Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

DSB: Ændring i bremsesystem er årsag til IC5-forsinkelse

PLUS.
De nye IC5-tog har en topfart på 200 km/t i timen. Illustration: DSB

Det er primært en ændring i bremsesystemet, som er årsagen til, at leverancen af de nye IC5-tog bliver forsinket i et halvt år.

Det forklarer Jürgen Müller, direktør for DSB Strategi & Togmateriel, i et interview med Ingeniøren.

Togene skal være forsynet med et bremsesystem, der kan stoppe dem, hvis der sker noget uventet, og strømforsyningen bliver sat ud af drift. Derfor ønsker DSB, at togene skal udstyres med en såkaldt parkeringsbremse, som er en form for håndbremse.

»Det er en mindre ændring, men forstyrrelserne i de globale forsyningskæder gør, at det tager længere tid at få hjem, end det normalt ville tage,« siger Jürgen Müller.

I udbuddet til de nye tog har DSB stillet krav til funktionaliteten, men ikke specifikke krav til den tekniske løsning. Alstom, som skal levere de nye tog, havde oprindeligt foreslået, at togene skulle bremses ved at bruge at bruge hæmsko (bremsesko), som manuelt kan sættes bag hjulene på toget.

Løsningen lever op til EU's tekniske standarder, men DSB mener ikke, at den egner sig til Danmark.

»Det er besværligt at montere hæmsko, når toget er i en tunnel. Da vi har ret mange tunneler, og da vores tog ofte kører i dem, er det ikke en løsning, som vi har lyst til at leve med i de næste 40 år,« siger Jürgen Müller.

LED-lys og en ekstra dør

Selvom parkeringsbremsen er den primære årsag til forsinkelserne, er det ikke den eneste designændring i de nye IC5-tog.

En anden ændring er, at DSB har bedt om at få sat en ekstra dør ind i toget, så området, hvor passagererne befinder sig, bliver adskilt med det område, hvor toilettet findes. Desuden bliver belysning i toget også ændret.

»Vi skifter den normale belysning ud med LED-belysning. Det giver bedre mening i det lange løb. Det koster mere, men over tid kommer vi til at spare penge på det, og det er langt mere bæredygtigt,« siger Jürgen Müller.

Ingen ændring i prisen

De nye IC5-tog er eldrevne og går under betegnelsen 'Fremtidens Tog'. I første omgang har DSB købt 100 togsæt, og der er tale om en investering på over 20 milliarder kroner.

Ingen af designændringerne vil have en signifikant påvirkning af prisen, som ifølge Jürgen Müller højest vil ændre sig med nogle få procent.

Med forsinkelserne bliver togene ikke leveret i 2024, som oprindeligt aftalt, men derimod først i 2025. Forsinkelserne kommer dog ikke til at give problemer i forhold til togdriften, lover DSB-chefen.

»Vi forventer ikke at have problemer med at mangle siddepladser i den periode, for vi forlænger driften af IC4, så de kommer til at dække over forsinkelsen,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu står der selvfølgelig ikke hvilken vej prisen vil ændre sig, men en ændring på “få procent” af 20 mia. er vel trods alt ikke insignifikant. Eller er det alene den procentuelle ændring der tales om?

  • 3
  • 6

»Det er besværligt** at montere hæmsko, når toget er i en tunnel**. Da vi har ret mange tunneler, og da vores tog ofte kører i dem, er det ikke en løsning, som vi har lyst til at leve med i de næste 40 år,« siger Jürgen Müller.

(min fremhævning)

Som jeg husker de franske jernbaner, har man der en del flere tunneler (end i DK);

Desuden er vi igen ude i "danske krav", med deraf følgende fejlmuligheder?

  • 14
  • 5

Jeg forstår ikke artiklens formulering omkring nødbremser og hæmsko. En hæmsko er en slags kile man kan sætte foran et hjul for at det ikke kan sætte i bevægelse. Bruges også på lastbiler, fly og meget andet. Men hvordan bliver det til en nødbremse? Jeg forstår ordet nødbremse som et system der kan nedbremse toget imens det er i fart.

Hvis jeg mentalt lige glemmer ordet nødbremse, så giver det mening at en hæmsko og en parkeringsbremse har samme funktion.

  • 21
  • 1

»Det er besværligt** at montere hæmsko, når toget er i en tunnel**. Da vi har ret mange tunneler, og da vores tog ofte kører i dem, er det ikke en løsning, som vi har lyst til at leve med i de næste 40 år,« siger Jürgen Müller.

(min fremhævning)

Som jeg husker de franske jernbaner, har man der en del flere tunneler (end i DK);

Desuden er vi igen ude i "danske krav", med deraf følgende fejlmuligheder?

Jeg synes også der er flere ting, der lyder pudsigt.

For det første - har vi egentlig mange tuneller i Danmark, (altså, som tog ofte kører i :) ? Og hvorfor skal denne bremse monteres, imens toget er i en tunnel?

Derudover - LED-belysning er vel ikke noget, der koster ekstra? Er det ikke efterhånden en helt almindelig EU-standard i pærer generelt?

En anden ændring er, at DSB har bedt om at få sat en ekstra dør ind i toget, så området, hvor passagererne befinder sig, bliver adskilt med det område, hvor toilettet findes.

Det lyder som dét man kalder for en toiletdør. Det er mægtigt rart, at man ikke skal sidde og kigge på folk, der sidder på lokum - og omvendt :)

  • 9
  • 8

Parkeringsbremse som nødbremse? Man skal ikke læse meget før hjernen sukker. 1) Det kan ikke passe at Alstoms IC5 ikke er født med parkeringsbremse? 2) Jeg har endnu ikke hørt om at parkeringsbremsen kan bruges som nødbremse? Hvor er den tekniske indsigt gemt? Som gammel jernbaneingeniør er jeg målløs.

  • 17
  • 0

Som jeg husker de franske jernbaner, har man der en del flere tunneler (end i DK);

Jep, men i Danmark har vi en lang tunnel, med store stigninger, som alle IC-tog passerer 2-4 gange i døgnet. Og i Storebæltstunnellen skal man kunne sikre at et strømfrit tog ikke begynder at rulle ukontroleret mod bunden.

Netop i Storebæltstunnellen er der perroner langs begge sider af sporet, som gør det besværligt at anbringe hæmsko langs toget. Det kræver formentlig en del hænsko at sikre et 330 m langt tog med 42 aksler.

Det lyder som dét man kalder for en toiletdør. Det er mægtigt rart, at man ikke skal sidde og kigge på folk, der sidder på lokum - og omvendt :)

Der er nok snarere tale om en ekstra dør mellen sideområde og den foye, hvor der er adgang til toiletterne, sådan er det også i IC3.

I en bolig er der normalt også to døre mellem køkken/opholdsrum og toilet.

  • 39
  • 2

Ang. den ekstra dør, så har jeg engang i et fyldt IC3-tog måtte sidde i mellemgangen, og der er forbavsende meget larm dér sammenlignet med siddeområdet. Man bemærker det også når toget kører og nogen åbner døren ud til foyeren, så den ekstra væg giver sikkert en del mere komfort (i dette tilfælde mindre støj) for ret få penge.

  • 22
  • 1

Palle Klitgaard 29 maj 2022 Re : Parkeringsbremse.

Som Benny Knudsen og som ligeledes gammel jernbaneingeniør er der noget jeg slet ikke forstår. Fra tidernes morgen har jernbanekøretøjer været udrustet med en parkeringsbremse, enten en skruebremse, som på ældre køretøjer, eller en fjederbremse som på nyere køretøjer, men da aldrig ingen pakeringsbremse ???? Er der indtrådt et videntab hos en stor operatør og en stor leverandør ? Hvordan er det sket ?

  • 15
  • 0

"videntab hos en stor operatør og en stor leverandør" Operatøren, DSB, har heldigvis vist rettidig omhu ved at bestille dette, mens leverandøren har fundet lige at kunne snige sig over minimumskravet. Efter devisen: nå, skal det også kunne bruges, ja så er det jo en anden pris. Det lyder ikke helt tidssvarende at skulle have folk til at løbe rundt langs sporene og lægge hæmsko. Og hvem skulle i givet fald gøre det?

  • 12
  • 0

Er der indtrådt et videntab hos en stor operatør og en stor leverandør

Nej, hvis det er et udtryk for videnstab, så er det højere oppe i systemet.

Ifølge: BEK nr 1190 af 12/12/2011 (Historisk)

Bekendtgørelse om lokomotiver og passagervogne, der anvendes på det danske jernbanenet.

4.2.4.5.5. Parkeringsbremse BEK nr 1190 af 12/12/2011 58

Ydeevne:

En enhed (tog eller køretøj) i belastningstilstanden »designmasse i driftsklar stand« uden energiforsyning til rådighed, skal kunne holdes varigt parkeret på et spor med et fald på 35 ‰.

Stilstanden skal opnås ved hjælp af parkeringsbremsefunktionen og med supplerende midler (f.eks. hæmsko), når parkeringsbremsen ikke selv kan yde den nødvendige bremsekraft; de nødvendige supplerende midler skal forefindes om bord på toget.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/201...

De 35 ‰ kommer øjensynligt fra internationale regler, der er vist ikke længere strækninger i Danmark på over 16 ‰. Spørgsmålet er så om traditionelle skrue- eller fjederbremser kan holde et tog på 35 ‰.

Stigninger på op til 35 ‰ forekommer på ICE og TGV-banerne, men da IC5 kun kan køre på 25 kV 50 Hz, så er trafik uden for Danmark uaktuelt.

  • 14
  • 1

Nu er det jo ikke tunnel som sådan det er et problem i forhold til P-Bremse

Nej ikke som sådan, men Storebæltstunnelen udgør et særligt problem:

  • der er perroner langs sporet, der vanskliggør anbringelse af hæmsko
  • det er om ikke den eneste, så en af få strækninger i Danmark. hvor en stigning strækker sig over flere blokafsnit.

I yderste konsekvens risikerer man at der er 3-4 tog der "mødes" i bunden at tunnelen, fordi de ikke kan holdes på P-bremserne.

  • 7
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten