Droneregler spænder ben for danske virksomheder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Droneregler spænder ben for danske virksomheder

I Danmark må droner ikke flyve mere end 120 meter over jorden. Flere virksomheder ønsker den grænse sat op til 150 meter, som er minimumhøjden for fly. Illustration: Teknologisk Institut

Den danske dronelov, som så dagens lys sidste efterår, stikker en kæp i hjulet på den danske dronebranche. Det konkluderer Teknologisk Institut i en rapport, som bliver udgivet i dag.

'Der spores enkelte gode takter fra dronevirksomheder, når det kommer til reaktioner på de nyligt lancerede droneregulativer, der trådte i kraft september 2016. Men for langt størstedelen af de interviewede virksomheder opleves lovgivningen stadig som en barriere for virksomhedens forretning,' lyder det i den nye rapport, som er baseret på interviews med i alt 36 danske droneproducenter, teknologileverandører, systemintegratorer og droneoperatører.

Rapporten viser, at 59 procent af virksomhederne betragter den danske dronelovgivning som en vækstbarriere. Godt 8 procent af virksomhederne mener, at lovgivningen ikke udgør en barriere, mens de resterende 33 procent ikke nævner lovgivningen som en barriere.

Fire problemer

Fire grundlæggende kritikpunkter går igen blandt de adspurgte firmaer. For langt hovedparten af virksomhederne er problemet reglen om flyvning uden for synsrækkevidde af piloten (Beyond Visual Line of Sight, BVLOS), hvilket er forbudt uden en meget specifik tilladelse. Blandt de oplagte droneopgaver, som lovgivningen blokerer for, nævner virksomhederne blandt andet naturregistrering af kyststrækninger.

Læs også: Regeringen afsætter 27,5 millioner til udvikling af droneteknologi

»Et andet godt eksempel er landmænd, der benytter landinspektørfirmaer. Med droner kan man nemt lave jordbundsundersøgelser, efterse dræn, randzoner og grødedannelse i afvandingssystemer. Men selv uden for bymæssig bebyggelse skal man have visuel kontakt med sin drone og overholde afstand til såkaldte farlige steder. Det gør, at operatøren er nødt til at traske rundt på markerne for at lave undersøgelser, selv om der ikke er nogen gener i luftrummet. Samtidig er man nødt til at planlægge flyvningen baseret på en mosaik af områder, man ikke må flyve i,« siger Jesper Villadsen, konsulent hos Teknologisk Institut og hovedforfatter på den nye rapport.

Derudover peger virksomhederne på nye administrative byrder som følge af loven. Det drejer sig ikke mindst om den såkaldte annonceringspligt, som spænder ben for virksomheder, der skal reagere på akutte behov. Blandt de nævnte eksempler er termografifotografering af brud på varme- eller spildevandsrør, anlægsinspektion efter skader eller transport af reservedele til eksempelvis vindmøller.

Højere til vejrs

Også lovens bestemmelse om sikring af privatlivets fred står i vejen for virksomhederne. Det skyldes, at overflyvning af privat grund kræver ejerens tilladelse, hvilket kan være ganske vanskeligt at sikre i tæt bebyggelse, hvor mange af droneoperatørerne flyver.

Ikke mindst udgør den maksimale flyvehøjde på 120 meter en barriere. Makshøjden skal sikre, at droner ikke kommer på kollisionskurs med andre fartøjer i luftrummet.

'For virksomheder, der ernærer sig ved avanceret dronebrug, kan den maksimalt tilladte flyvehøjde dog vise sig at være en afgørende faktor for at sikre virksomhedens forretning. Kortlægning af kyststrækninger, terrænopmålinger eller avancerede landbrugsmålinger, der udelukkende foregår uden for bygrænser, er underlagt samme begrænsninger som i resten af landet,' lyder det i rapporten med henvisning til, at der endnu ikke findes særskilt lovgivning for flyvning uden for byområder.

Læs også: Luftfarten er på vej til at blive elektrisk

Trafik- og Byggestyrelsen kan give dispensation til at passere grænsen på 120 meter ved specifikke flyvninger, men enkelte af virksomhederne i undersøgelsen peger på, at styrelsen nødigt giver den tilladelse.

Andre virksomheder peger på, at de med flyvninger over 120 meter kunne gennemføre deres opgaver med færre billeder og målinger. Og at droner alligevel sikkerhedsmæssigt har nået den maksimale faldkraft ved omkring 100 meter – og at de fleste droner er så små, at de ville blive smadret øjeblikkeligt, hvis de kom i karambolage med et fly. Eftersom de danske luftfartsregler sætter minimumsflyvehøjden for flyvemaskiner til 150 meter, argumenterer nogle virksomheder for at sætte makshøjden for droner samme sted.

Nye regler i Danmark og EU

Trafik- og Byggestyrelsen er på vej med et særligt regelsæt for flyvning uden for byområder, som efter planen skulle træde i kraft 1. juli 2017.

Men processen er forsinket, mens de danske myndigheder afventer nye droneregler fra EU. Her er det European Aviation Safety Agency (EASA), der står for udviklingen af de fælles droneregler. EASA’s aktuelle udkast ligner i store træk de danske regler, men med en maksimal flyvehøjde for droner på netop 150 meter mod de gældende danske 120 meter. Derudover lægger EASA op til en opdeling i tre forskellige kategorier af risici ved forskellige dronestørrelser – med hver deres regelsæt, hvor de danske regler ikke i dag skelner mellem risikokategorier.

Læs også: EU på vej med dronelovgivning

»Jeg tror ikke, at Trafik- og Byggestyrelsen med vilje forsøger at gøre livet svært for droneoperatører. Men fordi styrelsen mangler viden om, hvad teknologien kan, har man opstillet en bred, fælles regulering, som efter min mening tager udgangspunkt i fejlagtige opfattelser; eksempelvis at alle droner er farlige. De mest udbredte droner er imidlertid alt for små til at udgøre en reel risiko for fly og bygninger. Samtidig er sense-and-avoid-teknologien i dag så udviklet, at man kan flyve sikkert med en drone uden for synsvidde, hvis dronen har det rigtige udstyr,« siger Teknologisk Instituts Jesper Villadsen.

Ifølge en anden nylig rapport fra Teknologisk Institut findes der i Danmark godt 350 virksomheder, der anvender droner i deres kommercielle aktiviteter. Blandt dem er der 44 virksomheder, der anvender droner til mere avanceret brug i forbindelse med opgaver som landmåling, beredskab og overvågning. Derudover påpeger instituttet, at mange nye anvendelser stadig er i gang med at blive udviklet, og at udbredelsen af droner til avancerede opgaver vil tage yderligere fart i de kommende år.

Trafik- og Byggestyrelsens udkast til et nyt regelsæt for droneflyvning uden for byområder er lige nu i en høringsproces, som varer indtil 1. juli. Ingeniøren har fredag bedt Trafik- og Byggestyrelsen om at kommentere på rapporten fra Teknologisk Institut og afventer fortsat svar.

Emner : Droner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dronebevægelsen virker nogle gange som et forkælet barn der bare kræver, uden at have sat sig ind i eksisterende regler og hvorfor de er der.

»Jeg tror ikke, at Trafik- og Byggestyrelsen med vilje forsøger at gøre livet svært for droneoperatører. Men fordi styrelsen mangler viden om, hvad teknologien kan, har man opstillet en bred, fælles regulering, som efter min mening tager udgangspunkt i fejlagtige opfattelser; eksempelvis at alle droner er farlige. De mest udbredte droner er imidlertid alt for små til at udgøre en reel risiko for fly og bygninger. Samtidig er sense-and-avoid-teknologien i dag så udviklet, at man kan flyve sikkert med en drone uden for synsvidde, hvis dronen har det rigtige udstyr,« siger Teknologisk Instituts Jesper Villadsen.

Jaså? Så det er ok at kollidere med en drone fordi en ikke vejer meget og er lavet overvejende af plastik? "sense-and-avoid"? Industristandarden for luftfartøjer hedder i dag bl.a. ADS-B og radiokontakt. Det er der næppe i sådan en plastikflyver.

  • 2
  • 3

De første automobiler skulle i sin tid have en mand gående foran med et rødt flag. Og de første cykler skulle dækkes til med grene i vejgrøften, når der kom heste imod.
Sådan er det med drone-reglerne lige nu.

Men bureaukratiets natur gør selvfølgelig også, at man i Trafik- og Byggestyrelsen øjner muligheden for et ekstra kontor og noget mere bemanding, jo mere begrænsende reglerne kan laves.
Stærkt foruroligende, at staten ligefrem bremser udviklingen i 60 % af virksomhederne indenfor en teknologi og en sektor med kæmpe potentiale for vækst

  • 3
  • 2

"de fleste droner er så små, at de ville blive smadret øjeblikkeligt, hvis de kom i karambolage med et fly"

Øh, hvad er det et argument for? At kollisionen ikke er farlig for flyet ??

  • 0
  • 1

Alle kan flyve udenfor byer jf. BL 9-4. Det gælder både erhverv og private. At erhverv så har særlige rettigheder i byerne de vil have med på landet er sekundært.

Landdronebekendtgørelsen der gælder fra 1 juli 2017 er blevet offentliggjort. Den er ikke blevet læst igennem af en jurist under 40 år, da der er for mange sproglige uklarheder.

Det nye er, at man får lov til at flyve 125m hvis det er max 25m fra bygning. Så disse kan inspiceres. Samtidig indskrænkes man til ikke at måtte flyve tættere end 100m horisontalt på huse, erhvervsbygninger, bygninger til husdyrhold etc uden ejers tilladelse. Dette gælder alle. Denne regel er en helt ny indskrænkning, der skærer rigtigt meget af luftrummet der kan anvendes. Tidligere var der frit slag på landet hvis det ikke var en by med 200+ indbyggere.

Alle offentligt godkendte flyvepladser får også en 5km no-fly zone. Dette betyder at Helipad Skejby principielt lukker modelflyvepladsen tæt på Lystrup, og svæveflyvepladsen vest for Aarhus lukker et kæmpe område der. Inklusive endnu en godkendt modelflyveplads. Tror ikke det er tanken med loven, men det er lovens bogstav. Jeg flyver selv under svæveflyvepladsens højde (starter 35m lavere), og under 5km fra den.

150m fra alle offentlige veje hvor "der forekommer trafik". Men her er det infrastrukturforvalter der dispenserer - Hvad kommunen så end ved om luftfart. Lidt uklar formulering. Det menes vist at man skal holde sig væk når der er trafik. Men det er uklart. I dag er det 150m fra veje med rutenr.

Så de nye regler 1/7 skærer vel 20-25% af det danske luftrum. Ikke af sikkerhedshensyn, men primært fordi man mener at kameraer skal reguleres af reglerne for transportmidlet de befinder sig i.

Nu flyver jeg både fly og quads. Fly flyver jeg højere og længere med. Men de er også mindre farlige, og hvis de mister kontrol, så har det stadig en ret stor overflade, og er lavet af blødt skum. Kan ses på lang afstand (1200-1500m). Mener de er meget mindre farlige end multirotors der har farlige propeller stikkende ud i flyveretningen. Multirotors bruger jeg sjældent i 100m. Det er typisk <25-50m.

Man burde lave forskellige regler for fly og multirotor på landet. I byen anses fly som særligt farlige (nok fordi de er mindre manøvredygtige). På landet bør de anses som relativt ufarlige, de larmer ikke så meget når de flyver cruise speed, og så er de lidt sværere at bruge til videoovervågning, da de som regel har en airspeed på > 10m/s.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten