DR's detektor punkterer påstand om paradigmeskifte i grundlaget for landbrugspakken

Debatten omkring Landbrugspakken har atter været emne i DR's Detektor. Denne gang har det handlet om, hvorvidt der er rigtigt – som en Venstre-folketingskandidat har sagt – at man med landbrugspakken går fra teoretiske beregninger til konkrete målinger ude i naturen.

Modelberegninger af landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet baserer sig på 4.300 konkrete målinger årligt fra 300 målestationer landet over.

Derfor er det ikke retvisende, når folketingskandidat og medlem af Greve Byråd for Venstre, Morten Dahlin, i DR2's Debatten 24. februar siger, at man med Landbrugspakken ser et 'paradigmeskifte' og at man går fra teoretiske beregninger til konkrete målinger ude i naturen.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Det konkluderede DR's Detektor i programmet torsdag.

Venstremanden sagde i programmet, at 'der har siddet nogle fine forskere på nogle kontorer inde i København og lavet et masse beregningsmodeller (…). Det vi gør nu, det er, at vi faktisk ændrer paradigmet i dansk landbrugspolitik fra teoretiske beregninger til konkrete målinger.'

Men det er altså ikke nyt, at man baserer opgørelser af landbrugets udledning på målinger. Det har man gjort i årevis, fortalte flere eksperter til DR's Detektor.

Landbrugspakken bidrager dog med flere målinger, idet Naturstyrelsen forventer at etablere omkring 100 nye målestationer og 95-100 nye målepunkter i 2016 som følge af pakken.

Disse målinger forventes årligt at kunne levere 2.300-2.400 ekstra målinger og vil potentielt kunne gøre beregningerne mere præcise.

Læs også: Kritikere: Regeringen udelukker os fra at klage over nye vandplaner

Det fortalte Peter Kaarup, kontorchef i Naturstyrelsen i programmet:

»Der er forskel på, hvor meget kvælstof, der kommer fra forskellige arealer. Og der forventer jeg, at vi med flere målinger kan opgøre med større sikkerhed, hvor kvælstoffet kommer fra, og hvor meget der kommer,« sagde han.

Læs også: ANALYSE: Fosfor kan blive næste kampplads i vandmiljøet

Ifølge Peter Kaarup kommer de nye stationer til at ligge i kystnære områder og kommer dermed til at dække et større areal af Danmark, ligesom de vil komme til at ligge oppe i vandløbene, så man kan opgøre udledningen på forskellige arealer.

Forskerne bifalder udsigten til data fra de nye målestationer.

Læs også: Teknologien til at banke NOx-udslip i bund er klar

Ifølge professor Jørgen E. Olesen er der nemlig steder, man i dag ikke måler:

»Så er der nemlig færre steder, vi skal beregne uden målinger«, siger professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet til dr.dk

Hans kollega Brian Kronvang påpeger, at de nye målinger kan gøre de eksisterende modeller mere præcise.

» Vi kan bruge det ekstra data vi får til at kalibrere vores modeller, så de bliver mere præcise på eksempelvis mængden af udledning af kvælstof,« siger han til dr.dk.

Kommentarer (128)

Da dansk landbrugseksport kun udgør 8% af den samlede eksport, og vel er det erhverv i DK, som modtager størst støtte, kunne det være interessant at se et samfundsøkonomisk regnskab for landbruget.

Jeg gætter på, at vi med stor fordel kunne lukke halvdelen ned. Det ville samtidig være godt for natur og biodiversitet, samt skåne borgerne for mange gener. Samtidig ville det tilbageværende landbrug kunne få bedre betingelser, medmindre man stadig vil forsyne "det halve af verden" med slagtesvin.

Håber, at vi får en folkeafstemning om landbrugsreformen, som der netop nu kører underskriftindsamling for.

  • 35
  • 13

Men de væsentlige målinger. dem der foretages af naturstyrelsen hvor man bestemmer vandløbenes kvalitet ved en faunaanalyse er jo dem der reelt giver et billede af hvilken tilstand vandløbene er i kan man jo ikke sidde på et fint kontor og lave. Nogle nitratmålestationer fortæller uendeligt lidt om miljøets tilstand.

  • 18
  • 4

Et evt. paradigmeskifte ville bestå i, at politikere satte sig ind i de ting de udtaler sig om.
- Før de udtaler sig!

  • 41
  • 2

" og vel er det erhverv i DK, som modtager størst støtte, "

Hilbert - kunne du fortælle mig, hvad det er for støtte, du taler om. Jeg er fritidslandmand, og da økonomien i det er elendig, ville jeg da gerne vide, hvor jeg kan hive nogle af mine surt betalte skattepenge tilbage?

På forhånd tak. Jeg har også et par andre spørgsmål, men dem kan jeg jo vende tilbage med.

  • 17
  • 28

for at kunne forstå betydningen af landbruget er det nødvendigt at vide, hvor meget landbruget importerer. Vi får hele tiden at vide, hvor meget de eksporterer. Det hemmelige tal er, hvor meget de importerer for.
For at kunne bedømme netto eksporten.

  • 28
  • 4

... kunne du fortælle mig, hvad det er for støtte, du taler om

Der gives små 8 milliarder i primært arealstøtte til dansk landbrug.

At det givers fra den danske statskasse via EU, er kun et udtryk for et (list svagt) forsøg på at undgår et direkte ræs statskasserne imellem.

Hvis vi stopper den fjollede landbrugsstøtte og acceptere, at de derefter ikke rentable landbrug ikke må gøde mere ol., men skal gå fallit, så vil vor og alle andre landes betaling til EU kunne nedsættes meget væsentligt.

Lars :)

  • 21
  • 6

"...folketingskandidat ... for Venstre, Morten Dahlin,"

Hvis man har set Detektor, kan det være meget svært at holde sig til sagen og ikke være dybt kritisk overfor så meget forkert brug af det danske sprog.

Enten har grevepolitikeren ikke forstået det mindste eller også er han helt uhæmmet ligeglad med om det han siger har mening eller sandhedsværdi.

Lars :)

  • 21
  • 2

Hvis man har set Detektor, kan det være meget svært at holde sig til sagen og ikke være dybt kritisk overfor så meget forkert brug af det danske sprog.

Enten har grevepolitikeren ikke forstået det mindste eller også er han helt uhæmmet ligeglad med om det han siger har mening eller sandhedsværdi.

Har lige set programmet.
Helt klart det sidste!

På mig virker han som psykopat.
Jeg er ikke psykiater men, har, desværre, haft kontakt med diagnosticerede gennem årene.
(Diagnosen kaldes vist noget andet i dag)

  • 20
  • 4

Det omdiskuterede paradigme skifte bliver i debatten til lidt flue.....
Er ordet måske lidt for stort ? Sikkert - men det er vel indiskutabel at antallet af målingsteder og deres placeringer hidtil ikke har været tilstrækkelige. Og det er vel også korrekt at en afgørende ny ingrediens bliver at der fremover bliver målt også oppe i diverse vandløb. Og der er vist også bred enighed om at det vil generere et væsentligt bedre beslutningsgrundlag for regulering af kvælstofsanvendelsen i det danske landbrug.
Så manden er vel ikke helt idiot, som en del af kommentarerne antyder.

  • 11
  • 13

>>
Da dansk landbrugseksport kun udgør 8% af den samlede eksport, og vel er det erhverv i DK, som modtager størst støtte, kunne det være interessant at se et samfundsøkonomisk regnskab for landbruget.
<<

Det relevante tal er vel hvad landbruget producerer og skaber af arbejdspladser i mange led. Vi har også en vældig masse vindmøller, som hverken eksporterer for mange kroner og som heller ikke skaber så mange arbejdspladser. Vindmøllerne får meget stor planøkonomisk støtte; skal de derfor afvikles?

John Larsson

  • 11
  • 22

Det er vist kun 7 mia EUSSR giver dansk landbrug.

Hvordan vil nogen have, at dansk landbrug, som har verdens højeste initialomkostninger, skal kunne klare sig uden et tilskud, som resten af europas lande får? Ca. 2000 kr pr hektar. Jeg ved ikke, i hvilke erhverv Hilbert og andre driver virksomhed, men hvis de er op mod konkurrenter, med selektiv støtte, så bliver det nok ikke til meget. Jeg tror, i det hele taget ikke, at det bliver til så meget med deres virksomhed, hvis vi slutter støtten til dem.

I Danmark bruger staten ca. 750 mia på alskens socialhjælp. Det giver ca. 140.000 kroner om året til alle danskere fra nyfødt til olding. Til sammenligning er der ca. 50.000 landbrug (de fleste små brug drives i driftsfællesskaber med større brug). De får så i middel ca. 140.000 kroner om året fra eussr. Penge der bruges til at holde priserne nede. Det jamrer Hilbert og konsorter over.

  • 8
  • 22

At det givers fra den danske statskasse via EU, er kun et udtryk for et (list svagt) forsøg på at undgår et direkte ræs statskasserne imellem.

Nej, det er en aftale indenfor EU. Desuden er der begrebsforvirring. ca. 60% af støtten er grundbetaling, resten er grøn støtte og landdistriktsstøtte. Jeg har ikke lige fundet de præcise tal på naturerhverv.
Det er økologer, der uden sidestykke får mest i støtte.
Af EU-støtten har Danmark omfordelt mest, i forhold til de andre EU-lande.

  • 7
  • 4

@Hilbert Larsen

Da dansk landbrugseksport kun udgør 8% af den samlede eksport, og vel er det erhverv i DK, som modtager størst støtte, kunne det være interessant at se et samfundsøkonomisk regnskab for landbruget.

Det er ligegyldig hvor meget de eksporterer for eller får i støtte. Man skal ikke pisse i min baggård, og det er uanset om man er rig, fattig, selverhvervende eller på støtten, hvilket sådan set også gælder for landbruget.

  • 3
  • 15

Ref Michael Rand

Det omdiskuterede paradigme skifte bliver i debatten til lidt flue.....
Er ordet måske lidt for stort ? Sikkert - men det er vel indiskutabel at antallet af målingsteder og deres placeringer hidtil ikke har været tilstrækkelige.


Lad os sige at dette er korrekt, i så tilfælde vil det fornuftige så være først at etablere målepunkterne, udføre målinger, analysere og herefter vurdere om der miljømæssigt forsvarligt kan tilføres ekstra gødning.
Men det er jo ikke det der er Venstres plan.

  • 16
  • 5

På mig virker han som psykopat.

Det er intet mindre end noget forbandet skideriksvineri at slynge en sådan injurierende bemærkning ud, når det tydeligvis er dig/jer selv, der ikke kan eller vil lytte ordentligt efter.

DR's Detektor har intet punkteret omkring paradigmeskiftet, og det var kun ærgerligt, at den unge Morten Dahlin lod sig besnakke til at tage forbehold over for betegnelsen og dermed lod den afsluttende brik placere i den grå zone – måske for ligesom at please studieværten.

Der er således heller ikke dækning for Ingeniørens sensationelle overskrift, og den hele palaver om landbrugspakken er blot endnu et udtryk for venstreorienterede bondehaderes harme over, at landmænd med det forestående paradigmeskifte får mulighed for at gøre indsigelser mod modelberegninger fra kontorer i byerne og at få afgørelser baseret på konkrete målinger på deres egne arealer.

Læs i øvrigt, hvad der står i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke: "Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er med denne aftale enige om at gennemføre en række konkrete initiativer, herunder et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbruget …"

Læs også Bæredygtigt Landbrugs nok så sobre gennemgang af sagen, fx i denne artikel: Landmændene vil udfordre forskerne med målinger.

Og forstå dog så, at beregnede opgørelser af de samlede kvælstofudledninger intet som helst overhovedet siger om konkrete, lokale miljøproblemer og deres egentlige årsager.

Esben Lunde Larsen har ret: Det er på tide at få gjort op med årtiers miljøtyranni – at få gjort op med venstreorienterede skiderikkers hærgen siden studenteroprøret i 1968.

  • 10
  • 34

Du har ret Flemming, Ernst må have set en anden udsendelse eller have haft skyklapper på - Hvis Morten Dahlin havde været et nogenlunde hæderligt menneske burde han have placeret brikken på falsk på alle 3 udsagn.
Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at detector lavede et panel som satte brikkerne samtidigt med "offeret", for der er sket en udvikling, at selvom "offeret" tydeligvis er på galt spor, så vil han/hun under ingen omstændigheder erkende dette.

  • 19
  • 5

Så har Detektor lige afsløret at dansk landbrug kun bidrager til eksportværdien med 8%. Men det er jo tal fiksede af FAKTA Flemming og konsortier. Her kommer den brutale fortælling. Samtidig med at FaktaFlemming og hans klakører bryster sig af , at de holder hånden under Danmarks velfærd. Bidrager de ikke med så meget som én eneste krone til statskassen. Primærlandbruget har jo underskud. Svinesektoren har kørt med underskud i mere end 20 år. Hvordan kan de betale noget som helst til Statskassen med et UNDERSKUD? Her kommer så det brutale regnestykke. Langt fra Den Skinnende Bondedrengs talfantasier:The DobbleBluff.
Fakta Flemming Fuglede blev lige klædt af til skindet i Detektor (10/3 2016) sammen med et par til af landbrugsklakørerne. Morten Dahlin og Ridderen af "Den glatte Ål" Erling Bonnesen. Men der var en vinkel Detektor IKKE dækkede. Den får I nu. Primærlandbruget eksporterer for rundt regnet 72 mia af de varer, de producerer årligt til en værdi af 81,6 mia (2015). De 15% deraf går til hjemmemarkedet. Oh my GOOD. Eksportværdi 72 mia. Men det er virkelig et eventyr fra "Julemandens Værksted". Værdien, af de varer de producerer, er altså 81,6 mia værd. Fantastisk, strålende. Men det er en dobblebluff , fordi de faktisk BRUGER 84,2 mia på at producere varerne ( Danmarks statistik 2015) . Hvad i al verden nytter det så , at de sælger varerne udenlands - OG PRALER MED EKSPORTVÆRDIEN – når varerne er produceret med UNDERSKUD (2,6 mia i 2015), SOM BLIVER DÆKKET AF DU OG JEG . Se blot, hvordan gælden stiger og stiger. Hele værdien af landbrugets faktaniske eksport kommer retur - MEN IKKE TIL STATSKASSEN - men til de stakkels bønder, som styrter ned i banken med pengene og dernæst søger om nye lån og forhøjelser ad kassekreditten. Ikke een krone ender i statskassen. Endsige én bøjet Fem-øre. Så hvordan ---- kan de så holde hånden under det danske velfærdssamfund.??
Og deres pralerier fortsætter - lige indtil det går op for skatteborgerne og POLITIKERNE, hvilket HAZARD-spil landbruget har spillet de seneste 20 år- mindst. Alle tallene kan I finde hos Danmarks Statistik og i Tal om Landbruget. Ja se blot. Landbrug og Fødevarer har tallene. Og Fakta Flemming Fuglede. Men de fremsættes altid i mediaerne via deres store trylle- regnemaskine. Og deres lobbyister i Folketinget.
Tyg lige på tallene. Undersøg dem. Og GRÆM jer- over, at I har troet på Bluffen.
Dansk Landbrug er desværre blevet en møllesten om halsen på det danske velfærdssamfund. Her vil den nys vedtagne Vækstpakke for Landbruget bare gøre ondt værre. 1 mio flere svin. Ikke én gris vil få det bedre. Ikke én gris mere vil blive slagtet i Danmark. Ikke én ny arbejdsplads vil der komme i UdkantsDanmark ( af de lovede nye 25.000). FAKTA Flemming lovede os 35.000 nye arbejdspladser ( Prøv at google). Og der vil igen blive holdt brandudsalg af NATUREN. For at please et erhverv med 12.000 helbeskæftigede bønder, der kun genererer mindre end 1%af vores BNP.
http://udviklingstal.um.dk/da/tematiske-in...

  • 19
  • 9

På mig virker han som psykopat.

Det er intet mindre end noget forbandet skideriksvineri at slynge en sådan injurierende bemærkning ud,

Nu var det jo min helt egen, impulsive opfattelse, på foranledning af personlig erfaring.

Hvis du kigger her, Ernst, https://da.m.wikipedia.org/wiki/Psykopati#... vil du se, at, for det første hedder det ikke "psykopat" længere (så dét beklager jeg) for det andet, at han, tilsyneladende, slår klart ud på nogle kriterier.
(Som han opfører sig på TV, altså! Måske jeg ville ændre mening hvis jeg mødte ham personligt?
Jeg tror det dog næppe, og står foreløbig ved min opfattelse!)

  • 16
  • 4

SOM BLIVER DÆKKET AF DU OG JEG

Hvis vi skal holde os strengt til fakta og dansk grammatik, så hedder det "af dig og mig" når stedordene ikke indgår som grundled :D

Men ellers er der meget fornuftigt i kommentaren. Dine tal er total/gennemsnitstal for erhvervet. Der er ganske sikkert også driftsformer og bedrifter, der er langt ringere.

Omvendt er der nu nok også en del, som har gode forhold og er meget veldrevne, som giver et reelt bidrag til samfundet ( uden det nødvendigvis betyder, at de har en direkte skattebetaling)

Lars :)

  • 8
  • 2

Med den livlige fantasi, du lægger for dagen, har du måske også en vision for, hvor dejligt et Christiania-samfund landet kunne blive til, hvis alt landbrug herhjemme blev opgivet og markerne overladt til sig selv – og vindmøller. Fortæl, fortæl! Og med din tilsyneladende store interesse for tal og fakta kunne du måske ved samme lejlighed oplyse, hvor mange "flygtninge" og vindmøller christianitterne har taget imod inden for "egne" mure? Så er "vi" ligesom selv fri for besværet med at tjekke efter …

  • 8
  • 26

Kan du ikke tage over på nationen med dine fedtskriverier...

SOM BLIVER DÆKKET AF DU OG JEG

Hvorledes dækker DU noget som helst af dette fantasibeløb?

Min gud hvor er jeg træt af fantaster med mere tid til tale end omtanke på Ing's debat.
Jeg mener, de har så mange steder de kan lufte deres yndlingsaversioner for ligesindede..Nationen, Facebook Etc. etc. Hvorfor ikke benytte sig af nogle af dem?

R

  • 5
  • 15

@Finn Birkholm-Clausen
Jamen Finn dog. At man skal opleve, at din dansk bliver rettet.
Bonden sår et majskorn. Hvor mange kerner kommer der på en almindelig kolbe?
Han sår et bygkorn. Hvor mange korn kommer der ud af det?
Tilskud.
En uddannet ingeniør har fået sin uddannelse finansieret af samfundet. Helt OK
Med de mange højtuddannede, som f. eks. Novo, ansætter hvert år, får Novo vel en milliard kr. i
tilskud? Fortsæt selv navnelisten over firmaer.
Landbruget laver sin værdiforøgelse af stort set billigt uddannede, traktorførere med 9. klasse, slagteri-
arbejdere do. OSV. Alle knokler til en forholdsvis lille løn, men må betale sammel elpris, benzinpris, renter på huslån, advokatsalær til advokater, som jo ikke arbejder til samme løn.
Reelle værdier skabes vel ikke ved service?
Hvis jeg som frisør klipper min nabo, og han klipper mig, har vi teoretisk forøget BNP!?
Hvis jeg laver naboens mad, og han laver min mad, har vi forøget BNP.

Hvis man, som nogle ønsker, at lukke landbruget, er der kun import at betale med. Så må vi
håbe, at sukkersygen breder sig, så Novo kan tjene penge hjem.
Jens Høy

  • 7
  • 15

Du skulle nu bruge blot en lille smule tid på at undersøge dine påstande, før du slynger dem ud.
Den samlede landbrugseksport (fødevareklyngen) var i 2011 ca. 120 mia. (ca. 20 pct. af landet samlede eksport på ca. 600 mia. kr.)

Landbrugets nettoeksport var i 2014 på ca. 40 milliarder. Danmarks nettooverskud i 2014 var 60,9 milliarder. Hvordan du kan påstå at det erhverv, der skaffer 2/3 af det samlede danske nettooverskud kan undværes?
Så har vi slet ikke set på de arbejdspladser der skabes af landbruget.
Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i ’det jordbrugsindustrielle kompleks’ – ca. 5 pct. af den samlede danske beskæftigelse.

Kilde: Natur‐ og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport
Kilde: http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid...

  • 7
  • 10

@jørgen wentzlau .

Det kan du finde her: Natur‐ og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport
Samt her: http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid...

I 2011 var landbrugets nettoeksport ca. 40 milliarder. Landbruget hentede altså netto 40 milliarder overskud hjem til Danmark.
I 2014 var Danmarks overskud på handel med udlandet 60,9 milliarder. Selv om det ikke er samme år kan man se at landbruget står for omkring 2/3 af det samlede danske handelsoverskud.
Mon ikke disse tal ikke kommer offentligt frem, fordi de ikke passer ind i disse mediers hetz mod landbruget.

  • 8
  • 11

Der dummede du dig Svend-Olof.
Ingeniørens debatside har udviklet sig til EBs Nationen nr. 2. Her er det ikke fakta, der er vigtigt, her er det tro og politisk overbevisning.
Er selv svagstrømsingeniør og er overbevist om at mange her på siden, ville have godt af at skulle beregne worstcase på en elektronikopstilling. Det ville nok betyde, at de ikke var så skråsikre.
Hvis det så også kunne give dem lidt kildekritik, så var meget nået.

  • 4
  • 12

Er sandheden da så grim at høre

Overhovedet ikke.
Jeg søger den altid.
Jeg har slet ikke været inde på over- eller underskud fra vores landbrugseksport, hvorfor jeg undrer mig over du skriver om det emne, henvendt til mig.

I netop sagen om den nye Landbrugspakke, har sandheden jo ikke lige været øverst på landbrugets og Venstres dagsorden.
Du efterlyste på et tidspunkt tal for udledningen fra rensningsanlæg.
Der findes en masse statistikker for dette.
Bl.a.: http://naturstyrelsen.dk/media/175045/punk...

  • 11
  • 2

finn birkholm-clausen

Hvad med lidt kildekritik. Specielt når det er De Røde - DR.
Den samlede landbrugseksport (fødevareklyngen) var i 2011 ca. 120 mia. (ca. 20 pct. af landet samlede eksport på ca. 600 mia. kr.).  
   
Eksporten af landbrugets primære produkter var i 2011 ca. 72 mia. kr., hvoraf svin og svinekød udgør ca. 26 mia. kr.  Eksporten af Økologiske produkter udgør ca. 1,3 pct. af den totale eksport af landbrugs‐ og fødevarer eller ca. 1 mia. kr.

Nettoeksport:  
Nettoeksporten af landbrugets primære produkter er ca. 40 mia. kr. Nettoeksporten udtrykker de nævnte 72 mia. kr. fratrukket importen af samme varegrupper.  
I 2014 var Danmarks nettooverskud 60,9 mia. 40 mia. ud af 60,9 er nu ikke rare at undvære

Kilde: Natur‐ og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

  • 5
  • 10

I 2014 var Danmarks overskud på handel med udlandet 60,9 milliarder. Selv om det ikke er samme år kan man se at landbruget står for omkring 2/3 af det samlede danske handelsoverskud.


Det er manipulerende at sammenligne de to tal. Det betyder at landbrugets betydning kommer til at afhænge af hvor mange Mercedeser vi importerer, og det giver ingen mening. Altså hvis vi køber lidt flere biler, så kommer landbruget til at stå for mere en 100% af vores handelsoverskud! Det er åbentlyst ikke en brugbar sammenligning.

Det interessante er at tage landbrugets eksport minus den del af landbrugets import som gik til at skabe eksport og sammenligne med alle virksomheders eksport minus den import som gik til at producere denne eksport. Disse tal findes så vidt jeg ved ikke.

Det at de korrekte tal ikke findes er ikke nogen undskyldning for at bruge bevidst forkerte tal.

  • 14
  • 3

Flemming Ulbjerg


Hej Flemming. Det har jeg ledt og ledt efter, så tusinde tak. Den er straks gemt som bogmærke.
Ærgre mig blot, at der ikke er tilsvarende kurver for landbruget i materialet.
Med hensyn til mit første skriv til dig, så var det dit svar til Svend-Olof der triggede mig. Han har jo ret, selv om han siger det på en ubehøvlet måde, og jeg bakkede blot op med nogle tal, der viser han havde ret.
Ca 5% af Danmarks ansatte har beskæftigelse gennem landbruget. Når man så trækker mængden af offentligt ansatte fra, så er det en stor procentdel af de, der skraber penge hjem til os alle, der har job på grund af landbruget

  • 6
  • 11

Med hensyn til mit første skriv til dig, så var det dit svar til Svend-Olof der triggede mig. Han har jo ret, selv om han siger det på en ubehøvlet måde, og jeg bakkede blot op med nogle tal, der viser han havde ret.

Carsten.
Er det denne påstand du bakker op: I Danmark bruger staten ca. 750 mia på alskens socialhjælp ??

Så kan du måske hjælpe Svend med at dokumentere tallet. ?

Til din orientering, så er den samlede finanslov på ca. 640 Mia. kr.

  • 13
  • 4

@Benny Amorsen

Du skriver "Det interessante er at tage landbrugets eksport minus den del af landbrugets import som gik til at skabe eksport og sammenligne med alle virksomheders eksport minus den import som gik til at producere denne eksport. Disse tal findes så vidt jeg ved ikke."

Du kender godt udtrykket brutto og netto.
Bruttoeksport er den samlede værdi af eksporten.
Nettoeksport er overskuddet af eksporten efter fradrag af importen.

De 40 mia. jeg taler om er landbrugets NETTOeksport altså det overskud landbruget skaber.
De omtalte 60 mia. er Danmarks NETTOoverskud.
Disse tal du siger ikke findes, er netop de tal jeg har opgivet og endda med kildeangivelse!

  • 5
  • 5

Det ved du jo godt, det ikke er. Med en finanslov på 1003 mia. - ikke de godt 600 du hævder - er der afsat 44% til "Social beskyttelse" 16% til sundhedsvæsenet og 13% til undervisning. Hvis han mener det er socialhjælp, så har han ret, men så har han strammet den mere end rimeligt.
Jeg bakkede op bag hans snak om, at teori er et og praksis noget helt andet. Det ville du også vide, hvis du som ham og mig havde studeret naturvidenskab.
Det lyder så let når underviseren forklarer, men i laboratoriet oplever man noget andet.

  • 3
  • 7

Det ville du også vide, hvis du som ham og mig havde studeret naturvidenskab.

Carsten.
Jeg beskæftiger mig både teori og praksis hver eneste dag.

Jeg fascineres over hvor ofte det faktisk passer sammen.
Nøglen er at med de rette input, så kommer der også de rette svar, som ved målinger og registreringer kan eftervises.

Hvis det ikke passer er det enten teorien der ikke var rigtig, eller mere sandsynligt, at der er fejl i det udførte anlæg.

  • 9
  • 3

Jeg er ret enig med dig Flemming, men når man taler om social????, så må man i sandhedens interesse vel erkende, at er en stor del af de socialeudgifter er betalt af kommunale skatter.

Tak.
Hvorfor sociale omkostninger skulle kædes sammen med støtten til landbruget, kan da godt undre noget.
Rent gennemsnitligt mere end fordobler det jo støtten til en gennemsnitlig landmand, hvis de to tal skal lægges sammen.
Synes stadigt et der tankevækkende at landbruget selv har været medvirkende til at gøre sig afhængige af støtten via de oppustede jordpriser, som vi i perioder har oplevet.

  • 7
  • 3

Jeg undrer mig lidt over hvad vore sociale udgifter har med nærværende sag at gøre. ?

Også jeg - det er det rene og skære "whataboutery" - eller på godt dansk: snakken udenom.

Mit gæt er at lysten til pludselig at snakke om noget helt andet opstod, da det blev påpeget, at landbrugstøtten allerede var blevet kapitaliseret ind i faktorpriserne, herunder i særdeleshed jordpriserne. Eller sagt med andre ord: den der sidder på flæsket vil tage sig præcist så godt betalt for at flytte sig, som han ellers ville kunne have opnået ved at blive siddende (faktisk rækker det ud over hans egen tid, for det er jo retten til at sidde på flæsket, som han sælger, og det er der altid nogen, som vil betale for).

Uanset om støtten er nødvendig eller ej, så er der derfor en betydelig egeninteresse i at tale behovet for den op. Det handler ikke bare om de penge man umiddelbart får, men mindst lige så meget om værdien af muligheden at få disse i fremtiden.

Hvis man prøver at reducere støtten, så vil der straks blive skubbet en stakkels nytilkommen frem, som har været nødt til at betale for retten til denne støtte, da han købte (og mon ikke at han hellere ville have været fri for støtten, hvis hans betaling for jorden var tilsvarende mindre?). Hvis markedet er effektivt, så har han betalt præcist det i overpris, som den ret til fremtidig støtte, som sælgeren stillede i udsigt, er værd. Det er et problem, men man skal bare huske, at der tilsvarende er en sælger, som nu sidder og griner godt i skægget, og som slet ikke har nogen skrubler ved at have taget overpris.

PS: Det overrasker mig, at man på denne måde ligestiller landbrugsvirksomhed med sociale udgifter. Det er da en interessant vinkel, at betragte de svageste dele af landbruget som et offentligt beskæftigelsesprojekt. Så bliver vi bare nødt til overveje, om vi kunne have fået mere for pengene på anden vis - mit gæt vil være at det er der, og at vi oveni vil få et sundere landbrug og gladere landmænd ud af det, ved at komme af den del, som ikke er bæredygtigt som social foranstaltning.

  • 16
  • 2

Jeg bragte statens udgifter til socialhjælp på banen for at perspektivere den såkaldte landbrugsstøtte. Det er vanskeligt at finde gennemskuelige opgørelser over, hvad de 1050 milliarder, der opkræves i skatter og afgifter bruges til, men at det ikke er landbruget, der får dem, er klart.

Så hvor bliver pengene af? Cand.oecon Ebbe VIg har gravet i det i årevis. Klik lidt rundt på hans hjemmeside, og bliv klogere.

https://danmark.wordpress.com/

  • 4
  • 11

Jeg bragte statens udgifter til socialhjælp på banen for at perspektivere den såkaldte landbrugsstøtte. Det er vanskeligt at finde gennemskuelige opgørelser over, hvad de 1050 milliarder, der opkræves i skatter og afgifter bruges til, men at det ikke er landbruget, der får dem, er klart.

Svend-Olof.
Landmænd har præcist samme adgang til sociale ydelser som alle andre her i landet.
Din henvisning indikerer jo klart hvor du befinder dig på den politiske skala.
Der er du velkommen til at være. Selvfølgeligt.
Det et bare ikke temaet her, hvorfor jeg afholder mig fra at deltage.

  • 9
  • 4

Det er vanskeligt at finde gennemskuelige opgørelser over, hvad de 1050 milliarder, der opkræves i skatter og afgifter bruges til, men at det ikke er landbruget, der får dem, er klart.

Ifølge Ebbe Vigs hjemmeside!

Hvis vi forudsætter det er sandt vil enkelte alligevel mene en industri der dækker mere end 50% af landets overflade snarere skulle kompensere de resterende 99% indbyggere for omfattende ulemper i forbindelse med højt specialiseret animalsk industriel fødevareproduktion.

  • 7
  • 6

Er ikke landmand, men bor på landet omringet af landmænd, og har i mange år undret mig over behovet for at smide massive mængder af l... og skidt ud i naturen. Et behov, som resulterer i højere jordpriser, der igen øger behovet for at smide mere l... og skidt ud i naturen, der igen resulterer i højere jordpriser, der igen .... En ren Catch 22.
Hørte engang om et hollandsk arkitektur projekt, som lød logisk for mig. Flyt svineproduktionen ind i industrikvarterer i fx etageejendomme. På øverste etage placeres søerne med pattegrisene, som med tiden placeres nedad efter størrelse inden de ender på etagen, hvor de slagtes. På etagen under slagterierne føres gyllen frem til produktion af biogas og tør og lugtfri gødning via centrifugering, hvorfra væsken skulle kunne blive så ren, at den kunne bruges til vanding af fx golfarealer mm. Øverst på ejendommen kommer grisestanken lugtfri ud af skorstene efter effektiv filtrering.
Pengene investeres i industri, som svineproduktionen jo er. Landbrugsjorden falder i pris og bruges til agerbrug, økologiske grise på græs, skove mm., forureningen af naturen vil falde drastisk og man vil kunne trække vejret på landet hele året.
Jeg er heller ikke ingeniør eller lignende, men kan det ikke lade sig gøre?

  • 8
  • 6

Jeg finder Flemming Ulbjergs betragtning om prisen på jord interessant.
En pris på jorden på ca. 100 k kr./ hektar er netop hvad en afgrøde kan forrente.
Men svineproducenternes behov for jord til bortskaffelse af godt svinemøg, tilskynder producenten til køb af jord til en, efter min mening, usund høj pris. Prisen burde jo afspejle det man kan få for en afgrøde. Det er også min opfattelse at svine producenter oftest har størst interesse for svineproduktionen og langt mindre for agerbrug.
Derfor: Svineproducenter større end xxx antal svin, altså fabrikkerne, bør ikke være agerbrugere. Og alt møg bør meldes ind på og sælges på en møg-børs. Jeg vil tro at dette også i nogen grad vil reducere den samlede gødskning.

  • 7
  • 2

  • 2
  • 5

Jeg er heller ikke ingeniør eller lignende, men kan det ikke lade sig gøre?

Prøv det, så finder du ud af om det kan lade sig gøre.
Men, slå lige en lommeregner på det først.

Helt basalt så er svinenoteringen lige pt. 9.40kr/kg slaget dyr, Et slagtesvin vejer ca. 85kg, det giver små 800kr pr svin.
Svin kræver lidt plads. mellem 0.5m^2 og 2m^2 (lad os bare sige 1m^2) og et et svin tager 5-6mdr. om at nå slagtevægt.. Dvs. det fine etagebyggeri skal finansieres for ca. 1600kr pr. m^2 pr år.. Og så er der IKKE taget højde for NOGEN eksterne omkostninger, intet foder til de dyr der skal leve der, ingen løn til ansatte, intet forbrug af noget art...
De eneste der kommer til at tjene på det her er de "projektmagere" der holder deres tegnestue kørende i sløje perioder på offentlige midler...

Det er i nogens øjne sikkert nemt at være svineavler, men det er efter min mening betydeligt nemmere at være svineÆvler..

R

  • 4
  • 0

Det er i nogens øjne sikkert nemt at være svineavler

Intet er svært for den der ikke skal gøre det selv:-)

Helt basalt så er svinenoteringen lige pt. 9.40kr/kg

Det kræver en forklaring!
Hvis det skal være basalt så er flertallet enige om vores samfund er baseret på markedsøkonomi, ikke på faste priser.
Det der kan forrente sig bliver produceret. Stiger produktionsomkostningerne stiger prisen.
Falder efterspørgslen følger prisen efter.
Hvor svært kan det være?

  • 1
  • 4

Esben Lunde Larsen har ret: Det er på tide at få gjort op med årtiers miljøtyranni

Esben Lunde tror fuldt og fast på, at der findes en (komplet ikke detekterbar, aldrig indgribende) diktator i himlen. Iøvrigt med spy cam på alle mennesker - også mindreårige (og helt særligt, når disse er nøgne). Så han er ikke helt fin i kanten, men ikke desto mindre...

Da denne diktator ikke kan detekteres andre steder end i visse tilbagestående individers twistede fantasier, og dette space monster derfor ejheller har nogen mulighed for at gribe ind i realiteternes verden, må man gå til en "ekspert i viden om komplet ikke detekterbare himmelvæsner" for at få denne diktators plan, som fortæller hvad der er godt og skidt for danskerne. Også i miljøspørgsmål.

Denne ekspert udi ikke-eksisterende himmelindivider er naturligvis... Esben Lunde larsen. Som nok kan fortælle, at når denne regering vil svine miljøet mere til, så er det faktisk yahwehs vilje. Ligesom den fanatisk kristne creationistiske bush snakkede med jesus, en 2000+ år gammel mytefigur, for at få get go til irak-krigen, så har Esben naturligvis også snakket med sin usynlige og døv-stumme ven for at få råd her.

Så må vi jo nok hellere rette os ind efter det og ikke whine over det. yahweh ved bedst. Lad os alle sk... på miljøet.

Lidt statistik:

Ser man på, hvilke videnskabelige opdagelser disse de "bibel lærte" og "troende" benægter, selv imod enorme beviser, udover naturligvis deres totale afvisning af Evolution ved Naturlig Selektion... så er sådan noget som afvisning af menneskeskabte klimaforandringer som en ren konspirationsterori ét af deres kæpheste.

https://www.washingtonpost.com/news/energy...

Der synes at være to grundlæggende modeller for denne benægtelse:

  1. yahweh/gud/the big dictator in the sky skabte jorden for os (altså her, de kristne - ikke muslimer og ateister) at svine som vi vil. Så der er ingen grund til bekymring over lidt klimaforandringer. Vi ber bare lidt, så går det nok.

  2. Det dér med menneskeskabte klimaforandringer er en hoax. Alle videnskabsmænd i hele verden af alle religiøse og ikke-religiøse overbevisninger har sat sig sammen - ligesom de har gjort med Evolution - og i al hemmelighed dannet en konspiration, som skal fortælle folk imod al sund fornuft fra biblen, at menneket forandrer miljøet når vi sviner og at det kan give os store problemer nu og i fremtiden.

Der synes altså at være en klar sammenhæng imellem afvisningen af at tage vare på miljøet og så det at være fanatisk troende. Og lysten til at svine stiger proportionalt med ens overbevisning om usynlige venner i himlen.

Esben Lunde ændrer ikke på dette billede, snarere tværtimod.

  • 4
  • 4

Det lyder planøkonomisk og østtysk, Er der sanktioner for handel over og under noteringen?
Og vigtigst: Fast pris betyder ringe interesse for forbedring af produktet, og det gavner hvem?

Det er jo ikke anderledes end prisfastsættelsen af den benzin du køber på tanken, kursen på de realkredit obligationer du køber hus for eller niveauet på alle andre vare i frit udbud.

R

  • 4
  • 1

Et evt. paradigmeskifte ville bestå i, at politikere satte sig ind i de ting de udtaler sig om.
- Før de udtaler sig


Det samme kunne gælde for debattører, der uden kendskab til landbruget gentager i en uendelighed, at landbruget modtager mest støtte.
Det gælder feks. for Hilbert, der ikke kan dokumentere noget som helst.
Sagen er den enkle, at landbruget betaler meget store summer til stat g kommuner i diverse særbyrder, som kolleger i udlandet ikke belastes med.

  • 3
  • 9

Denne ekspert udi ikke-eksisterende himmelindivider er naturligvis... Esben Lunde larsen. Som nok kan fortælle, at når denne regering vil svine miljøet mere til, så er det faktisk yahwehs vilje.


Runde, en skraldespand af misinformationer om en særdeles dygtig og aktiv politiker. Hans private meninger er uden interesse for debatten.
Måske kan du komme med et par dokumenterede kilder til dine postulater om tilsvining af miljøet.
Det tror jeg ikke du kan, for det lyder mere som du bare snakker andre efter munden - men lad os endelig høre.
Så kan vi også tage en snak om dine og andre svinerier af naturen senere.

  • 3
  • 9

Sikket. Men hvor store beløb og for hvad ??
Dokumentation please.


Flemming, det er den sædvanlige recept. Efter voldsomme angreb på landbruget uden nogen form for dokumentation, så skynder man sig at forlange dokumentation for syttende gang for helt indlysende ting, enhver nogenlunde oplyst borger burde vide.
Ingen forlanger dokumentation for landbrugsstøtten, som rent faktuelt ikke betales af danske skatteydere, men fra EU. Midlerne beskattes i øvrigt og kommer alle tilgode.
Du og andre undlader helt at afkræve Hilbert dokumentation for sine åbenlyst forkerte postulater.
Ingen afkræves dokumentation for postulatet om svineriet af den danske natur. Hvorfor ikke? Gamle fordomme fra Holbergs tid gør sig måske gældende?
Jeg har uden helt flere gange nævnt nogle eksempler på særbyrder, som danske landmænd belastes med, nu må du prøve om du ikke kan forstå en simpel forklaring.
1. Danske landmænd belastes med langt højere jordskatter end deres kolleger i udlandet gør.

  1. Danske landmænd afkræves skatter og afgifter på produktionsmidler, det gælder gødning (planternes mad!), planteværnsmidler etc.

    1. EU-ordningerne sikrer forbrugerne rigelige og billige fødevarer. Uden EUs ordninger ville forbrugerne skulle betale produktionsprisen for varerne.
      Mælk er feks. langt billigere end vand i flasker, der er pumpet direkte op fra jorden.

    Og så venter vi på Hilbert og hans dokumentation, som du tilsyneladende ikke synes er relevant?

  • 3
  • 6

netop sagen om den nye Landbrugspakke, har sandheden jo ikke lige været øverst på landbrugets og Venstres dagsorden.


Flemming, det ville være på sin plads at dokumentere denne påstand, der tenderer injurier. Selvfølgelig taler man da sandt, og Eva Kjer har med englelig tålmodíghed pøvet at forklare alle de spørgsmål, der er stillet.
Det er da ikke Evas skyld, at enkelte ikke kan forstå en simpel beregning.
Derfor må du kunne nævne eksempler på, at der er talt usandt overfor Folketinget.
Jeg vil tror ikke du er i stand til at løfte bevisbyrden?

  • 3
  • 8

Ingen forlanger dokumentation for landbrugsstøtten, som rent faktuelt ikke betales af danske skatteydere, men fra EU. Midlerne beskattes i øvrigt og kommer alle tilgode.


Nu stammer EU midler fra medlemslandene - i stor gra fra en mindre del af momsen..
De enkelte medlemslande holde nøje regnskab med indbetalingerne til EU og hvad der kommer retur, HTS fik fx 1 milliard nedsættelse af bidraget, da det blev anerkendt at Danmark var kommet lidt højt op i betaling i forhold til betaling.
Det er i første række en praktisk ordning, der sikrer en del mod lokale 'gave-politikeres' lyste til ekstra støtte, i egne lande til skade for markedet.
Men det er en reel støtte fra danske skatteborgere. alt andet er udenomssnak.

  1. Danske landmænd belastes med langt højere jordskatter end deres kolleger i udlandet gør.


Danske landmænd kan blot handle jorden billigere, så falder jordskatterne også.

Støtten er kapitaliset ind i jordpriserne.

Danske landmænd afkræves skatter og afgifter på produktionsmidler, det gælder gødning (planternes mad!), planteværnsmidler etc.

Og det gælder også ønsket om overgødning og mere grundvandforurening.

Det gælder også ved den rettere betegnelse spøjtegift og miljøfarlige stoffer.

Igen kunne landbruget modregne i grundpriserne.

Lars :)

  • 7
  • 2

Jeg har uden helt flere gange nævnt nogle eksempler på særbyrder, som danske landmænd belastes med, nu må du prøve om du ikke kan forstå en simpel forklaring.
1. Danske landmænd belastes med langt højere jordskatter end deres kolleger i udlandet gør.

                    Danske landmænd afkræves skatter og afgifter på produktionsmidler, det gælder gødning (planternes mad!), planteværnsmidler etc.  

                    EU-ordningerne sikrer forbrugerne rigelige og billige fødevarer. Uden EUs ordninger ville forbrugerne skulle betale produktionsprisen for varerne.    
                    Mælk er feks. langt billigere end vand i flasker, der er pumpet direkte op fra jorden.  

Per.
Du bringer den påstand til torvs, at danske landmænd er urimeligt belastet af skatter, afgifter etc.
Jeg skrev. Ja, sikkert.
For at bringe bebatten lidt videre synes jeg det er relevant at få sat tal på, så vi kan se disse urimeligheder I sammenhæng med den øvrige økonomi omkring landbruget.
Det er din påstand og således også din pligt at domkumentere.

Venter I spænding.

vedr. støtten til landbriget, så har vi to jo værert omkring den et par gange tidligere:
De penge som udbetales fra EU er jo ikke blot sedler trykt I kælderen I Bruxelles, men stammer fra medlemslandenes indbetalinger fra statsbudgettet.

Det burde også du Per kunne se.

  • 10
  • 3

Danske landmænd afkræves skatter og afgifter på produktionsmidler, det gælder gødning (planternes mad!), planteværnsmidler etc.

Det er meget upræcist Per. Du vil gøre alle en tjeneste hvis du vil gøre rede for hvordan det reelt hænger sammen. Du ved det jo åbenbart - hvorfor ikke sprede budskabet? Hvordan er den samlede netto skatte, afgift og subdidie/kompensations belastning af dansk landbrug i forhold til de vigtigste lande vi konkurrerer med?

Det et faktisk rigtig interessant. Hvis du kan give os en saglig og detaljeret analyse vil det være dig til ære.

  • 8
  • 2

EU-ordningerne sikrer forbrugerne rigelige og billige fødevarer. Uden EUs ordninger ville forbrugerne skulle betale produktionsprisen for varerne.
Mælk er feks. langt billigere end vand i flasker, der er pumpet direkte op fra jorden.

Hvis EU-ordningerne skulle sikre kunstigt lave priser burde EU priserne være under og ikke over verdensmarkedsprisere.

Prisen på vand i flasker har ikke noget med noget at gøre. Det er den pris forbrugerne har lyst til at betale. Høj for at signalere eksklusivitet. Der er ligesom literprisen på acetone er forskellig om du køber det som 20 ml neglelakfjerner eller i en 200 liters tromle.

  • 9
  • 2

Derfor må du kunne nævne eksempler på, at der er talt usandt overfor Folketinget.
Jeg vil tror ikke du er i stand til at løfte bevisbyrden?

Eva Kjer Hansens fremlæggelse af Landbrugspakken, med påstanden om af Landbrugspakken betød en fobedring af miljøet, hvilket som de fleste bekendt, ikke kunne eftervises.
Det der derimod kunne eftervises var at landbrugspakken, SAMMEN med de allerede vedtagene reduktioner var en miljøforbedring.

  • 6
  • 2

Det der derimod kunne eftervises var at landbrugspakken, SAMMEN med de allerede vedtagene reduktioner var en miljøforbedring.

Og det er også en sandhed med modifikationer.

Landbrugspakken øger N meget i det første år- fra 2016 og fremad, og mindsker forøgelsen noget i de sidste år mod 2021. v
Samlet set vil der - efter hukommelsen - være udledt 8000 tons mere med pakken end med uændrede regler.

Det kræver desuden, at landmændene i følsomme områder - bla Midtsjælland og den største dele af Fyn - frivilligt vil gødske en del mindre end i dag til fordel for landmænd i mere robuste områder.

Ordet frivilligt har hidtil i erhvervs-sammenhænge været stort set det samme som order ikke, når noget kostede den enkelte virksomhed penge.

Bortset fra ordet frivilligt, så er der jo bred enighed om at det er bedst, at gødskningen gøres afhængig af forholdene i området og hvordan afvanding og vandindvinding er.

Lars :)

  • 6
  • 1

@flemming,

vedr. støtten til landbriget, så har vi to jo værert omkring den et par gange tidligere:
De penge som udbetales fra EU er jo ikke blot sedler trykt I kælderen I Bruxelles, men stammer fra medlemslandenes indbetalinger fra statsbudgettet.
Det burde også du Per kunne se.


du svarer ikke på spørgsmålene, men prøver at krybe udenom som vanligt.
Flemming, du har flere gange fået at vide, at Danmark har overskud i
den del, alligevel postulerer du fortsat frejdigt, at danske skatteydere betaler støtte til landbruget.
Det reelle er, at danske skatteydere får en solid andel af de penge, som EU betaler i kompensation.
At danske skatteydere slipper billigere på den konto, ignorerer du.
Hvorfor skal danske landmænd idømmes højere jordskatter end andre? Det er konkurrenceforvridende,men dyb tavshed overalt, for illusionen om at skatteyderne holder landbruget i live skal jo bestå.

"Eva Kjer Hansens fremlæggelse af Landbrugspakken, med påstanden om af Landbrugspakken betød en forbedring af miljøet, hvilket som de fleste bekendt, ikke kunne eftervises."

Jeg kan kun konstatere, at du ikke har forstået essensen af landbrugspakken
Der var for resten ingen kritik af forskerne vedrørende visse politikers påstande om ministerens "fiflerier".
At disse politikere ikke forstod ministerens gentagne forklaringer må falde tilbage til de vælgere, der har indsat vedkommende MFére.

  • 1
  • 8

Vi gider ikke den debat forfra. Man kan ikke regne og opstille retvisende på den måde det er gjort at ministeren og som alle - var det 7 - videnskabsmænd tog afstand fra.


Du gider ikke begynde forfra, og henviser til et medie?
Siden hvornår er medierne blevet eksperter i landbrug?
Der var ingen eksperter, der tog afstand fra ministeriet beregninger, så din påstand er direkte forkert.

En af eksperterne -Flemming Møhlenberg - har senere klart begrundet, at landbrugets
andel af N til vandmiljøet ikke har nogen målelig effekt i forhold til de øvrige kilder.
Det var kun små detaljer, der adskilte "eksperternes" beregninger med ministeriets.
At eksperternes tal også var behæftet med fejl overses i debatten, dokumentationen ses i af Seges bemærkninger til beregningerne.

Stridspunktet kan koges ned til spørgsmål 50 i samrådet, hvor ministeren gentog og gentog, hvilke forudsætninger der var grundlaget i beregningerne.
Det var der en enkelt fra "K" og et par tidligere ministre, der ikke kunne forstå - nemlig effekten i 2016.
Det samme synes at være tilfældet for et par af trådens debattører. Måske fordi man støtter sig til mediernes fortolkning?

  • 1
  • 9

Og det gælder også ønsket om overgødning og mere grundvandforurening.
Det gælder også ved den rettere betegnelse spøjtegift og miljøfarlige stoffer


@Lars,
Det er noget nonsens at tilbagevise de langt højere jordskatter med at man da bare kan sætte jordpriserne ned. Jordskatter betales selvfølgelig af alle, uanset hvornår man har handlet.
Lars, mener du man fastsætter jordskatterne med tilbagevirkende kraft -eller hvad?
Der er ingen, der overgøder. Der er alene tale om, at amatører indenfor landbrugsvidenskaben har nedsat de gældende normer for planternes behov for især kvælstof, med det resultat at afgrødernes kvalitet mht. proteinindhold er forringer gennem tiderne. I en sådan grad, at man steder i udlandet advarer mod brugen til foder!
Ordet "sprøjtegift" er ikke korrekt. Mange er for resten ugiftige.
Miljøfarlige stoffer vil være forkert at tage ind i debatten, der stammer overvejende fra spildevandet - ikke fra landbruget. Du nævner meget klogt ikke eksempler herpå, så der vil jeg også udelade.

Hvad det er for en grundvandsforurening du mener nævner du heller ikke, men måske kender du ikke nogen fra landbruget?
Grundvand er al vand under grundvandsspejlet, måske mener du drikkevand?

  • 1
  • 10

du svarer ikke på spørgsmålene, men prøver at krybe udenom som vanligt.
Flemming, du har flere gange fået at vide, at Danmark har overskud i
den del, alligevel postulerer du fortsat frejdigt, at danske skatteydere betaler støtte til landbruget.

Per.

Mon trods alt ikke vi kan blive enige om at pengene, der udbetales af EU til landbruget I sidste ende stammer fra det danske statsbudget. ?

Uden landbrugsstøtte var EU-budgetterne tilsvarende mindre og derved opkræves lavere beløb fra de enkelte medlemslande.

Det du slet ikke har svaret på et, hvor MEGET de danske landmænd er belastet af jordskatter og andet, som landbrugets udenlandske kolleger ikke er. ?

PS: Jordskatterne er netop et udtryk for hvor meget jord handles til, idet de gennemførte handler indgår I værdisættelsen af en given ejendom.
Derved har landbruget - om ikke selv skylden - så dog en afgørende indflydelse på jordskatterne.

  • 8
  • 1

PS: Jordskatterne er netop et udtryk for hvor meget jord handles til, idet de gennemførte handler indgår I værdisættelsen af en given ejendom.
Derved har landbruget - om ikke selv skylden - så dog en afgørende indflydelse på jordskatterne.

Bortset fra den øjeblikkelige noget tvivlsomme vurdering af ejendomme hos SKAT, som i øvrigt er opstået i AFRs regeringstid og under venstreskatteministre, så er jordskatterne i landbruget baseret på de handlede priser på netop landbrugsjord.

Det er et vigtigt led ved at benytte jordskatter at det holder priserne nede. Køber nogle alligevel til højere priser end du synes kan forrentes, så kan du jo blot sælge og dermed øge udbuddet og trykke priserne.

Hvis du har købt for dyrt, så er vor markedssystem netop indrettet til at få din gæld renset fx ved en konkurs, så jorden kan komme billigere på markedet til en mere forsigtig ny landmand.

Lars :)

  • 4
  • 2

Mon trods alt ikke vi kan blive enige om at pengene, der udbetales af EU til landbruget I sidste ende stammer fra det danske statsbudget. ?


@Flemming,
Det kan vi ikke, Danmarks bidrag er ikke øremærkede.
Det er desuden ikke nødvendigt, for Danmark får flere penge tilbage end vi
giver. Uden landbruget ville din skattebetalinger være en del højere.
Jeg vil ikke spilde tiden med at finde de tal frem, som du for længst burde have
kendt til. Jeg henholder mig til, hvad økonomer siger, og har ingen behov for at se dem efter i sømmene. Men du kan jo bare finde frem til, hvad promillen for jordskatter er i vore nabolande.
Se desuden efter, hvad nabolandende belaster produktionsmidlerne med af skatter og afgifter, prøv planteværnsmidler og gødning.
Der er mange særordninger indenfor landbruget, som kommuner of staten pålægger landbruget, de går til at du og andre kan slippe billigere i skat.
Jeg vil slet ikke tale om de storelønforhøjelser, som det øvrige Danmark bevilger sig selv. Den mulighed har landbruget ikke.
Igen - du plejer jo at glemme det.
Danmark har overskud på sit medlemskab af EU.

  • 1
  • 10

Om ministeren taler sandt og retvisende overfor folketing og befolkning har intet med landbrug at gøre - og alt om "at tale sandt og fremstille retvisende" at gøre. Det er derfor jeg henviser til den i alle henseender glimrende kronik.


@Lars,
du henviser til en artikel i BT af en ikke-fagmand indenfor området.
P. Harder ved tilsyneladende ikke, hvad det drejer sig om, han kommer ikke ind på et eneste konkret punkt -bortset fra han forvildede sig ind på Irak-spørgsmål, der intet har med sagen at gøre.
Han postulerer, at stort set alle eksperter var uenige med Eva.
Det er forkert, Flemming Møhlenberg mener ikke at landbrugets udledning har nogen målelig effekt, det drejer sig om ca. 5% af det samlede bidrag.
Ingen for forskerne var uenige i beregningerne fra ministeriet, de havde ingen forslag til en bedre metode. Uenighederne var i småtingsafdelingen. Her ses "uenigheden", vurderet af eksperter indenfor landbruget:

https://www.dropbox.com/s/l94o9xdulvexxlf/...

Problemet er, at nogle tidligere ministre ikke kunne forstå beregningerne, som Eva Kjer gentagne gange havde forklaret. De ville have 2016 tal, det fik de (se spørgsmål 50 for samrådet.)

De såkaldte eksperter tog også fejl i deres beregninger som SEGES havde med i regnestykket.
Hvad med "eksperterne" fra Århus?
Ja den ene havde forsynet ministeriet med forkerte tal i et N-spørgsmål - dog kun ca. 500%!
en anden (fra DMU) lavede fejl i en oversigt over N-kilderne i vore farvande -dog "kun" 397.000 tons! Han er nu professor i Århus.
Stol på eksperterne, selvom man referer til avisartikler.

  • 1
  • 11

Uden landbruget ville din skattebetalinger være en del højere.

Per.
Det kommer du til at forklare nærmere. !

Du gad åbenbart ikke finde ud af hvor meget der indbetales fra landbruget i alt i skatter og afgifter.
Efter at jeg har fundet tallet, kan jeg da godt forstå du ikke var særlig villig dertil.
Det udgøre nemlig sølle 1,9 mia. kr. se. : http://www.statistikbanken.dk/LBF3

Sammenlignet med de ca. 7 mia. kr., som landbruget får i tilskud, så er det jo ikke nogen særlig god forretning for samfundet. Se: http://mfvm.dk/landbrug/landbrugsstoette/

  • 8
  • 1

Hej Flemming tak for indsatsen, landbruget er et dundrende underskud for resten af samfundet. Dog skal tilføjes alle de øvrige indirekte tilskud. Blandt de største er manglende vægtafgift på deres køretøjer, manglende brændstofafgifter, oprensning af åer, på privat jord, betalt af kommunerne, vandmiljøplaner til oprensning efter blandt andet landbruget, diverse kompensationsordninger. Hertil en underskov af indirekte støtte via organisationer, eksportstøtte og landbrugsforskning. Listen er sikkert meget længere.
Nå ja glemte næsten de ekstra bidragssatser, alle boligejere skal betale, så deres respektive kreditforeninger ikke risikerer konkurs, grundet de mange insolvens truede landmænd de har i porteføljen.
Alt dette er indirekte støtte, og skal medregnes i omkostningen for samfundet. Når hertil lægges, at vi i Danmark har de højeste fødevarepriser i EU, så virker det ikke logisk.

Så lige en kommentar til Per A. Hansen, tidligere agronom, " Jeg vil slet ikke tale om de storelønforhøjelser, som det øvrige Danmark bevilger sig selv. Den mulighed har landbruget ikke." Nej men så luk, hvis I ikke kan holde forretningen gående. I vil kva ovenstående gøre os en stor tjeneste.
Ellers må I finde nogle andre produkter at producere, det er hvad resten af Danmark lever af.
Koldt og kynisk er der overproduktion på verdensmarkedet, samt lande med et venligere klima, der derfor producere bedre kvalitet i større mængder og til lavere omkostninger.

  • 7
  • 2

Samme vilkår som andre svindlere?
Samme vilkår som andre landmænd?
Skal vi så have varmere klima og mindre hav omkring os?
Skal vi så lige analysere på præcis hvor mange tilskud, direkte og indirekte, landbruget allerede får. Måske skal vi bare lukke dansk landbrug, og så lade andre landes statskasser og skatteydere betale. Århus universitet lavede en analyse, for en del år siden, der viste at alle udgifter og indtægter, inklusiv mistede arbejdspladser ville give et rundt nul! Det var den gang!
Jeres argumentation minder en del, om stærkt religiøse, få fakta og mange myter.

  • 4
  • 1

Landbruget, ikke bare i Danmark, men generelt, er det mest subsidierede erhverv i verdenen. Så alle lande har forskellige tilskudsordninger, direkte og indirekte samt toldsatser, eksportstøtte. Måske undtaget New Zealand.
Så konkurrencen er ofte bestemt af toldmure, og størrelsen på de enkelte statskasser.
For Danmark, se de ovenstående indlæg. Problemet er at vi som Danske skatteydere, betaler så andre landes borgere kan få vores landbrugsvarer, til lavere priser. Samme sker den anden vej rundt.
Tænk tilbage på svine, smør og mælkepukler.

  • 4
  • 1

Efter at jeg har fundet tallet, kan jeg da godt forstå du ikke var særlig villig dertil.
Det udgøre nemlig sølle 1,9 mia. kr. se. :
http://www.statistikbanken.dk/LBF3


@Flemming,
først en anerkendelse af, at du bruger tid på at undersøge tal for det, du har anført, og som mange burde have fulgt med i gennem de ca.40 år vi har været medlemmer af EU.
Du laver dog nogle fejl undervejs. Hvor er argumenterne for, at dansk landbrug skal særbehandles i forhold til sine kolleger?
Hvorfor skal vi som eneste land opkræve skatter af produktionsjorden, der er dyr nok i forvejen?
Ingen kommentarer.
Særbyrderne er kommuner-og statens kreative metode til at indkassere nogle af de EU-ordninger som skulle sikre billige og rigelige fødevarer, kompensationer for udgiftskrævende tiltag som eks. diverse miljøtiltag etc.
Alle disse skatter og afgifter går bla. til at din skat kan sænkes.
At nuværende og tidligere særordninger kan i flæng nævnes:
Udgifter til vandmiljøplan II - ca. 500 mio kr.
Pesticidafgrifter ca. 200 mio kr.
Jordskatter... 50 mio.kr.
Sygeskatter ca. 50 mio. kr.
Den gamlepinsepakke kostede 650 mio kr.
Brakordningen på 5% kostede 150 mio kr.
Udbyttetab pga. nedskæringer i gødskningen.... ca. 2000 mio kr.

Hvis dit og mange andres mål er at forarme erhvervet så banker og staten kan
overtage jorden, så er det ved at lykkedes. Måske kan den handlekraftige Eva Kjers
oprydning i embedsvældet sinke målet, jamen undskyld da for det.

Dit og andres postulat om at jeres skattekroner går til landbruget må vist siges at væren død sild.
I slipper noget billigere i skat pga. landbrugets skatter af EU-midlerne og skatter på produktionsmidler.

  • 3
  • 6

Hvorfor skal vi som eneste land opkræve skatter af produktionsjorden, der er dyr nok i forvejen?

Per.
Lige netop prisen på jord bestemmer landbruget jo suverænt selv.

Ingen har pålagt landbruget at handle jord til 250.000 - 300.000,- / hektar.

For mig at se, er der to grunde til at det sker:
- støtten fra EU indregnes.
- behovet for areal til spredning af gylle, kan have en virkning I opadgående retning. for jordpriserne.

Det vil jo også sige at hvis dstøtten blev nedsat, så kunne det tabhentes ved lavere jordpriser.
Her ved jeg godt det pp kort sigt vil gøre rigtigt ondt, nemligt på de landmænd, der derved bliver insolvente.

Dit og andres postulat om at jeres skattekroner går til landbruget må vist siges at væren død sild.
I slipper noget billigere i skat pga. landbrugets skatter af EU-midlerne og skatter på produktionsmidler.

Per.
Når der via EU udbetales 7 mia. til landbruget, og landbruget indbetaler 1,9 mia. kr plus det løse til staten, ja så mangler der altså op mod 5 mia. kr.
Vanskeligere synes jeg ikk det regnestykke er.
I øvrigt tak for oplysninger om de byrder, som du finder en belastning, som andre ikke har.
På den made kom vi alligevel videre og fik kvantificeret problemerne.

Afslutningsvis er jeg på ingen måde ude på at forarme landbruget.
Jeg savner vilje til nytænkning mv. fremfor altid at skulle kompenseres, når det kniber med konkurrenceevnen.
Tiden som masseproducenter af fødevarer lakker mod enden og skal nødvendigvis erestattes af produkter med større input at forarbejdning og forædling.
Hvorfor producere slagtesvin, som mange også kan, hvis vi kan tjene mere ved at producere avlsdyr af høj kvalitet. ?
Hvorfor producere korn, som alle andre også kan, hvis vi kan tjene mere ved at dyrke sædekorn og frøgræs af høj kvalitet. ? etc.

  • 4
  • 2

Om landbruget skal have støtte eller ej har vi for længst overladt til EU.
Så vidt jeg ved går næsten halvdelen af EU's budget til støtte af landbrug i bredeste forstand. Er en af grundpillerne i EU. Og vel hovedårsag til, at vi gik med.
Så der er altid nok at debattere.
At danske landmænd skulle sige nej til deres del, ville dog være aldeles tåbeligt.
Hvad i alverden skulle argumentet dog være? - Ud over at der ville blive lidt flere støttekroner til EU's øvrige landmænd.

  • 3
  • 4

Lige netop prisen på jord bestemmer landbruget jo suverænt selv.
Ingen har pålagt landbruget at handle jord til 250.000 - 300.000,- / hektar.
For mig at se, er der to grunde til at det sker:
- støtten fra EU indregnes.


@Flemming
rart med en landbrugsekspert, der kan fortælle at enkelte landmænd (ogsommerhusejere i øvrigt) har betalt alt for meget for indkøb, som giver risiko for at de må gå fallit. Det er der intet nyt i, ærgerligt for de, det går ud over, de klynker ikke.
Det er udenomssnak, du påstod at landbruget blev støttet af dine skattekroner, jeg har vistnok bevist, at det forholder sig omvendt- du betaler mindre i skat pga. EU's landbrugsordninger, der beskattes, samt at landbrugets særbyrder på produktionsmidler (gødning,planteværnsmidler, højere moms end konkurrenterne mv.)
Dit regnestykke mangler en del poster, som ikke fremgår af en simpel opremsning af nogle poster.
Du overser helt de store poster, afgifter og skatter på gødning, sprøjtemidler, udgifter til kontroller, energi, læge hertil en langt højere moms end f.eks. Tyskland belaster sine landmænd med.
Kommunerne tager sig godt af EU-midlerne. En landmand måtte betale 50.000 kr for en times arbejde hos teknisk forvaltning for at få en byggetilladelse. Andre får den ganske vist lidt billigere. Du kan glæde dig, for du slipper lidt billigere i kommuneskat.

Du nævner nogle ganske gode ting i indlægget, men du har ikke rigtig forstået hovedproblemet ud over de økomoske særbyrder, som dansk landbrug belastes med. De kommer her.

Da landbrugets forskning blev sat ud på et sidespor af Miljøstyrelsen, blev normerne for gødskningen nedsat pga. en teori om, at det havde indflydelse på udledningen af kvælstof.
Det har gennem mange år betydet at der blev avlet for lidt og at foderafgrøderne fik et for lille proteinindhold.
Landbruget kan nu se frem til en større avl med en bedre kvalitet.
For mange landmænd er det for sent, desværre.

Det har Eva Kjer fået rettet op på med baggrund i landbrugskommissiones rapport der har fundet, at det ingen målelig effekt har haft.
Det vidste landbruget godt, for det har forskningen vist for længst. Det fremgår endda af NPO-redegørelsen (side 68). Miljøstyrelsen ved for lidt om landbrug til at kunne vejlede andre, men det skal de desværre. f.eks. gav de landbruget skyld for de døde hummere, mens de stod med ryggen til da Lynetten løb over og ledte gifte og organiske stoffer over.
Jo, der er skam mange, der vil af med landbruget, se i øvrigt i diverse debattråde.

Dine tanker om landbrugsvarer i fremtiden er sikkert fin, hvis vi blot forsynede hjemmemarkedet, men ikke i global sammenhæng.
Det er fødevarepriserne, der er for små. Der skal arbejdes kortere tid til at købe de daglige fødemidler i følge DS.
Men det er et langt bedre debatpunkt end blot at gentage den mangeårige floskel, at vores skattekroner går til at støtte landbruget, men man har travlt med at udsuge det.

  • 0
  • 6

Om landbruget skal have støtte eller ej har vi for længst overladt til EU.


@Jan,
Det er en gammel ide for EF (kul & stålunionen), at også landbruget skulle sikres en bid af den almindelige velstandsforøgelse.
EF fortsatte denne linie, hvor en af målene var at landbruget skulle sikres afsætning af sine produkter, det blev EFs ansvar at sikre eksporten.
Målet for EF var af vi skulle være selvforsynende.
EF/EU har desuden præmieret en del produkter, såsom hør, hamp m.fl.
Man har givet store tilskud til bjergbønder for at sikre der var husdyr, der kunne sikre turistområder etc.
Dank landbrug ser gerne at ordningerne forsvinder, blot det sker på samme måde overalt. De er ikke bange for konkurrence, blot det sker på lige vilkår. Det er det store problem.
Men det bliver dyrere for forbrugerne, for fødevarerne bliver afregnet på markedsvilkår.
Som det er under EU, så er det ikke landmænd der subsidieres, men forbrugerne, især de forbrugere med små indtægter.
Er du og Flemming i tvivl? Rejs til Norge.
Her skærer man feks agurker over for at få prisen ned.
Her koster mælk det samme som postvand i flaske.
Kød på bordet koster flere hundrede kroner (NKr!).

  • 1
  • 8

Er du og Flemming i tvivl? Rejs til Norge.
Her skærer man feks agurker over for at få prisen ned.
Her koster mælk det samme som postvand i flaske.
Kød på bordet koster flere hundrede kroner (NKr!).

Når har du sidst selv været der, Per?
"Og her taler vi billig på den måde, at det er fuldstændig latterligt at slæbe knækbrød, rejer, nutella, tomatsauce, dåsemajs, dåsetun, fiskefrikadeller m.m. med til Norge, da priserne på disse varer er tæt på det halve af danske priser" (min fremhævning)
http://rejser-rundt.dk/sevaerdigheder/norg...

  • 1
  • 1

Dit regnestykke mangler en del poster, som ikke fremgår af en simpel opremsning af nogle poster.
Du overser helt de store poster, afgifter og skatter på gødning, sprøjtemidler, udgifter til kontroller, energi, læge hertil en langt højere moms end f.eks. Tyskland belaster sine landmænd med.

Per.
Lige en sidste gang til ære for dig.
De nævnte poster ER en del af de 1,9 mia som landbruget betaler.
Hvorfor blander du moms ind i virksomheds økonomien. ?
Landbruget er fritaget for moms som alle andre virksomheder.

  • 5
  • 1

Når har du sidst selv været der, Per?
"Og her taler vi billig på den måde, at det er fuldstændig latterligt at slæbe knækbrød, rejer, nutella, tomatsauce, dåsemajs, dåsetun, fiskefrikadeller m.m. med til Norge, da priserne på disse varer er tæt på det halve af danske priser" (min fremhævning)


John,
fint at du forsøger at hjælpe Flemming i hans kamp for at overbevise alle om, at han bidrager til at støtte landbruget. Men også du bruger også forkerte præmisser.
Jo, jeg har ret fornylig været på familiebesøg i Norge, hvor jeg fik indblik i priserne
på landbrugsprodukter i både den lokale butik og i kæden "Menu".
Du har gjort er fint arbejde med at finde priser i Norge, men hverken Nutella, rejer ellerknækbrød er landbrugsprodukter.
Når familien fra Norge er i Danmark køber de stort ind af landbrugsprodukter såsom smør, kødvarer, ost, pålæg m.v.
Grøntsager er meget dyre, det er derfor de halverer feks. agurker, det halverer prisen.
Et Danmark udenfor EU bliver nødt til at indføre norske tilstande på fødevareområdet.
Men fint at de kan holde deres fiskeri-produkter på et lavt niveau.

  • 2
  • 6

Grøntsager er meget dyre, det er derfor de halverer feks. agurker, det halverer prisen.
Et Danmark udenfor EU bliver nødt til at indføre norske tilstande på fødevareområdet.

Per for pokker. En landmand som dig burde være udmærket klar over hvad 'Norske tilstande' betyder:
- Ringe mulighed for landbrug sammenlignet med DK
- Høj landbrugsstøtte for at de kan være selvforsynende på de basale varer
- Det er ikke attraktivt at arbejde med traditionel landbrug; folk søger arbejde i andre brancher

Selvom jeg er stor fan af EU, så har de 'Norske tilstande' intet at gøre med EU.

  • 2
  • 1

Hvorfor blander du moms ind i virksomheds økonomien. ?
Landbruget er fritaget for moms som alle andre virksomheder.


@Flemming,
som sædvanlig ser du væk fra adskillige pointer i din jagt på landbruget, du står ikke alene.
Uberettiget kritik af landbruget er meget populært i alle debatter, men du skal da have ros for at stille op til en debat, mange af dine tilhængere tør åbenbart ikke at hjælpe til med beviser for at deres skattekroner går til landbrugsstøtte.

Ikke alle mine nævnte eksempler er med i dine tal, af pladshensyn kan jeg kun opfordre til at man læser andre kilder end dagspressen.

Du er stadig tavs om de særbyrder, samfundet pålægger dansk landbrug, de kunne medgå til at betale for de bygge- og IT-fadæser, som pryder forsiderne.

Du vil ikke erkende, at dine skattekroner ikke medgår til "støtte" til landbruget,
men det er da positivt, hvis du kan erkende, at det er EU, der financierer ordningen, som betyder lavere priser på fødevarer?

Hvis Danmarks bidrag til EU sættes til 100, så får landbruget mere end 100 via ordningerne.
Du har ikke forklaret, hvorledes du så konkluderer, at du er med til at betale "støtte" til landbruget?
Vi får jo mere tilbage, end vi betaler?
Jeg har kun set udenomssnak og nedladende bemærkninger om det erhverv, der dog sørgede for et salg på ca. 150.000.000 kr. for hele fødevareklyngen. Måske en bagatel i dine øjne, men jeg er da villig til at se objektivt på evt. forslag til, hvad du ellers kunne forslå i stedet, DN vil sikkert gerne hjælpe.

  • 1
  • 9

af pladshensyn kan jeg kun opfordre til at man læser andre kilder end dagspressen.

Og lidt længere nede:

de særbyrder, samfundet pålægger dansk landbrug, de kunne medgå til at betale for de bygge- og IT-fadæser, som pryder forsiderne.

- Pryder forsiderne på den dagspresse som ifølge hr Per A. Hansen er? - Ja hvad er det lige dagspressen er?
Upålidelige når den omtaler skandaler i landbruget og pålidelige når talen er om bygge- og IT-fadæser?

Hr Hansen har med seneste kommentar samlet point nok til at føje opportunist til CVet.

  • 7
  • 0

Hvis Danmarks bidrag til EU sættes til 100, så får landbruget mere end 100 via ordningerne.
Du har ikke forklaret, hvorledes du så konkluderer, at du er med til at betale "støtte" til landbruget?

Per.
Nu lysner det. Super.
Danmark indbetaler 100 til EU. Betalt af den opkrævede skat og afgifter til staten.

Ud af disse 100 føres hele 36 tilbage til landbruget.

For Danmarks vedkommende ca 7 miia. Kr pr år.
Den samlede skatte og afguftsbetaling fra landbruget er 1,9 mia. Kr pr år.
Forskel godt 5 mia som stammer fra danske skatteydere.

Per.
Jeg vil trække mig fra debatten nu.
Det fører tydeligvis ikke til noget konstruktivt at fortsætte.

  • 9
  • 1

Upålidelige når den omtaler skandaler i landbruget og pålidelige når talen er om bygge- og IT-fadæser


@ E. Bresler,
tak fordi du kommer ud af busken, desværre med en række af demagogiske
tricks, måske i mangel af viden om det diskuterede?
1. Der mangler dokumentation for skandaler i landbruget. Hvad er det for nogle? Skandalerne tager andre sig af.
2. Jeg har alene peget på, at dagspressens/journalister ikke er fagfolk vedrørende
landbrug, derfor bør man ikke alene benytte dagspressen som kilde. Det sker i meget stor grad i debatterne rundt omkring, herunder Detektor.
3. Journalister og dagspressen er gode kilder til nyheder. Det jeg anfører er, at man ikke bør bruge dagspressen som eneste kilde. Det falder åbenbart E. Bresler for brystet.
Men fortsæt da gerne med at lade medierne være kilden til Breslers angreb på landbruget, som jo er populært at angribe.

  • 2
  • 8

For Danmarks vedkommende ca 7 miia. Kr pr år.
Den samlede skatte og afguftsbetaling fra landbruget er 1,9 mia. Kr pr år.
Forskel godt 5 mia som stammer fra danske skatteydere.
Per.
Jeg vil trække mig fra debatten nu.


@Flemming,
dine regnestykker er misvisende og tendentiøse.
Danmark har et overskud på EU, det får du i dine beregninger til at lyde som et tilskud fra skatteyderne til dansk landbrug!
De 5 mia. du nævner, er ikke et beløb som kanaliseres til landbruget!
Kan du ikke lige dokumentere denne påstand?
Skatter på produktionsmidlerne i landbruget er blevet til skatteydertilskud? Der er noget galt med dine fortegn!

Du undlader at indregne de udgifter, samfundet pålægger landbruget, som andre lande ikke pålægges. Hvorfor lukker du af for denne kendsgerning?

Du lukker også skyklapperne ned over den kendsgerning, at samfundet i mange år har nedsat gødningsnormerne for afgrøderne, med det resultat, at der er tabt milliarder af kr. i værdien af afgrøderne, der har en for lille proteinprocent, og derfor ikke kan bruges til foder.
Det får du så til at blive et statstilskud!

Du vil ikke gerne erkende, at dine skattekroner ikke bruges som tilskud til landbruget, men at du slipper lidt billigere i skat pga. de nævnte særbyrder.

Valutaindtjeningen kommer alle til gode, ikke bare landbruget, som du gennem mange indlæg har prøvet at få udfaset i bedste Holberg stil. Dine i øvrigt glimrende indlæg er sikkert kommet i stand pga. valuta fra landbrugets eksport til Kina.
Det synes jeg er ærgerligt. Jeg har meget stor respekt for dansk landbrug, der vel nok er et af klodens bedste og dygtigste til at producere fødevarer.

  • 2
  • 10

De 5 mia. du nævner, er ikke et beløb som kanaliseres til landbruget!
Kan du ikke lige dokumentere denne påstand?
Skatter på produktionsmidlerne i landbruget er blevet til skatteydertilskud? Der er noget galt med dine fortegn!

Per.

Selvom jeg havde lovet at stoppe, så giver den slags bemærkninger til hovedrysten.

Landbruget får 7 mia. kr. / år i støtte fra EU og landbruget betaler direkte skatter og afgifter på 1,9 mia. kr. / år.

Det har jeg længst dokumenteret i links.

At Danmark indetaler i alt ca. 20 mia. kr. / år og modtager i alt ca. 21 mia. kr. / år fra EU er da fint nok.
Det ændre bare ikke ved regnskabet for landbrugets vedkommende, overhovedet.

Er der andre her i debatten som ikke forstår, eller er enige, så sig til.
At Per går rundt med en indgroet tro på det modsatte er hans sag.

  • 7
  • 1