DSB dropper IC2
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DSB dropper IC2

Illustration: DSB

DSB’s IC2-tog bliver med statsbanernes nye køreplan trukket ud af regionaltrafikken på Vestfyn. Det betyder i praksis, at IC2 ikke længere kommer til at køre på de danske jernbaner. Det fremgår af en intern meddelelse i DSB, som Ingeniøren har fået indblik i. Det er fortsat usikkert, om IC2 nogensinde kommer i drift igen.

Toget indgår i samme serie som IC4, men består, som navnet antyder, af to vogne i stedet for fire. Hos DSB Drift bekræfter direktør Anders Egehus, at IC2 ikke kommer til at spille en rolle i den nye køreplan, som trådte i kraft i går.

»IC2 har ingen afgange i den køreplansversion, der gælder fra august til december. Det skyldes, at der ikke er noget driftsmæssigt behov for at indsætte IC2. Og vores vurdering er, at køreplanen bedst opfyldes med andre togtyper, blandt andet fordi IC2’s driftsstabilitet ikke er tilfredsstillende,« skriver Anders Egehus i en email til Ingeniøren.

Læs også: DSB vil have eksperthjælp til stigende tekniske problemer

DSB’s beslutning om at trække IC2 ud af drift kommer i kølvandet på en kraftig nedtrapning af kørslen med toget. Fra første kvartal i 2015 til samme periode i år har DSB næsten halveret kørslen med IC2, fra 157.000 kilometer til 86.000 kilometer. IC2 har hidtil været benyttet i begrænset omfang på Vestfyn samt enkelte afgange mellem Aarhus og Fredericia.

»Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan togene tænkes anvendt i næste års køreplan, da den endelige køreplan endnu ikke foreligger, men det vil i alle fald være begrænset,« skriver Anders Egehus.

Problemtog

DSB har i alt 82 IC4-togsæt og 23 IC2-sæt. Driftspuljen af IC2-tog består imidlertid af blot syv togsæt, hvoraf de tre indgår som reserve. Og IC2 har siden leveringen præsteret endnu værre end IC4. Det er ikke mindst tydeligt i MDBF-tallene (mean distance between failure), som dækker over antallet af kørte kilometer mellem tekniske problemer, som forsinker toget med fem minutter eller derover.

Læs også: IC4: Selv hvis planen lykkes, er togene DSB's mest upålidelige

IC4 har i 2016 gennemsnitligt præsteret 4.861 kilometer mellem hvert teknisk problem, mens IC2 har præsteret blot 2.992 kilometer mellem tekniske problemer. Det fremgår af DSB’s seneste månedsrapport. DSB's målsætning er, at IC4-togene kommer op på 20.000 kilometer uden tekniske problemer i 2019. Til sammenligning har de aldrende IC3 i år gennemsnitligt præsteret 48.217 kilometer mellem tekniske problemer.

DSB planlægger at få gennemført en evaluering af arbejdet med IC4 og IC2 i løbet af andet halvår 2016. Det sker som opfølgning på den eksterne vurdering af fremtidperspektiverne for de to tog fra 2014, der har dannet grundlag for DSB's IC4-indsættelsesplan.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fra artiklen:

Det betyder i praksis, at IC2 ikke længere kommer til at køre på de danske jernbaner.

Privatbanerne er vel stadig danske (?)

  • 5
  • 3

Lidt tankevækkende at DSB direktøren siger at; "Det skyldes, at der ikke er noget driftsmæssigt behov for at indsætte IC2".

Når man hører historier om at togene er forsinkede og at folk står op, så kan det undre. Mere materiel ude at køre er måske ikke ensbetydende med mere robust produktion og flere siddepladser til kunderne.

Spekulerer DSB simpelthen i at spare udgifter og kun lige nøjagtig køre det som kravene siger, herunder kravene til belægning?

  • 14
  • 0

Det betyder i praksis, at IC2 ikke længere kommer til at køre på de danske jernbaner.

Privatbanerne er vel stadig danske (?)

Absurd nok er der to forskellige togtyper i Danmark der begge kaldes IC2

Privatbanernes IC2 fra 1990'erne, der ligner en forkortet IC3 og ligesom IC3 er lavet af Adtranz/Bombardier i Randars:
https://da.wikipedia.org/wiki/IC2

DSBs IC2, der ligner en forkortet IC4 og er lavet af AnsaldoBreda i dette årti:
https://da.wikipedia.org/wiki/IC2_(DSB)

  • 24
  • 0

Tak for info, Kristian.
Jeg gætter på, at privatbanernes IC2 er navngivet jfr IC3 - selvom betegnelsen IC jo er noget misvisende, da privatbanerne jo ikke bedriver intercity trafik.

  • 6
  • 0

Når man hører historier om at togene er forsinkede og at folk står op, så kan det undre. Mere materiel ude at køre er måske ikke ensbetydende med mere robust produktion og flere siddepladser til kunderne.

@ Klaus Jørgensen

Det hænger nok sammen med, at de stader hvor der er behov, kan IC2 ikke bruges.

IC2 kan bruges på Svendborgbanen og som stop-tog på Vestfyn, men her har DSB allerede Desiro og MR i reserve.

IC2 kan bruges på Lille Syd, men det er for langt væk fra værkstedet.

På travle strækninger som Kystbanen og Vestbanen kan toget ikke bruges, da det er et dieseltog og det er for kort.

På Nordvestbanen og Sydbanen kan IC2 ikke bruges, da det er for kort, og at koble flere tog sammen giver blot endnu flere driftsforstyrrelser.

Af samme grund kan toget heller ikke bruges som intercity- eller lyntog.

Behov er der måske nok, men ikke behov for denne togtype.

DSB har masser af dieselmateriel: IC3, IC2, IC4, ME, MR, Desiro etc..
Fra december er der el til Esbjerg, det er el-materiel DSB får brug for.

  • 13
  • 0

Med så lave tal er det en ren fallit.
Almindelige personbiler er langt mere driftsikre og koster kun en brøkdel af det dyre togmateriel, der stadig udsender næsten lige så meget CO2. Det er godt nok sørgeligt.

  • 9
  • 5

For lige, at pinde den helt ud, så (bare for at tage et helt tilfældigt eksempel) skorer vel IC4 rimeligt højt på MTBF, grundet de mange timer på værksted, eller i det hele taget ude af drift. Hvor imod IC4s MDBF ikke kan være særlig attraktiv for DSB :o)

  • 3
  • 0

Behov er der måske nok, men ikke behov for denne togtype.

@ Bent Johansen

et par enkelte bemærkninger;

Så vidt jeg har forstået vil DSB bruge IC4 på Vestfyn, køreplanen indikerer at der skal bruges 5 togsæt. Her kunne 10 IC2 således frigive 5 IC4!

DSB bruger også IC4 til lokaltoget Esbjerg - Fredericia - Aarhus, hvilket formentlig fortsat skal være diesel (?) Her kunne IC2 vel også køre?

Og ja, Lille Syd er langt væk, men ikke længere væk, end at DSB i mange år har kørt MR på værksted i Fredericia. Et værksted som netop også servicerer IC2.

Dvs. at DSB ville kunne frigøre et antal IC4, måske 5 - 10, for kørsel andre steder! Men det kræver selvfølgelig at DSB kan få IC2 til at køre.

  • 0
  • 2

Så vidt jeg har forstået vil DSB bruge IC4 på Vestfyn, køreplanen indikerer at der skal bruges 5 togsæt. Her kunne 10 IC2 således frigive 5 IC4! (1)
DSB bruger også IC4 til lokaltoget Esbjerg - Fredericia - Aarhus, hvilket formentlig fortsat skal være diesel (?) Her kunne IC2 vel også køre? (2)
Og ja, Lille Syd er langt væk, men ikke længere væk, end at DSB i mange år har kørt MR på værksted i Fredericia (3). Et værksted som netop også servicerer IC2.
Dvs. at DSB ville kunne frigøre et antal IC4, måske 5 - 10, for kørsel andre steder! (4) Men det kræver selvfølgelig at DSB kan få IC2 til at køre.

@ Klaus Jørgensen

(1)
Frigive IC4-togsæt? Til hvad? Der er jo rigeligt med IC4-togsæt i Danmark, og med Esbjergbanens elektrificering, falder behovet for dieselmateriel yderligere, hvorfor så frigive endnu flere sæt? Som man i øvrigt ikke ønsker at bruge, da de er for ustabile.

(2)
Ja, hvis man ønsker at genere passagerne på den strækning med IC2 som har en endnu ringere driftsstabilitet end IC4. IC4 kører som enkelttog på den strækning, skal der være samme kapacitet med IC2 skal 2 tog sammenkobles, og sammenkobling er en teknisk udfordring for IC2.

(3)
Ja, det er ikke et problem, fordi DSB har masser af MR-togsæt i reserve, og fordi MR er langt mere driftsstabilt end IC2. Som der står i artiklen, findes der kun 7 IC2-tog i drift, resten er på værksted, det efterlader ikke mange fungerende tog i reserve.

(4)
Frigive IC4-tog. Til hvad? Der er ikke behov for flere dieseltog. Hele strækningen fra Esbjerg til København overgår til el til december, det frigiver cirka 14 dieseltogsæt. Hvad skal DSB med endnu flere?
DSB ønsker at begrænse brugen af IC4 og IC2, ikke flere i drift af dem.

  • 4
  • 1

Mon ikke man kan få dem til at køre bedre hvis man binder et reb i hver ende og der står en maskine og trækker på endestationerne :-)

@ Ronnie Petersen

I Holland kører man med gamle dieseltogsæt, som man har spændt et elektrisk lokomotiv (dem vi i DK kalder for Litra EG og som her fragter gods) foran. Det ser sgu skægt ud, men er ikke en joke.

Hollænderne gjorde jo den fejl at bestille tog fra italienske AnsaldoBreda, som de dog har valgt at sende retur. Deres nødløsning er el-lokomotiver foran dieseltogsæt.

  • 6
  • 0

Svendborgbanens brugere har notorisk været et meget tilgivende folkefærd, så hvorfor ikke låne et par MO'er til at betjene denne strækning. Så er den da af vejen. MO 1846 er da vidst stadig driftfærig, så ... eh ..

(undskyld)

  • 3
  • 1

Det er nu ikke helt korrekt, at hollænderne bruger EG lokomotiver til at trække dieseltogsæt som nødløsning for de tilbageleverede Ansaldobreda togsæt.

De hollandske statsbaner Nederlandse Spoorwegen har bestilt en stribe nybyggede passagertogs lokomotiver fra Bombardiers TRAXX platform (Litra EG er bygget af Siemens). De nye lokomotiver, hvor anden serie leveres i disse uger, er specifikt designet til passagertogsbrug, og kører med ældre personvogne, som NS allerede havde. Disse nye passagertogslokomotiver kører altså ikke rundt med dieseltogsæt.
Udover de nye Bombardier TRAXX lokomotiver har NS også netop bestilt nye elektriske IC el-togsæt fra Alstom og regional el-togsæt fra Stadler og CAF, men det er kun lokomotiverne, der er anskaffet til at erstatte Ansaldobreda togene.

Lasse
Bombardier

  • 4
  • 0

@ Bent Johansen

Jeg undskylder og forstår at der er masser af ledige tog - IC4 og MR.

Men hvorfor står folk så op? Det gør de måske heller ikke - det er så en historie for Ingeniøren!

  • 3
  • 0

Hvis man har mulighed for at dække behovet med andet materiel. giver det da mening at tage mindre stabile litra ud af driften indtil den nye SW er klar.

Det ville være smart, hvis IC4 og IC2 (af samme type) kunne bruge forskellige konfigurationer af samme SW.

Et begreb som en time-model, er en tilsnigelse i et land, hvor de 4 (5) byer, som kan/skal forbindes, ligger på een (2)linie(r). Tænk, at nogen hoppede på den limpind!

  • 0
  • 3