DSB erkender dårligere mobil-dækning i IC4-tog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DSB erkender dårligere mobil-dækning i IC4-tog

Den dårlige mobildækning i de nye og forsinkede IC4-tog hænger i følge DSB sammen med, at togene er nye, hvor en række hensyn i forhold til sikkerhed og komfort betyder, at mobilstrålerne for sværere ved at komme ind og ud af toget.

»Jo nyere et tog i denne klasse er, jo større bliver afskærmningen i forhold til den type mobiltelefoni, der er kendt i dag,« siger IC4-programchef i DSB Torben Kronstam.

Så på den måde er udfordringen i forhold til mobildækning også større ved IC4 end ved eks. IC3?

»Ja, fordi det er et nyere tog, der lever op til de nye EU normsæt og forventninger til komfort,« siger han.

En af forklaringerne på, hvorfor mobilsignalerne har svært ved at nå ind og ud af IC4-tog er, at de er spækket med elektronik til at styre døre, lys etc. Og elektronikken skal beskyttes af sikkerhedsmæssige årsager, og det kan i sig selv give problemer i forhold til mobildækningen, forklarer Torben Kronstam.

»Det udstyr skal vi beskytte, for hvis det ikke virker, så har vi en sikkerhedsmæssig udfordring. Derfor skal man skærme dette her tog mod elektromagnetisk stråling. EMC-strålingen ligger i et frekvensområde, som i sin øvre ende ligger i et frekvensområde, der berører området for mobiltelefoner. så når man begynder at skærme toget, så er der en risiko for, man også skærmer i forhold til mobiltelefoni,« siger han.

Også forhold omkring komfort spiller ind i forhold til mobildækningen. For at mindske trykændringen, passagererne oplever, når et tog kører under Storebælt, skal et togsæt være så lufttæt som muligt.

»Hvis man kørte under Storebælt med et af de ældre tog, så ville trykudligningen føles væsentligt kraftigere, end den gør med et IC4-tog. Men det, at toget er lufttæt, giver også udfordringer i forhold til mobilsignalernes udbredelsesforhold,« siger Torben Kronstam.

Endeligt er der forhold omkring vinduerne i de nye togsæt, som også er med til at gøre det vanskeligt for mobilsignalerne at trænge ind og ud af togstammen.

Repeatere kan hjælpe

For at sikre passagerer fx ved kollision er der brugt vinduer, der er laminerede på en sådan måde, at brudstyrken øges væsentligt, forklarer Torben Kronstam. Derudover anvendes der solfilter så solstrålerne på den ene side varmer ind gennem vinduet, uden toget på den anden side afgiver varme gennem vinduet. For at sikre at passagererne ved vinduerne ikke fryser, anvendes et særligt filter henover ruderne, så passagererne ikke får det for varmt eller bliver blændet af solen. Ud over det komfortmæssige, så bliver udgifterne til opvarmning også mindre, og derved bliver DSB's CO2 udslip reduceret, påpeger Torben Kronstam.

»Der er kommet skærpede krav til vinduer på flere områder. Både i forhold til lys og varme, men også rent sikkerhedsmæssigt. Nogle steder er der jo mennesker, der står og kaster sten ind på vinduerne så de går i stykker. Derfor er ruderne laminerede, det vil sige, de består af flere lag, som sandsynligvis kan have en indflydelse på mobildækningen,« siger han og tilføjer:

»Det er en udfordring både at lave de sikreste og mest behagelige tog at køre i, og så sikre mobiltelefoni, som skal være til rådighed for kunden.«

Torben Kronstam understreger at udfordringen i forhold til at sikre mobildækning for kunderne ikke kun er DSB's.

»Der er stor forskel på feltstyrken fra mobilmasterne de forskellige steder langs skinnerne. Og det er jo teleoperatørernes ansvar at sikre, at der er dækning på den side. Og på den måde er det samlet set et fælles ansvar at sikre ordentlig mobildækning,« siger han.

For at løse udfordringen i forhold til de for mobilstråler problematiske togsæt er DSB ved at undersøge en række tekniske muligheder. Chef for forretningsudvikling i DSB Claus Klitholm nævner såkaldte repeatere, hvor mobilsignalet kort fortalt bliver transporteret ind og ud af toget via en antenne på togets tag.

Den tanke legede DSB dog også med i oktober 2007, som Ingeniøren kunne fortælle. Men det er altså foreløbigt blevet ved tanken. Og det er ifølge Claus Klitholm også en god idé at afsøge markedet for den rigtige løsning, der kan ende med at skulle installeres i 300 togsæt.

»Problemet er at finde den rigtige teknologi, og så finde en model, der kan hænge sammen økonomisk for vores vedkommende.« siger han.

Claus Klitholm kan ikke sige noget om, hvornår passagererne i de nyere togsæt kommer til at kunne nyde godt af bedre mobildækning.

»Selvfølgeligt skal vi have løst det inden for kort tid. Men hvor kort er kort? Vi kan ikke vente i årevis, det går ikke,« siger han.

Claus Klitholm understreger også, at der er tale om et fælles ansvar i mellem teleselskaberne og DSB i forhold til at sikre mobildækningen.

»Hvis vi ikke kan garantere, at der er fuld dækning næsten hele vejen så nytter det jo ikke, at vi bygger en masse hardware ind i togene - hvis der stadig er huller (i teleoperatørernes dækning, red.),« siger Claus Klitholm.

Uimponeret teleanalytiker

Teleanalytiker John Strand er mildest talt ikke imponeret over, at problemerne i forhold til mobildækningen ikke er løst i IC4-togene. Og han er skeptisk i forhold til DSB's repeater-planer.

»Det lyder godt, når DSB siger det - men jeg kan konstatere, at det sagde de også i 2007. Og så må jeg konstatere i relation til IC4-tog, har DSB sagt mange ting. Og når det kommer til DSB's evne til at leve op til deres løfter omkring IC 4-tog, må jeg konstatere, de har en meget dårlig trackrecord,« siger teleanalytikeren.

Udfordringerne i forhold til at få mobilsignaler ind i en moderne togstamme er ikke isolerede til DSB's togsæt. Men John Strand påpeger, at lande som Schweiz og Tyskland har løst problemerne ved brug af repeatere.

»Det er da en generel udfordring, men i de fleste lande finder man løsninger på det.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man tager kystbane toget, så ryger signalet konstant. Jeg tro at en rejse på een time, ryger signalet med mindst 30 min i alt.

At DSB så erkender dårlig signal er vel godt, men hvad betyder så det? At DSB vil forbedre signalet? eller har de bare kun erkendt det? Hvornår forventer man at DNSB forbedre signalet?

  • 0
  • 0

DSB skulle have gjort det fornuftige dengang i starten af det nye årtusinde og have købt deres tog i Randers i stedet for i Italien!
Bombardier havde tilbudt DSB et tog (Der til forveksling ligner IC4) der byggede videre på den kendte teknologi og erfaringer fra IC3 - men DSB valgte at spare lidt penge ved at købe et fuldstændigt uafprøvet tog der bygger på et ombygget eltog til et helt andet marked end det danske.

Med forsinkelser, leje af erstatningstog og alt det andet denne fadæse har resulteret i havde det sikkert været billigere at købe togene i Randers - og samtidigt holde pengene inden for landets grænser og sikret danske arbejdspladser! Ja og så ville vi allesammen også have haft nye tog for længst - i stedet for et 21 år gammelt IC3-tog og nogle tyske lånetog!

  • 0
  • 0

En af forklaringerne på, hvorfor mobilsignalerne har svært ved at nå ind og ud af IC 4-tog er, at de er spækket med elektronik til at styre døre, lys etc. Og elektronikken skal beskyttes af sikkerhedsmæssige årsager

Og samtidig opfordres teleoperatørerne til at løse problemet med et kraftigere signal!

De mange mobiltelefoner og PCére med modem øger styrken til max mens de forhandler om at komme på masterne langs banen, mon ikke feltstyrken netop bliver højest mulig på denne måde?

Og lys og døre virker jo når det ikke er frostvejr, og når der ikke skrabes sne af ved dørene, kan vi være sikre på at det altid er stråling udefra der generer elektronikken?

  • 0
  • 0

Teleoperatør i Danmark er tilsyneladen lige galde med folk der køre i tog.
Jeg kender flere stationer, UDEN tag, hvor der ikke er mobildækning på perronerne.
Trods at de er bleve gjort opmærksom på det for flere år siden og det flere gange om året i visse tilfælde.

  • 1
  • 0

Ringe mobiltelefoni er en ting. Det smitter også af på 3G dækningen, så man dårligt kan bruge computeren i toget mere (online). Og egen internet har de heller ikke.

Dertil dårlig komfort i sæderne, trapper imellem sektionerne og ringe styring af air condition. Den dag jeg ikke kan vælge IC4 fra mere, der finder jeg nok et helt andet transportmiddel :-/

  • 0
  • 0

DSB har åbentbart valgt den dyre løsning, at indskærme hele toget, i stedet for kun kabler og elektronik.

Hvis elektronikken bygges robust, er skærm normalt uden stor betydning. Er der derimod manglende galvanisk adskillelse, og sløjfer hvori der induceres støj, så er skærm langt vigtigere. Det kan være nødvendigt, at skærme hele toget, hvis datakablerne går flere gange rundt, og der ikke er taget højde for induceret støj i kablet.

Umiddelbart, vil jeg betragte et HF tæt tog, som en nødløsning, på manglende overvejelser omkring EMC problematikken, ved udvikling af elektronikken og trækning af kabler.

  • 1
  • 0

...nutildags snakkes der jo hele tiden om WiFi i tog, osv. osv. Jeg stiller nu et naivt spoergsmaal, for jeg er ikke selv tekniker: skulle mobiltelefonforbindelse fra en togvogn ikke bero paa kommunikationsteknologi installeret inde i toget snarere end "sendemaster" ved siden af sporet?

  • 0
  • 0

så kravet fra mobilfolket er hele jorden skal bombarederes med stråler og overstrøs med antenner så de har 100% signal overalt.
lidt skræmmende .

  • 0
  • 0

Det kan jo ikke være for at beskytte deres elektronik, så havde de jo aldrig tilladt at man kunne benytte en mobil indenfor afskærmningen, der hvor den følsomme elektronik befinder sig. Og som bekendt skruer mobiltelefonerne jo op på fuld styrke, når de ikke har god dækning. Der lyder som en tynd forklaring, sagen er vel bare den, at toget er af metal, med vinduer, der har metalholdig solfolie, og det giver den uønskede dæmpning.

  • 0
  • 0

Velkommen til DSB tog.

Vi byder dem velkommen til denne rejse, der i dag går til X-By.

Vi beder dem være opmærksom på at dette tog er elektronikfri zone. Alt elektronik med radiosendere skal være slukket på hele turen.

DSB ønsker dem en behagelig rejse.

  • 0
  • 0

Alt elektronik med radiosendere skal være slukket på hele turen.

øhh, hvis det er inspireret fra konkurrenten (SAS) så plejer det kun at være under start og landing, dog må man ikke benytte egen mobil eller 3G da jordbaserede master forvirres over hastigheden.

Var der nogen der ønskede sig højhastighedstog?

  • 0
  • 0

Problemet eksisterer ikke kun i IC4. Det gælder i høj grad også i DSBs dobbeltdækkertogsæt som jeg bl.a. benytter på Sydbanen som pendler. Jeg oplever store udfald for både mobiltelefon og mobilt bredbånd. Men hvis det kan løses andre steder, eks. af Virgin Trains i UK, så må DSB også kunne løse det, evt. ved at udgifterne deles med mobiloperatørerne. Så slipper DSB måske også for at skulle etablere hotspot/wifi-løsninger hvor de reelt kun kan entrere med én operatør (som f.eks. i S-togene eller IC3-togene).

  • 0
  • 0

Helt enig, det ville da være en fornøjelse med lidt ro.
Hvis da ikke folk bare råber højere når dækningen bliver dårligere, for det er jo netop alment kendt at det hjælper med lidt mere modulering på signalet. :-)

At de har valgt solfilm i stedet for god mobildækning bliver da en rigtig behagelig detalje når det bliver sommer.

  • 0
  • 0

Ikke noget problem. De stikudtag, vi kender fra IC3-toget til brug for PC'ere mm. eksisterer ikke i IC4-togene, så efter et par timer er der alligevel ingen der kan bruge sin pc'er.

Du skal lede efter dem ved sæderne...

"Et enkeltkørende IC4-tog har 203 siddepladser, tre toiletter, et rummeligt fleksareal med plads til cykler og barnevogne, pantry (køkken) samt stikkontakter ved samtlige sæder."

http://www.turistnyt.dk/news/Rejsenyt/1236...
http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmnt...

  • 0
  • 0

Når man tager kystbane toget, så ryger signalet konstant. Jeg tro at en rejse på een time, ryger signalet med mindst 30 min i alt.

Der er et par problemer i at du kommenterer på denne artikel i den forbindelse:

  1. Der kører ikke IC4-tog på kystbanen.

  2. De dækningsproblemer der er på kystbanen er hverken nye eller betinget af togtype.

For nu at uddybe punkt to, så er lokalitet og varighed for udfald på kystbanen præcis som de var da jeg for 11 år siden gjorde debut som kystbanependler - den gang i Bn-vognene inden de blev malet blå. Der er med andre ord vist nærmest bare tale om alment dårlig dækning, hvilket man kan forvisse sig om ved at tage en bil eller cykel og bevæge sig til de par viadukter/broer der ligger i "udfaldszonerne", og så prøve at fange et mobilsignal. Imponerende er det ikke, men DSB kan næppe lastes for netop det problem - og der er så mange andre fejl og mangler man kan slå dem i hovedet med når det nu skal være...

  • 0
  • 0

Ikke noget problem. De stikudtag, vi kender fra IC3-toget til brug for PC'ere mm. eksisterer ikke i IC4-togene, så efter et par timer er der alligevel ingen der kan bruge sin pc'er.

Stikudtaget sidder der hvor din hånd ligger når du er faldet i søvn ;-)
Måske du lige skal bede sidemanden om at flytte lidt på låret, så du kan sætte stikket i...

Henrik

  • 0
  • 0

Hvornår var det nu at udbudsmaterialet til IC4 togene blev lavet. Det var måske før, der var noget der hed mobiltelefoner?
Det føles ihvertfald sådan.
EMC sikring af hele toget, i stedet for elektronikken, lyder som noget vås.

  • 0
  • 0

Kasper Jensen
Hvorfor skriver du DNSB?
Det betyder
Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse

  • 0
  • 0

jeg kørte med toget fra Kastrup til Århus. På den anden side sad et kvindemenneske og skrålede i telefon hele vejen, hun pausede lige 10 minutter på fyen. Ellers gik munden hele turen , alle var træt af hendes skråleri......... helt uden respekt for andre i vognen. Hun havde været på seminar i kbhn.og skulle fortælle hele kredsen om sine oplevelser
Så en jammer kunne være velkommen , ellers ud i gangen , så er der fred.

  • 0
  • 0