke kan flyve.
Vejene? Trængsel koster os milliarder hvert år.
Nu leverede Ansaldo-Breda ret fortrinlige elektriske tog, jeg har selv kørt 350km/t mellem Milano og Rom i et tog som lignede IC4 på en prik men med elektrisk drift (og det var før det første IC4 var leveret).
Det må stadig være muligt at kræve at togene skal have en minimal mulighed for at køre på batterier på givne distancer (uanset at hastigheden så er lidt lavere) for det må da kunne spare enorme summer i elledninger over broer og i tunneler og mht. til ikke at behøve at immunisere så mange signaler. Det er vel ikke et enten eller. Man må da kunne finde den optimale fordeling mellem ledninger og batteri, og så må man sætte farten lidt ned hen over broerne...
Ja der er en issue med pentografen.. men det må da kunne løses.
Og før der går panik IC4 trauma i os så er det ikke ny teknologi, og vil bestemt ikke være det når disse tog skal være køreklar.
Nu er AnsaldoBreda jo heldigvis i mellemtiden blevet købt af Hitachi, som har været med til at bygge mange Shinkansen-tog, så mon ikke der er mere styr på kvaliteten i dag.
Antallet af passagerer som SBB (Schweiziske jernbaner) fragter om året svarer til det halve af den samlede årlige flytrafik i EU...
Nu er afstandene også en smule større i USA, så der giver det formenteligt mere mening at flytte rundt på godset flere gange på turen, end det gør i Danmark.
I Danmark er det ofte hurtigere/nemmere/billigere at hente godset på en lastbil og så måske omlade en gang på en central og så afsted til modtageren, end det vil være at flytte det på en lastbil til et futtog som så igen skal omlæsses til en lastbil og ud til modtageren.
Det ville ellers være rart for E45 at flytte mere trafik over på skinnerne, men det virker ikke til at være noget man vil i Danmark.
Sagen om IC4 handler jo i sin grund om nogle italiener der troede de kunne lave deres framragende eltog om til et diesel tog.
Jeg har boet i Italien i et halvt år, og har kørt med disse eltog hver dag og kan kun sige at de køre upåklageligt.
De bliver også brugt i Københavns metro.
Og tro det eller lad værre, men de er faktisk mere præcise med tiden end her i DK!
MEN når det så er sagt, så bør DSB se på hvor sund en økonomi den virksomhed de kommer til at handle med er, for AnsaldoBreda eller Hitachi Raul Italy som det hedder i dag, har haft en del problemer med deres ny højhastighedstog, så ville de jo nok være i en position og efter min mening, med mit spartanske kendskab til italienske metoder, hvor de af økonomiske årsager ville underbyde, blot for at får et chashflow..!
Det kunne være rart hvis “vi” denne gang satte et støtter fokus på det holistisk i udbudet end på den lige nu og her pris, da den jo alligevel aldrig holder! Det er jo notorisk!
Det er kun skinner, som er kommet tilbage til staten i Storbritannien.
Men det er flere steder kommet andre operatør på fri trafik. Flexbus har fået Flextrain i Tyskland. Sverige kører MTR imellem Göteborg og Stockholm med nye tog. Og Tjekkiet har flere operatører presset prisen ned og sat kvalitet op, hvor der også bliver investering i nye tog... Der kommer på et tidspunkt også alternative operatører til Danmark, når der er elektrificeret til Aarhus og Aalborg.
Disse i DK meget udskældte IC tog kører altså i Italien og har gjort det i mange år. I min optik skyldes fejlene DSB & danske klåge Åger.
KEN
Hvis man er så helvedes utilfreds kan Cirkus DK bare selv lave sine tog fra 0 - så får vi se hvordan DET fungerer ?
med at give de mennesker flere penge - de kan ikke bruge dem fornuftigt.
Du mener ligesom IC3, IR4 og ME? Fint tror jeg.
Jeg skal ikke kloge mig på IC4, men jeg tænker bare at vi i hele denne lange kedelige sag, kun har hørt om sagen fra DSB's side. Tilsyneladende har AnsaldoBreda fået mundkurv på af "nogen". De har på intet tidspunkt fortalt deres historie.
Der skal to til tango, og DSB har måske en interesse i at AB bliver gjort til ene syndebuk.
Er der en der kan linke til en udtalelse om IC4, fra AB, som ikke er "ingen kommentarer"?
Nu er ME bygget at det daværende Henschel, Kassel, Tyskland, for nuværende ejet af Bombardier ..
https://en.wikipedia.org/wiki/Henschel_%26...
https://da.wikipedia.org/wiki/Litra_ME
P[ siden du linker til står der, at Scandia også var med?
@Mikkel
Nu er det jo Ansaldo, som har leveret tog, som ikke er i orden, så hvad skulle de sige? når de ikke vil/kan påtage sig at bringe dem i orden.