DSB efter ny IC4-hændelse: Vi gjorde det rigtige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DSB efter ny IC4-hændelse: Vi gjorde det rigtige

Koncerndirektør for DSB Vedligehold Frank Olesen fastholder, at det var forsvarligt at lade IC4-togene køre videre efter nærved-ulykken ved Marslev på Østfyn den 7. november.

Også selv om det nu er kommet frem, at et IC4-tog tre dage tidligere var involveret i en anden signalforbikørsel, som dog på nuværende tidspunkt synes noget mindre alvorlig end hændelsen på Østfyn.

»Vi nedsatte umiddelbart efter 7. november hastigheden fra 180 km/h til 140 km/h og indførte restriktioner på bremsesystemet, som har reduceret bremselængden. Så ja, jeg synes, det var forsvarligt at lade togene køre«, siger Frank Olesen til Politiken.

Atkins-analysen satte problemer med bremserne på en tredjeplads på deres hitliste over typiske fejl ved IC4, men alligevel sagde Frank Olesen den 9. november til Ritzau:

»Det er ikke en fejl, jeg erindrer, vi har set før. Nu skal vi have undersøgt, hvad det skyldes, og før den undersøgelse er færdig, synes jeg, det er for tidligt at sige, om det er en fejl, vi burde have været opmærksom på.«

I en meddelelse mandag aften lød det: 'DSB kan ikke afvise, at der er tale om en generel fejl, og har derfor besluttet at standse al kørsel med IC4-tog, indtil begge hændelser er undersøgt af Havarikommissionen, og der er fundet en afklaring på situationen'.

Politikerne er trætte og rasende

På Christiansborg er politikerne rasende over, at DSB må tage IC4 helt ud af drift kort tid efter, at IC4-analysen fra Atkins konkluderede, at togtypen var grundlæggende sund, og at de mange driftsforstyrrelser relativt let ville kunne elimineres.

Socialdemokraternes trafikpolitiske ordfører, Rasmus Prehn, er 'chokeret' over, at ulykkerne nu regner ned over IC4 så kort tid efter, at et 'velestimeret ingeniørfirma' kunne konkludere, at togsættene var grundlæggende sunde.

»Man må spørge sig selv, om det overhovedet giver mening at fortsætte med det her projekt,« siger Rasmus Prehn til TV 2 News.

Det ledende oppositionsparti, Venstre, vil nu helt fjerne togoperatøren DSB fra landets hovedstrækninger.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, mener, at det nu er tid til at udlicitere to af DSB's hovedstrækninger for at aflaste DSB.

Han foreslår, at der hurtigst muligt kommer andre operatører på strækningerne Aarhus-Frederikshavn og Aarhus-Esbjerg.

»Det har den fordel, at DSB kan koncentrere sig om togdriften andre steder i landet, samt at nordjyder og sønderjyder kan se frem til bedre tog end det, DSB kan tilbyde, efter IC4-togene er taget ud af drift,« siger Kristian Pihl Lorentzen til epn.dk.

Indstillingen af IC4-driften kommer dog ikke umiddelbart til at betyde det store for den daglige trafik, da kun 98 ud af omkring 7.500 ugentlige afgange er med IC4-togene.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da IC4 projektet er begyndt at være trættende og ikke byder på andet en nye overskrifter om fejl og krav om flere penge, mener jeg at projektet skal skrottes.

Men jeg er uenig i at DSB skal privatiseres, da vi bare skal se til Tyskland for at se hvordan det er gået DB efter de blev privatiseret. Skræmme eksemplet er England hvor privatiseringen førte til flere ulykker og ingen vedligeholdelse. Derudover burde et statsdrevet selskab være bedre for samfundsøkonomien en private firmaer der skal have overskud til aktionærerne. For om det er et statsejet eller et privatfirma ændrer ikke på at kommuner, regioner og staten skal give dem penge for at kører udover de penge de tjener på salg af billetter.

  • 0
  • 0

Citat fra artiklen:

"Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, mener, at det nu er tid til at "udlicitere to af DSB’s hovedstrækninger for at aflaste DSB.

Det måtte jo frem. Gennem mange år her den liberalt orienterede regering kørt DSB rundt i manegen. Først skulle de være opsøgende med hensyn til udenlandske kontrakter, og bagefter fik de tæsk for at have gjort det.
Jo flere tæsk de får, desto nærmere kommer man Venstres inderste drøm: At få det hele privatiseret -- ligegyldigt hvad. Det starter naturligvis med, at man tager de bedste strækninger fra dem, og så bagefter kan sige, at de kun kan skabe underskud.

Som indlægget ovenfor viser, er det en dårlig idé for landet og passagererne med privatisering, men når man nu er liberal, så gør er det ikke så vigtigt med samfundet.

Venstres ordførers udtalelser afslører, hvad Venstre hele tiden har ment om DSB.

  • 0
  • 0

Nu resjer jeg selv med tog til og fra Esbjerg med den stærkning der hedder Esbjerg - Aarhus og der er forsinkelser dagligt.. altså kom nu? Når jeg ender i Esbjerg har jeg nogle minutter hvis ikke sekunder til og nå en bus! Jeg ser frem til den dag DSB bliver kasseret efterhånden! Og jeg håber at Italien får regningen.

  • 0
  • 0

Jeg har læst hans "vision" for trafikken i bogform (hvor der er vilje, er der vej) og det er på ingen måde imponerende læsning.

På trods af, at bogen kun er ca. to år gammel, rummer den f.eks. [b]intet[/b] om de gamle broer, og hvordan man skal forholde sig til deres begrænsede levetid. Kristian er popu(bi)list og liberalist, men hans indsigt i og forståelse af jernbanen er tilsyneladende særdeles begrænset.

  • 0
  • 0

Når jeg ender i Esbjerg har jeg nogle minutter hvis ikke sekunder til og nå en bus!

Busserne skal tilrettelægges efter togene, så det er Sydtrafik og ikke DSB, du skal have fat i.

  • 0
  • 0

Men jeg er uenig i at DSB skal privatiseres, da vi bare skal se til Tyskland for at se hvordan det er gået DB efter de blev privatiseret.

Artiklen nævner intent om at privatisere DSB. Derimod forslår Kristian Pihl Lorentzen blot at udlicetere togdriften på de to jyske strækninger Aarhus-Frederikshavn og Aarhus-Esbjerg, så DSB kan fokusere på landstrafikken (og den Sjællandske og Fynske regionaltrafik). De fleste andre jyske regionalstrækninger har allerede været udliciteret til Arriva i en del år.

Arriva er i øvrigt i dag ejet af tyske DB.

»Det har den fordel, at DSB kan koncentrere sig om togdriften andre steder i landet, samt at nordjyder og sønderjyder kan se frem til bedre tog end det, DSB kan tilbyde, efter IC4-togene er taget ud af drift,« siger Kristian Pihl Lorentzen til epn.dk.

Jeg har tit kørt med Ariiva og mener ikke de kan tilbyde bedre tog end DSB, tvært imod er Ariivas Alstom Coradia LINT 41 togsæt mere ukomfortable end selv de gamle DSB MR tosæt som de erstattede. Komforten i LINT 41 minder mere om en forvokset bybus med gratis trådløs internet (der aligevel ikke virker halvdelen af tiden) og indbygget toilet. Der er meget støj, både fra udefrakommende og fra andre passagerer da toget kun har et langt passagerrum.
Desuden er der utrolig meget træk i LINT 41 togene og det er som regel meget koldt at sidde på vinduespladserne.
Selv de gamle MR tog er merestøjsvage og med mindre træk og kulde.
Har beklaget mig til et par Arriva ansatte jeg kender. De undskylder sig blot med at toget blot er til korte lokalture, men de kører trods alt også på længere strækninger over 2 timer som f.eks. Århus - Struer. 2 timers ture mener jeg ikke er lokaltrafik, hvor der ikke skal stilles større krav til komforten end en bybus.

  • 0
  • 0

"DSB efter ny IC4-hændelse: Vi gjorde det rigtige". Det gjorde de netop ikke, og det erkender de idag. Der er ikke kommet nye oplysninger frem for DSB siden hændelsen d. 7 november! De har blot ikke styr på hvad der foregår. Desuden er Frank Olesen udtalelse om glatte skinner alt for beskrivende for niveauet. Hvad er chancen for at netop et IC4 tog bliver så uheldigt ramt af blade på skinnerne når de stort set ikke kører?

  • 0
  • 0

Et eller andet sted, må der sidder en (eller flere) personer, som kan gøres direkte ansvarlige for hele IC4-farcen.

Find dem, og bed dem om at tømme lommerne. Lortet skal afsluttes, togene destrueres - og pengene føres tilbage.

Først derefter vil jeg begynde at forholde mig til, hvorvidt både regering DSB fortjener respekt af den ene eller anden slags.

  • 0
  • 0

Nu resjer jeg selv med tog til og fra Esbjerg med den stærkning der hedder Esbjerg - Aarhus og der er forsinkelser dagligt.. altså kom nu?

DSB må leve med, at signalsystemerne og banernes generelle vedligehold er blandt det dårligste i EU -- de gamle østlande inkluderet. De er kun få år siden, at et håndbetjent sporskifte på hovedbanen blev moderniseret. Det siger sig selv, at med de dårlige betingelser, er det en svær opgave.

Jeg kører selv med DSB en gang om ugen. Jeg er ganske imponeret over, hvor godt køreplanen holder -- trods en nedbrændt signalstation i Holbæk. Måske du skal rette dit skyts mod de egentlig skyldige: Den/de angåede regeringer.

  • 0
  • 0

Et eller andet sted, må der sidder en (eller flere) personer, som kan gøres direkte ansvarlige for hele IC4-farcen.

Find dem, og bed dem om at tømme lommerne. Lortet skal afsluttes, togene destrueres - og pengene føres tilbage.

Først derefter vil jeg begynde at forholde mig til, hvorvidt både regering DSB fortjener respekt af den ene eller anden slags.

Det er det store problem, farcen har kørt i 10 år under adskillige generaldirektører og skiftende regeringer.

Hvis to personer skal dele et absvar bliver der ca 10% til hver.

  • 0
  • 0

Jeg synes da det er et stort fremskridt...

Først kunne togene ikke køre - men nu mangler de bare at kunne standse! :).
Spøg til side:
Hyr' nogle japanere og elektrificér IC-banenettet allerede nu koste hvad det vil, det kan sq ikke blive meget dyrere end at blive ved med at smide pengene væk på nogle gamle rustne diesel-tog. Smid IC4 på porten og forøg at få nogle af pengene tilbage fra Italien, hvis ikke - jamen så var det en dyr lærestreg.

  • 0
  • 0

Smid IC4 på porten og forøg at få nogle af pengene tilbage fra Italien, hvis ikke - jamen så var det en dyr lærestreg.

DSB har allerede fået ca. 2,5 milliard kroner tilbage fra Ansaldobreda. Togene med de 800 millioner i omkostninger på DSBs værksted stadig være billige.

Men -- jeg er enig i, at jernbanenettet burde have være elektrificeret for længst.

  • 0
  • 0

Busserne skal tilrettelægges efter togene, så det er Sydtrafik og ikke DSB, du skal have fat i.

Busserne er tilrettelagt efter togen, hvorfor der er kort men nok tid til at skifte fra et rettidig tog.. men dette betyder også at man har F... travlt hvis man skal nå at skifte i mellem et forsinket tog og en bus.

  • 0
  • 0

[quote]Smid IC4 på porten og forøg at få nogle af pengene tilbage fra Italien, hvis ikke - jamen så var det en dyr lærestreg.

DSB har allerede fået ca. 2,5 milliard kroner tilbage fra Ansaldobreda. Togene med de 800 millioner i omkostninger på DSBs værksted stadig være billige.

Men -- jeg er enig i, at jernbanenettet burde have være elektrificeret for længst.
[/quote]

Men rapporter siger jo at det vil koste tæt på det dobbelte at få IC4 ud på skinnerne.

Det tragikomiske er jo at selvom vi skal poste 1.5 mia. yderligere i IC4, vil vi stadig ende op med forældet materiel hvor pendlerne stadig lades i stikken. Nej, så hellere bruge nogle flere penge på noget ordentligt udstyr.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten