DSB afviser eltog med batterier i Danmark
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DSB afviser eltog med batterier i Danmark

Kystbanen DSB Øresund øresundstog

Lave broer i hele landet giver udfordringer, når elektriske tog skal indtage skinnerne. Ifølge Banedanmark er op til 200 broer nemlig for lave, til at der kan installeres køreledninger.

For at undgå et stort og omkostningstungt renoveringsarbejde af broerne har det været diskuteret at udstyre de fremtidige elektriske tog med batterier, hvorved selskabet slipper for at hæve broerne. Men den løsning tror DSB ikke på, som batterieteknologien er i dag.

I notat til Transport- og Bygningsudvalget konkluderer DSB blandt andet, at batteridrevne tog ikke kan indtage hovedlinjerne i jernbanenetværket, fordi de tog har for mange ulemper.

»Batteripakken udgør en betydelig vægtforøgelse og kræver ekstra plads i toget, hvilket vil medføre nedsat ydeevne og færre sæder,« skriver DSB og fortsætter:

»Hastighedsbegrænsningen på 120 km/t med batteridrift betyder også, at toget ikke kan køre på batteri på hovedlinjerne.«

Og derfor kan et generelt batterialternativ til elektrificering af togstrækninger heller ikke fungere.

Umoden teknologi

Derudover peger DSB på, at batteridrevnetog, Independently Powered Electric Multiple-Unit (IPEMU), er en teknologi under udvikling. Det betyder, at der kun er begrænset viden om batteriets levetid, dets ydelse, påvirkning fra klima og omkostninger ved vedligeholdelse afhængig af forskellige slags drift.

Derfor ville brugen af batteridrevne tog på elektrificerede skinner udelukkende føre til begrænsninger for driften samt større risici både økonomisk og teknisk, mener DSB.

Dertil skulle pantografer (strømaftagere) på togene gøres fleksible, fordi det ville være nødvendigt at lægge aftagerne ned, når toget skal under en bro.

Læs også: Forligspartier vil gennemtrumfe forsinket togfond uden om regeringen

Imidlertid er nuværende pantografer ikke designet til at blive hævet og sænket hyppigt. Ligeledes mangler der EU-normer på området, fordi sådan en funktion vil skulle spille sammen med unionens normfaste ERTMS-signalsystem.

Planen om bruge batterierne for at slippe for renoveringen af broer vil derfor ikke være fornuftig, konkluderer selskabet.

Andre nationer som Storbritannien og Japan tester i øjeblikket tog, der forsynes af batterier, til brug på mellemstrækninger i skinnenettet, der ikke er elektrificeret med køreledninger. Den brug af batterier i tog har også været diskuteret i Danmark, idet man således kan undgå ubelejelige skift for passagerne, når kun dele af jernbanenettet er elektrificeret.

»Det kunne være en interessant løsning, efterhånden som teknologien udvikles,« noterer DSB.

Brændselsceller får plads i DSB-notat

Ifølge DSB er brændselscelleteknologi et andet bud på et alternativ til batterierne på kortere ikke-elektrificerede strækninger.

Læs også: DSB-boss afviser hjælp mod forsinkelser: 'Vi har ikke brug for aflastning'

Teknologien er fortsat under udvikling, hvorfor selskabet også her venter på en generel udbredelse for at kunne se teknologien i praksis.

»Brændselsceller er en anderledes og mere miljøvenlig version af batterier,« konstaterer DSB afslutningsvis i notatet.

Kommentarer (48)

Er der ikke i forvejen strømløse sektioner (mellem 2 forsyningstrafoer) på fjernbanen?

Som jeg husker det, så er disse længere end togene, så togene udnytter momentum til at komme igennem, og genererer strøm fra banemotorerne til at forsyne systemerne.

Det kan vel også bruges ved broer? Det kræver selvfølgelig at broen er høj nok til at pantografen kan komme under, men jeg troede problemet primært var isolationsafstanden.

  • 0
  • 1